Telegram

Undersøgelse: Ansatte tier om kritisable forhold

Syv ud af ti offentligt ansatte frygter konsekvenserne ved at påpege kritisable forhold på jobbet
Telegram
1. april 2014 kl. 04:50

En stor del af de offentligt ansatte frygter, at det vil få negative konsekvenser, hvis de påpeger problemer på arbejdspladsen over for offentligheden. Det viser en ny undersøgelse blandt fagforeningens FOA's medlemmer, skriver Avisen.dk.

Syv ud af ti af de 2186 adspurgte er enten helt eller delvist enige i, at det ville få negative konsekvenser for dem personligt, hvis de gør opmærksom på kritisable forhold på deres arbejdsplads gennem eksempelvis pressen eller over Facebook.

- Offentligt ansatte føler generelt, at det kan være svært at gøre brug af den formelle ytringsfrihed. De frygter sanktioner fra ledelsen. Det billede har vi fået utallige gange, siger Tim Knudsen, professor emeritus fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Avisen.dk.

Dermed går samfundet - politikerne og borgerne - glip af vigtige informationer og indtryk fra de mennesker, der har nogle af de mest konkrete erfaringer med, hvordan velfærdssamfundet virker, mener Tim Knudsen.

FOA's forbundsformand, Dennis Kristensen, mener, at samfundets svageste bliver taberne, når de varme hænder ikke tør sige det højt, når de møder kritisable forhold.

- Ud over at offentligt ansatte bliver utrygge og ikke tør ytre sig, så mister samfundet de muligheder for at korrigere, der ligger i, at de, der står ansigt til ansigt med borgeren, siger: "det her virker modsat hensigten", eller "nu har vi skåret så dybt, så det går ud over nogle mennesker", siger han til Avisen.dk.

I Kommunernes Landsforening (KL), der varetager kommunernes samlede interesser, vil man ikke tage undersøgelsen for gode varer.

Hvis retten til at udtale sig virkelig blev trådt så grundigt under fode, som undersøgelsen indikerer, ville vi se en stribe sådanne sager, mener Michael Ziegler, der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

KL's juridiske kontor, der er meddommer i de sager, der bliver rejst, har kun set én sådan sag i løbet af ti år, oplyser han til Avisen.dk.

/ritzau/

Opdateret 1. april 2014 kl. 09:00

Det at KL ikke tror på det fortæller netop at der sikkert er noget om det. Regne drenge og piger samt målerlarver har netop gode vilkår i det offentlige for at gemme sig.

Henrik Christensen

Åbenhed og vilje til erkendelse er netop det der skaber tryghed, Michael Ziegler - du er med din holdning en klar eksponent for det modsatte. New Public Management - gå væk! Hilsen fra en privatansat skattebetaler, der både får for lidt ud af sine skattepenge og ser offentligt ansatte mistrives på grund af den slags ledelse, der tydeligvis ikke har forstået helt basale elementer for sikring af performance og effektivitet i teams

Viggo Helth, morten Hansen, Jette M. Abildgaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

For Michael Ziegler og andre der har brug for det, er et tilfældigt eksempel at blive klogere af, desværre på engelsk, forhåbentlig ikke en hindring .. http://blogs.pmi.org/blog/voices_on_project_management/2014/02/the-power...

Henrik Danstrup

Ja, hvis man ikke har modet til at åbne munden, når der foregår kritisable ting, så hed det en tøsedreng m/k i gamle dage.
Folk må selvklart gøre sig bevidst, at man må skyde brystet frem og stå ved sin kritik, hvis den skal tages alvorligt også selvom det kan have konsekvenser - there is no such thing as free lunch !

Steffen Gliese

Det er konsekvensen af at afskaffe uopsigeligheden. Det skulle man aldrig have gjort, det var den første dødssynd i forhold til at have et fungerende offentligt arbejdsmarked.

Lise Lotte Rahbek

De handler jo ikke om retten til at udtale sig, som Ziegler siger.
Det handler om repressalierne for at ytre sig.

Den som åbner munden får svært ved at finde et arbejde igen.
Sådan er det jo.

Dorthe Jacobsen , Viggo Helth og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis vi vedtager, Henrik Danstrup, at der er free lunch, så er det det, der er.

En kedelig situation hvad enten den er skabt fra den politiske gren, og skal cementere successen, eller den kommer fra den administrative gren som forvaltning og sikring af den politiske succes.

- Begge dele r lige misforstået!

Lasse Glavind

Ja, Henrik, Danstrup, du har selvfølgelig en pointe, men den er desværre bare ikke gangbar i den virkelige verden. Det eneste anstændige råd man kan give til en underordnet medarbejder, der oplever de omtalte kritisable forhold på sin arbejdsplads, er at finde sig et nyt arbejde. De personlige omkostninger ved at 'sige sin mening' er simpelthen for høje i forhold til den objektive sandsynlighed, der er for, at medarbejderens kritik fører til egentlige forandringer. Der er der flere årsager til.

1. Det er meget, meget udbredt blandt nutidens ledere at tolke substantiel kritik af forhold på arbejdspladsen som en angreb på ledelsesretten - og for arbejdsgiverne er ledelsesretten hellig. Fokus bliver på den måde hurtigt flyttet fra kritikkens indhold til medarbejderens habitus, og da hovedaftalen giver lederne uindskrænket ledelsesret, så er sagen på forhånd umulig at løfte for medarbejderen.

2. Fagforeningerne er meget tvetydige i deres ageren. De er ikke kamporganisationer, men samarbejdsorganisationer og ofte har de faglige sekretærer mere til fælles med lederne end med medarbejderne på gulvet. De går til mange flere møder med lederne end med deres egen medlemmer - ja, nogle gange er lederne ligefrem medlemmer af den samme fagforening som medarbejderne, og de har et langt stærkere netværk, der gør det meget nemmere for dem at 'præsentere' sagen fra deres synsvinkel. Medarbejderne kan derfor ikke regne med den nødvendige opbakning fra deres egen fagforening.

3. Moderne karrierepolitikere har et noget uafklaret forhold til magtens tredeling og deres egen rolle som dem, der bør holde forvaltningen i ørerne. Ofte opfatter politikerne sig selv som en slags 'mellemledere', og de har ligesom de faglige sekretærer langt mere til fælles med lederne end med de menige medarbejdere i det offentlige. Politikerne er derfor i overvejende grad tilbøjelige til at se sagerne ud fra ledelsens perspektiv - og de op træder derfor ikke som dem, der eventuelt stiller kritiske spørgsmål og følge op over for forvaltningen, når disse sager opstår. Ligeledes har New Public Management-kulturen gjort begrebet 'ledelse' til en nærmest religiøs fetich for mange politikere. Alle problemer i det offentlige kan tilsyneladende løses med mere og bedre ledelse, og det lægger omvendt et uhyggeligt pres på lederne, der jo så per definition må forventes altid at 'levere varen optimalt' - er forholdene kritisable så det lederens skyld - ikke den ramme, som politikeren har ansvaret for.

Summa summarum er, at man mange steder i det offentlige har opbygget et system, der ikke er i stand til at reagere rationelt på kritik - altså rationelt forstået som et udtryk for at kritik kan føre til udbedring af kritisable forhold og at medarbejdere og ledelse finder hinanden på en ny og bedre måde. I stedet bliver det til kampe på liv og død mellem ledelse/forvaltning og medarbejder, og den kamp taber medarbejderen altid ofte med meget store personlige omkostninger til følge - vel at mærke uden at der ændres på de kritisable forhold. Derfor er det eneste anstændige generelle råd man kan give til medarbejdere i den situation, at de hurtigst muligt bør forsøge at finde sig et andet arbejde. Det er trist, for det går netop ofte ud over de svage, men omvendt er det fuldstændig urimeligt at forlange at den enkelte medarbejder på gulvet skal sætte helbred og karriere på spil i en kamp, der på forhånd er tabt.

Dorthe Jacobsen , Viggo Helth, Henrik Klausen, Lise Lotte Rahbek og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

Jamen, her har vi forskellen på det OFFENTLIGE uvæsen og på moderne virksomhedskultur som f.eks Danfoss.
I pyramider frygter man opad og sparker nedad. De lærer det aldrig.

New Public Management er IKKE ledelse men derimod mangement (styring gennem kontrol).

Henrik Danstrup

@Lasse
Tak for en fin replik. Jeg anerkender dog ikke billedet af, at man nødvendigvis bliver slagtet, hvis man udtaler sig kritisk. Jeg har selv været leder for endog rigtigt mange mennesker og kunne jo aldrig drømme om at smide folk på porten, hvis de er kritiske - de kritiske er ofte de mest værdifulde !. Hvis man er glad for medarbejderne og deres virke, ville det jo være det rene galimatias at smide folk ud blot fordi de er kritiske.
Dem, man ikke gider bruge krudt på, er dem, som blot brokker sig over alt mellem himmel og jord uden konstruktivt at foreslå ændringer, da de blot skaber elendig stemning og er med til at gøre arbejdspladsen dårligere for alle. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de får en fortjent fodpedal, da det jo godt kan være, at de bidrager med noget godt på trods af deres brokker, som man jo så lever med.

Dorthe Jacobsen

Hvis ledene i forvaltningen beslutter at ansatte vagter for at beskytte personalet mod vrede kontanthjælps modtagere, i januar da reformen trådte i kraft, er det så et udtryk for at de mener at reformen er fair?
Eller er det et udtryk for manglende forståelse for egen ytringsfrihed, ( ytringspligt!), skulle de mon prøve med noget konstruktiv kritik til deres "overordnede" når de ser at der er en helt åbenlys optrapning i trusselsnivauet!