Telegram

Kvantecomputer er NSA's nye angrebsvåben

En kvantecomputer kan bryde al kryptering og skaffe USA's efterretningstjeneste et hav af oplysninger.
Telegram
3. januar 2014 kl. 14:15

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA forsøger at bygge en computer, som kan bryde krypteringen på filer over hele verden, herunder også tophemmelige informationer som regeringer sidder inde med.

Det fremgår af dokumenter, som den afhoppede efterretningsmand Edward Snowden har lækket til avisen Washington Post.

Den såkaldte kvantecomputer skal være i stand til at bryde ind i krypterede regeringsfiler, bankoplysninger, lægejournaler og virksomhedsoplysninger.

Kvantecomputeren er superhurtig i forhold til konventionelle computere.

Videnskabsfolk rundt om i verden har i årevis arbejdet med at udvikle en kvantecomputer. Den vil kunne bruges til andre nyttige formål end spionage. Men meget omkring supercomputeren er fortsat på et teoretisk niveau.

Det er uvist, hvor langt NSA er nået i udviklingen, men dokumenterne fra Snowden tyder på, at efterretningstjenesten ikke er nået meget længere end andre udviklere rundt om i verden.

- Det forekommer usandsynligt, at NSA kan være så meget længere fremme end den øvrige åbne verden, uden at nogen skulle kende til det, siger computereksperten Scott Aaronson fra universitetet MIT i Boston.

Men som det seneste halve års afsløringer har vist, er NSA klar til at gå meget langt for at skaffe sig adgang til hemmelige oplysninger fra regeringer og privatpersoner.

/ritzau/dpa

Jeg arbejder dagligt med problemer knyttet til udvikling af en såkaldt kvantecomputer, og det er god værkstedshumor for ikke at kalde det det rene vrøvl at antage, at NSA skulle være i nærheden af at udvikle en sådan tingest. NSA råder ikke engang over de bedste matematikere eller fysikere, så hvorfor skulle de være så meget længere end alle andre?

Frank Hansen: Er det ikke lige netop det der står i telegrammet? At de ikke noget meget længere? Det foruroligende er vel perspektiverne hvis det en dag lykkes dem.

"nået meget længere", skulle der have stået.

D:Wave skulle efter det viste på Youtube være en Quantum computer, som både Google, Boeing og andre har købt og taget i brug.

Den sidste nye model er på 512 Qubits og et er da en ordentlig sag.

- Men, men men, man kan sagtens blive i tvivl om dens reelle eksistens og ikke mindst den muligheder.

Den skal køles til nær det absolutte nulpunkt(-273 grader), og det lader også til at Google har problemer med visuel genkendelse af objekter eller dele heraf.

Nedkølingen må give en elregning af dimensioner, så mon gevinsten er helt så stor alligevel.

Hvis den er så hurtigt må der være meget spildtid, da den omgivende datastruktur og hardware ikke kan følge med.