Politikeren og forfatteren Finn Lynge er død

En af de mest indflydelsesrige grønlændere igennem årtier, Finn Lynge, er død. Han blev 80 år gammel.
4. april 2014 kl. 20:45

Tidligere medlem af Europa-Parlamentet og forfatter Finn Lynge sov stille ind fredag morgen i sit hjem i Qaqortoq. Det skriver Sermitsiaq.

Finn Lynge døde i en alder af 80 år efter længere tids sygdom. Han havde selv valgt ikke at få en større operation, som lægerne tvivlede på, han kunne overleve.

- Han ville ikke dø på Rigshospitalet og ønskede at tilbringe sine sidste dage i Grønland og har planlagt sin egen begravelse til mindste detalje, fortæller Finn Lynges enke, Rie Oldenburg, til Sermitsiaq.

Finn Lynge havde et langt CV. Ud over forfatter og EU-parlamentariker har den grønlandske polarræv også gjort karriere som hjemmestyreveteran, katolsk præst, radiochef, samt politisk ukorrekt, men seriøs debattør.

Mange af hans meritter og det vidtrækkende forfatterskab handler om identitet og de oprindelige folks ret til at udnytte naturens vildtlevende ressourcer. En diskussion Lynge har ført med stor kraft både i Grønland og på internationalt plan.

Finn Lynge er født i Nuuk i Grønland, men han kom som dreng til Danmark for at blive student. Siden studerede han dansk og fransk på Københavns Universitet og blev uddannet katolsk præst i Frankrig, Rom og USA.

I 1963 blev han præsteviet som den første grønlandske katolske præst. Siden var han hjælpepræst i nogle år i både Danmark og Grønland.

Han lagde dog til sidst præstegerningen bag sig og bestred i stedet en stribe stillinger i det grønlandske samfund og i hjemmestyrets tjeneste.

Fra 1979-1984 var han Grønlands repræsentant i EU-Parlamentet og ministerråd ved den danske udenrigstjenestes Grønlandsrepræsentation i Bruxelles fra 1993 til 1995.

Frem til 2003 fungerede han som seniorrådgiver ved Grønlands Hjemmestyre i København.

Finn Lynge vil blive begravet i Qaqortoq i næste uge.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Claus Oreskov
Claus Oreskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Præsten Finn Lynge var en stor rigdom for Grønland. Jeg havde fornøjelsen af at udveksle mails med ham da jeg læste teologi, og jeg lærte, hvor meget han værdsatte eskimoernes og inuitternes oprindelige værdier og kultur.

For ham var det vigtigt, at grønlænderne også oplevede verden uden for Grønland og Danmarks grænser. At vi var nysgerrige og ville udforske den store verden og hente inspiration der, men at vi værdsatte vores enorme kulturrigdom.

Finn Lynge var en inspirerende personlighed. Han passion og viden om eskimoernes kultur og normer var imponerende.

Jeg har lært, at et folk ikke giver al viden fra sig til fremmede. Den er på nogle områder hellig, og derfor skjules den for fremmede, som i øvrigt har svært ved at forstå den. Sådan er det i for de fleste folkeslag, og det eskimoiske samfund er ingen undtagelse.

De grønlandske teologer og præster har en dyb fascination af vores ældgamle tro, normer og kultur. Jeg har selv oplevet, at jo mere, jeg studerede Kristendommen og andre religioner, jo mere nærværende blev vores forfædres fascinerende, mystiske og smukke verden, og mange af os føler, at vi står i gæld til vores oprindelige kultur.

Finn Lynge oplevede samme fascination. Hans viden om vores værdinormer og religiøse opfattelser var meget værdifuld. Han havde stor respekt for kulturarven.

Vores ældgamle værdier er så værdifulde for menneskeheden, at kristendommen og kirken som institution kunne lære af dem. Det er en holdning, som Finn Lynge i høj grad var talsmand for. Vi har meget at lære verden.

Finn Lynge kendte om nogen kristendommens indflydelse og historiske fejltagelser, som har afstedkommet enorme frustrationer hos mange generationer i vores samfund. I stedet for at adskille, inkluderede han og så værdien i begge trossystemer.

Jeg håber at Finn Lynges ideer får indpas i fremtidens Grønland. Kristendommen og kirken som institution skal støtte op omkring vores værdigrundlag. Man hverken bør eller skal fordrive en tusindårig kultur og tro uden at det skader mennesker.

Trommedansen, som blev frarøvet fra vores kultur, skal igen have central plads i den moderne grønlandske bevidsthed. Vores betydningsfulde Amuletter og deres betydning skal have genoprejsning. Vi skal have vores rødder tilbage. Det er dem, der har fået os til at overleve i tusinde år på et af Jordens mest barske steder, og de vil give os styrken til at skabe et samfund, hvor mennesker trives og har det godt.

Den gamle shaman tradition skal anerkendes og praktiseres igen. Den har faktisk meget at byde den moderne verden og dens mennesker.

Kirken bør evaluere sine gerninger, give en undskyldning for de sår, den har forvoldt kulturen og livsformerne i Grønland – på god og næstekærlig vis.

Finn Lynge gjorde en indsats for at føre de to verdener sammen. Han havde et dybt kendskab til og respekt for begge, og det er et sundt fundament at bygge på.

Claus Oreskov

Min gamle ven gennem mange år Finn Lynge er død. Grønland og verdens urbefolkninger har derved mistet et vigtigt talerør og forsvare for deres rettigheder. Finn Lynge var især fortaler for de arktiske fangers rettigheder og i de sidste mange år optaget at den nye industrialisering af Grønland og de konsekvenser for miljøet det ville medfører. Jeg har et stærkt minde om Finn fra den anden cirkumpolare ungdomskonference i Hundested i 1994 hvor Finn var foredragsholder. Grønland var jo langt fremme med selvstændighed og de mange unge fra: Sibirien, Canada, Alaska og Sameland (Sápmi) var naturligvis nysgerrige m.h.t. hvordan man kunne opnår selvstændighed. Et øjeblik blev Finn meget alvorlig så sagde han: ”Selvstændighed er ikke noget man få det er noget man tager” – dette minde står stærkt for mig og derfor vil jeg dele det med jer!