Græsk arbejdsløshed når nye højder: 28 procent uden job

Grækerne er fortsat sat langt tilbage i kølvandet på krisen - arbejdsløsheden i oktober var på 27,8 procent.
9. januar 2014 kl. 14:30

Den græske arbejdsløshedsrate steg i oktober endnu et hak, så 27,8 procent af landets arbejdsstyrke nu sidder uden job.

Det meddeler statistikbureauet Elstat.

Tallet er dobbelt så højt som det gennemsnitlige i eurozonen, der i oktober lå på 12,1 procent, oplyser Elstat.

Helt galt ser det ud for de unge mellem 15-24 år. Her er arbejdsløsheden 57,9 procent.

Elstat siger, at i alt 1,38 millioner grækere er uden job.

Arbejdsløsheden blandt de 25-34-årige når nu 37 procent, og for de 35-44-årige er der tale om 23,8 procent, der ikke har et arbejde.

Grækenland har siden 2009 været på en hestekur så skrap, at regeringen siger, at det ikke går at spare og reformere mere.

Reformerne og besparelserne omfatter blandt andet, at pensionsudbetalingerne er beskåret med i gennemsnit 21 procent. Pensionsalderen er sat op til 67 år.

Samtidig er mindstelønnen sat 22 procent ned - for yngre medarbejdere er reduktionen på 32 procent.

Hertil kommer en omfattende rationalisering og omlægning af diverse sociale ydelser, der blandt andet i højere grad er gjort afhængige af modtagernes indkomst.

Nedskæringerne og besparelserne har været en betingelse fra internationale kreditorer for at hjælpe landet økonomisk. Det er nu sjette år i træk, at Grækenland er i recession.

Men nu forsikrer den græske regering om, at 2014 bliver året, hvor de røde tal så småt begynder at gå i sort igen.

Regeringen vil de kommende seks måneder have muligheden for at benytte sin rolle som formand for EU's Ministerråd til at insistere på landets retmæssige plads i EU.

/ritzau/dpa

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Foruden enorm arbejdsløshed har Grækenland nu også påført sig en stort set ikke-eksisterende offentlig service. Så man kan kun håbe på, at grækerne ikke skal bruge læge eller medicin.

Desuden har landet, efter disse enorme nedskæringer, et årligt underskud på omkring 10,8% af den løbende drift, hvilket altså gør, at man forsat bruger flere penge, end der kommer i kassen.

Desuden har landet en statsgæld på ca. 162,4 mia. Euro, der helt aktuelt udgør 172% af årets BNP.
Og dette BNP synker i øvrigt stærkt for 21. kvartal i træk, hvorfor gælden alt-andet-lige vil stige i forhold til BNP.

Og derfor vil det blive ualmindelig svært, -også over meget langt sigt, at betale af på denne gæld.

For långiverlandene er løsningen derfor at afskrive 80 % af gælden straks.
Og da dette ikke sker, er løsningen for alm. grækere helt identisk med løsningen for de velstående, og de har jo forlængst har forladt landet med deres formuer.

Det er en hård kur, grækerne er igennem. Men når man ikke vil bruge devalueringsløsningen og ad den vej gøre de græske lønninger konkurrencedygtige igen, fordi man ønsker at blive i euroen, så er de lønnedgange, artiklen nævner, en bydende nødvendighed.

Problemerne er grundlæggende opstået, fordi de græske lønninger siden landets indtræden i euroen er steget langt mere, end hvad der var retfærdiggjort i grækernes produktivitet. Forhåbentlig er bunden snart nået for den græske økonomi, så den afsindigt høje arbejdsløshed kan begynde at falde.

Jamen, de skal dog bare sænke skatterne for de rige og for selskaberne, så skal arbejdspladserne nok komme. Hvad der fungerer hos os, må da også kunne fungere i Grækenland.

Ja, og måske skulle de også skrue deres uforskammede forventninger om løn, sygesikring op pension ned, det kunne også hjælpe.

Sådan... så er det klaret... Grækenland, Spanien og Ireland vil ikke gøre brug af flere lån fra ECB og EU - neej nu går det fremad. Draghi og Merkel har vist vejen med succes. Projektet er lykkedes og EU og Euroen har vist sin formåen. Flot gået!