Kommentator om bilagssag: Løkkes troværdighed er gennemhullet

Ny uheldig bilagssag skader Venstre-formanden, som efterhånden har et blakket ry, lyder det.
14. maj 2014 kl. 07:30

Troværdigheden hos Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, lider gevaldigt, efter at det er kommet frem, at den tidligere statsminister har fået betalt dyre habitter, sko og underbukser af Venstres partikasse.

Løkke har i forvejen lidt et troværdighedsknæk efter flere uheldige bilagssager, og netop derfor rammer den seneste sag hårdt, vurderer Elisabet Svane, politisk kommentator på Fyens Stiftstidende.

- Det er ikke et par sko, der gør, at han ikke kan blive statsminister. Men det gnaver i en troværdighed, som i forvejen ikke har det særligt godt, siger Elisabet Svane.

- Det, som er skadeligt, er summen af en række sager, som bliver ved med at gå ind og undergrave Løkkes troværdighed, tilføjer hun.

Den nye bilagssag stiller sig på ryggen af balladen om klimafonden Global Green Growth Institute (GGGI), hvor Løkke som GGGI-formand måtte beklage for sine dyre rejser på første klasse, diæt-rod og en sen tilbagebetaling på 27.000 kroner for datterens rejse til Rio de Janeiro.

Også som amtsborgmester og senere indenrigs- og sundhedsminister havde Løkke rod i sine bilag. I 2008 måtte han tilbagebetale tusindvis af kroner for blandt andet cigaretter og private restaurantbesøg.

Flere i Venstres bagland er trætte af Løkkes rod i bilagene, skriver DR Nyheder. Og Elisabet Svane kan godt nikke genkendende til de bekymrende røster internt i partiet.

- Det er en alvorlig sag for Løkke, og derfor tager Venstre det alvorligt, siger den politiske kommentator.

Hun peger desuden på, at den nye bilagssag kommer på et særligt uheldigt tidspunkt for Venstre-formanden, som i weekenden gav interview til flere større aviser. Her udstak Løkke nogle af sine politiske pejlemærker og sagde blandt andet, at han ikke ville være statsminister for enhver pris.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klara Liske

Er de Danmarks leder?

Ikke endnu - men jeg øver mig, ved at lede efter sko - så det skal "gå" godt

Er de overtroisk?

Nej da - så langt er jeg ikke nået endnu - det kræver lidt mere indsigt

Nu vrøvler de?

Nej da - man kan jo ikke vide hvad man ikke ved, og når jeg ikke ved det må det kræve mere indsigt - ikke?

Har de drukket?

Ja da -

Niels Engelsted

Det bliver spændende om det bliver afklaret, om Lars Løkke Rasmussen har betalt skat af tøjet, som han ifølge skattereglerne er forpligtet til. Hvis han ikke har, vil det utvivlsomt koste ham posten som Venstres leder. Det er derfor, det er spændende om det bliver afklaret eller bare glemmes som forældet.

Espen Bøgh, Nanna Wulff M., Rune Petersen, lars abildgaard, Tue Romanow, Steffen Gliese, Rasmus Knus og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Klara Liske

Som 50-årig, er jeg ikke nået til det beløb på beklædning gennem mit liv - det er fucking dekadent og usmageligt - og forhåbentlig vågner danskerne op og stopper de overbetalte fråserøve og deres forretnings-forbindelser -

Erhvervslivet skal ud af folketinget - og folket skal ind

erik mørk thomsen

Kære Niels Engelsted
Nu er Danmark heldigvis ikke en bananstat, hvor de politiske leder, kan misbruge, folket penge efter godbefinde
så selv om, at Venstre har fingerne dybt nede i folk pengepunk, via. de penge, de modtager af staten, vil Venstre fremkomme med en troværdig forklarning på, ligesom i .GgGI- sagen, hvorfor det var nødvendig, at leve højt og flot, på landet borger bekostning.
Og der vel fremgå, at det var tvunget, at Lars Lække modtog disse ekstragode, som hvis det havde været enhver anden, ville havde udløst en skattesag, med efterfølgende dom og fængeles, for skattesbedrageri.
og du vel se, at den første, der kommer han til undsætning, vil være landes statsminister.
Hun ved om nogle, hvor hårdt, det er for politiker, at leve på nas, unddrage sig en hver regel, der gælder for alle os andre i dette her land.
Således beroliget, af de højeste, i landet, kan du vel indse, at vi ikke er en bananstat, men en stat, hvor de ledender ofrer, i den gode sag tjeneste, ved at leve på nas!

Helene Nørgaard Knudsen

Man kan ikke sige at LLR's troværdighed er gennemhullet. Den er nærmest ikke-eksisterende. En tidligere stats-minister og nuværende formand med rod i bilagene… Det ser bare ikke særlig kønt ud.

Klara Liske

Den kommende statsminister - ønskedrømmen;

Træder ind i pjalter, og åbner munder, og ud rinder visdom, og handlinger så man skider i bukserne.

Statens minister rejser til lande med sprog der giver andre kulturer, i sine pjalter, og bliver mødt med fnis som forstummer når statens minister åbner kæften og beretter om højdepunkter i deres kultur.

Sådan en har vi ikke - ikke en gang tæt på - men vi har små-korrupte drenge og piger med forståelser for det scenario vi alle er en del af, som man kun kan skamme sig over

Rasmus Knus

Hvilken troværdighed?

Det eneste Lars Løkke Rasmussen formår at overbevise en måbende offentlighed om - er manglen på format.

Nic Pedersen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Måske er det ikke så underligt, at Bette Lars ikke kender prisen på et par sko... Det har han folk til... Tilsyneladende også til at betale for dem :-)

Steffen Gliese

Det er jo psykologisk interessant at iagttage, at magt tilsyneladende korrumperer, selv - eller måske især - blandt folk, der ønsker at undgå dette. Jeg er ikke i tvivl om, at danske politikere i udgangspunktet er og betragter sig som idealister; men vores ret ubeskyttede system - ubeskyttet, fordi det ikke tidligere har været nødvendigt at formalisere processer, der gik godt uden - står for fald, det er en udvikling, som uafladeligt indtræffer, og som der så må skrides ind overfor, inden det udarter for meget.
Den enkelte, måske ikke for kløgtige, i hvert fald ikke konsekvensanalytisk begavede, ser sig selv i undtagelsens perspektiv: fordi jeg gør et eller andet, vælter læsset jo ikke; men her er det jo netop, at Kants imperativ burde hjælpe dem på bedre tanker - at man skal handle, så der af ens handlinger kan udledes en generel regel. Demokrati kræver, at den enkelte bringer sin moralske styrke til fælleden og bidrager til samfundets opbygning af et fælles, ligeligt system.

Det er da helt i orden, at manden på landsmøder sidst på dagen skal se præsentabel ud i sokker og underbukser. Alt for partiet og dets fremtræden.

Lise Lotte Rahbek

Venstres top har ikke brug for troværdighed.
De har penge, magt, indflydelse og nu også nyt tøj.
Det må da række.

Lars Bo Jensen

Hvordan kan Venstre henvise til retten til privatliv, når de ikke vil fortælle hvor meget af tøjet, Løkke har købt fri til privat brug. Tror de ikke vi kan huske hvordan Peter Christensen, Søren Pind m.fl. forlangte at Thorning skulle lægge hele sin privatøkonomi frem.

Jeg tror ikke på at Løkke havde betalt en krone, hvis ikke sagen var kommet i medierne. Da Venstre opdagede at der var søgt aktindsigt, har han nok nødtvunget betalt lidt.

Niels Engelsted

Om han har betalt skat eller ikke afgør hans skæbne, som det afgjorde Al Capones. Det er utænkeligt, at en bevislig skattesnyder kan blive statsminister.

Lars Bo Jensen

Niels Engelsted. Hvis en beviselig skattesnyder ikke kan blive statsministerkandidat for Venstre, hvorfor savner Venstre så Anders Fogh. Han svindlede også, men nok ikke for egen vindings skyld.