Irak: Islamisk Stat begraver kvinder og børn levende

Jihadister fra Islamisk Stat har dræbt mindst 500 yazidier og smidt dem i massegrave, siger irakisk minister.
10. august 2014 kl. 12:35Opdateret 10. august 2014 kl. 13:45

Sunnimuslimske ekstremister fra Islamisk Stat (IS) har dræbt mindst 500 irakere fra den religiøse yazidi-minoritet i forbindelse med gruppens offensiv i det nordlige Irak, siger landets menneskerettighedsminister til Reuters.

Mohammed Shia al-Sudani siger samtidig, at flere af ofrene var børn og kvinder, og at de irakiske myndigheder kan bevise, at flere af dem blev begravet levende.

Omtrent 300 kvinder er desuden blevet kidnappet som slaver, fortæller ministeren.

- Vi har stærke beviser indhentet fra de flygtede yazidier. Vi har også billeder fra gerningsstedet, der ubestrideligt viser, at Islamisk Stat har henrettet mindst 500 yazidier siden besættelsen af Sinjar, siger Sudani.

Mange tusind yazidier og kristne flygtede for en uge siden op på Sinjar-bjerget, da sunniekstremisterne angreb deres hjem, blandt andet byen Sinjar, hvor mange yazidier bor.

Islamisterne, som kalder yazidierne for djævletilbedere, truer med at dræbe de fordrevne, medmindre de konverterer til islam.

Nu står det imidlertid klart, at truslen allerede er blevet gjort til virkelighed, fastslår den irakiske menneskerettighedsminister.

- Nogle af ofrene, herunder kvinder og børn, blev levende begravet i massegrave i og omkring Sinjar, siger han.

Mange tusind yazidier sidder fortsat fanget på Sinjar-bjerget, der delvist er omringet af islamisterne. Flygtningene er uden mad og vand, og samtidig er temperaturerne alarmerende høje, hvilket svækker de nødstedte yderligere.

Myndighederne i det kurdiske område siger imidlertid søndag eftermiddag, at mellem 20.000 og 30.000 af de fordrevne, der har skjult sig på bjerget, har haft held til at krydse grænsen til Syrien.

Efterfølgende er de blevet eskorteret tilbage til Irak af kurdiske styrker.

/ritzau/Reuters

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Hvorfor tager USA ikke skeen i den rigtige hånd, og rydder ordentlig op efter det svineri de har efterladt sig? Det er kun dem vi kan klandre for dette vacuum, hvor fanatiske idioter som ISIL kan få fodfæste.

Skal vi endnu en gang opleve, hvorledes et land efterlades helt og aldeles i anarki, hvor sindsyge får lov til at kopiere alverdens grusomheder?

Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

På mange måder overtog USA det britiske imperium i tiden efter 2. verdenskrig hvor de tilranede sig det absolutte verdens herredømme. USA's verdens herredømme har flere karakteristika der minder om det britiske f.eks. blev CIA trænet af det britiske Secret Intelligence Service. Herfra stammer troen på at CIA har retten til at begår mord (se f.eks. CIAs håndbog i likvidationer). Når englænderne trak sig ud af en tidligere koloni var det nærmest en regel at de efterlod et land i indbyrdes stridigheder. Mønstret er så regelmæsigt at det ikke kan være tilfældigt m.a.o. der er tale om en politisk strategi. Tænk på Indien og Palæstina som gode eksempler!
Ser ud til at USA praktisere samme strategi del og hersk – de tidligere undertvungne beder overmagten om at vende tilbage og gribe ind – interessant ikke?

Brugerbillede for Kim Øllgaard
Kim Øllgaard

Jeg synes, at det er fantastisk, at skylden for islamisk vanvid kan tilskrives USA. Ret dog kritikken mod de sataner, der foretager handlingerne.
Men der er jo blandt mange af den såkaldte venstrefløjs medlemmer en berøringsangst for at kritisere islam, selv om denne ideologi i son rene form nærmest er at ligne med fascisme og nazisme.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Bomb dem - helt og aldeles!
Ingen skal begrave andre levende og her er der ingen undskyldninger.
Glem fortiden for en stund og gør noget aktivt...
Så kan vi diskutere skyld og årsag bagefter!

Brugerbillede for kenneth jacobsen
kenneth jacobsen

Det må kræve sin mand at lukke sin forstand og sit hjerte så meget ned, at man mener at de andre er djævletilbedere al den stund man selv begraver kvinder og børn levende og halshugger og skyder sagesløse i hovedet...

Brugerbillede for Anne Eriksen

Er det ikke mangel på forstand og hjerte i stedet?, det er set før i historien.
Ved fanatisme hjælper intet og når der finder folkemord sted, kan det være en løsning at stoppe det.

Brugerbillede for odd bjertnes

Claus Oreskov, 'Mener' du helt alvorligt at sunni-shia-splittelsen i - også - Irak, er et machiavellisk CIA-design ? Så 'mener' du fejl.
Og IS er ikke værd at stille sig på mål for... come on.
Alan Strandbygaard, som tydeligvis godt fornemmer at der må være grænser for 'stuerenheden' : din baglæns fremsagte bøn om amerikanske bomberier er blevet afkodet og hørt.