Nye universitetsuddannelser får dumpekarakter

Næsten halvdelen af de nye uddannelser på universiteterne er ikke relevante nok for arbejdsmarkedet
10. februar 2014 kl. 23:25Opdateret 11. februar 2014 kl. 11:21

Universiteterne har i en række tilfælde store problemer med at gøre deres uddannelser relevante for arbejdsmarkedet.

Det konkluderer Danmarks Akkrediteringsinstitution efter at have gennemgået 99 nye og 331 eksisterende uddannelser på landets universiteter fra 2010 til 2012, skriver Berlingske.

Det betyder, at studerende risikerer at tage uddannelser, som hverken det offentlige eller det private arbejdsmarked efterspørger.

Meldingen fra akkrediteringsinstitutionen kommer, efter at regeringens produktivitetskommission før jul efterlyste mere relevans i uddannelserne.

Daværende uddannelsesminister, Morten Østergaard (R), gav kort efter udtryk for, at der er for mange og forkerte uddannelser, og at regeringens kvalitetsudvalg i løbet af foråret ville komme med bud på, hvordan videregående uddannelser får mere kvalitet og relevans.

Ifølge direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution, Anette Dørge, er det omkring halvdelen af de undersøgte uddannelser, der ikke opfylder kravet om at være relevante.

Med andre ord har godt fire ud af 10 ansøgte nye uddannelser ifølge et notat fra akkrediteringsinstitutionen problemer med relevansen, mens 46 procent af de eksisterende uddannelser ikke i tilstrækkelig grad er relevante for arbejdsmarkedet.

Uddannelsesminister, Sophie Carsten Nielsen (R) kalder undersøgelsen "et wake-upcall" og mener, at den "sætter fingeren på et ømt punkt i uddannelsessystemet".

- Det er rent ud sagt et problem, når så mange uddannelser ikke har en ordentlig og direkte kontakt med det arbejdsmarked og de job, som de gerne skulle sende deres kandidater ud til, siger hun til avisen.

I sidste uge erklærede en række rektorer fra landets største universiteter i Jyllands-Posten, at de var klar til at lade ledigheden være med til at styre optaget af studerende.

Sådan vurderes om universiteter er jobrelevante

* Danmarks Akkrediteringsinstitution har til opgave at sikre kvalitet og relevans på de videregående uddannelsesår.

* Institutionen står også for at vurdere, om nye uddannelser er gode nok.

* I et nyt notat konkluderer institutionen, at omkring halvdelen af de undersøgte uddannelser ikke er tilstrækkeligt relevante for arbejdsmarkedet.

* Det afgøres ud fra en række faktorer.

* På nye uddannelser vurderes det, om universitetet har involveret relevante aftagere i at kortlægge behovet for nye uddannelser og i udviklingen af uddannelsens indhold og profil.

* På eksisterende uddannelser vurderes det, om der er en løbende dialog med aftagere og dimittender, om universitetet anvender dialogen til udvikling af uddannelsen, og om dimittenderne opnår beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Akkrediteringsinstitution

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Grundlæggende uddannelser giver også plads til specialisering. Specialiserede uddannelser giver ikke plads til det grundlæggende.

Jeg kunne nu stadig godt tænke mig at få indsigt i, ud fra hvilke parametre man bedømmer, hvad der er "relevant" for arbejdsmarkedet...

Olav Bo Hessellund, Alexander Jørgensen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi har så sandelig også brug for at uddanne nogle der kan skabe nye typer virksomheder.

Og hvor er erhvervslivet egentligt henne. Der mangler også praktikpladser på erhvervsuddannelserne, så det nytter ikke at dirigere masserne derhen. Nåh jo de kan jo rejse til Tyskland.

Og så har vi i øvrigt altid uddannet og specialiseret folk på områder hvor man ikke umiddelbart har kunnet se fidusen i erhvervslivet. Ikke desto mindre har mange af de videnskabelige opdagelser senere vist sig anvendelige. Sådan noget er ikke helt gennemskueligt.

Henrik Brøndum

Dette problem er netop opstaaet fordi uddannelsesinstitutionerne har lyttet for meget til erhvervslivets behov. Akademia skal goere det de er gode til: Svaer teori, abstrakt taenkning, essayskrivning, litteratursoegning, stor maengde viden ..... om det saa er raekkefoelgen paa hjernenerverne, hvad en undulat hedder paa italiensk .... eller hvornar "terningerne var kastet".

Alle mulige lavpraktiske faerdigheder som at lave et spoergeskema, forhandlingsteknik, at skrive et salgsbrev eller opstille en projektplan .... skal vi gerne laere de velgennembankede hjerner naar de kommer ud i virkeligheden. Det er saa ikke alle der kan laere disse ting og saa goer de nok ikke den store karriere i organisationer, men maa finde paa noget andet.