Uligheden i Danmark stiger: Analytiker er bekymret

Danmarks titel som verdens mest lige land er fortid. I 2020 risikerer vi at være på niveau med Rumænien.
17. april 2014 kl. 08:35

Der er sket et markant skred med ligheden i Danmark.

Fra at have positionen som verdens mest lige land, viser en ny Cevea-analyse nu, at Danmark er raslet ned af listen, så vi i dag kun er det 14. mest lige land i Europa.

Fra 2005 til 2012 er Danmark det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest målt på den såkaldte Gini-koefficient.

Tallene bekymrer Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen.

- Vi har i Danmark ofte brystet os af at være verdens mest lige land, men den podietitel kan meget vel høre fortiden til. Danmark har alt for længe hvilet på lighedens laurbær, og det har nu fået konsekvenser, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Derfor er den stigende ulighed i Danmark og vores plads som nummer 14 ud af 31 europæiske lande stærkt bekymrende, og noget vi må og skal adressere.

Danmarks ulighed er steget fem gange så meget som gennemsnittet, viser Gini-koefficienten, som er et mål på uligheden i et samfund.

Samtidig er vores skandinaviske naboer i samme periode blevet mere lige. Dog med undtagelse af Sverige, der har oplevet en mindre stigning i uligheden.

- Vi ved, at den danske befolkning er blevet rigere siden årtusindeskiftet. Men stigningen i ulighed viser, at det desværre langt fra er alle, som har fået del i den velstandsfremgang.

- Vores nordiske naboer har været langt bedre til at sørge for både at sikre lige muligheder og bedre levevilkår, og det bør vi tage ved lære af. Det vil gavne både den enkelte dansker, hele vores danske samfund og fællesskab, siger Jens Jonatan Steen.

Den Internationale Valutafond (IMF) og samarbejdsorganisationen OECD advarer mod den stigende uligheds skadelig indflydelse på både vækst og sammenhængskraft for et land som Danmark.

Fortsætter udviklingen ser fremtiden dyster ud. For så vil Danmark rode rundt i den absolutte bund i Europa i 2020.

- Det er helt essentielt, at vi i løbet af de næste år får vendt ulighedsudviklingen i Danmark.

- Ellers risikerer vi at ende med et samfund præget af store klasseskel og stor økonomisk og social ustabilitet, som vi ser det hos østeuropæiske lande som Rumænien og Bulgarien, siger analysechefen.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
  • anne-marie monrath
  • Rasmus Kongshøj
Henrik Christensen, anne-marie monrath og Rasmus Kongshøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er jo klart, når man i stedet for at tage fra de rige og give til de fattige tager fra de fattige og giver til de rige. SKAT NU!

Anders Kristensen, Hanne Ribens, anne-marie monrath, lars abildgaard, Janus Agerbo, Lykke Johansen, Peter Hansen, Claus Jørgensen, Per Klüver, Søren Bro, morten Hansen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Det understøtte bare det vi alle ved - de rige rager til sig samtidig med de laver reformer der tilgodeser dem selv og rammer de svagere grupper.
den danske farvelfærds stat for fuld damp mod Rumænien - Yuhuuu hvor det køre godt for dm med meget g de skal have mere. Skid på dem der ikke har de skal bare have mindre - de fortjener hverken solidaritet eller støtte.

Men i følge et flertal i Folketinget er den udvikling der er bedst for DK - og befolkningen de støtter flertallet i foletinget, er tilsyneladende glade for den udvikling, siden de vedbliver med at stemme de samme hoveder ind.
- Så i grunden er udviklingen god og bredt accepteret.

Mette Hansen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Peter Hansen, Per Klüver, morten Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Hvad der burde være lysende klart for selv de mest indskrænkede er, at alle bliver fattigere af en sådan udvikling i samfundet.
Selv de aller rigeste.
Og nej ikke kun på penge

Henrik Christensen, Mette Hansen, Dennis Berg, lars abildgaard, Dan Johannesson, Per Torbensen, Michal Bagger, Estermarie Mandelquist, Lykke Johansen, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen, Peter Hansen, Claus Jørgensen, Thomas Borghus, Per Klüver, Anders Kristensen, morten Hansen, Sabine Behrmann, Preben Bollerup, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det burde være muligt for alle EU-regeringer at blive enige om, at retten til fri bevægelighed ikke skal have afgørende indflydelse de første mange år på skat og sociale rettigheder. Det vil for østarbejderne betyde et ægte løft for økonomierne i disse lande, det vil også betyde et politisk pres for at indføre de samme rettigheder, vi andre har tilkæmpet os.
Det vil betyde, at danskerne ikke skal underlægges den ringeresociale situation, man havner i som arbejdsløs i andre EU-lande, selvom man har optjent rettigheder på det danske arbejdsmarked. Den liberalistiske idioti, der lyder, som om verden blev skabt i går, nedbryder mennesker og samfund. - Og selvfølgelig skal ingen tvinges til at drage til et andet land for at arbejde.

Peter Hansen, Claus Jørgensen, morten Hansen, Sabine Behrmann, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Uligheden er den største bremse for aktivitet i samfundet - ikke vækst, men reel aktivitet, der har et perspektiv for den enkelte og andre. Vi så det i 80rne, hvor der på alle områder var fuld fart frem i dagligdagen, om folk nu var i arbejde, på dagpenge eller kontanthjælp. Det vil vi have tilbage, da alle ved, at der kun fremover vil blive endnu færre job.

Dennis Berg, Janus Agerbo, Peter Hansen, Per Klüver, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg deler Jens Jonatan Steen oplevelse og er vildt chokeret over at være vidne til en socialdemokratisk ledet regering som lader de underste lag af samfundet betale for krisen (altså skubber på uligheden)

Helene Nørgaard Knudsen, Henrik Christensen, Mette Hansen, lars abildgaard, Estermarie Mandelquist, Niels Engelsted, Lykke Johansen, Steffen Gliese, Peter Hansen, Per Klüver, morten Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

- Vi ved jo, at den sociale ulighed i Danmark haster mod himmelske højder!
- Vi ved jo også, at både OEDC og Verdensbanken inden for det sidste halve år har advaret om, at lande med social ulighed, får svært ved at udnytte både store men især mindre opsving i økonomien. Og efter et focus-skift har de faktisk advaret flere gange om, at dette skal tages meget alvorligt.

Og så er det jo det interessante at vide, hvordan landets såkaldte "ansvarlige"regering ser på situationen, for noget tyder jo på, at de ikke har fatet alvoren.
- Er de så optagede af deres 401 årlige skattebetalte spindoktor-årsværker til en årlig lønudgift på 236.000.000 DKK, at de ligefrem selv falder for egne statsautoriserede løgnehistorier?
- Vi ved jo, at transportministeren har ansat Liberal Alliances spindoktor, så måske skyldes det, det ideologiske fællesskab på højt super-liberalt niveau?
- Eller skyldes det bare tankefællesskabet med regeringens foretrukne konsulentfirma, det neo-liberale McKenzie Group Consulting?

Ingen ved det - og måske heller ikke regeringen, der lader sig styre af alle disse skatteyderbetalte "vejledere", medens de selv tager tidligt hjem til familien.

Mette Hansen, Dennis Berg, Michal Bagger, Carsten Svendsen, Estermarie Mandelquist, Niels Engelsted, Olav Bo Hessellund, Lykke Johansen, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Claus Jørgensen, Per Klüver, Henning Pedersen, Anders Kristensen, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Men jeg tror at det er en rigtigt god ide at sænke skatterne for de første 100.000 kroner. Derved forbedres økonomien for de lavst lønnede, GINI indexet bevæger sig 0 til glæde for de hellige og virksomhedernes konkurrenceevne forbedres grundet lavere pres på øgede lønomkostninger.

Og det hele kan finansieres ved et reduceret forbrug i den offentlige sektor uden noget som helst reduktion af den service den offentlige sektor tilbyder borgerne.

"Og hvilken nytte skulle det så være til??"

At fortælle hvordan man er kommet frem til et givent resultet? Tja, til at begynde med fremmer det nok troværdigheden i det budskab man fremkommer med. Dernæst undgår man at blive til grin. Listen om hvorfor er ganske lang, hvorfor de allerede i 4 klasse begynder at fortælle eleverne om vigtigheden af at beskrive hvordan man er kommer frem til et resultat.

Børge Rahbech Jensen

Iflg. både CIA og OECD har Danmark stadig 4. el. 5. bedste Gini-koefficient blandt de lande, hvor de to organisationer kender koefficienten. Iflg. OECD havde kun Norge, Slovenien og Island lavere Gini-koefficient end Danmark i 2013. Iflg. CIA ligger kun Ungarn, Montenegro, Slovenien og Sverige under Danmark.
Kilder: http://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=IDD og
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/21... .

"Hvem er 'de hellige'?"

Det er de der tror på et udsagn fra deres tros præster uden at reflektere over indholdet.

Nils Bøjden:
"Intet tal eller model grundlag i rapporten. På det grundlag kan jeg fremstille en rapport der angiver at vi har lige præcis det GINI index jeg har behov for i den politiske kontekst jeg befinder mig i."

Det ville nok have pyntet på notatet hvis der var en mere præcis kildehenvisning end blot "Eurostat". Men det er nu ikke særlig svært at finde frem til de faktuelle tal som notatet bygger på. Googler man "Eurostat gini", kan man få de relevante henvisninger. Og på Eurostats hjemmeside ligger der også metodebeskrivelser mv.

Torben Kjeldsen, Dennis Berg, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Niels Engelsted, Per Klüver og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Nils Bøjden

A pro po det med at være til grin eller gøre sig selv til grin:
Betvivler du at uligheden er steget kraftig??

Mikkel Jensen

I er sku en flok komiske debattører!
Når tænketanken CEPOS udsender analyser, så er automatreaktionen med det samme her på debatsiderne, at CEPOS kun leverer politiske analyser og derfor afvises de.
Men, når tænketanken CEVEA udsender en analyse, så tages den straks for "gode varer" her på debatsiderne.

På en skala fra 0 til 10, hvor analytiske og kritiske, synes I selv, I er?

Lise Lotte Rahbek

Mikkel Jensen

Jeg ved ikke rigtig, hvad du vil med din svada mod kommentatorerne?
Håber du på at dreje tråden væk fra emnet eller er du bare sur over, at den virkelighed, som CEPOS gerne fremstiller,
er en virkelighed, som ikke ofte genkendes her på Information
eller har du bare ikke fået nogen påskeæg og er skuffet og så skal det jo gå ud over nogen..
Det kan man jo godt causere over, hvis man ikke har mere tiltrækkende ting at lave eller har svært ved at få lettet bagdelen fra underlaget.

Kristoffer Larsen

Norge har en lavere marginalskat end Danmark og har en lavere Gini-koefficient. Norge og Sverige har også lavere skat på aktieindkomst over et vist bundfradrag. Begge lande har en markant højere grænse for øverste marginalskat. Sverige har afskaffet arveafgiften.

Der er således ikke noget selvstændigt argument imod højere grænse for topskat og lavere skat på aktieindkomst ud fra et lighedssynspunkt. Det kan jo også være de bare er bedre uddannede i Norge og Sverige end i Danmark.

Analysen dekomponerer jo ikke hvad der ligger bag tallene og hvad der ligger i en kvotient på 28 overfor 24. Er der flere med egen bolig i Norge end i Danmark og hvilken rolle betyder stigningerne på det danske aktiemarked?

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/sau/spm/82/svar/1092558/1305066/in...

http://produktivitetskommissionen.dk/media/164448/Baggrundsrapport%20om%...

Kristoffer Larsen

Det er i høj grad regeringens reformer af kontanthjælp og dagpenge og fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen, der har skabt uligheden, mener han.

http://www.avisen.dk/uligheden-vokser-i-danmark-de-svage-rammes_262694.aspx

Både Sverige og Norge har kortere dagpengeperioden end Danmark med selv de to år. Hvis ændringen på dagpengeperioden betyder større ulighed og en absolut større end i Norge og Sverige må der altså være andre grunde til forskellen til disse lande.

Mikkel Jensen

@ Lise Lotte Rahbek

Du skulle måske selv prøve at reflektere over, hvad jeg egentlig skriver.
Hvis man er politisk enøjet med et forudfattet og fasttømret verdensbillede (ingen nævnt, ingen glemt), så er man ikke istand til at levere en afbalanceret analyse. En god og afbalanceret analyse går bl.a. ud på, at belyse et empirisk felt fra flere vinkler. Men, hvis man kun kan belyse feltet fra den samme vinkel, så får man jo netop kun et ensidigt billedet af det. Og det er jo ikke nok.

Kan du følge?...

"Betvivler du at uligheden er steget kraftig??"

Jeg ved ikke hvad kraftigt betyder.
Jeg ved ikke om diverse statstilskud til transport, børn, medicin, friskolepladser, sundhed osv er med i rapporterne.
Jeg ved ikke om huspriser, husbeskatninger og husgæld vurderes ens i de forskellige lande der er med.
Jeg ved ikke om pensionsrenter, pensionsfradrag, pensionsreduktioner ved formue eller den store rentebyrde kommunerne bærer for de pensionister der har indefrosset grundskatterne er med.
Hvad jeg ved er at det uden sammenligning er langt bedre med en smule ulighed i et rigt land end ingen ulighed i et fattigt land. Så at omtale GINI uden andre komponenter giver aldrig nogen som helst mening. I mit univers.

Mikkel Jensen

@ NIls Bøjden

Helt enig!
Ved kun at benytte GINI i en fattigdomsmåling, er simpelt hen en forfladigelse af analysen. Men det kan bruges moralsk og det er jo tydeligvis nemmere for mange mennesker at forholde sig til moral end fagligt indhold...

bare roligt, det er kun et spørgsmål om tid og flere lettelser til de rige, før trickle-down-effekten slår igennem.

Niels Duus Nielsen, Thomas Borghus, Henning Pedersen, Steffen Gliese, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mikkel Jensen
Nej.
En afbalanceret uvildig analyse er en umulighed, for det kræver adgang til alle informationer om et givent emne.
Intet menneske - intet- er i besiddelse af al information om et givent emne.
Vores individuelle placering i verden og det individuelle erfaringsgrundlag hos hver enkelt person sammenholdt med de informationer, vi modtager.
Når der tales om voksende ulighed og mennesker genkender den voksende ulighed fra deres egne liv, så bekræfter analysen noget, som jeg allerede genkender.
Når Cepos analyserer sig frem til, at bare skatterne bliver ophævet og de fleste samfundsgoder foræres til de mennesker, som ikke mangler noget, så bliver alt godt, så passer det ikke sammen med min erfaring og derfor godtages ceposanalysen ikke.
Det er da såre simpelt.

Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Niels Duus Nielsen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen
Og de har en markant kortere genoptjeningsperiode - det skal du vist også tage med. Og dagpengene aftrappes - de falder ikke blot væk.

Kristoffer Larsen

Per Klüver

Det er da ligegyldigt. De fleste der er ledige kommer igen i arbejde indenfor en kortere periode. Ser man på dem der blev ramt af afkortningen var det kun få der ville kunne have genoptjent dagpenge igen ved en optjeningsperiode på 26 uger. Med andre ord er de akutledige ikke blot meget langtidsledige. De er kronisk meget langtidsledige.

Knap 12 pct. af de akutledige har været så meget i beskæftigelse, at de ville kunne genoptjene dagpengeretten, hvis genoptjeningskravet sættes ned til 26 uger igen, jf. analysen i afsnit I.7.

http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_...

Side 17.

Sider