Telegram

Folketinget sender syv F-16-fly mod Irak

Syv danske F-16-fly sendes i kamp mod Islamisk Stat med støtte fra 94 stemmer. EL og Uffe Elbæk stemte imod.
Telegram
2. oktober 2014 kl. 09:35

Folketinget vedtog torsdag med beslutningsforslaget B123 at sende syv F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup mod den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat. Det skete med 94 stemmer mod 9 stemmer.

Regeringen, SF og de borgerlige partier Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance stemte for beslutningsforslaget.

- Vi bidrager allerede diplomatisk og humanitært, men nu bidrager vi også militært. Det er svær beslutning, men en rigtig beslutning, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

De syv F-16-fly flyver til en base i Kuwait, oplyser forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Der sendes godt 140 personer sammen med de syv F-16-fly. Desuden sendes godt 20 stabspersoner til koalitionens hovedkvarter. Endelig sendes 120 personer af sted - blandt andet militære rådgivere - for at træne den irakiske hær og kurdiske pesh merga soldater.

Der er ifølge udenrigsministeren ikke tvivl om, at der er støtte i folkeretten til at udsende syv danske F-16-fly.

- Den irakiske regering har bedt om støtte, og jeg har haft en samtale med den irakiske udenrigsminister, siger Martin Lidegaard (R) efter kritik fra Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl.

De borgerlige partier fik onsdag aften udskudt andenbehandlingen af B123. De indkaldte justitsminister Karen Hækkerup (S) og udenrigsminister Martin Lidegaard i samråd torsdag morgen for at afklare, om danske jihadister kan straffes efter landssvigerparagraffen i straffeloven.

- Vi er nu, som vi hele tiden har været, enige om at stemme for regeringens forslag om at sende F-16 ned for at bekæmpe Isil, siger De Konservatives udenrigsordfører, Lars Barfoed.

- Partierne lægger til grund for vedtagelsen, at der er det fornødne grundlag for at tage paragraf 102 og 103 i anvendelse - altså landssvigerparagraffen. Det bør være strafbart, siger Lars Barfoed.

Udenrigsministeren er enig i, at danske jihadister skal straffes.

- Der er ingen tvivl om, at danskere, som tilslutter sig terrororganisationen Isil, kan og skal straffes hårdt. Det kan ske efter terrorparagraffen, som kan straffe med livstid eller efter straffelovens paragraf 102 med en lavere straf, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

/ritzau/

Opdateret 2. oktober 2014 kl. 11:05

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, jeg har altid haft det lidt svært med begrebet "folkemord". Jeg ved, at der er flere forskellige definitioner, og at forskerne er uenige. For mig at se er det lidt ligemeget, om der blev dræbt 800 eller 8000, det er i begge tilfælde for mange.

Det, vi diskuterer, tror jeg, er i virkeligheden, hvornår det er acceptabelt at gå i krig.

Spielberg har sat det på spidsen: Hvis man har set filmen "Saving Private Ryan" er man et hjerteløst menneske, hvis man fortsat går ind for krig som en løsning på noget som helst. Efter at have set "Schindlers Liste" er man et hjerteløst menneske, hvis ikke man mener, at krig er en mulig løsning på visse problemer. Har man set begge film, og stadig er i besiddelse af et hjerte, står man i et dilemma.

Efter min mening er det halsløs gerning, bare at sende bombefly, og så tro, at den hellige grav er vel forvaret. Det er en halvhjertet løsning, som måske kan bidrage til at standse kamphandlingerne på kort sigt, hvis det følges op med operationer på jorden. Men det er situationen åbenbart alt for kompleks til.

Kurderne er de eneste, der hidtil har været i stand til at gøre en forskel, men dem kan vi jo ikke sende våben til, fordi Tyrkiet af indenrigspolitiske årsager betragter PKK som en terrororganisation.

I stedet tales der så i tåger om at bevæbne de "moderate" oprørere. Men hvor ved vi fra, hvem der er moderate? Udenrigsministeren indrømmer selv, at det ved han da ikke, så han forlader sig på USAs vurdering. Men på trods af verdensomspændende overvågning kom IS tilsyneladende lige så meget bag på amerikanerne, som på alle os andre.

Når jeg kigger i min krystalkugle, ser jeg et langvarigt bombardement, som uvægerligt vil gå ud over civilbefolkningen. Samtidig er IS ikke dummere, end at de vil udnytte den heraf følgende vrede i lokalbefolkningen til at samle yderligere sympatisører. Og i sidste ende vil vi trække flyene ud igen, dem af dem, der ikke er blevet skudt ned, uden at have opnået noget som helst andet end at styrke den folkelige opbakning til IS.

Torben Nielsen, Per Torbensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Apropos IS og dumhed:

Der er et aspekt ved denne her konflikt, som stort set alle her i DK har overset. IS er ikke en middelalderlig fjende. Deres soldater er uddannet i og af Vesten og ved, hvordan man betjener moderne tunge våben. Og hvis man ser på deres kommunikation, kunne den ikke laves bedre i Venstres Pressetjeneste: Dødsdømte i orange dragter, ligesom fangerne i Guantanamo; trailere til Hollywood-agtige storfilm; youtube-videoer af IS-tropper, der reparerer elnettet og uddeler nødhjælp. Når IS udfordrer Vesten og siger "Kom an", er det ikke i afmægtig trods, tværtimod er det et led i en mediestrategi, som skal skaffe dem mere kanonføde.

Hvis man mener, at jeg er langt ude, kan jeg anbefale en samlæsning af to tekster, den ene er vesttysk fra 1971: "Über den bewaffneten Kampf in Westeuropa", den anden er arabisk og fra 2006: "Management of Savagery". Jeg vil ikke linke til dem, da jeg ikke vil risikere at overtræde hverken Informations spilleregler eller terrorlovene, så du må google dem selv.

Jeg er bange for, at beslutningen om at sende bombefly til at nedkæmpe IS er lige præcis det, som IS ønsker. Elendighedsteori hed det i gamle dage.

Hvis du synes, ovenstående tekster er for tørt stof, kan jeg anbefale Russel Eric Franks "Wasp" fra 1957. Formen er her humoristisk, men budskabet er det samme: Selv den mægtigste fjende kan ved hjælp af guerillakrig og psykologisk krigsførelse bringes til fald af en lille, entusiastisk modstander.

Torben Nielsen, Per Torbensen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Niels jeg er enig med dig i at det ikke så meget er antallet af dræbte i Srebrenica der er essentielt, men når fakta er så overvældende - det er mejslet i granit hvor mange der er identificeret, så er det problematisk fortsat at læne sig op ad kilder der helt tydeligt taler imod bedre vidende. Om det er folkemord eller ej det er også irrelevant. Selve benægtelsen af fakta er beskæmmende.
Jeg er også enig med dig i at det essentielle er spørgsmålet om hvornår går vi i krig - her er defineringen af krig også irrelevant for alm. borgere, blot ikke visse stater.
FN har haft alle muligheder for at gøre noget, men der er så mange nationale interesser at der intet sker. Tyrkiet har en dagsorden, Rusland ditto. USA har jo også en dagsorden ( man må håbe at de den her gang har en plan efter IS), Saudi-Arabien hvis oliefelter ligger i et område befolket primært af samme muslimske trosretning som danner IS, og Saudi-Arabien frygter uroligheder i dette område. Sådan kan vi blive ved. Men når det kommer til at aktivt gøre noget mod IS, så er jeg glad for at der endelig sker noget. Så må man håbe at man formår at eliminere IS eller i det mindste deres evne til at operere som de gør. Mht. våben så har man forsynet kurdere i Irak, men det ville være lettere med en tyrkisk støtte. Den kommer nok når de har fået opfyldt deres delmål.
Jeg skal ikke gøre mig klog på IS´ taktiske evner men min umiddelbare holdning er at de er til at nedkæmpe. Jeg er overbevist om at vi ikke undgår at sætte soldater ind i begrænsede opgaver, men det må tiden vise.
IS benytter sig jo af terror som et våben til at holde befolkningen i skak, samme taktik som er set anvendt mange andre steder gennem historien. I det øjeblik hvor folk ser en åbning så virker det realistisk at antage at modstanden mod IS vil øges lokalt.
Guerillakrig og krigen mod IS synes jeg ikke kan sammenlignes helt. Der er visse sammenfald, men guerillakrig er afhængig af befolkningens opbakning for at fungere, og det er jeg ikke helt sikker på at IS har over hele linjen.
IS kan nedkæmpes hvis vi vil, og det betyder også at vi skal blive ved indtil sidste kapitel. Der skal både være en diplomatisk plan for fremtiden, og der skal være et oprigtigt ønske fra de allierede om at opgaven skal klares denne gang. Vi kan ikke efterlade området og menneskerne når vi ikke gider mere - det har vi jo ikke lige de bedste erfaringer med.
Mon ikke også at USA har tegnet en grænse i sandet og når den krydses af IS så bliver spillereglerne for alvor ændret. Der er med stor sandsynlighed jo sikkert en del folk på jorden allerede nu - vi hører bare ikke om det.
Mht. dine anbefalinger til læsestof så skal jeg med glæde læse op på disse. da jeg var yngre havde jeg "fornøjelsen" af at min mosters mands far satte sig og fortalte om Nazityskland og hans erfaringer fra østfronten. Han var forfærdelig at se på. Han var kampvognsfører og denne blev ramt af en panserværnsgranat på østfronten og brød i brand. Han kom til Danmark og blev indlagt i meget lang tid. Hans fortællinger står mejslet i min hukommelse, og hans udseende - ja vi kan starte med at hans øjenlåg var smeltet, en hel del af hans fingre ligeså. Hans hænder var ca. 10 cm. tykke og huden i ansigtet lignede noget der var smeltet og løbet ned af hans kinder. Han elskede Danmark og han hadede krig, men han sagde at han var taknemmelig for at de allierede stoppede vanviddet selvom det tyske folk måtte gennemgå ufattelige lidelser. Han talte om et ansvar for at stoppe et vanvid der går langt ud over vores fatteevne.

Til hvem det kunne have interesse

Niels Nielsen, med sit sædvanlige klarsyn og skarpe analytiske evner, anfører, at Edward Herman ikke benægter folkemord i Srebrenica, men at betegnelsen er blevet brugt selektivt og propagandistisk.

Generalmajor Lewis MacKenzie, den første chef for FNs fredsbevarende styrker i Sarajevo har også en holdning til massakren i Srebrenica. Han udtaler bl.a., at der i det store flertal af medierapporter var mangel på baggrundsmateriale og ansvarspådragelse for katastrofen i Srebrenica. Man foretrak den forsimplede forklaring: en sort og hvid beretning, hvor serberne var de eneste skyldige.

Hans forgænger på posten i FNs beskyttelsesstyrke, General Philippe Morillon havde fortalt byens indbyggere, at de nu, før 1995, var under FNs beskyttelse. Hans chefer i FN i New York var rasende, men var nødt til at introducere "safe haven" konceptet for 6 omåder i Bosnien, inkl. Srebrenica.

MacKenzie fortsætter med sin version af begivenhederne i og omkring Srebrenica.

Det tog ikke lang tid, før de bosniske muslimer blev klar over, at FN ikke var i stand til at leve op til deres løfter om at beskytte Srebrenica. Derfor begyndte de at sende tusindvis af soldater og våben ind i den sikre havn. Efterhånden som de bosniske muslimer soldater blev bedre udstyret og trænet, begyndte de at vove sig uden for Srebrenica, at brænde serbiske landsbyer af og dræbe deres indbyggere, før de hurtigt trak sig tilbage til den sikkerhed, som FNs sikre havn gav dem. Disse angreb nåede et højdepunkt i 1994 og fortsatte ind i det tidlige 1995, efter at det kanadiske infanterikontingent, der havde været der i et år blev afløst af et større hollandsk kontingent.

De bosniske serbere havde muligvis de tungeste våben, men de bosniske muslimer matchede dem i infanterifærdigheder, der var meget påkrævet i det vilde terræn omkring Srebrenica. Som sneen smeltede i foråret 1995 blev det klart for Nasar Oric, manden, som var leder af de bosnisk-muslimske soldater, at den bosnisk-serbiske hær ville angribe Srebrenica for at få ham til at stoppe hans angreb på serbiske landsbyer.

Derfor sneg han og en stor del af hans soldater sig ud af byen. Srebrenica blev efterladt uden forsvar med den strategiske plan de bosnisk-muslimske ledere, at hvis serberne angreb en by uden forsvar, ville dette med sikkerhed få NATO og FN til at blive enige om, at NATO luftangreb mod serberne var retfærdiggjorte. Og derfor kunne den bosnisk-serbiske hær rykke ind i Srebrenica uden modstand.

Det næste, der skete, er kun omstridt i omfang. De bosnisk-muslimske mænd og ældre drenge blev udskilt, og de ældre, kvinder og børn blev fjernet og sendt i retning af Tuzla og i sikkerhed. Mange af mændene og drengene blev henrettet og begravet i massegrave.

Bevismateriale, der blev fremlagt i Haag krigsforbrydertribunalet kaster alvorlig tvivl om antallet i påstanden om at "op til " 8.000 bosnisk-muslimer blev henrettet. Dette tal inkluderer "op til" 5.000, som er blevet klassificeret som savnede. Flere end 2.000 lig er blevet fundet i og rundt om Srebrenica, og de omfatter ofre for TRE års voldsomme kampe i området. Matematikken støtter ganske enkelt ikke tallet på 8.000 henrettede i Srebrenica.

Nasr Oric, den bosnisk-muslimske leder i Srebrenica, menes at stå bag drab på lige så mange serbiske civile uden for Srebrenica som den bosnisk-serbiske hær var for at massakrere bosniske muslimer i byen.

Som med alle historiske begivenheder, hvor man anfører tal skal man være varsom med tallene, selv om de er ekstremt vigtige. Efter 9/11, 2001 satte man tallet for omkomne til over 6.000; dette tal blev senere reduceret til ca. 2.700. Serberne i Serbien blev i lang tid i slutningen af halvfemserne af USA beskyldt for at begået folkedrab på kosovoalbanere med først 500.000, senere 250.000 og til sidst 100.000, hvor sandheden ligger mere i nærheden af 10.000 på begge sider. Jo større tal man kan tilskrive fjenden, jo større mulighed er der for at sælge historien til ubefæstede sjæle, eksempelvis i Danmark og få tilslutning til de tiltag, man ønsker at tage i anvendelse, som det blev tilfældet med NATOs luftbombardementer i 73 dage af Serbien i 1999. Overdrivelse fremmer forståelsen.

Den etniske udrensning af serbere i Krajinaprovinsen i Kroatien, som de havde beboet siden ca. år 850, er blevet forbigået fuldstændigt i vestlige medier, fordi det tjente et propagandaformål for især USA og Tyskland at undlade at fortælle, hvad der foregik. Vi taler om en udrensning af 250.000 serbere, som blev sendt ud på landevejene, og drab på flere mennesker end i Srebrenica; en begivenhed, der fandt sted en måned efter Srebrenica. Srebrenica var meget mere opportun, fordi den vedrørte serbernen, som var "fjenden".

Erling Jensen, cand.jur

Per Torbensen, Nic Pedersen, Niels Mosbak, Inger Hansen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

til andre interesserede i fakta
http://srebrenica-genocide.blogspot.dk/2011/05/pro-serbian-thug-philippe...
såfremt man vil vide hvem Morillon er og hvad han står for. Hans gøre og laden og forløbet op til det vi i dag kender som Srebrenica massakren.

Gen. Lewis Mckenzie var slet ikke i Jugoslavien under massakren:
In February 1992, MacKenzie was named chief of staff of the United Nations peacekeeping force in former Yugoslavia, tasked with supervising the cease-fire in Croatia. The force headquarters were located in Sarajevo, the capital of Bosnia and Herzegovina. In April 1992 the Bosnian war broke out. MacKenzie created and assumed command of the peacekeeping force's Sector Sarajevo in May 1992. He used his UN force to open Sarajevo Airport for the delivery of humanitarian aid. Using the media as a means of trying to help restore peace, MacKenzie became an international celebrity.[1]

MacKenzie returned from the Balkans in October 1992 in controversial circumstances. As a member of the Canadian armed forces he was precluded from commenting on government policy. After criticising the United Nations’ inability to command, control, and support its peacekeeping forces, he retired from the military in March 1993.
Mere omkring ham findes i overflod på nettet - han er iøvrigt racerkører.

Peter Nielsen

Begivenhederne i Srebrenica og påstandene om en større massakre, som bliver beskrevet som det største folkedrab siden Anden Verdenskrig af vestlige massemedier over en bred kam var yderst nyttige for Clinton administrationen, det bosnisk-muslimske lederskab og kroatiske myndigheder.

Clinton var under pres i 1995 både fra medierne og fra Bob Dole for at gøre en større og kraftigere indsats til fordel for de bosniske muslimer, og hans administration var ivrige efter at retfærdiggøre en mere aggressiv politik. Hans embedsmænd for af sted til Srebrenica scenen for at bekræfte og publicere påstandene om en massakre.

De bosniske muslimer havde kæmpet i flere år for at overtale NATO magter til at intervenere med militær magt på deres side, og der er stærke bevise for, at de var forberedte på, ikke blot at være fulde af løgn, men også at ofre deres egne borgere og soldater for at fremme en NATO intervention. Det svarer meget godt til Ben Gurion, Israels landsfader, da han under krigen indtog det standpunkt, at hvis han kunne skabe et Israel og derved kun redde halvdelen af jødiske børn i Tyskland mod alle børn ved at sende dem til England, ville han gøre det første.

Bosnisk-muslimske embedspersoner har hævdet, at deres leder, Izetbegovic, havde fortalt dem, at Clinton havde givet ham det råd, at amerikansk intervention kun ville blive bragt i stand, hvis serberne dræbte mindst 5.000 mennesker i Srebrenica. Tilbagetrækningen af muslimske styrker, hvilket jeg har behandlet i et andet indlæg, som var større end angribernes, og en tilbagetrækning, der gjorde den større styrke sårbar og forårsagede store tab under kampe parret med hævnhenrettelser, bidrog til frembringe tabstal, der ville kunne indfri Clintons kriterier for intervention.

Der er andre beviser på, at tilbagetrækningen fra Srebrenica ikke var begrundet i militær nødvendighed, men var strategisk, med de tab, der fandt sted, et nødvendigt offer i en større sags tjeneste.

Kroatiske myndigheder var også begejstrede over påstandene om Srebrenica massakren, da dette ville bortlede opmærksomhed fra deres tidligere knusende etniske udrensning af serbere og bosniske muslimer i Vestbosnien, (fuldstændigt ignoreret af vestlige medier), og det gav dem et dække for deres allerede planlagte uddrivelse af adskillige hundredtusinde serbere fra Krajina regionen i Kroatien. Denne massive etniske udrensningsoperation blev udført med amerikansk godkendelse og logistisk støtte, inden for en måned efter Srebrenica massakren, og den kan højst tænkeligt have involveret flere drab på civile serbere end bosniske muslimer dræbt i Srebrenica området i juli 1995: de fleste af de bosnisk-muslimske tab var soldater, ikke civile, eftersom de bosniske serbere kørte Srebrenica kvinder og børn i sikkerhed.

Kroaterne tog ikke disse forholdsregler, og mange kvinder, børn og ældre mennesker blev nedslagtet i Krajina. Kroaternes skånselsløshed var "imponerende". FN tropper så forfærdet til, mens kroatiske soldater slæbte ligene af døde serbere langs med vejen uden for FN-lejren og derpå pumpede dem fuld af salver fra deres AK-47'ere. De knuste derpå de gennemhullede lig under bæltehjulene fra en kampvogn.

Alt dette druknede i efterdønningerne af harme og den propaganda, der blev en følge af Srebrenica med overvældende assistance fra vestlige massemedier.

Den internationale kriminal tribunal, ICTY, for Jugoslavien og FN havde også en vigtig rolle at spille i cementeringen af standardhistorien for Srebrenica massakren. Fra dens oprettelse tjente den som en forlænget arm for NATO magterne, som skabte den, sponsorerede den, tjente som dens politiske arm og vigtigste informations kilde, og som følge heraf, forventede de, og fik, tilsvarende tjeneste fra domstolen. ICTY fokuserede intensivt på Srebrenica i modsætning til Krajina, selv om forbrydelserne i den region var uendeligt meget mere omfattende. De var venner af NATO og USA, og det afgør den skelnen, man lægger i sit arbejde vedr. forbrydelser begået af officielle fjender og venner.

Offentligheden er blevet og bliver stopfodret med løgne, når verdens mest dominerende propaganda apparat, det amerikanske, går i gang. Få eksempler kunne anskueliggøre dette: Episoden i Tonkin Gulf, som USA brugte som påskud til at bombe Nordvietnam, Pentagon Papers, Watergate, borgerretskampen, amerikanske aggressionskrige og CIA omstyrtninger af demokratiske regeringer, Pinochet i Chile i 1973, Iran-Contra affæren, løgnagtige tobaksselskaber, Irak invasionen i 2003 på et fuldstændigt forløjet grundlag og naturligvis som med Vietnamkrigen og luftbombardementerne af Afghanistan i 2001, uden mandat fra FN.
Løgnene er som perler på en snor, og alligevel giver det officielle Danmark USA det fornemste skudsmål - forstå det, hvem, der kan. Den ypperste forkæmper for frihed, demokrati og menneskerettigheder, ridderen i sin skinnende rustning, superlativerne vælter ud af Helle, eller Lars eller Anders eller Poul; deres krybende underdanighed over for USA og deres stormagtsinteresser er kvalmende.

Erling Jensen, Cand.jur.

Per Torbensen, Niels Mosbak, Inger Hansen, Flemming Scheel Andersen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Nielsen
Jeg har på intet tidspunkt anført, at han var i Bosnien i juli 1995, men hvad det har med sagen at gøre, går over min forstand og langt ind i præstens. Det, der er vigtigt, er den stilling, han indtog, og de kilder og efterretninger, han har kunnet trække på. Obama er s´gu heller ikke i Afghanistan, Irak, Yemen eller Somalia, når han sidder i Washington og skriver under på sin dødsliste over mennesker, han synes skal have en drone i hovedet, inden han kysser sine børn farvel og sender dem i skole med ønsker om en fredelige, udbytterig dag. Det sker ofte ikke for de mange uskyldige mennesker, der bliver ofre for hans seriemorder mentalitet.
Nu må du se at bruge den indvendige side af hovedet - for en gangs skyld. Alt andet er for tåbeligt.

Erling Jensen, cand.jur.

Inger Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Erling hele massakren synes at gå over din forstand. Mackenzie var sendt hjem længe før. han var der i 9 måneder og er med et ekspert. Du forvrænger endda de forudgående faktiske hændelser så de passer ind i dit fantasibillede. Dit bedste kort er mackenzie men han har aldrig haft noget direkte medmassakren at gøre efterfølgende. Dernæst synes jeg du fremstår umådeligt ynkelig med dine personangreb på mig. Du holder dig ikke til emnet men fremhæver andre episoder som ikke er det vi diskuterer. Hold dig til srebrenica da det var denne massakre du anfægtede. Du har en eminent evne til at ignorere fakta og bliver hysterisk og ubehagelig i dine skriverier når du ikke har ret. Hvis jeg må være så fri, så må jeg sige at det gør dig endnu mere til grin. Du er usaglig og du gemmer dig bag et væld af tvivlsomme såkaldte eksperter der fordrejer fakta.
Jeg gider ikke at diskutere med dig mere når du hyler og når du ikke holder dig til denne konkrete begivenhed. Du har ikke formået at frembringe en eneste troværdig henvisning og du fornægter så mange beviser at du må være meget ensporet. Jeg vil ikke nedværdige mig til at kalde dig noget, men jeg synes du griber efter halmstrå i din desperation for at få ret koste hvad det vil. Du ville aldrig indrømme at du tager fejl og så hellere pakke din verdensanskuelse ind i noget flot papir.
Jeg troede ikke du ville ty til disse personlige svinere men nu har du desværre bevist at jeg tog fejl op til flere gange. Vi kan diskutere videre når du har bearbejdet din tone lidt.

Sticks and stones may break my bones, but words will never hurt me.

Peter Nielsen

Du anfægter tone og indhold i indlæg, hvor jeg tager dig til indtægt for manglende evne til at tænke indenad. Personligt har jeg vide grænser for andre menneskers udtalelser om min person. Det må stå for deres egen regning. Jeg mindes, at Jørn Boye, som vistnok i et indlæg sammenlignede mig og mine udtalelser med noget fra nazi Tyskland, hvis jeg husker korrekt, og som han undskyldte for. Det havde han ikke behøvet.

Da du nu selv udtrykker dig som en mimose mht. beskrivelser om andre debattører og om mig, har jeg tilladt mig at fremdrage nogle citater fra dig:

"Så kan vi sidde her og drikke urtethe og synge højskolesange".
"Det er nemt at sidde på bagsmækken og agere intellektuelt bedrevidende uden egentlig at tage stilling."

"Hykleri siger jeg bare."

Om mig:
"... men derfor kan jeg godt være hamrende uenig med ham i den ensidige anskuelse han har fremført op til flere gange."

"Cand.jur titler er jo latterlige. Nu mangler han jo bare hans andre titler for at understøtte hans indlæg."

"Jeg synes at det er komisk at have et behov for at understøtte sine indlæg med sine titler for derigennem at forsøge at give den mere tyngde."

"Peter Ole Kvint - er du seriøs ???!!!! i fald du er så skal du nok have skiftet stanniolhatten ud med en ny."

"Min grænse går ved pacifister som sidder på deres hænder i stedet for at gøre noget."

"Erling din forkærlighed for anti USA og anti Israel er åbenlys for enhver."

Men de taler jo russisk så du kunne jo sikkert begå dig på den anden side muren som Sovjet opførte for at beskytte deres folk".

"Jeg giver ikke fem potter pis for den måde du undlader at tage stilling til noget men i stedet klynger dig til anti USA og anti Israel klynkeriet, der ikke en eneste gang har bragt noget produktivt til bordet. Bortset fra jeres evige sang om at USA og Israel hellere skulle ophøre med at eksistere."

"Kom nu med noget konkret ud delagtiggør os i din evige visdom."

Om Noam Chomsky:
" fremstår nærmest som en gammel mands sure bitre opstød."

Om Chomsky:
"At klovnen kan sætte sig ned og påstå at hans elskelige despoter slet ikke er så slemme endda gør ham kun mere underholdende. Selvhadende jøde... Jow, Jow. Nok snarere selviscenesættende pausefisk."

"Flemming Du er langt ude når du kan sidde på din flade og tro ...."
...men at kalde mig for langt ude må jo stå for din egen naive regning."

Om mig:"Jeg troede ikke du ville ty til disse personlige svinere men nu har du desværre bevist at jeg tog fejl op til flere gange. Vi kan diskutere videre når du har bearbejdet din tone lidt."
"Så er jeg fløjtende ligeglad med om han så var gud den almægtige eller Erling cand.jur Premierløjtnant og tidligere ansat i FET og underviser. Hans titler klinger meget hult når man for det første skal bruge dem til at stive sit ego af med og for at forsøge at give sine indlæg vægt."

Sådan faldt ordene. De lader mig fuldstændigt kold. Jeg ville have foretrukket, at du var gået ind i en lødig debat, hvilket kunne være om mit seneste indlæg om Krajina i Kroatien, som har alt at gøre med det intellektuelle klima, der er fremherskende i vestlige massemedier - ikke et ord, selv om vi taler om den næststørste etniske udrensning i Europa siden Anden Verdenskrig; 250.000 mennesker.

Den største vedrørte den etniske udrensning og uddrivelse af millioner af tyskere fra Østeuropa efter denne krig. Den kostede 500.000 tyskere livet og var sat i værk af de allierede.
Som de selv beskrev den, skulle den være "orderly and humane". Den var som med serbernes uddrivelse fra Krajina alt andet. Denne kostede flere menneskeliv end de højeste tal for Srebrenica, men det interesserer dig ikke, for den kunne kun sættes i værk, fordi USA ydede afgørende støtte, politisk og logistisk.

Den fandt sted inden for en måned efter Srebrenica og kan naturligvis ikke behandles som en isoleret begivenhed, hvilket du i et tidligere indlæg har gjort dig til talsmand for. If. dit menneskesyn overskygger Srebrenica alt andet, også selv om denne udrensning kostede flere menneskeliv og var intimt forbundet med opløsningen af Jugoslavien og krigen i Bosnien.

Erling Jensen, cand. jur - eller var det gud den almægtige, du sammenlignede mig med.

Per Torbensen, Inger Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Erling de første citater du frembringer går på min opfattelse af en generel venstrefløjstendens. Mine kommentarer til dig går på at jeg mener du føler et stort behov for at hævde dig gennem en titel du har studeret dig til, og at du jo i din egenskab af hard core modstander af mangt og meget kunne underskrive dig med gud den almægtige og jeg ville stadig ikke anerkende dine kommentarer som baseret i faktuelle omstændigheder og dine kilder som værende troværdige.
Mine kommentarer til andre angår ikke dig. men din fornemme taktik er genkendelig. Jeg påpeger endnu en gang at du starter med en sober tone men når din holdning ikke vinder genklang så skifter du spor, hvilket jeg synes er særdeles tydelig når du føler dig presset.
Lad mig dog lige skyde dine forhold omkring serbernes bevæggrunde for srebrenica massakren ned: Det hurtigste sted at finde en kort gennemgang er her: http://en.wikipedia.org/wiki/Kravica_attack_(1993)
skulle du ønske yderligere dokumentation så sig endelig til.
Når du læser linket så skal du være velkommen til at krydstjekke fakta med dine kilder, og meget gerne også fra andre mere lødige.

Erling - Krajina masskren var ligeledes ikke udført af Bosniske Muslimer men af Kroaterne.
Du legitimiserer Serbernes massakre i Srebrenica på Muslimske mænd og drenge ved at sige at Serberne gjorde kun hvad der var overgået dem ( i større omfang i Kraijina - vel at mærke udført af Kroatere).
Erling - vil du være rar at skære det ud i pap for mig så jeg er helt med - du kan nøjes med at svare ja eller nej.
Nu spørger jeg så; Er det korrekt at din holdning er at masaskren i Kraijina, udført af Kroatere mod Serbere, er forklaringen på Serbernes massakre af Bosniske muslimer i Srebrenica, og derfor skal de to episoder kædes sammen, for således at holde Serberne ansvarsfri for de mere end 6000 ( dine tal siger noget i omegnen af 1000 )dokumenterede dræbte drenge og mænd, identificeret af DNA prøver?

Erling - vi diskuterer Srebrenica og ikke Kraijina. Kraijina massakren har jeg en holdning til og den skal du nok få, for der er vi - går jeg ud fra, på linje med hinanden. Jeg bruger bare ikke denne massakre til at retfærdiggøre en anden massakre.

Min kommentar til Hr. Kvint var, indrømmet, grov, men jeg var rystet over at man kan påstå at myrderierne er iscenesatte og slet ikke foregår. Der findes jo nok adskillige flygtninge der er uenig, og de flygter vel ikke fordi de bliver krammet ihjel af IS.

Peter Nielsen

Tillykke med at henvise til den yderst dubiøse Srebenica Genocide Blog, bestyret af Daniel Toljaga (listed as member of the Board of Directors at the Congress of North American Bosniaks).
Hvis du læser den blog vil du finde, at bosniske serbere, i løbet af 3 mdr. - april til juni skulle have udslettet 296 landsbyer i omegnen af Srebrenica. Det svarer til at man hver eneste dag havde udraderet 3,2 landsbyer - med et samlet antal dræbte på 3166 bosniske muslimer.

Man kan jo sige sig selv, at ødelæggelsen af 3,2 landsbyer pr. dag - uanset om man så arbejdede i døgndrift ikke er en mulighed - hvis man samtidig forventes at føre krig.
Enhver der overhovedet har sat sine ben i Bosnien ved naturligvis, at dette er en propagandaløgn af de helt store.

Og med hensyn til FN's kapacitet inden for det militære område, er det således, at FN består af præcis det medlemsstaterne stiller til rådighed.
FN's indsats i det tidligere Jugoslavien startede som en fredsbevarende indsats, der hver tredje måned blev revideret af de stridende parter. Dette skal naturligvis ses i modsætning til en fredsskabende indsats - der trods navnet, betyder at man blander sig militært i en borgerkrig, til fordel for én af parterne.
Således også de sikre zoner i Bosnien, hvor bemanding og udrustning var i overensstemmelse med de aftaler, der var indgået for den fredsbevarende mission.

Det er værd lige at huske på, når man i sin krigeriskhed frakender FN mulighed for at agere med militære midler - det er simpelthen faktuelt forkert.

Og så skal man huske på, at både bosniakker og kroater havde ansat amerikanske pressebureauer til at køre deres kampagner i de vestlige medier - noget som opmærksomme læsere af nyheder også er klar over gør sig gældende i den nye konflikt i Ukraine - i den hensigt at meningspåvirke befolkningerne og sælge krigens velsignelser.

Som udsendt i 1993 til Dalj (Vukovar) i Kroatien, hvor jeg fungerede som stationcommander på en FN-politistation, måtte jeg jo konstatere, at uanset briefing før udsendelse, samt almindelig interesse for forholdende i det tidligere Jugoslavien, var virkeligheden af en helt anderledes karakter end det forberedelserne havde lagt til grund.
Det man vidste fra vestlige nyheder, var om ikke den pure løgn, så i det mindste for 90% vedkommende opspind. Og det gjorde sig såmænd også gældende for visse af politiets egne instruktører, der kørte med på den almindelige anti-serbiske melodi, mens klaveret i virkeligheden spillede trehændigt - nemlig serbisk, kroatisk og bosnisk.

Jens Høybye, Per Torbensen, Inger Hansen, erling jensen, Flemming Scheel Andersen, Niels Duus Nielsen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Niels,
selvsamme informationer ligger også frit tilgængeligt mange andre steder. Men lad mig endelig komme med yderligere.
Kravica aktionen / massakren, hvor Bosniske styrker angreb Serberne i deres helligdage er prøvet i Haag og der er den bonsiske ansvarlig frikendt.
Forud for dette angreb på Kravica og efterfølgende Srebrenica masaskren er næsten 300 bosniske landsbyer blevet angrebet af Serberne.
Der bliver ikke sagt noget om udslettes men derimod ødelagt. Der blev fordrevet muslimer fra disse områder, og at foranstalte et angreb der indbefatter ca 3,5 landsby pr. dag er uanset hvad, absolut ikke umuligt, såvel som det heller ikke er umuligt for bosniske styrker at ødelægge lad od sige ca. 200 landsbyer forud for srebrenica massakren.
Når du nu var udstationeret i Vukovar så har du også et førstehåndsindtryk af hvordan våbnene var fordelt mellem de respektive parter, Kroatere, Muslimer og Serbere. Der var stor forskel på hvilke typer af våben de besad. Herunder bør det nævnes at Serberne og Kroaterne havde de mest slagkraftige våbenstyrker af alle 3 parter. Flyene blev flittigt brugt af Serbere ved flere lejligheder men det gjorde man jo også i Kroatien.
For således at drive en pind igennem min påståede dæmonisering af Morillon, så henviser jeg til én side, men jeg kan også vælge at henvise til selve hans vidneforklaring i sagen mod Mladic. Det der er essentielt at vide om ham er jo at han, trods hans eget selvsyn, troede på serberne og overlod de muslimske flygtninge i srebrenica samt byens indbyggere til serberne. Han havde forud for dette været i området og han erklærede at srebrenica var et sikkert tilflugtssted, for derefter at forlade scenen. Han fik forhandlet lidt med serberne, men burde i sin egenskab af FN udsending have holdt situationen under skærpet overvågning. til den dag i dag nægter han at der var tale om et folkemord.
jeg benytter ikke folkemord om massakren, fordi jeg ikke selv synes at antallet og omstændighederne helt stemmer overens ( antal døde kort sagt). Dog findes der en klar definering af hvad et folkemord er rent juridisk, og det er den definering man har brugt i forbindelse med srebrenica.
Mht pressen så er den jo altid påvirket af parterne, både i Jugoslavien, Mellemøsten og Ukraine - hver side sin historie. sandheden er altid umådelig svær at finde når konflikterne står på.
Jeg kan dog ikke se igennem fingrene når man antaster de dokumenterede fund af dræbte og hele den bevisbyrde der foreligger. I min optik er srebrenica vel nok en af de mest analyserede og dokumenterede massakrer siden 2. verdenskrig. Det er de rjo mange grunde til, bl.a. interesserne fra FN, USA, EU, Rusland, Kroatien, Bosnien, og Serbien. Alle taler imod hinanden, men du kan ikke tale imod DNA beviserne og de fund der er blevet gjort ved srebrenica.
Jeg antager at du var i Bosnien i egenskab af kontingentet af FN politibetjente i Vukovar?
Jeg kan ikke være enig i at screbrenica massakren er noget vesten har fundet på, når omstændighederne sammenholdes med de beviser der er fremlagt. Jeg kan heller ikke forene mig med at screbrenica massakren skal anskues som en gerning der kan retfærdiggøres af andre gerninger som modparterne har gjort. Det gør jo ikke masaskren mindre afskyelig, ej heller de andre massakrer.

Jeg har i anden anledning skrevet om Philippe Morillon. Han var jo netop ansvarlig for sikkerheden i de enklaver i Bosnien som FN havde erklæret for sikre zoner. Han var til gengæld også for længst rejst til Frankrig for at fortsætte sin militærkarriere der, da serbiske styrker indtog Srebrenica.
Han havde således skaffet sikkerhed i 2 år for de bosniske muslimer, der ellers ville være blevet løbet over ende i 1993. Således overlod han ikke de bosniske muslimer til serberne

Men der er ingen tvivl om, at tallet på 8000 henrettede muslimer i Srebrenica ligger ca. 4000 for højt. Ikke at de resterende muslimer ikke er døde - men ved kamphandlinger, på vejen mellem Srebrenica og Tuzla.

Når man nu ved, at 90% af det tidligere Jugoslavien ligger ca. 500 m over havets overflade, Bosnien ingen undtagelse, så er det forbundet med ganske store besværligheder at ødelægge 3,2 landsbyer pr. dag, i et land hvor afstande dengang måltes i køretid og ikke i kilometre.
Der er simpelthen tale om muslimsk propaganda, for at dække over, at deres folkehelt Naser Oric var en bandit der på ingen måde lader nogen andre krigsforbrydere fra den Jugoslaviske borgerkrig noget efter.
At han blev løsladt efter 2 års fængsling i den Haag - og sagen mod ham efterfølgende droppet fortæller intet om hans meriter - han er fortsat eftersøgt via Interpol, for krigsforbrydelser rejst af den Serbiske Stat. Han var en gangster som andre gangstere og er det fortsat.

Lidt om muslimske meriter omkring Srebrenica... fra en historikers synspunkt.

http://www.serbianna.com/columns/savich/051.shtml

Lidt om tallene vedr. Srebrenica...

http://serbianna.com/analysis/archives/2754

Og hvis du bemærker det første link forfattet af Carl Savich, så er hans klumme forsynet med lidt billedmateriale, bl.a. af Bosniske Muslimer, der holder afhuggede hoveder af serbiske krigsfanger frem, hvilket så bringer os tilbage til de grusomheder som IS også har begået, og som er årsagen til at de nu skal bombes tilbage i ørkensandet.
Så der er tilsyneladende forskel på hvor middelalderligt det er, at hugge hovederne af folk - hvilket naturligvis fører os tilbage til diskussionen om USA og deres dobbeltstandarder.

Jens Høybye, erling jensen, Torben Nielsen og Inger Hansen anbefalede denne kommentar

Niels som betjent i Jugoslavien ved du også godt at der var mujahedeen på muslimernes side. Disse var frygtet af alle for deres måde at agere sig på. Skal vi finde eksempler på serbiske og kroatiske grusomheder også. Med artelleri og fly er det fortsat ikke umuligt. Men i en landcruiser Ja så kan det ikke lade sig gøre.
Tallene som du indikerer for høje har du inter bevis for som ikke allerede er skudt i sænk.

Anbefalingen til Peter Nielsen var en fejl.
Beklager.

Peter

Jeg har oplevet tilstrækkelig meget krig - så jeg er for altid vaccineret mod den slags dårskab og da særligt når meldinger om grusomheder kommer fra Nato.
Det er såmænd ud fra devisen "Fool me once..."

Den Jugoslaviske borgerkrig med professionel dækning i vestlige medier, forestået af amerikanske medie- og pr. virksomheder var første skridt på vejen og Nato's såkaldte "bombekampagne" i forbindelse med konflikten i Kosovo - hvilket blot var en eufemisme for terrorbombning af den serbiske civilbefolkning - var det næste.
Den stærkt opreklamerede og følelsesmæssigt anlagte krigskampagne, til fordel for terrororganisationen KLA, med en grædende Christiane Amanpour, der på CNN virkelig følte for de stakkels albanere, som i tusindvis blev nedslagtet af onde serbere med tab på indtil 225.000 nævnt.
Og hvad var virkeligheden så - 2788 dræbte kombattanter på begge sider, incl. civile serbere og romaer dræbt af KLA. (Kilde - Nato)
Og naturligvis etnisk udrensning af serbere, romaer, bosniakker, kroater, tyrkere, jøder der i et antal på over 200.000 blev fordrevet fra Kosovo af KLA - under Natos auspicier.
Der kan man tale om en etnisk udrensning, der ikke stod tilbage for den etniske udrensning der skete under den kroatiske "Operation Storm" hvor kroatiske styrker angreb med tanks gennem den danske FN-lejr og bl.a. dræbte en dansk FN-soldat.

Men i det mindste klarede de kroatiske krigsforbrydere det selv, mens terrorgruppen KLA såmænd havde Nato til at stå vagt om forbrydelserne. Det burde være en skammens dag for det danske flyvevåben, at have deltaget i bombardementer af serbiske storbyer, med det formål, ved terror at undertvinge den serbiske civilbefolkning.

Nå, men det har John Pilger mere at sige om....

http://johnpilger.com/articles/reminders-of-kosovo

erling jensen, Per Torbensen, Torben Nielsen, Nic Pedersen og Inger Hansen anbefalede denne kommentar

Srebrenica Niels ikke Kosovo. Jeg taler ikke om Kosovo hvor jeg igen nok mere er på linje med dig, tro det eller lad være. Emneskiftet forsvarer ikke srebrenica endnu en gang. Som betjent i Jugoslavien Hvad oplevede du der i fronten? Jeg spørger her med oprigtig interesse.
Ole jeg klarer det nok og håber du også klarer det.

Peter Nielsen,

jeg har ikke her bemærket, at nogen her "forsvarede Srebrenica". Forklaring er jo noget andet.

Har du det dårligt med, at dine "venner" er mindst lige så store slyngler som dine fjender fra manualen?

For resten skægt, at du nu nævner mujahedinerne. Jeg kan da huske, at de var nogle vældige helte før de blev "vores" problem.

Mht. "emneskift" så er der vist fri leg. Srebrenica ligger i hvert fald ikke i Irak eller Syrien.
Til gengæld har danske kampfly bombet serbiske mål under Kosovokrigen. Hvilket jo relaterer fint til overskriften.

Jens Høybye, Per Torbensen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Måske var mujahedeen helte for nogen men de fleste var slet ikke klar over at de var tilstede i Bosnien, og helte var de ikke.
Sjovt som du undgår srebrenica igen. Lad mig gentage at jeg bragte denne srebrenica på banen da FN fejlede eklatant, og at den afterfølgende massakre er serbernes gerning. Disse to forhold synes gang på gang at være genstand for bortforklaringer. Det er jo nærmest som en reflekshandling.

Det var mujahedeen til gengæld i Afghanistan, hvor de i allerhøjeste grad var helte for nogen!

Ja men der er langt fra srebrenica til Afghanistan og i denne kontekst er Afghanistan ikke særligt relevant, og ment som et input omkring srebrenica så var mujahedeen med garanti ikke tilstede dengang serberne indtog byen. Der var ikke nogen der ikke frygtede mujahedeen og selv blandt muslimernes soldater var mujahedeen ikke ligefrem deres kop the.

Peter Nielsen

jeg kan godt forstå, at du klynger dig til fortællingen om Srebrenica, som Danmark intet havde at gøre med. (hvilket vi til gengæld havde med Kosovo og Afghanistan m.m.)
Det skulle jo nødigt komme til at handle for meget om vores seneste vasalbidrag til den nye hul-i-hovedet-krig, som ritzau-telegrammet handler om.

Nic Danmark var en del af FN missionen. Men lad mig endnu en gang påpeget at jeg bragte srebrenica på banen som eksempel på FNs manglende internationale formåen når det gælder situationer som vi ser nu. Så startede diskussionen om størrelse og gerninger etc. Men bidrag endelig Nic

Tja, hvad oplevede jeg?

Jeg husker da jeg første gang satte mine ben i Vukovar - det var som at træde ind i en kulisse til et slag fra 2. verdenskrig - store dele af byen var jævnet med jorden, så kun skorstenspiberne stod tilbage.
Jeg måtte hen og røre ved et af træerne i byen, for ligesom at mærke at det var virkeligt - træerne var splintret, alt var oversået med nedslag fra mortergranater, skudhuller fra håndvåben, svære våben og tanks. Granatsplinter overalt. Boligblokke og højhuse - alt var blevet beskudt.
Ikke alle gader var farbare og ryddede for bygningsdele, det var dødsens farligt at bevæge sig ind i ruinerne, der kunne være lureminerede - eller der lå forsagere.
I modsætning til de øvrige sektorer, var sektor Øst som det hed, stort set forsynet både med elektrisk strøm og vand hele tiden.
Og i modsætning til de øvrige sektorer, hev det lokale Territorial Defence med jævne mellemrum deres tanks ud i gaderne, for ligesom at holde dem køreklare.

Og FN forsøgte sig med et helt nyt koncept, der var meget effektivt og virkede fremragende.
Alle politifolk - vi var 25 mand fra op til 19 forskellige nationaliteter på min station - var privat indkvarterede hos serbiske familier.
Vi var ubevæbnede og havde til opgave at undersøge hvorledes forholdene var for de tilbageblevne kroater - vi skulle monitere det lokale "politi" - milicija - og føre tilsyn med markeder - blev embargoen overholdt - tilsyn med retsmedicinsk afdeling, bl.a. vedr. epidemier og forsyningen af lægemidler, benzin, den illegale vekselkurs på krajina-dinarer, etc.
Vi stod for sagsbehandling og sørgede for at de lokale politifolk optog anmeldelser om begåede forbrydelser, også når det var kroater der anmeldte, og ellers daskede vi bare rundt og havde kontakt med civilbefolkningen og var derved FN's øjne og ører i marken - d.v.s. svenskerne, danskerne og irerne var - resten var bare "dead wood" forstået på den måde, at da jeg havde været i Dalj i en måned, var det os tre der havde lavet 90% af rapporterne. Vi holdt også et vågent øje med "Arkan's Tigers" der var indkvarteret på vejen til HQ i Erdut, så de blev passeret flere gange dagligt.
Men det er også en historie om splittede familier, miksede familier, om brødre på hver sin side af fronten etc.
Men det var meget værdifuldt at dele vilkår med civilbefolkningen - selv om vi selvfølgelig havde den fordel, at "hvis ballonen gik op" kunne vi jo køre vores vej. At så beredskabsplanerne, der var lavet af en kenyaner foreskrev, at vi forflyttede os vestpå til Klisa, hvor Rusbat havde deres base, led af den iøjnefaldende svaghed, at vi givetvis var kørt direkte ind i kroatisk artilleri- og morterild var jo bare en teknikalitet. Jeg fik hurtigt arrangeret med det serbiske politi, at kom der et angreb fra kroaterne var vores flugtvej over Erdut-broen, over Donau og ind i Serbien, hvor vi ville være i sikkerhed bag en serbisk tank-eskadron.
Det var trods alt bedre at være fange i Serbien, end en død helt på en pløjemark.

Men ellers levede vi jo livet, med natlige skyderier og håndgranatangreb, hvor de lokale deltog i løjerne med de våben de nu havde for hånden - et anti-luftskytsbatteri eller en kalasnikov. Det tog som regel nogle timer at nattesøvnen, fordi når våbnene tav, gøede hundene og hanerne galede.
Fejring af religiøse højtider eller nytår, var jo også noget for sig. Vores nabo tømte magasinet på sin kalasnikov op i luften, med hvert andet projektil som rødt sporlys, der fejede flot over himlen, selv om han givetvis havde drukket rigeligt med sliva - men vi nød det på afstand. En eller anden i Serbien havde fået fingre i en morter, der ligeledes blev brugt til at skyde nytår ind, så vi lærte hurtigt at skelne de forskellige våbentyper fra hinanden.

Så situationen i sektoren var, at der var ikke fred - men fravær af kamphandlinger.
Men det vænner man sig til i løbet af en måneds tid, forstået på den måde, at man holder op med at bekymre sig - hvis man kan høre en granat der fløjter, har den passeret én og det skud der måske rammer en, hører man slet ikke.
Men den latente spænding der hersker i et sådant område, er en medvirkende årsag til at mennesker der opholder sig der, hvad enten det nu er soldater, politifolk, nødhjælpsarbejdere eller civilbefolkningen risikerer at udvikle PTSD.
Jeg kan se det på min tolk og hendes mand, som jeg stadig har kontakt med - det sidder stadig i dem - man kan se det i deres øjne.

Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Jens Høybye, Nic Pedersen, Steen Sohn og erling jensen anbefalede denne kommentar

Niels Mosbak

Det er en rendyrket nydelse at læse dine klummer. De ligner til forveksling noget, jeg selv kunne være kommet op med, men på ingen måde lige så overbevisende; som altid præget af stor indsigt. Tillad mig også at fremhæve Nic Pedersen for hans udmærkede betragtninger.

Leg med tal.

Så kommer vi til tallene. Personligt har jeg på denne blog og i andre sammenhænge fremhævet, at tallet for ofre under massakren indtil i dag er sat alt for højt - 8.000 er grebet ud af luften. Det havde sin oprindelse, da den internationale komite for Røde Kors med september 1995 meddelelser søgte oplysninger om ca. 3.000 mænd, meldt tilbageholdt, foruden 5.000, som var flygtet til det centrale Bosnien. Hverken de bosniske serbere eller muslimerne var nogensinde særligt fremkommelige eller imødekommende med den information, de muligvis sad inde med, og de "8.000", 3.000 plus 5.000, har haft en tendens siden til at blive gentaget som en fastslået kendsgerning af muslimske mænd og drenge, henrettet af serbiske styrker.

Det kan fastslås, at dette altid var en vurdering, summen af to adskilte grupper; den mindre fanger (hvis henrettelse ville være en klar krigsforbrydelse) og den større af flygtende styrker, (hvis "massakre" mens de flygtede ville være de sædvanlige tragiske følger af en bitter og ond borgerkrig.

Enhver, der er fortrolig med journalistisk arbejdsform vil vide, at der er en slags professionel inerti, som fører reportere til at gentage et hvilket som helst tal, de finder i tidligere rapporter, uden bevis, og med en udpræget præference for store tal.
Jeg kunne give eksemplet med jordskælvet i Haiti i 2010?, hvor tallet for ofre i flere år blev sat til 250.000. Dette tal er siden blevet reduceret til 85.000. Hvilken lykkelig udgang på en tragisk katastrofe. Tallet for 9/11 blev først sat til 10.000, men landede siden på ca 2.700. Tallet for serbernes udrensning og drab på kosovoalbanere gik, som fremstillet af USA, fra 500.000 til 250.000 til 100.000 og blev siden sat til få tusinde på begge sider.

Mht. DNA analyser, som af nogle tages som det endelige bevis på tallet 8.000, er nået op til 6.800. Dette er uden tvivl et falsum med et politisk sigte, da det ikke er muligt at bruge disse analyser som bevis på henholdsvis krigshandlinger eller henrettelser som årsag til døden. En lårknogle er ikke bevis på dødsårsag.

Bortset fra den ovennævnte journalistiske inerti, er det høje tal helt klart et resultat af politisk intention og bagtanke hos to regeringer, den bosnisk-muslimske regering med Izetbogevic i spidsen og, hvilket er vigtigere, den amerikanske regering. USA brugte "Srebrenica" med to klare formål for øje:

At bortlede opmærksomheden fra den USA-støttede kroatiske offensiv og etniske udrensning, der drev den serbiske befolkning ud af Krajina, som, i lige så høj grad som Srebrenica, skulle være beskyttet af FN;

for at inddrage de bosniske serbere i "folkedrab" for på denne måde at diskvalificere dem fra at forhandle om fremtiden for Bosnien-Herzegovina.

Udnyttelsen af "Srebrenica" hjalp med til at sætte scenen for Kosovokrigen i 1999. For at bruge "Srebrenica" som et effektivt instrument i omstruktureringen af det tidligere Jugoslavien, måtte forbrydelsen være så stor som mulig; ikke blot en krigsforbrydelse, som USA begår dem på serievis og som perler på en snor, fra Vietnam til Irak, men "folkedrab": "den værste grusomhed i Europa siden Holocaust".

Dette giver anledning til at bruge Hitlerkortet, hvilket altid er godt for USA's image som frelseren fra den anden side af havet.

Erling Jensen, cand.jur.

Per Torbensen, Jens Høybye, Nic Pedersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Dna resultaterne er uden tvivl et falsum. Det er resterne af bagbundne også. De efterladtes dna er bevidst manipuleret således man har opnået positive resultater og hele den retsmedicinske sammenligning mellem ligrwster i flere forskellige massegrave jo også.
Erling din desperation kender ingen grænser når det kommer til at fornægte Fakta og beviser.
Mon du bygger dette på din formentlige uovertrufne juridiske indsigt og karriere...

Sider