Telegram

Folketinget sender syv F-16-fly mod Irak

Syv danske F-16-fly sendes i kamp mod Islamisk Stat med støtte fra 94 stemmer. EL og Uffe Elbæk stemte imod.
Telegram
2. oktober 2014 kl. 09:35

Folketinget vedtog torsdag med beslutningsforslaget B123 at sende syv F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup mod den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat. Det skete med 94 stemmer mod 9 stemmer.

Regeringen, SF og de borgerlige partier Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance stemte for beslutningsforslaget.

- Vi bidrager allerede diplomatisk og humanitært, men nu bidrager vi også militært. Det er svær beslutning, men en rigtig beslutning, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

De syv F-16-fly flyver til en base i Kuwait, oplyser forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Der sendes godt 140 personer sammen med de syv F-16-fly. Desuden sendes godt 20 stabspersoner til koalitionens hovedkvarter. Endelig sendes 120 personer af sted - blandt andet militære rådgivere - for at træne den irakiske hær og kurdiske pesh merga soldater.

Der er ifølge udenrigsministeren ikke tvivl om, at der er støtte i folkeretten til at udsende syv danske F-16-fly.

- Den irakiske regering har bedt om støtte, og jeg har haft en samtale med den irakiske udenrigsminister, siger Martin Lidegaard (R) efter kritik fra Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl.

De borgerlige partier fik onsdag aften udskudt andenbehandlingen af B123. De indkaldte justitsminister Karen Hækkerup (S) og udenrigsminister Martin Lidegaard i samråd torsdag morgen for at afklare, om danske jihadister kan straffes efter landssvigerparagraffen i straffeloven.

- Vi er nu, som vi hele tiden har været, enige om at stemme for regeringens forslag om at sende F-16 ned for at bekæmpe Isil, siger De Konservatives udenrigsordfører, Lars Barfoed.

- Partierne lægger til grund for vedtagelsen, at der er det fornødne grundlag for at tage paragraf 102 og 103 i anvendelse - altså landssvigerparagraffen. Det bør være strafbart, siger Lars Barfoed.

Udenrigsministeren er enig i, at danske jihadister skal straffes.

- Der er ingen tvivl om, at danskere, som tilslutter sig terrororganisationen Isil, kan og skal straffes hårdt. Det kan ske efter terrorparagraffen, som kan straffe med livstid eller efter straffelovens paragraf 102 med en lavere straf, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

/ritzau/

Opdateret 2. oktober 2014 kl. 11:05

Ole Nielsen

Jeg ledte engang reparationen af kedlerne på et forsyningskib til d.6 flåde (US), inspektøren fra forsvarsministeriet i USA lagde ikke skjul på, at han ville have returkommision for at godkende vort arbejde, jeg gjorde ham opmærksom på, at vi var ganske vist i Italien, men sådan arbejdede vort firma ikke, - truede han så med, at han ikke ville godkende vor reparation.
Da arbejdet var færdigt gik jeg først til inspektøren fra ABS (jeg havde taget ham med ud til middag et par gange,- det var billigere end at betale inspektøren), da inspektøren ABS havde godkendt vort arbejde og underskrevet godkendelsen på vor arbejdskontrakt, tilkaldte jeg
inspektøren, - da han opdagede, at arbejdet allerede var godkendt af ABS, så han på mig og sagde:"You are a dangeres man Mr. Boye, i will have you released."
Og jeg svarede ham:"Go right ahead".
Han kunne jo ikke klage over at jeg ikke ville betale returkommision, han kunne jo heller ikke klage over vort arbejde, der var 100% OK. og godkendt af ABS, så han var magtesløs, - men det var en undtagelse, normalt havde jeg et godt og professionelt forhold til amerikanerne.

Da reparationen var færdig, henvendte j

Ole Nielsen
Sidste linie i mit indlæg, skulle slettes , men p.gr.a. en fejl kom det alligevel med.

Flemming Scheel Andersen

Peter Nielsen

Flemming der er ikke kommet et eneste forslag der giver et konkret alternativ til at stoppe IS da man jo har brugt diplomati siden starten. Jeg vil gerne vide hvad du og dine fæller ellers gemmer i sækken med gode alternativer.
Jeg mener skam stadig at IS bør udslettes med våben da snak har vist sig nyttesløs. Tror også en del kurdere og andre truede folk i Irak og Syrien er enige om at diplomaterne har haft deres chance i spotlight længe nok. Vi kan desværre ikke spørge så mange i Raqqa og dem på hegnet siger jo ikke noget mere

Udøvelse af diplomati er skam meget andet end at "snakke".
Det er at bruge egne og emners varer og handel som pressionsmiddel.
Det er hindring af kapitaloverførsler.
Det er indefrysning af indeståender.
Det er afbrydelse af informationer på forskellig vis.
Det er afbrydelse af handelsruter og kontrol af disse.
Plus en hel masse mere, der tilsammen er meget mere effektivt, end at droppe bomber i ørkensandet og i de byer, hvor de mennesker du foregiver at ville hjælpe nu engang også bor.

Alle disse alternativer, og hvad klogere hoveder end jeg kunne finde på af initiativer, hvis de ville og måtte, affejer du som nytteløse uden at de har været afprøvet.
Men nedslagtninger af "fjenden" går du i din tåbelige blindhed så ind for.
Kunne du så ikke een gang for alle nævne navnet på bare een eneste terrororganisation , bare een lille en, det er lykkes at nedslagte og udslette, så de var uskadelige.

Hvor mange år har vi bekriget Al Qaeda, der blev bombet noget så fint i Afghanistan??
Ud af deres huler som det hed??. Hulerne viste sig at være stærkest eller også kom der flere nye til. Det ønskede resultat udeblev.
Ja man kan prale af del mål, men nedslagte kan man ikke, slippe for uvæsnet ved krig kan man ikke, men derimod åbne for nye fraktioner, som så skal bekriges, det kan man med krig imod terror.
Hvis ikke du er enig i denne udlægning og vil lære denne erfaring, så længes jeg efter at høre navnet på den terrorbevægelse , der er udslettet og nedslagtet med våben og som refærdiggør din tåbelige blodtørst og krigsretorik

Inger Hansen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Claus Jensen

Jeg er lidt i vildrede mht. mine mulige miskalkulationer. Min samling af Dean Martin plader er lige så stor som min samling af Frank Sinatra og med sikkerhed den største i Danmark. Jeg holder uendeligt meget af især amerikanske song stylists, som man kalder den form for sang, disse kunstnere repræsenterer.

Det ændrer ikke en tøddel ved min grundlæggende opfattelse af amerikansk udenrigspolitik - den udsender til stadighed en ulidelig stank. Jeg har fra tid til anden sammenlignet det, der foregår på de bonede gulve i Washington med et gangstersyndikat; de bruger nøjagtigt de samme metoder.

Generalmajor Smedley Butler, som bl. a. ledede invasionen af marinesoldater i icaragua i 2009 beskriver sin karriere på denne måde:
"Jeg tilbragte 3 år med at være førsteklasses muskelmand for Big Business, for Wall Street og bankerne. Jeg var, kort sagt, en pengeafpresser for kapitalismen. Jeg hjalp til med at rense Nicaragua for det internationale bankfirma Brown Brothers i 1909-1912. Jeg hjalp til med at gøre Mexiko og især Tampico sikker for amerikanske olieinteresser i 1916. Jeg bragte lys til den Dominikanske Republik for amerikanske sukkerinteresser i 1916. Jeg hjalp til med at gøre Haiti og Cuba et anstændigt sted for National City bankfolk til at tjene penge i. Jeg hjalp til med at voldtage et halvt dusin centralamerikanske republikker til fordel for Wall Street".
Han sammenlignede også sin karriere med Al Capones. Som han beskriver det, begik han sine grove forbrydelser i tre distrikter i Chicago. USA gjorde det med hans assistance på tre kontinenter.

De historiske arkiver giver tilstrækkelig støtte til Butlers beretning. Intet, absolut intet, er ændret siden.

Til Niels Nielsen: Vedr. din efterlysning af informationer om Noam Chomskys usandheder, fremsat af Peter Nielsen,
kommer du til at vente forgæves. Han har på intet tidspunkt været i stand til at verificere sine vrøvlerier.

Det er altid en god idé at gå efter et mønster; det gælder også USA og dets imperialistiske virksomhed over hele kloden.

Før Anden Verdenskrig førte USA en blodig og langstrakt erobringskrig i Philippinerne fra 1898-1903. Den kom til at koste mindst 500.000 philippinere livet. De holdt landet besat indtil 1946. Sammen med 14 andre kapitalistiske stater invaderede og besatte USA dele af det socialistiske Rusland fra 1918-1921.
Amerikanske marinesoldater invaderede og besatte Nicaragua i 1912 og igen fra 1926-1933; Haiti fra 1915-1934; Cuba fra 1898-1902; Mexiko i 1914 og 1916; der var 6 invasioner af Honduras mellem 1911 og 1925. Panama blev besat mellem 1903 og 1911.

Der er ingen ende på deres nederdrægtigheder, men disse kendsgerninger er formentlig, i en Peter Nielsens hjerne, det mest fordrukne sludder og vrøvl og kun udtryk for den værste gang anti-amerikanisme.

Efter USA's succesrige ødelæggelse af Guatemalas demokrati i 1954, da de omstyrtede den demokratisk valgte præsident, Arbenz, satte planlæggerne i Washington sig for at sikre, at problemer med folkelige bevægelser ikke mere opstod. USA begyndte at træne hærofficerer og sikkerhedsstyrker fra de pågældende lande; de var senere indblandet i utallige massakrer. Målet var at øge effektiviteten i de operationer, der viste sig at være nødvendige, efterhånden som lidelserne hos den brede befolkning og den fortsatte undertrykkelse vakte modstand. The School of the Americas i Fort Benning, tidligere i Panama, har til dette formål uddannet hundredtusinder af soldater fra latinamerikanske lande, som i flere lande blev sat til at undertrykke al folkelig modstand. De er hos mennesker med et mindstemål af viden kendt som dødspatruljer.
For en Peter Nielsen og hans trosfæller er det uden tvivl endnu en løgnehistorie, som spredes om et verdens største demokratier. Vi ved jo alle, at demokratier er vaccineret mod at begå krænkelser af menneskerettigheder eller voldsomme krigsforbrydelser. At det ofte er sket i et ufatteligt omfang betyder intet for de holdninger, som styrer Peter Nielsens primitive verdensbillede.

Erling Jensen, cand.jur.

Venlig hilsen
Erling Jensen

lars abildgaard, Ib Heinisch, Nic Pedersen, Holger Madsen, Per Torbensen, Niels Mosbak, Niels Duus Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

http://www.foreignpolicy.com/posts/2005/03/24/noam_chomsky_egomaniacal_liar
http://www.city-journal.org/html/12_3_urbanities-americas_dumbe.html
Hent ligeledes pdf dokument via denne søgning på Google Paulbogdanor
Flemming disse midler du nævner har vi nu ventet siden 2011 på. Diplomatiet kan ikke stoppe en organisation som IS hvordan hult du stoppe deres salg af olie eksempelvis?
Erling kan du fortælle mig hvilken maskinpistol der er den mest solgte på denne jord og hvilke lande den kommer fra?

Flemming Scheel Andersen

Peter Nielsen

Flemming disse midler du nævner har vi nu ventet siden 2011 på. Diplomatiet kan ikke stoppe en organisation som IS hvordan hult du stoppe deres salg af olie eksempelvis?

Hvad er det du ikke kan forstå??

Det er at bruge egne og emners varer og handel som pressionsmiddel.
Det er hindring af kapitaloverførsler.
Det er indefrysning af indeståender.

Hvis man brugte bare tilnærmelsesvis så mange resurser fra koalitionens 50 lande til at presse køberne af IS olie (som er ret let at spore, hvis den gøres forbudt at anvende) og fratage dem midler nok til at sådanne handler er uinteressante.

Jeg synes det er ganske let at fatte, Peter..........hvis man vil.
Hvis du ikke vil så sig det dog, så vi kan slutte denne ørkenvandring.....sorry

Flemming Scheel Andersen

Peter Nielsen

Og til din oplysning, så er smædeskrifter ikke dokumentation

lars abildgaard, erling jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Flemming du vil vente og arbejde videre med diplomatiet som indtil nu ikke har haft nogen effekt. Jeg ser alternativet som vordende mere virkningsfuldt.
Du var hurtig til at affejet de få referencer men søg kun videre. Indtil da. Kan jeg ikke se at din holdning skulle ændre en tøddel på situationen med IS da du vil en blidere vej som disse typer jo klart ikke respekterer. God aften til dig

David Swanson fra ”World Beyond War”, skriver den 29. august 2014 i det amerikanske newsletter, CounterPunch:

What to Do About ISIS. Bombing is not the only alternative:

”Start by recognizing where ISIS came from. The U.S. and its junior partners destroyed Iraq, left a sectarian division, poverty, desperation, and an illegitimate government in Baghdad that did not represent Sunnis or other groups. Then the U.S. armed and trained ISIS and allied groups in Syria, while continuing to prop up the Baghdad government, providing Hellfire missiles with which to attack Iraqis in Fallujah and elsewhere…

The first thing to do differently going forward: stop bombing nations into ruins, and stop shipping weapons into the area you’ve left in chaos. Libya is of course another example of the disasters that U.S. wars leave behind them — a war, by the way, with U.S. weapons used on boith sides, and a war launched on the pretext of a claim well documented to have been false that Gadaffi was threatening to massacre civilians …

The next thing to do: be very sceptical of humanitarian claims. The U.S. bombing around Erbil to protect Kurdish and U.S. oil interests was initially justified as bombing to protect people on a mountain. But most of those people on the mountain were in no need of rescue, and that justification has now been set aside, just as Benghazi was (… ) While trying to rescue hostages and discovering an empty house, and racing to a mountain to save 30,000 people but finding 3,000 and most of those not wanting to leave, the U.S. claims to know exactly whom the 500-pound bombs are killing. But whoever they are killing, they are generating more enemies, and they are building support for ISIS, not diminishing it…”

David Swanson foreslår som alternativ til bombninger af ISIS i Irak og i Syrien, som ikke kun vil ramme ISIS, men også civile:

”1. Apologize for brutalizing the leader of ISIS in Abu Ghraib and to every other prisoner victimized under U.S. occupation.
2. Apologize for destroying the nation of Iraq and to every family there.
3. Begin making restitution by delivering aid (not “military aid” but actual aid, food, medicine) to the entire nation of Iraq.
4. Apologize for role in war in Syria.
5. Begin making restitution by delivering actual aid to Syria.
6. Announce a commitment not to provide weapons to Iraq or Syria or Israel or Jordan or Egypt or Bahrain or any other nation anywhere on earth and to begin withdrawing U.S. troops from foreign territories and seas, including Afghanistan. (The U.S. Coast Guard in the Persian Gulf has clearly forgotten where the coast of the U.S. is!)
7. Announce a commitment to invest heavily in solar, wind, and other green energy and to provide the same to democratic representative governments.
8. Begin providing Iran with free wind and solar technologies — at much lower cost of course than what it is costing the U.S. and Israel to threaten Iran over a nonexistent nuclear weapons program.
9. End economic sanctions.
10. Send diplomats to Baghdad and Damascus to negotiate aid and to encourage serious reforms.
11. Send journalists, aid workers, peaceworkers, human shields, and negotiators into crisis zones, understanding that this means risking lives, but fewer lives than further militarization risks.
12. Empower people with agricultural assistance, education, cameras, and internet access.
13. Launch a communications campaign in the United States to replace military recruitment campaigns, focused on building sympathy and desire to serve as critical aid workers, persuading doctors and engineers to volunteer their time to travel to and visit these areas of crisis.
14. Work through the United Nations on all of this.
15. Sign the United States on to the International Criminal Court and voluntarily propose the prosecution of top U.S. officials of this and the preceding regimes for their crimes.”

FN resolutionerne 2170 (den 15. august 2014) og 2178 (den 24. september 2014) pålægger alle FN lande at medvirke til inddæmning og afvæbning af ISIS og andre Al Qaeda relaterede oprørsgrupper i Irak og i Syrien ved at stoppe flow af støtte til disse grupper i alle FN lande (finansiering, rekruttering, bevæbning, gennemrejsetilladelse, træning).

Både Iraks og Syriens regeringer støtter FN Resolutionerne 2170 og 2178.

Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Peter Nielsen

Havde du ikke navnet på den terrororganisation, som erfaringmæssigt er nedslagtet og blevet nedkæmpet af en krigsindsats??
Boerne??
Gyngerne??
Hvem??

Flemming Scheel Andersen

Peter Nielsen

Mens du leder efter en dokumentation for at din holdning nogensinde har givet resultater, så kan du jo så afsøge tråden for om det er sandt jeg går ind for at være afventende.
Så vil du finde ud af det kan du heller ikke, men at der alene er tale om at jeg ikke går ind for at forøge problemets omfang ved brugen af en fortidig indstilling, men jeg ønsker en mere effektiv og mindre blodig metode anvendt.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, tak for links. Jeg har arbejdet mig igennem teksterne og fulgt de indlagte links, og må desværre ende med at konkludere, som Flemming Scheel Andersen, at der er tale om smædeskrifter, og ikke seriøse tilbagevisninger af Chomskys påstande.

For eksempel gøres der meget ud af, at Chomsky har skrevet et forord til en bog, hvis forfatter er blevet dømt for at benægte, at der var gaskamre i de nazistiske kz-lejre. En nærmere læsning viser, at Chomsky ikke er holocaust-benægter (surprise!) men at han derimod forsvarer ytringsfriheden.

"Many writers find it scandalous that I should support the right of free expression for Faurisson without carefully analyzing his work, a strange doctrine which, if adopted, would effectively block defense of civil rights for unpopular views".

http://www.chomsky.info/articles/19810228.htm

lars abildgaard, Ib Heinisch, erling jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

08:57: Det ragnarok IS skaber omkring sig er resultat af Vestens + Israels politik i Mellemøsten og helt i overensstemmelse med den lagte plan...

Peter Nielsen automatreagerer prompte på ovenstående og skriver: Bill du må længere ud med den der plade.

Peter, jeg behøver blot at bladre om på næste side i Information ....(Her ville jeg have placeret en griner-smiley ...hvis det ikke var fordi det hele er så sørgeligt):

Hver gang Vestens væbnede styrker har bombet eller invaderet muslimske nationer, har de gjort livet værre for dem, der bor der. De områder, hvor Vesten har interveneret mest, er i dag dem, der lider mest under terrorisme og krig. Og dette er hverken tilfældigt eller overraskende.

http://www.information.dk/511611

lars abildgaard, Niels Mosbak, erling jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Peter Nielsen
Du skal have en stor tak for de links, du har fundet ang. Noam Chomsky og hans holdninger. For dem, som kunne være interesseret i baggrunden, et citat fra dit indlæg:

"Erling din forkærlighed for anti USA og anti Israel er åbenlys for enhver. Du har derimod en stor glæde i Noam Chomsky, som adskillige gange er blevet taget i faktuelle løgne og fordrejninger af historiske fakta. Men lad os sætte USA nedslagtning af indianere i forhold til Stalin, Mao, pol pot, osmannerne riget, den saudisk kongefamilie, Fidel Castro."

Mens jeg gjorde mig klar til at spidse blyanten, sender Niels Nielsen et aldeles udmærket svar på dine henvisninger til "sandheden" om Noam Chomsky. Det kan ikke gøres bedre. Han besidder helt åbenbart en formidabel evne til den analytiske tænkning, jeg savner hos dig. Når han beskriver dem som "smædeskrifter" rammer han plet. For Chomsky er ytringsfrihed en af de væsentligste friheder, som ikke kan gradbøjes. Jeg ved fra personlig korrespondance med ham, at ytringsfriheden skal stå sin prøve, når det drejer sig om forhold, der er en inderligt imod, som i tilfældet med Robert Faurisson, fransk historieprofessor, der benægter Holocaust og gaskamre. Som han udtrykker det, er det ingen sag at tilstå ytringsfrihed om forhold, man er enig i. Det er meget vanskeligere, når det drejer sig om forhold, man hader. Desuden anførte han, at han skriver under på et væld af underskriftindsamlinger og gerne uden at have sat sig særligt meget ind i sagen. Det var tilfældet med Faurisson. Som jøde ville det være absurd og utænkeligt for ham at benægte Holocaust.

Hvad angår Pol Pot, Khmer Rouge og Cambodia har din kilde en længere artikel, som angiveligt skulle vise, at Chomsky var tilhænger af denne bevægelse. Det har ikke sin rigtighed; ja, det er det mest fordrukne sludder og vrøvl.

Der er to problemer, muligvis flere, som medierne måtte konfrontere, da de angreb Pol Pot og Khmer Rouge for folkemord i Cambodia. Det første er, at det cambodianske folkemord, -"årtiet for folkemord", if. en finsk regerings kommission - havde to faser, hvor USA i den første fra 1969-1975 var udøveren af folkemord. I den fase smed USA mere end 2.5 millioner tons bomber over Cambodia og dræbte hundredtusinder, skabte et gigantisk flygtningeproblem og radikaliserede store dele af landbefolkningen. Antallet af USA-forårsagede drab i den første fase er sammenlignelig med, eller endog større, end CIAs vurderinger af Pol Pot-drab med henrettelser (50.000-400.000). I dag sætter man pr. rygmarvsrefleks tallet for hans drab til 1,7 millioner, hvilket som beskrevet i dette indlæg er vildt overdrevet, men det nu blevet den eviggyldige sandhed. Hvis fantasien ikke strækker til en forståelse for, hvad det betyder for et land at få smidt 2.5 millioner tons bomber over sig, skulle det ikke være vanskeligt at genkalde sig Nazi-Tysklands storbyer efter de allieredes bombardementer.

Da Khmer Rouge tog magten i april 1975 var landet ødelagt, sult og sygdomme var allerede voldsom - 8.000 mennesker døde hver dag i Phnom Penh alene - og disse sideeffekter efter fase 1, (amerikanske bombardementer, 2.5 mio. tons, mere end de allierede smed under hele Anden Verdenskrig), ville ganske sikkert også i de kommende år kræve mange ofre i den cambodianske befolkning. Alle disse tab af menneskeliv blev senere udelukkende tilskrevet Pol Pot og Khmer Rouge, så at fokusere udelukkende på Pol Pot og gøre USA til en uskyldig tilskuer kræver ualmindeligt stærke skyklapper.

Et andet problem for medierne er, at Pol Pot og hans styrker, efter at Vietnam havde fordrevet ham, fandt et sikkert tilflugtssted i Thailand, en amerikansk klientstat, og i de næste 15 år eller mere blev hjulpet og beskyttet der af Thai, kinesiske, britiske og amerikanske myndigheder. USA støttede endog Pol Pots opretholdelse af Cambodias sæde i FN efter hans fordrivelse og efter hans grusomme forbrydelser. Denne støtte var tænkt fra amerikansk side som en måde at skade Vietnam på. Da Vietnam søgte en bilæggelse og et forlig i de sene 80'ere, insisterede USA hårdnakket på, at Pol Pot skulle inkluderes i "fredsprocessen" med de "samme rettigheder, friheder og muligheder som ethvert andet parti. I forventning om et forlig i de tidlige 90'ere, ikke alene beskyttede USA og dets allierede Pol Pots styrker fra nederlag mod den cambodianske hær, men de hjalp ham også med at genopbygge sin fordums styrke og status.

Alt dette har Chomsky minutiøst beskrevet i flere bøger. Han har på intet tidspunkt gjort sig til fan af Pol Pot. Jeg har nærlæst alle hans politiske bøger og hundredvis af hans artikler, så jeg kender hans synspunkter forfra og bagfra. Hvis man ønsker at gå den laveste fællesnævner i sin argumentation behøver man ikke gå længere end til Peter Nielsen på denne blog. Han slår om sig med underlødige beskrivelser, velsagtens fordi han ikke er i stand til at gøre det bedre og derfor bruger den form, der passer bedst til hans intellekt.

Ps: Personlig har jeg fundet det overordentligt vanskeligt at finde litteratur om de amerikanske bombardementer af Cambodia, selv om de kunne måle sig med de allieredes bombardementer under Anden Verdenskrig, inkl. de to atombomber over Hiroshima og Nagasaki d.6 og 9.8, 1945. De er så godt som ikke-eksisterende. Tallet på 2,5 mio. tons skal vi takke Bill Clinton for, da han tilladelse til at åbne arkiverne.

Erling Jensen, cand.jur.

Jens Høybye, Inger Hansen, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Hov hov Erling. Jeg er ikke den eneste her der finder Chomsky en kende farvet hvorfor hans mange kritiske artikler og bøger omkring USA og andre der ikke behager ham, fremstår nærmest som en gammel mands sure bitre opstød.
Udover at han er magtfuld som kritiker så er der jo ikke meget andet at bruge ham til. At klovnen kan sætte sig ned og påstå at hans elskelige despoter slet ikke er så slemme endda gør jo ham kun mere underholdende.
Selvhadende jøde.. Jow Jow. Nok nærmere selviscenesættende pausefisk

Jørn Boye.
De glæder mig. at du ikke modtog penge under bordet.
Det er den slags som gør vi danske maskinmestre og ingeniører respekterede

Flemming Scheel Andersen

Peter Nielsen

For langt ude, god vind

Flemming Du er langt ude når du kan sidder på din flade og tro at IS er modtagelige overfor de forslag du stiller op. Nu har jeg accepteret at du og dine frænder ønsker en ny omgang FN diplomati men at kalde mig for langt ude må jo stå for din egen naive regning. Jeg skal nok afstå fra at kritisere din verdensanskuelse men jeg må klappe ad din faste tro på Chomsky og hans meget tvivlsomme person og udtalelser.
Flemming jeg kan levende forestille mig hvor forfærdeligt du synes IS opfører sig og at de bestemt skal have skældud. De skal da have at vide at de må de ikke og så skal det nok blive godt alt sammen igen.
Læs nu lige lidt op om Chomsky han er ikke så sandfærdig som du naivt ønsker

Peter Nielsen

Dit sure opstød vedr. Noam Chomsky fortjener ikke at stå uimodsagt.
Du taler om et menneske, hvis intellektuelle format er overvældende. Han har sat et ikke ubetydeligt fingeraftryk inden for så forskellige områder som psykologi, uddannelse, sociologi, filosofi, logik og naturligvis sprogvidenskab, som er hans egentlige fagområde, alle områder, som jeg gætter på, ikke siger dig noget som helst.

På et tidspunkt blev han i the Arts and Humanities Citation Index placeret som den mest citerede nulevende person og nummer 8 på listen, lige efter Sigmund Freud. Top ti var følgende: Marx, Lening, Shakespeare, Aristoteles, Biblen, Platon, Freud, Chomsky, Hegel og Cicero. Det er ikke alt. I the Social Science Citation Index blev han citeret 7.449 gange; sandsynligvis det største antal for en nulevende person.

New York Times karakteriserede ham en gang som den mest betydelige intellektuelle person i verden, og denne beskrivelse i verdens måske mest indflydelsesrige avis og den til enhver tid siddende amerikanske administrations vigtigste forbundsfælle og propagandaorgan.

Hans arbejdskapacitet er fænomenalt. Han har skrevet op mod 100 bøger og tusindvis af artikler, både videnskabelige og inden for hans aktivistiske interesser. Hans intellekt ligger formentlig på linje med en Einstein, men i modsætning til denne, har han excelleret i lige høj grad inden for så forskellige områder som lingvistik, sprogvidenskab og politisk aktivisme. Han har med sine formidable evner skabt en revolution inden for lingvistik; han er den første, der har åbnet op for en forståelse for, hvorfor mennesket kan tale og tilegne sig et sprog.

Personligt har jeg brevvekslet med ham ved flere lejligheder, og det har altid forbløffet mig, at han svarer på ens breve. Før internet kunne det tage et par uger, i dag tager det få timer. Han behandler alle mennesker med den samme respekt, uafhængigt af vedkommendes status og er aldrig for ophøjet til at svare på dine henvendelser. Han bruger ca. 25 timer om ugen på denne virksomhed. Som full professor eller institute professor på MIT, et af verdens fineste universiteter, er han legendarisk mht. opmærksomhed over for studenter. En filosofistuderende fra McGill University - ikke hans eget universitet, sendte ham engang 80 A-4 sider med dobbelt linjeafstand af hendes afhandling for at få hans kommentarer. Inden for uger modtog hun 27 tætskrevne sider med enkelt linjeafstand med hans kommentarer.

Han holder foredrag i en lind strøm over hele verden, selv i dag i en alder af 85, og jeg kan betro dig, at det bliver som du beskriver som "en gammel mands sure bitre opstød" - en ufatteligt primitiv karakteristik, som siger mere om dig end om ham. Han har æresprofessorater på mere end 30 universiteter over hele verden. Han kan ikke modtage en Nobelpris, da den ikke omfatter hans videnskabelige område. Han har til gengæld modtaget en lige så ærefuld pris i Japan i basic science.

For nogle år siden skulle han holde foredrag på et universitet i Californien samtidig med at Shimon Perez, på det tidspunkt premierminister i Israel, også skulle holde et foredrag. Chomsky trak flere tilhørere. Jeg har selv overværet et foredrag i Göteborg, hvor 5.000 var til stede. Da jeg i et brev til ham beskrev det som en koncert med Rolling Stones, svarede han, at det var han vant til. Han havde netop holdt et foredrag i St. Pauls Cathedral i London, hvor der stod lange rækker af mennesker udenfor, som ikke kunne komme ind.

For et par siden var jeg i Stuttgart, hvor han skulle modtage Erich Fromm prisen for sit aktivistiske arbejde og den betydning hans tanker har haft for vores forståelse af verden. Bortset fra sin geniale tænkeevne, er han også et umådeligt ydmygt og beskedent menneske, der aldrig gør noget væsen af sig. Når jeg læser om et menneske i Wyoming, som til sin store forbløffelse skriver til manden og kort tid efter får et svar, er jeg klar over, at der er noget om snakken - han respekterer alle mennesker, måske lige med undtagelse af Alan Dershowitz, full professor i jura på Harvard. Han, der også er jøde, nærer et ubeskriveligt had til Chomsky, fordi denne udtrykker en voldsom kritik af Israel. Dette gør man ikke ustraffet i Dershowitz' verden. Han elsker Israel lidenskabeligt, og det mindste kritiske pip om deres talrige forbrydelser og overgreb over for palæstinenserne vækker hans ustyrlige raseri. Han er et overmåde begavet menneske, men når ikke Chomsky til sokkeholderne. De har gennem mange år haft mange sammenstød. Inden jeg kendte særligt meget til Dershowitz og hans arbejde som frontkæmper for Israel, spurgte jeg Chomsky om det had, som gennemsyrede hans opfattelse af Chomsky. Han svarede, at han havde en skuffe fuld af hate-mail breve, som Dershowitz havde skrevet til ham, med den ene løgnehistorie efter den anden og fyldt med forvanskninger af hans udtalelser. Det samme skete for nogle år siden i en kronik, som blev publiceret i Politiken, of all places. I den forvanskede oversætteren hans tanker. Jeg gjorde Chomsky opmærksom på dette, hvilket på ingen måde overraskede ham - det mødte han uafladeligt.

Peter Nielsen - du må op på hesten igen og gøre dit hjemmearbejde bare lidt bedre. Jeg tror desværre ikke, du har det fornødne intellekt og det menneskelige overskud til at anerkende en genial tænker som Noam Chomsky. Kender man ikke sin Chomsky, læner man sig op ad ægte uvidenhed.

Erling Jensen, cand.jur.

Inger Hansen, Ole Nielsen, lars abildgaard og Ib Heinisch anbefalede denne kommentar

Erling din blotte reference til mit efter din mening underbemidlede intellekt understreger jo med al tydelighed at du er vild med Chomsky. Du er jo særdeles ukritisk når du bør være kritisk. Der findes en rigdom af beviser på at den mand har sin helt egen agenda. En agenda du lefler for og er med til at udøse af. .Chomsky er måske en stor tænker men manden har begået en del graverende fejl som bør få dig til at ændre din blinde tillid til ham.
Men såvel som du mener han er offer for kritiske ryster er der mange andre der lider under chomslys dagsorden hvor en ting står krystalklart hans opfattelse af den ufejlbarlige venstrefløj og at al dårligdom i verden forårsages af to stater nærmest alene.
Selv du nævner at der "KUN" MÅSKE var tale om 300000 ofre for lunere rouge når alle andre i verden ve det er forkert. Hvad får dig til at stole så latterligt blindt på dette. Det får jo en person som dig til at fremstå dum og uintelligent. Så kan vi tager Kina igen og Stalin Ja du følger jo med som et lam. Men at sige dette "vidunderlige " brevvekslende menneske imod det støder dig. Men det støder mig endnu mere at du kan tro på den tvivl han sår omkring de faktiske tal.

Erling du synes sikkert heller ikke at Tibet skal have deres selvstændighed? Det er jo også et område hvor Chomsky har en noget kontroversiel holdning med mindre man da er kineser eller chomskyist og lever i en glasklokke.

Peter Nielsen og Noam Chomsky
Et par citater fra dig om Chomsky.

"men jeg må klappe ad din faste tro på Chomsky og hans meget tvivlsomme person og udtalelser.

" Jeg er ikke den eneste her der finder Chomsky en kende farvet hvorfor hans mange kritiske artikler og bøger omkring USA og andre der ikke behager ham, fremstår nærmest som en gammel mands sure bitre opstød".

Jeg har i ovenstående indlæg forsøgt at tegne en karakteristik af Noam Chomsky, som naturligvis kun er meget overfladisk, når vi taler om et menneske med så formidable intellektuelle evner.
Der er ingen grænser for de debatter, han har deltaget i. For nogle år siden forsøgte et amerikansk universitet at finde en socialistisk amerikansk økonom, som de ønskede skulle deltage i en debat med Paul Samuelsson, økonomiprofessor på MIT og Nobelprismodtager. Det viste sig at være en umulig opgave, indtil en fik den idé at spørge Chomsky. Selv om økonomi ikke er hans fagområde takkede han ja. Jeg kender ikke udfaldet, men jeg er sikker på, at han klarede sig udmærket. Det kræver overskud at turde gå ind i en debat med en af denne verdens kendteste økonomer uden selv at være økonom, men det gør Chomsky uden tøven.

For mange år siden debatterede han også den franske filosof, Michel Foucault; bedst kendt for sine studier af sociale institutioner; har haft en enorm indflydelse på mange områder, herunder litteraturvidenskab, filosofi, historie, psykoanalyse og videnskabssociologi; ikke just områder, som Chomsky skulle have et nærmere kendskab til, men det afskrækker ham ikke.

Ved en anden lejlighed deltog han i en debat med Jean Piaget, udviklingspsykolog, som opnåede en position inden for psykologien om kognitiv udvikling svarende til Freud inden for følelsesmæssig udvikling. If. anmeldelser red Chomsky ind i solnedgangen som vinder.

Og så er der hans kritik af amerikansk udenrigspolitik, som du ikke kender det mindste til, og naturligvis reducerer du hans analyser til "en gammel mands sure, bitre opstød".

Du er bare en ignorant, et udtryk, du uden tvivl ikke kender. Ad hominem udtalelser er din foretrukne debatform. Prøv for en gangs skyld at gå efter bolden.
Erling Jensen, cand.jur.

Inger Hansen, Ole Nielsen, Flemming Scheel Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Erling Jensen
Efter at jeg har deltaget i debatter i ca. 15-20 år har jeg erfaret at nogle mennesker ikke har nogle bolde at gå efter.

Jeg har selv været udsat for lidt af hvert.
Mikael Jalving offentliggjorde min bopæl. I Jyllands Posten. For at standse mine indlæg.
Jeg har været udsat for mordtrusler.

Sådan er det, hvis man tillader sig ikke at snakke de toneangivende efter magten.

Efter munden.
Skulle der nok have stået.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, nu må jeg have din hjælp igen. Jeg har søgt og fundet et hav af artikler, der - uden kildeangivelser - kritiserer Chomsky for hans holdning til den kinesiske annektering af Tibet, men jeg har ikke kunnet finde noget fra Chomskys egen hånd desangående, bortset fra følgende, skrevet i 2008:

"Take the recent US-backed Israeli violence in the OT and Chinese violence in Tibet. The former is far greater, and the justifications far weaker. Just imagine how the US and Israel would react if Palestinians in illegally annexed East Jerusalem were to burn down a bank and Jewish stores, attack Jews, etc., as in Tibet. We can then compare the actual reactions. In the case of US-backed Israeli violence and illegal actions in the OT, overwhelming support for embattled Israel. In the case of Chinese violence in Tibet, much grandstanding, as when Nancy Pelosi -- an enthusiastic supporter of Israeli violence -- declares passionately that if we don't stand up for Tibet we will lose our "moral authority" (she didn't explain on what that authority rests)."

http://www.pragoti.in/node/681

Her påviser han USAs dobbeltmoral, men jeg kan ikke herudfra slutte mig til, hvad han mener om annekteringen.

Jeg fandt også dette, helt tilbage fra 1967:

"In brief, Stevenson argues that China is "very aggressive," as shown by events in Tibet, India, Malaya, and Thailand. The issue is important, and let us therefore be quite clear about it. China's actions in Tibet, whatever one may think of them, are no proof of aggressive expansionism, unless one wants to say the same of Indian suppression of tribal rebellions, for example. Tibet has been recognized internationally as a region of China. This status has been accepted by India as well as Communist and Nationalist China, and to my knowledge, has never been officially questioned by the United States."

http://www.chomsky.info/debates/19670420.htm

Igen er der tale om en sammenligning, hvor han påviser, at det vil være dobbeltmoralsk at karakterisere Kina som expansionistisk, hvis ikke man samtidig vil karakterisere Indien som ekspansionistisk. Igen er der ikke grundlag for at slutte noget substantielt om Chomskys holdning til annekteringen.

Endelig fandt jeg dette Glenn Greenwald-citat, som opsummerer min egen oplevelse af Chomskys kritikere:

"But what is at play here is this destructive dynamic that the more one dissents from political orthodoxies, the more personalized, style-focused and substance-free the attacks become. That’s because once someone becomes sufficiently critical of establishment pieties, the goal is not merely to dispute their claims but to silence them. That’s accomplished by demonizing the person on personality and style grounds to the point where huge numbers of people decide that nothing they say should even be considered, let alone accepted. It’s a sorry and anti-intellectual tactic, to be sure, but a brutally effective one."

http://freethoughtblogs.com/singham/2013/03/28/the-attempted-silencing-o...

Så jeg har brug for din hjælp. Indtil videre har jeg kun kunnet finde kritik, der benyttede sig af, hvad Greenwald kalder en "sorry and anti-intellectual tactic". Men jeg går da ud fra, at du har dit kildemateriale i orden, og gerne vil dele det med os andre.

Mairead Maguire, som fik Nobels Fredspris i 1976 for fredsarbejde i Nordirland, skriver i Transcend MS, Network for Peace, Development and Environment, den 29. september 2014, i artiklen ”International Peace Day 21/9/2014– Peace through Disarmament”:

”People do not want war, they want peace, and it is their right. However, too many people do not have peace or the basics to help them achieve peace. They live their lives struggling with the roots of violence, some of which are poverty, war, militarism, occupation, racism, fascism, etc. But people are tired of militarism and war. They have seen that they release uncontrollable forces of tribalism and nationalism. These are dangerous and murderous forms of identity and above which we need to take steps to transcend. To do this, we need to acknowledge that our common humanity and human dignity is more important than our different traditions; to recognize our life and the lives of others are sacred and we can solve our problems without killing each other; to accept and celebrate diversity and otherness; to work to heal the ‘old’ divisions and misunderstandings; to give and accept forgiveness, and choose listening, dialogue and diplomacy; to disarm and demilitarize as a way to peace.

In my own country in Northern Ireland when faced with a violent ethnic/political (and religious red.) conflict the civil community organized to take a stand and rejected all violence and committed to working for peace, justice and reconciliation. Through unconditional, all inclusive dialogue, we reached peace and continue post-conflict to work to build up trust and friendship and change. The civil community took a leading role in this journey from violence to peace. I hope this will give an example to other countries such as Ukraine, where it is necessary for an end to the war, and a solution of the problem on the basis of the UN Charter and the Helsinki Principles. In Syria too, the Syrian people are demanding no outside intervention and the right to solve their problems in their own way.

It is not up to us to interfere with other societies who have to find their own path and I appeal to the Obama Administration to halt their illegal military actions and give peace a chance in Syria/Iraq and Middle East.”

FN Resolution 2170 (den 15. august) og FN Resolution 2178 (den 24. september) lægger op til fredelig konfliktløsning omkring IS i Syrien og i Irak ved inddæmning og afvæbning af ISIS/ISIL, Al Nusra og andre Al Qaeda relaterede oprørsgrupper i Syrien og i Irak ved at stoppe flow af støtte til disse grupper i alle FN lande - finansiering, rekruttering, bevæbning, træning, gennemrejsetilladelse.

erling jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Som tidligere nævnt.
Så fik jeg en pæn undskyldning fra Jyllands Posten.
Efter at Mikael Jalving havde offentliggjort min adresse.

"Jeg husker udmærket sagen. Og uanset, hvad der er hændt på din adresse, beklager jeg det meget. Vi slettede din adresse, så hurtigt som muligt, og det er naturligvis helt, helt utilstedeligt, at man som deltager i den offentlige debat skal udsættes for chikane.
Venlig hilsen
Agnete Stoffregen"

Mikael Jalving undskyldte aldrig for de problemer som han skabte for mig.

Niels Nielsen du kunne følge de tidligere links jeg gav
Men her er en udtalelse fra ham China’s actions in Tibet… it is a bit too simple to say that ‘China did indeed take over a country that did not want to be taken over.’ This is by no means the general view of Western scholarship

Og må jeg tilføje at Chomsky i spørgsmålet om Tibet vælger en meget ligegyldig holdning til dette konkrete forhold. Chomsky kunne jo lige så godt sige at når to drenge slås og slipper afsted med det så må de andre også. Det er i min optik et forsøg fra Chomsky på at dække sin egen overbevisning ind under noget andet tilsvarende, for at forsøge at retfærdiggøre hans politiske forbilleder som jo er godt og solidt placeret til venstre for venstre.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, den har jeg skam læst, og hvis jeg forstod den rigtigt, så henviser Chomsky i 1967 til en akademisk artikel fra 1959, som giver ham mulighed for at konkludere, at sætningen ‘China did indeed take over a country that did not want to be taken over’ er en forsimpling af kendsgerningerne som ikke er i overensstemmelse med den daværende akademiske konsensus. Måske har den akademiske konsensus ændret sig i mellemtiden, men det kan man da ikke kritisere Chomsky for i 1967.

Hvad jeg efterlyser, er et link til en kompromitterende udtalelse fra giraffen selv, ikke en parafrase/stråmand fremsat af en politisk modstander.

Jens Høybye, erling jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider