Thorning om patentafstemning: Mindst 30 pct. skal sige nej

Både V og DF ønsker at lempe kravet om, hvor mange danskere der skal stemme nej for at forkaste patentdomstol.
20. maj 2014 kl. 14:25Opdateret 20. maj 2014 kl. 15:10

Når danskerne søndag skal stemme om patentdomstolen, så kan det ende med, at Danmark tilslutter sig, selvom der er er flere nej-stemmer end ja-stemmer.

Nej-sigerne skal nemlig udgøre mindst 30 procent af de stemmeberettigede vælgere. Ellers tilslutter Danmark sig alligevel den europæiske patentdomstol.

Det er bestemmelserne i grundloven, og de ligger fast, fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Folketingets spørgetime.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, vil ellers gerne have statsministeren med på en aftale om, at Danmark kun tilslutter sig patentdomstolen, hvis det bliver "et ægte ja".

- Jeg er 100 procent enig med statsministeren i, at man skal stemme ja til patentdomstolen. Men jeg tror, det er vigtigt at respektere, at et nej er et nej, og et ja er et ja, siger Løkke.

Han sætter alvorlige spørgsmålstegn ved, hvad det vil betyde for danskernes opbakning til EU, hvis ikke man fra Christiansborgs side respekterer flertallets beslutning.

Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som har svært ved at forstå, at regeringen ikke vil respektere afstemningsresultatet - også selvom for få vælgere møder frem ..

Statsministeren holder dog fast på grundlovens bestemmelser om, at der skal være et flertal, som samtidig udgør mindst 30 procent af vælgerne, før Danmarks deltagelse i patentdomstolen droppes.

- Det er det, der står i grundloven, og den er jo god.

- I forhold til afstemningen respekterer vi grundlovens bestemmelser. Og jeg undrer mig såre over, at Venstre har valgt en holdning i den her sag, der afviger fra grundlovens bestemmelser, siger hun.

De Konservatives formand, Lars Barfoed, er enig med statsministeren i, at et simpelt flertal mod dansk deltagelse ikke er nok til at tilsidesætte flertallet bag patentdomstolen i Folketinget.

- Sådan er det, og det er jeg helt enig med statsministeren i, at sådan må det være. Alt andet vil være i strid med grundlovens ord og grundlovens ånd, siger Barfoed.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Finn Rantzau
Finn Rantzau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Wendt

"- Det er det, der står i grundloven, og den er jo god."

Det lyder jo helt bibelsk, kan den heller ikke omskrives?

Gås og Vås, hm.

Peter Hansen, Janus Agerbo, Nanna Wulff M., Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja normalt plejer hun jo ikke at bekymre sig alt for meget om hvad der står i Grundloven, men selvfølgelig, når det passer i hendes kram! Altså skal hun ikke snart til EU?

Heinrich R. Jørgensen

"Hun henviser til, at det særligt store stemmetal er kravet i grundloven, fordi et flertal i Folketinget har stemt ja til patentdomstolen."

Gad vide om det var HTS der ævlede, eller Ritzaus gengivelse der er ævl og polemik? Måske begge dele...

Der blev ikke blandt folketinget opnået kvalificeret flertal (5/6 af folketingets medlemmer, dvs. 150 medlemmer) til at overdrage suverænitet til en påstået mellemfolkelig myndighed, Patentdomstolen.

Der var dog et simpelt flertal (mere end halvdelen af de tilstedeværende medlemmer der var til stede i plenum, og lod deres stemme veje (ved tryk på en knap) ved behandlingen af forslaget om opgivelse og overdragelse af suverænitet). Det er årsagen til folkeafstemningens nødvendighed.

Ved denne lejlighed har befolkningen en sjælden lejlighed til at stikke en kæp i hjulet for hvad et simpelt flertalt blandt folketingets medlemmer har støttet. Det kræver at minimum 30% af de stemmeberettigede stemmer 'imod', og at minimum halvdelen af de der deltager i afstemningen, eksplicit har stemt "imod".

En stemmeseddel der afleveres blank, ugyldigt udfyldt eller angiver "for", er således i praksis alle sammen en stemme "for".

Der er selvfølgelig intet til hinder for, at en regering der har insisteret på at lade et forslag om suverænitetsafgivelse, der blot har opnået simpelt flertal i folketingets plenum, prøve ved folkeafstemning, undlader at gennemtrumfe deres ønske, selv om formalia skulle tillade dem at gennemtvinge deres forehavende.

Hvis færre end halvdelen af de afgivne stemmer eksplicit er "for", eller der er flere der eksplicit har stemt "imod" end "for", ville en fair og viis regeringsleder nok overveje visdommen i at fastholde, at gennemtrumfe den ønskede politik alene på baggrund af at grundlovens bestemmelse ikke kræver forslagets afvisning.

§ 20, stk. 1.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

§ 42, stk. 5.
Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Jens Harder Vingaard Larsen

Tak til Heinrich for det faktuelle, det havde Information ikke lige tid til. Måske du skulle sende en kopi til HTS, så hun kan forstå at der ikke står noget i Grundloven om en patentdomstol, eller at hun SKAL sende et ja videre til Bruxelles, men KAN sende et ja videre, hvis der ikke er nok der møder op for at stemme. Men om ikke andet kan hendes udsagn måske få nogle flere op af sofaen, hvis de forstår at ingen stemme er en ja-stemme.

Torben Selch

kynisk og iskold statsminister - vel mere tydeligt kan det ikke udtrykkes af HTS. Flertallet Så lad bare denne artikel stå et øjeblik!!!

Men hvis afstemningen gik på - Vi skal stemme om IKKE at komme med i patentunionen - så havde sofavælgerne vel talt med i Nej-puljen?? Eller hur?

@ Jesper Wendt 20. maj, 2014 - 14:37

jo, Grundloven kan ændres .... og inden da må den følges ....

@ Heinrich R. Jørgensen 20. maj, 2014 - 15:18
"... eller Ritzaus gengivelse der er ævl og polemik?..."
Ja

Statsministeren gengav Grundlovens bestemmelser korrekt,
og mente at den skulle følges, de §§ du nævner, inkl. §42, stk.5.

Løkke åbnede for mulighed at ikke følge gældende Grundlov,
særlig §42, stk. 5.
hvilket ju er en underlig holdning at fremføre.

En holdning om at ønske en ændring af Grundloven er selvfølgelig ok,
og det er der en del der ønsker, har arbejdet med i mange år .....
som du sikkert har kendskab til

Torben Selch

Den Internationale Krigsdomstol jagtede en dansk dommer derinde - fordi han med rette mente at den frikender bl.a. USA imens den jager Afrikanske ledere. Domstolen er uden for international ret - og påvirkes voldssom af de stærke magter

De internationale "TTIP"/ISDS aftaler der er lavet rundt omkring, råber til himlen omkring de retsager - hvor store koncerner kan jagte små lande, hvis de forfordeler miljøhensyn fremfor profik, eller sagen med helbredshensyn i forhold til tobaksindustrien.

Hvorledes kan man blive ved med at tro, at flere domstole, der flyttes væk fra de etablerede internationale og nationale domstole, og fjerner sig fra "normal" omgang med jurister med mangfoldige problemer og etikker - i den her sag - vil opføre sig anderledes?

Jeg tror ikke på deres reelle hensigter - måske politikernes naive indstilling - men ikke storindustrien/kapitalen.

HTS arbejder under falseflag - som hun har gjort utallige gange.

Michael Ribers

Hvis det virkelig er rigtigt at blanke/ugyldige stemmer (og opnåede stemmetal for den sags skyld) tæller forskelligt afhængigt af om der bliver spurgt "skal vi deltage" eller "skal vi holde os ude" så synes jeg det er noget problematisk. Det kan i hvert fald ikke komme bag på nogen at regeringen udnytter det til fulde.

Kjeld Hansen

Der er tale om afgivelse af dansk suverænitet og dermed selvbestemmelse til EU for tid og evighed. Et ja kræver derfor, at 70% stemmer for patentloven ifølge Danmarks grundlov.

Men Danmarks grundlov bliver mere og mere udvandet efterhånden som vi afgiver suverænitet og dermed selvbestemmelse til EU for tid og evighed. Det vi skal stemme om er derfor først og fremmest om vi vil tillade, at andre som bestemme mere og mere og hvordan vi ønsker at leve.

- Jeg stemmer et klart nej alene ud fra, at jeg ikke ønsker Danmark afgiver mere suverænitet til EU. Patentlovgivningen rager mig en papand.

Kjeld Hansen

som bestemme mere og mere og hvordan vi ønsker at leve - OBS :o) sorry det går for stærkt.

- bestemmer mere og mere over, hvordan vi ønsker at leve. -

Kjeld Hansen

EU minder mere om et oligarki frem for et demokrati. Det samme kan man næsten sige om folketinget, hvor flere og flere folketings kandidatur går i arv fra forældre til deres børn og politik styres af et par håndfulde spin doktorer og lobbyister...

Heinrich R. Jørgensen

Ingrid Uma:
"Løkke åbnede for mulighed at ikke følge gældende Grundlov"

Ikke for at tage Lille-Lars i forsvar, men GRL § 42, stk. 5 beretter hvad der "kræves" for lovforslagets bortfald. Det betyder vel, at en sådan situation kan parlamentarikerne ikke sidde overhørig, og derfor må lovforslaget bortfalde, hvilket vel i praksis betyder at næste gange ministre og kongen er forsamlede i statsråd, kan ministrene undlade at bede embedet "kongen" (personificeret ved Daisy) om at ophæve lovforslaget til gældende lov.

Der er næppe noget der forhindrer regeringen i at få kolde fødder, og at denne derfor undlader at lade lovforslaget fremsætte i statsrådet (så monarken kan udvirke sin magi), selv om regeringen formelt set ikke er pligtige til at lade det lovforslag de har lade presse ud i en folkeafstemning, falde.

Frank Hemmingsen

Nu ved jeg ikke hvor du har læst jura Heinrich men der hvor jeg læste så var det følgende tolkning der var gældende. 1. Forslaget ER vedtaget, dog kun med simpelt flertal, men dog vedtaget. 2. det betyder at det skal til folkeafstemning hvis det skal bortfalde, ikke for at godkendes 3. forudsætningen for at det kan bortfalde er som du beskriver minimum 30 % nej af de samlede stemmeberettigede. 4. Hvis ikke det sker, ja så gælder det vedtagede lovforslag. Punktum. Der findes ikke nogen kattelem eller lovhjemmel hvor statsministeren på egen hånd kan afgøre om hun i øvrigt synes det er en skidt idé.

Lasse Damgaard

Anders Feder.

Den er vedtaget ..

L 22 Forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v.

Af Erhvervs- og vækstminister
Henrik Sass Larsen (S)

Status: 3.beh./Vedtaget

Tidsplan
Fremsat 02-10-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 10-10-2013
Frist for spørgsmål 20-03-2014
Frist for svar 27-03-2014
Frist for politiske bem. og ÆF 31-03-2014
Politisk drøftelse 03-04-2014
Betænkning afgivet 03-04-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 22-04-2014
3. behandlet, vedtaget 29-04-2014

Kilde: Folketinget.

@ Anders Feder 20. maj, 2014 - 19:21
hypotetiskt udsagn, "kunne have valgt" ... og det gjorde han nu ikke ....
Lovforslaget ER vedtaget af Folketinget
og ifølge Grundloven blir der nu folkeafstemning d 24/5

læs: Frank Hemmingsen 20. maj, 2014 - 18:50

og Løkke mener at Folketinget ikke behøver følge Grundloven i den her sag ...
åbner for en aftale at ikke følge Grundloven ...
understøttet af formanden for DF .... stuehandel mellem de to? ....

»Jeg undrer mig over, at Venstre så få dage inden valget har valgt en holdning,
der afviger fra Grundlovens bestemmelser,« sagde Thorning.

Heinrich R. Jørgensen

Frank Hemmingsen:
"Nu ved jeg ikke hvor du har læst jura Heinrich"

Jeg har ikke "læst" jura ved nogen institution, men har "læst" jura på samme måde som når jeg forsøger at sætte mig ind i emner, nemlig primært ved læsning.

GRL § 3, første led fastslå at den lovgivende magt (korrekt ville dog være 'myndighed' fremfor 'magt') er hos kongen og folketinget i forening.

Det udmøntes for tiden ved, at folketinget (det eneste kammer, der er en del af parlamentet) behandler lovforslag, i 3 ombæringer. Et lovforslag godkendt også efter 3. behandling, er dog stadig ikke ophøjet til lov. Kongen (embedet) har muligvis for et nedlægge veto (at det i praksis ikke er sket i umindelige tider, er en anden historie).

§ 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. [...]

Den procedure der får et lovforslag ophøjet til at være gældende lov, er beskrevet i GRL § 22. Kongen (embedet) skal inden en tidsfrist give lovforslaget lovkraft. Det kan man også kalde 'at stadfæste' eller på hverdagsdansk 'at godkende', men effekten af at kongen er givet myndighed til at godkende, er præcis den samme, som at sige at kongen er givet myndighed til at nedlægge veto. At undlade at nedlægge veto, er at godkende. Det skal ske indenfor en kort tidsfrist.

§ 22 Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

Selv om folketinget har tredjebehandlet lovforslag L 22, ryger det ikke per automatik op i den kongelige indbakke, til signatur. Jeg tror heller ikke det sker alene som følge af folkeafstemningen, per automatik. Mon ikke vejen går via statsrådet, hvor ministre formelt fremlægger de lovforslag de beder kongen udfolde sin særlige myndighed over (som alt og alles suveræn, iflg. GRL § 12), således at lovforslag kan gøre til gældende lov?

Det stemmer så vidt jeg kan se, overens med både GRL § 17 og praksis.

§ 17 Stk. 1. Ministrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. Kongen fører forsædet undtagen i det i § 8 nævnte tilfælde og i det tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i § 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til at føre regeringen.
Stk. 2. I statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger.

Jeg påstår (i min kommentar 18:35) ikke skråsikkert, at regeringen kan undlade at lade lovforslag L 22 fremsætte i statsrådet, selv om folkeafstemningen ikke har fremtvunget lovforslagets bortfald, ud fra de formelle kriterier. Jeg påstår, at det nok forholder sig sådan, at regeringen kan undlade det, hvis de skulle ønske og vælge det. Årsagen er jo temmelig speget, da lovforslaget ikke blev godkendt ved folketingets tredjebehandling (med 150 stemmer "for"). Da der dog var et simpelt flertal for lovforslaget, har regeringen valgt at fremture med deres tvivlsomme (*) dagsorden, ved at give befolkningen mulighed for at afvise regeringens ønske, gennem folkeafstemning. Hvis folkets røst skulle vise sig at afsløre stor modvilje mod lovforslaget, og/eller ringe opbakning til samme, kunne man jo (i teorien) forestille sig, at viise ministre ville få den indskydelse, at det måske var bedst ikke at fremture yderligere, ved at præsentere forslaget i statsrådet.

Selv om lovforslaget efter folkeafstemning skulle gå til kongelig signatur per automatik, er der intet til hinder for at ministre (ved statsrådet) gør opmærksom på deres tvivl om det viiselige i lovforslagets påhævelse til lov, og dermed give kongen et vink om for en gangs skyld ikke blot at agere gummistempel, men vælge at nedlægge veto. Altså i teorien - dén procedure kan man vist godt udelukke kommer til at blive praktiseret.

(*) lovforslaget er selvfølgeligt tvivlsomt; hvis det ikke var, må man formode at 5/6 flertal ville være opnået.

Heinrich R. Jørgensen

Lasse Damgaard:
"Den er vedtaget .."

Vedtaget med simpelt flertal, men ikke med det nødvendige kvalificerede flertal, som GRL § 20, stk. 2 forlanger. Dermed er lovforslaget ikke 'vedtaget' i den forstand, at det kan ophøjes til gældende lov.

Det er ikke folketinget, der gør noget til lov. De er en vigtig del af processen, da det er folketingets opgave at kvalificere lovforslag, gennem de tre behandlinger og navnlig som følge af hvad folketingets medlemmer burde gøre mellem behandlingerne, nemlig at lytte og tænke.

Lasse Damgaard

Heinrich

- Sååå vis vi (Folket af guds nåde) - kunne få Dronningen til at forstå hun skal tjene folket vilje og nedlægge veto i statsrådet - så vil det med garanti blive sådan at DK ikke vil tiltræde patentdomstolen ?

Men der var jo en gang med ham CX - hvor han forbrød sig mod Grundloven og der var krise i det ganske land og revolten fra '48 var lige ved at blive udført - men Kongen bøjede sig for folkets krav om "Republik eller Krig"- Påskekrise hed den vist - det var noget rod fra 1864 der stadig spøgte og som man ikke kunne blive enig om.

Kunne man forstille sig en lignende forfatningskrise hvis Dronningen nedlagde veto og krævede ændringer i Grundloven, angående folkeafstemninger og måde den praktiseres på ?

Heinrich R. Jørgensen

Lasse Damgaard:
"Men der var jo en gang med ham CX - hvor han forbrød sig mod Grundloven"

Christian X forbrød sig ikke mod grundloven; tværtimod. Vi burde være taknemmelige for Christian X's ageren i 1920 (kendt som 'Påskekrisen'), som primært handlede om hvilke valgzoner der skulle defineres i den del af det nordtyske, der som følge af Versailles-diktatet skulle overgå til Danmark igen (tabt til Preussen i 1864). Da hver valgkreds gennem dets flertal valgte tilhørsforhold til enten Tyskland eller Danmark, var det ikke ligegyldigt hvor linjerne blev trukket. Det mest risikable forehavende gjaldt hvorvidt valgzonen nord for Flensborg, skulle inkludere Flensborg by eller ej. Flertallet i Flensborg ville givetvis stemme for tilhørsforhold til Tyskland, og hvis linjen blev trukket syd for Flensborg, risikerede man (dvs. Danmark) at miste et stort område nord for Flensborg.

Christian X påpegede det urimelige i, at Rigsdagens kamres sammensætning var sket på et tidspunkt, hvor den sønderjyske (/nordtyske) folkeafstemning ikke havde været på dagsordenen. Befolkningen havde således ingen indflydelse haft på disse spørgsmål, gennem vælgernes sammensætning af parlamentets kamre. Christian X havde derfor insisteret på, at de politiske partier måtte give deres holdning til kende, og dernæst udskrive valg til Rigsdagen. Det ville førsteministeren ikke. Kongens eneste mulige magtmiddel var således at afsætte ministeren og dermed regeringen, da det ville fremtvinge et valg til Rigsdagens kamre.

Havde Christian X føjet førsteministeren (indsat af en koalition af suicidalkammerateriet og det radikaliserede venstre) ville det formodentligt havde resulteret i, at den dansk/tyske grænse ikke havde befundet sig ved Kruså, men i nærheden af Aabenraa.

Daisy er en fugl i et guldbur, og i praksis et nyttigt værktøj for de der de facto har ranet magten i riget, nemlig det plutokratiske system, hvor vælgerne er hensat til at stemme på såkaldte 'politiske partier'. Daisy som proforma-regent, giver tronragernes adfærd et skær af legitimitet.

Anders Feder

Ingrid Uma: Angående hypoteser, hvad skulle forhindre Folketinget i at vedtage en ny lov som ophæver L 22 i tilfælde af nej ved simpelt flertal?

Heinrich R. Jørgensen

Anders Feder:
"hvad skulle forhindre Folketinget i at vedtage en ny lov som ophæver L 22 i tilfælde af nej ved simpelt flertal?"

Spørgsmålet er, om ratificeringen af en sådan konstruktion, kan opsiges og ophæves, såfremt det danske parlament ønsker det.

Så vidt jeg kan se ved overfladisk læsning af selve teksten, er der mange bestemmelser om fænomenets ikrafttræden, men ingen bestemmelse der beskæftiger sig hvordan det bringes til ophør, eller hvordan kontraherende stater siden kan opsige deres deltagelse. Jeg vil mene, at det må forstås således, at det ikke er muligt at melde sig ud.

Det er ofte blevet sagt som et mantra, at det væsentligste aspekt ved indgåelse af aftaler er at denne rummer bestemmelser om hvordan aftalen kan bringes til ophør på et ordentlig måde. Tilsyneladende mangler det aspekt ved den "aftale" der er udlagt til folkeafstemning på søndag.

Det er tænkeligt, at en bestemmelse om udmelding findes, og at jeg har skøjtet hen over bestemmelsen. Hvis nogen kan få øje på en exit-klausul noget sted, vil det være fornemt med en henvisning til denne og måske en pædagogisk forklaring :-)

Som jeg umiddelbart (og meget overfladisk) læse teksten, er der tale om en legalistisk 'Pandoras æske'. Lettes der på låget, slipper ulykkerne ud, og det vil ikke være muligt at få dem tilbage i æsken.

Umiddelbart virker teksten til at kunne få konsekvenser af et ubestemmeligt omfang. Det er vanskeligt at se hvilke klare principper, der skal regulere en skov af legalistiske konstruktioner, der typisk handler om at store korporationer hævder at have 'rettigheder' til ideer, designs og meget andet immaterielt, samt de legalistiske metoder der kan tages i brug til at knægte typisk små entreprenører, gennem statssanktioneret tvangsmidler (læs: domstole).

Helt konkret, åbnes der for, at transstatslige korporationer kan sagsøge nationalstater, og lignende. Det er en horribel tanke, at korporationer står over stater. Samme tankegang er også set i TPP og TPIP aftalerne, der af navn påstås at handle om 'frihandel'. Selvfølgelig er benævnelsen 'frihandelsaftale' eufemisk spin, der dølger disse legalistiske konstruktioners virkelige mål. Jeg formoder, at aftalegrundlaget der har at gøre med det forstærkede samarbejde vedrørende patenter, reelt er falsk varebetegnelser, idet aftalen i praksis vil lede til væsentlige og uheldige forandringer områder der ikke isoleret har at gøre med patenter.

Anders Feder

Heinrich R. Jørgensen:

Jeg ved det ikke, men det ville undre mig hvis tiltrædelsen automatisk fuldbyrdes ved at vi ratificerer aftalen. Det ville indebære at nogen i patentdomstolens organisation skulle sidde og læse i vores Folketings protokoller og fortolke sig frem til om hvorvidt aftalen nu er endegyldigt ratificeret eller afvist. Det ville efter min mening være mere naturligt at der var et krav om at nogen (statsministeren eller erhvervsministeren) skal henvende sig formelt til organisationen og bevidst skrive under på at "nu har vi ratificeret aftalen og anmoder endegyldigt om deltagelse".

Noget som de igen ville kunne vælge at undlade at gøre, såfremt de ønskede at respektere afstemningens resultat, uanset stemmeprocent.

Anders Feder

Aftale om en fælles patentdomstol, artikel 84:

"2. Denne aftale ratificeres i overensstemmelse
med medlemsstaternes respektive forfatningsmæs-
sige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne
deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for
Den Europæiske Union (i det følgende benævnt
»depositaren«).

3. Hver medlemsstat, som har undertegnet denne
aftale, underretter Europa-Kommissionen om sin
ratifikation af aftalen på det tidspunkt, hvor den
deponerer sit ratifikationsinstrument, i henhold til
artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1257/2012."

Og ad http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/12/ :

"Et ratifikationsinstrument er det dokument, hvori regeringerne bekræfter, at de vil overholde traktaten. Det er Udenrigsministeriet, som står for at skrive denne tekst og få den afleveret i Rom."

Hvem tager den endelige beslutning om hvornår og hvorvidt ratifikationsinstrumentet skal deponeres?

Angiveligt regeringen/Udenrigsministeriet.

Sider