Telegram

Folketinget sender syv F-16-fly mod Irak

Syv danske F-16-fly sendes i kamp mod Islamisk Stat med støtte fra 94 stemmer. EL og Uffe Elbæk stemte imod.
Telegram
2. oktober 2014 kl. 09:35

Folketinget vedtog torsdag med beslutningsforslaget B123 at sende syv F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup mod den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat. Det skete med 94 stemmer mod 9 stemmer.

Regeringen, SF og de borgerlige partier Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance stemte for beslutningsforslaget.

- Vi bidrager allerede diplomatisk og humanitært, men nu bidrager vi også militært. Det er svær beslutning, men en rigtig beslutning, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

De syv F-16-fly flyver til en base i Kuwait, oplyser forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Der sendes godt 140 personer sammen med de syv F-16-fly. Desuden sendes godt 20 stabspersoner til koalitionens hovedkvarter. Endelig sendes 120 personer af sted - blandt andet militære rådgivere - for at træne den irakiske hær og kurdiske pesh merga soldater.

Der er ifølge udenrigsministeren ikke tvivl om, at der er støtte i folkeretten til at udsende syv danske F-16-fly.

- Den irakiske regering har bedt om støtte, og jeg har haft en samtale med den irakiske udenrigsminister, siger Martin Lidegaard (R) efter kritik fra Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl.

De borgerlige partier fik onsdag aften udskudt andenbehandlingen af B123. De indkaldte justitsminister Karen Hækkerup (S) og udenrigsminister Martin Lidegaard i samråd torsdag morgen for at afklare, om danske jihadister kan straffes efter landssvigerparagraffen i straffeloven.

- Vi er nu, som vi hele tiden har været, enige om at stemme for regeringens forslag om at sende F-16 ned for at bekæmpe Isil, siger De Konservatives udenrigsordfører, Lars Barfoed.

- Partierne lægger til grund for vedtagelsen, at der er det fornødne grundlag for at tage paragraf 102 og 103 i anvendelse - altså landssvigerparagraffen. Det bør være strafbart, siger Lars Barfoed.

Udenrigsministeren er enig i, at danske jihadister skal straffes.

- Der er ingen tvivl om, at danskere, som tilslutter sig terrororganisationen Isil, kan og skal straffes hårdt. Det kan ske efter terrorparagraffen, som kan straffe med livstid eller efter straffelovens paragraf 102 med en lavere straf, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

/ritzau/

Opdateret 2. oktober 2014 kl. 11:05

Op på hesten igen.

Der er en række besynderligheder, der er forbundet med massakren i Srebrenica. Den ene er, at den blev forudsagt af muslimske ledere, Izetbegovic og udenrigsministeren Sabircey, som advarede vestlige ledere om et umiddelbart forestående, overhængende folkemord adskillige dage før bosnisk-serbiske tropper trængte ind i Srebrenica.

Der er ligeledes også en besynderlighed omkring det forhold, at det bosnisk-muslimske 28. Division trak sig tilbage fra Srebrenica, og deres deres manglende vilje til at gøre modstand over for en lille serbisk besættelsesmagt. Disse soldaters flugt, sammen med mange panikslagne civile, gennem minefelter og møde med bosnisk-serbiske tropper undervejs, forårsagede mange muslimske dødsfald.

Den bosnisk-muslimske general Enver Hadzihasanovic erklærede senere, at 2.638 soldater fra det 28. division blev dræbt under denne flugt. En anden besynderlighed er, hverken massemedier eller ICTY, tribunalet i Haag, nævner disse dødsfald som følge af kampe, når de i en uendelighed kolporterer tallene på 8.000 dræbte i Srebrenica som ofre for henrettelser.

Tribunalet, ICTY, erklærer, at " den mulighed ikke kan udelukkes, at en procentdel af af ligene i de undersøgte massegrave kunne være af mænd dræbt under kamphandlinger." Det er også en måde, at få dem til at forsvinde på; ingen overbevisende, bombastiske erklæringer om omfanget af dræbte. De er ualmindeligt skråsikre mht. antallet af 8.000 henrettede, men yderst usikre mht. ofre for disse, i denne kontekst, relevante kamphandlinger.

ICTY har også arbejdet ihærdigt på at nå op til 8.000 henrettede ved at antage, at uåbnede massegrave ville give lignende antal. Hvordan er det, man siger: Assumptions is the mother of all fuck-ups.

En besynderlighed vedrører det nøjagtige tal på 8.000 henrettede. Man nåede dette tal længe før, der var foretaget seriøse undersøgelser over mange dødsfald, men tallet er blevet opretholdt indtil i dag. I de fleste tilfælde bliver de første tal for ofre fra katastrofer overdrevet; 9/11 gik det totale tal ned fra 6.900 til 2.700; jordskælvet i Haiti gik ned fra 250.000 til 85.000, men tallet for Srebrenica på 8.000 står urokkeligt fast.
Højst besynderligt.

Erling Jensen, cand.jur

Per Torbensen, Nic Pedersen, Jens Høybye og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, jeg har tjekket både dine og Erlings kilder så langt, som det er muligt her fra min lænestol, og jeg kan ikke se, at dine kilder er mere troværdige end Erlings.

Og så må jeg jo trække på min baggrundsviden, hvis jeg vil nå frem til en konklusion. Det er nok her vandene skilles: Som ganske ungt menneske gik det op for mig, at man ikke altid kunne stole på alt, hvad USA sagde i forbindelse med Vietnam-krigen. Og senere begivenheder har ikke fjernet min skepsis, snarere bestyrket den.

Senest i forbindelse med Ukraine, hvor USA udpegede den ansvarlige for nedskydningen af MH17 allerede få timer efter, at begivenheden blev kendt, dog uden at kunne dokumentere, hvordan de var nået frem til dette resultat. Samtidig med at rapporter om, hvorledes den ukrainske regering - USAs allierede - anvendte stormtropper med SS-insignier på hjelmene, blev ignoreret og bagatelliseret, på trods af, at det er almindeligt kendt, og har været det i mange år, at den mest aktivistiske del af den ukrainske højrefløj åbent vedkender sig nazismen.

Nu bliver der så igen begået krigsforbrydelser, som ignoreres, fordi det er vore allierede der begår dem.

http://www.information.dk/comment/933037#comment-933037

Nic Pedersen, Per Torbensen, erling jensen, Jens Høybye og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Peter Nielsen

Historien om Krajina?

Den rigtige historie eller den kroatiske udgave af den. Der findes et mindesmærke for faldne kroatiske "politimænd" langs landevejen mellem Borovo og Borovo Naselje.
Den kroatiske udgave af historien som de fortæller meget kort, er at disse politimænd faldt, da de blev angrebet af serbiske separatister i Borovo og omegn, efter at de havde sendt "en mindre styrke politifolk" til stedet, fordi separatister havde bortført og mishandlet 2 kroatiske politifolk.

Den rigtige version, handler om en gammel mand, lidt original, der hvert år den 1. maj gik rundt med det Jugoslaviske "Zastava" flag som kappe. Dette var velkendt blandt den brede befolkning i Vukovar og omegn. Han blev arresteret af kroatisk politi og gennembanket og mishandlet for sin forbrydelse mod den nye kroatiske stat.

Den rigtige version, handler om en serbisk mand, der ved det af arbejderne på Borovofabrikken, betalte svømmeanlæg, hørte serbisk radio på sin transistor og blev anholdt af kroatisk politi og gennembanket og mishandlet for sin forbrydelse mod den nye kroatiske stat.

Den rigtige version, handler om en serbisk p0litimand, der nægter at flage med den nye kroatiske stats flag på sit hus og bliver afskediget, trods mangeårig ansættelse.

Den rigtige version, handler om en serbisk lærer i engelsk, ansat i det kommunale skolevæsen i Borovo, der nægter at underskrive en "troskabserklæring" til den nye kroatisk stat, noget som hendes kroatiske kolleger ikke skulle.

Den rigtige version, handler om at serberne hos bageren blev tilbudt gammelt brød, hvis de brugte det serbiske ord for brød, mens kroater der brugte det kroatiske ord for brød, ikke blev forskelsbehandlet.

Den rigtige version, handler om en udsendelse der var filmet hemmeligt, og som viste lokale kroatiske politikere forhandle om en større ladning AK-47 stormgeværer indkøbt i Ungarn og deres udtalelser om at nu skulle de ud at slagte serbere.
Udsendelsen blev af den Jugoslaviske efterretningstjeneste opsnappet og sendt på TV - hvorefter kroaterne hævdede, at der var tale om et konstrueret falsum. Imidlertid kendte den ovenfor nævnte engelsklærer en af de medvirkende kroater, som hun havde gået i skole med.

Den rigtige version, fortæller at den 2. maj havde lokale serbere, hængt det Jugoslaviske Zastava-flag op i en lygtepæl i et vejsving lidt syd for Borovo Selo. Da to kroatiske politifolk forsøgte at fjerne flaget (der stadig hang der da jeg var Station Commander) blev de angrebet af en folkemængde, de blev skudt - ikke livsfarligt og de blev gennembanket af folkemængden, men i stedet for en lynchning, blev de af lokale serbere kørt til Universitetshospitalet i Novi Sad.

Dagen efter sendte politihovedkvarteret i Zagreb, 4 busfulde politifolk bevæbnet med AK-47 stormgeværer til Borovo Selo, der var den største serbiske landsby i området, med 10.000 indbyggere. Hensigten var at "befri" de 2 ovennævnte politifolk, nedkæmpe serberne i byen og dermed statuere et eksempel over for den serbiske civilbefolkning. Men det vidste politifolkene i bussen ikke - de blev først briefet på et senere tidspunkt.

Målet var rådhuset i Borovo Selo, idet rådhusene i Jugoslavien var det lokale magtcentrum - i en grad der langt overstiger vigtigheden i det danske tilsvarende system.
Da én af de 4 deltagende busser der ankom til byen ad forskellige veje nåede den sydlige udkant af Borovo Selo, hvor jernbanesporene krydser vejen, gjorde den et kort holdt. En af politifolkene i bussen havde protesteret mod opgaven under henvisning til, at han havde familie der arbejdede på rådhuset. Han blev trukket ud af bussen af nogle af de øvrige politifolk, og blev dræbt ved skud gennem hovedet, hvorefter han blev efterladt på vejen.

De 4 busser gjorde holdt i byen og politifolkene sad af - og startede omgående beskydning af den lokale befolkning, der imidlertid havde forberedt sig på de kroatiske politifolks komme.
Der udbrød heftige kampe foran rådhuset og den nærliggende skole, hvor børnehaveklassen befandt sig i et lokale direkte ud til vejen, med store spejlglasruder fra gulv til loft.
Børnene blev af deres lærer beordret ned på gulvet hvor de lå i næsten 8 timer, mens kampene stod på.
Et af børnene i børnehaveklassen - en pige, hed Tanja. Hendes mor var engelsklærer på skolen og havde nægtet at underskrive en troskabserklæring til den kroatiske stat. Hun befandt sig nu i den anden ende af skolen med en 6. klasse, der også måtte ligge på gulvet i de 8 timer kampene stod på.
Men de kroatiske politifolk blev nedkæmpede og enkelte af de unge politifolk søgte ly i serbiske huse, hvor de bad om civilt tøj, så de kunne slippe væk.
Nogle af busserne var sat i brand, og en enkelt af dem fungerede efterfølgende som redskabsskur og hønsehus på kanten af Donau da jeg var der.

Den efterfølgende historie er mere officiel - kroaterne omringede byen, indtil JNA - den nationale Jugoslaviske hær - greb ind og lagde sig imellem de stridende parter.

Og Tanja, pigen fra børnehaveklassen - blev stum i flere måneder efter det kroatisk angreb. Og hun og hendes mor, blev evakueret med en færge over Donau og kørt til en serbisk flygtningelejr. Undervejs over floden, blev de beskudt af kroatiske snigskytter der lå på tagene af højhusene i Borovo Naselje - 1,5 km væk. Engelsklæreren fortalte mig, at hun troede at de bare ville skræmme dem, fordi skuddene gik i vandet uden at ramme. Jeg, der er en mere kynisk natur, kunne så fortælle hende, at afstanden vanskeliggjorde at de kunne ramme målet.

Og færgen over Donau blev ført af en langhåret og skægget Chetnik, der var far til tvillingedrenge på 8-10 år. Den ene af drengene blev dræbt, da han kom cyklende med dem i Vukovar og blev angrebet af kroatiske nationalister - han selv blev såret af skud. Siden havde han sin Walther PPK siddende i støvleskaftet, hvilket han viste mig, mens han fortalte sin historie over en Rakija og friskefangede fisk fra Donau.

Men havde kroaterne nu kunne nedkæmpe de serbere fra Borovo Selo, der blot kæmpede for deres civile rettigheder til ikke at blive krænket, fordi de var en etnisk minoritet der havde boet i netop Krajina de sidste 400 år, så havde det naturligvis været en fjer i hatten på fascisten Franjo Tudzman, som jeg også har set på tæt hold - men sådan gik det ikke og den såkaldte nye stat "Kroatien", der ikke havde eksisteret i over 1000 år - blev, på trods af at staten ikke havde fuld kontrol over sit territorium, da 1/3 var overtaget af serberne i Serbisk Krajina - anerkendt af Tyskland og Danmark, bl.a.
Og derved gjorde Danmark op med flere hundrede års internationalt diplomati og brød med reglen om, at man ikke officielt anerkender lande der ikke har fuld kontrol over sit territorium, samt har uafklarede forhold til et stort etnisk mindretal i landet.

Og engelsklæreren - tja, efter 9 måneder som flygtning i Serbien, kom hun tilbage til Borovo Selo, og blev ansat som tolk for FN. Og i den egenskab mødte jeg hende og derved hendes datter Tanja, hendes mand og hendes forældre.
Og hendes fremragende evner som tolk, medførte at hun bl.a. tolkede for Slobodan Milocevic under Daytonforhandlingerne.

Og sådan er historien om Krajina...

Nic Pedersen, Niels Jespersen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, erling jensen, Flemming Scheel Andersen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Niels Mosbak
Fremragende, unik og spændende historiefortælling.

Hvor var det dog godt, at Tyskland som det første land anerkendte Kroatien som selvstændig stat i dec. 1991. Det kom der meget godt ud af; bl.a. krigene i forbindelse med Jugoslaviens opløsning, og det serbiske mindretals gruopvækkende skæbne i Krajina i 1995 med den næststørste etniske udrensning i Europa siden Anden Verdenskrig.

Erling Jensen, cand.jur.

Nic Pedersen, Niels Jespersen, Per Torbensen, Jens Høybye og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Niels Mosbak. Tillad mig at benytte mig af samme forsvar af Kroaternes overgreb som er blevet brugt om serberne ved srebrenica.
Operation Storm var kroaternes tilbageerobring af krajina som var tabt tidligere i krigen. Dengang blev kroaterne fordrevet af krahina serbere efter samme metode som vi har set så mange gange under krigen.
De få tilbageværende kroaterne led under samme forskelsbehandling du henviser til.
De ca 250000 fordrevne serbere blev angrebet af både politi, kroatiske styrker samt civile.
Et par interessante links til hhv. Krjina og srebrenica kommer her. Det er begge skræmmende læsning, og jeg håber at læsningen kan være med til at åbne øjnene for den pls lægning der lå bag srebrenica massakren. Jeg tvivler dog på at visse fanatiske personer nogensinde begriber srebrenica massakren
http://m.hrw.org/reports/1995/10/15/fall-srebrenica-and-failure-un-peace...
Download pdf rapport.

http://m.hrw.org/reports/1996/08/01/impunity-abuses-committed-during-ope...
Download pdf dokument.
Jeg er absolut ikke i fornægtelse Hvad angår kroaternes gerninger i krajina, men jeg synes du mangler en del omkring hvad der skete i krajina fra udnævnelsen af den serbiske republik krajina. Der er en del propaganda fra alle sider men jeg synes nu at hrw rapporterne tegner et tragisk og godt billede af begge begivenheder.

Peter Nielsen

Det er selvfølgeligt altid lidt tamt, når man er henvist til at bruge officielle kilder til at forklare hvad der er foregået.
Det er dit indlæg jo - tamt.

Og ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Der hvor jeg boede kom der hver dag en onkel og hjalp lidt til med haven o.s.v. Han var kroat.
Dyrlægen var der også, med familie - de var kroater. Emil og Anna, der boede i deres sommerhus i Dalj Planina - han var ukrainer, hun var kroat fra Osijek. Familien der var bange for at deres 17-årige søn skulle blive indkaldt til Krajina-militsen var der.
Men fælles for dem var selvfølgelig, at de skulle holde lav profil og ikke forfalde til kroatisk nationalisme.

Den kvindelige kroatiske krigsforbryder, der havde afsonet 8 mdr. i fængslet i Beli Manastir, for overtrædelse af den Jugoslaviske Straffelov - "ved at have medvirket til ufred mellem folkeslagene" og for at have fungeret som kok i det kroatiske militærhovedkvarter i Vukovar, blev afleveret af serbisk milicia på min station.
Hun kunne til gengæld ikke så godt vende tilbage til Borovo hvor hun kom fra - da hun nok ville få skåret halsen over. Hendes eneste familie var en søn der befandt sig i Kroatien.

FN's afdeling for Civilian Affairs nægtede at hjælpe med at få hende ud af sektoren - de var den politiske afdeling med ansvaret - men benhårdt styret af FN i New York og under ledelse af en kvindelig, amerikansk chef med rang af generalmajor og tilsvarende løn, 10.000 dollar om måneden og fri fryns.
De nægtede under henvisning til, at FN ikke ville medvirke til "etnisk udrensning" og det måtte være det lokale politi, der skulle beskytte hende.

Men selv en dansk politiassistent ved, at ingen politistyrke i verden kunne beskytte hende, om så det foregik 24/7 - bare se på Kurt Westergaard!
Jeg foreslog at kvinden blev flyttet til Rusbat i Klisa - det nægtede russerne. Jeg foreslog hende flyttet til hovedkvarteret i Erdut - så hun kunne bo hos Civilian Affairs, mens de grundede over hvorledes de fik hende ud af sektoren - afvist.
Så den danske politiassistent, der bekymrede sig om at løse opgaven med at sikre kroater mod overgreb fra serbere, gjorde så noget der var strengt forbudt.
Han tog kontakt til Røde Kors - og indlogerede kvinden på sin politistation.

Hun sov på gulvet i vores køkken om natten og dagen tilbragte hun på en bænk foran politistationen. Vores meget søde serbiske "land-lady" tilbød hende at hun kunne anvende hendes badefaciliteter og lavede mad til hende, mens Røde Kors sørgede for nødhjælpspakker til hendes underhold.

Det er det eneste menneske, om hvem jeg med sikkerhed kan sige - "hendes liv reddede jeg".
Hun blev på stationen også efter at min deputy commander, en fremragende irsk politimand tog over som chef og jeg rejste hjem, efter endt mission.
Og kvinden blev efter nogle måneder ført ud af sektoren og genforenet med sin søn i Kroatien - ved Røde Kors' foranstaltning.

Men FN's Civilian Affairs, under ledelse af denne amerikanske kvinde, var generelt en katastrofe.
Hun behandlede serberne ved de forskellige checkpoints som aber - men disse "aber" var altså bevæbnede med AK-47 stormgeværer. Hun nægtede at vise FN-legitimation etc., og adskillige gange måtte jeg assisterede med at få hende "løsladt" ved de forskellige checkpoints.
Det gik så vidt, at ved hvert eneste møde jeg havde med det lokale og det regionale politi, brugte vi de første fem minutter af hvert møde på at beklage hendes opførsel - hun brød ned på 5 minutter, hvad vi andre havde været måneder om at bygge op.
Det endte med at børnene i Dalj, stod uden for hendes hus og kastede sten mod hendes vinduer.
Hun var topmålet af en amerikansk FN-ansat - ignorant, bedrevidende og på trods af FN's upartiskhed, hadede hun serbere og lagde ikke skjul på det, men hun var sikkert i overensstemmelse med sine amerikanske opdragsgivere.

Det gik så vidt, at under et møde på min politistation hvor chefen for hele missionen, Cedric Thornberry mødte op, for at høre hvad en dansk politiassistent kunne fortælle om situationen i Sektor Øst, undså hun sig ikke for at køre løs med sit serberhad og hævdede i strid med sandheden, at der var disse og hine problemer - indtil jeg spurgte hende hvorfor Civilian Affairs ikke havde underrettet CivPol om disse problemer, så vi kunne få dem løst. Tavshed.

Sådan er det, når amerikansk politik og en dansk politiassistents sans for retfærd tørner sammen.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, Niels Jespersen, erling jensen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

NIels Mosbak,
er det tamt at henvise til vidneberetninger. Du sorterer velsagtens også herunder, ergo er dit standpunkt pr. din egen definition tamt. Det synes jeg hverken dit indlæg er ej heller synes jeg at HRW´s rapporter og vidneforklaringer er. Kan det skyldes at det er fordi der tegnes et større billede af Krajina.
Jeg bifalder ikke kroaternes overgreb mod civile i Operation Storm og efterdønningerne heraf. Jeg har også selv haft "fornøjelsen" af Amerikanske soldater der drønede derudaf som sindssyge mens de skreg "We are Americans!"... ikke ligefrem fordrende for noget samarbejde, når et køretøj ræser igennem en landsby med 100 km/t eller hvad ved jeg, og voksne, børn og ældre må springe for deres liv.
Derimod mener jeg at de danske bidrag under konflikten udviste stort engagement for at sikre de bedst mulige betingelser i et kaotisk område. Det gælder både politi og militær, og jeg ved med sikkerhed at danske soldater ikke begik de samme idiotiske dumheder som mange andre bidrag ( ingen nævnt ingen glemt) præsterede.
Generelt synes jeg at Danmark kan se tilbage på en lang indsats i Jugoslavien og være stolte af de soldater og betjente der var udsendt. Jeg ved godt at mange andre måske ikke deler den holdning, men dem om det - de har sikkert betragtet det hele på behagelig afstand hjemme fra sofaen.

At sige at de danske bidrag var elsket og respekteret af alle stridende parter vil være at tage munden for fuld. Men det afhænger jo også af de interesser der var i forskellige situationer og hvordan man håndterede den konkrete situation.

Halshugninger som politisk redskab

I dag hører vi, at halshugninger, begået af ISIS, gør dem uegnede til at indgå i "civiliserede" menneskers selskab. De skulle udryddes til sidste mand, lyder kampråbet fra almindelige mennesker til regeringsoverhoveder. Verden bliver først et bedre sted, når de er udslettede.

Men romerne halshuggede St. Paul og korsfæstede Jesus. Dronning Elizabeth l halshuggede sin kusine dronning Mary, ligesom hendes mor, Anna Boleyn, var blevet halshugget af hendes far, Henrik VIII, som også halshuggede Sir Thomas More.

Under den franske revolution brugte den tids samfund som sit instrument til at skabe retfærdighed guillotinen, hvilket Ludvig XVI og hans dronning Marie Antoinette fik at mærke. Helte fra revolutionen som Danton og Robespierre blev et hoved kortere ved hjælp af guillotinen, som Charlotte Corday, 4 dage efter, at hun stukket Marat, endnu en helt fra revolutionen, til døde, mens han sad i sit badekar.

I dag forarges vi, med rette, over denne barbariske henrettelsesmetode; så meget, at vi er villige til at starte en krig for at forhindre det. I modsætning til den form for barbari er vi heldigvis meget mere civiliserede. I dag nøjes vi med at udsætte hele lande for gruopvækkende luftbombardementer, med de mest udspekulerede moderne raketter, kastet fra jetjagere i flere kilometers højde. Det er med rette, at disse piloter er blevet beskrevet som langdistance-tryk-på-knappen massemordere. De ser ikke resultatet af deres håndværk og kan med sindsro vende flyet mod deres base og nå en god frokost, inden de tager af igen om eftermiddagen mod nye bombemål.

Vi burde i lige så høj grad som tidligere tiders halshugninger forarges over de moderne metoder, der tages i brug i dag som det mest selvfølgelige, og uden at vække det mindste postyr. Det er blevet hverdag for de fleste mennesker. Når Obama om tirsdagen skriver under på sin drabsliste udløser denne underskrift de mest skrækindjagende følger for tusindvis af uskyldige mennesker. Med sine droner spreder han skræk og rædsel i et ubeskriveligt omfang, med følger, der gør det umuligt at finde de mindste rester af det, der sekunder før nedslag, var et levende menneske.

Er vi ikke bare civiliserede!!!

Erling Jensen, cand.jur.

Erling,
Nu du mener at Obama er uciviliseret så kunne jeg godt tænke mig at høre dit bud på en, efter din opfattelse, mere civiliseret løsning på IS og deres myrderier.
Civiliseret er hvad vi gør det til ud fra den tid og virkelighed vi befinder os i. Vi spejler os i hinanden og måler os mod vores naboer, historien, kulturen osv.
Jeg vil ikke argumentere imod din opfattelse af at USA og dets allierede er civiliserede eller uciviliserede, men bare gerne høre din udlægning af hvad der, for dig, er civiliseret, og hvordan du vil håndtere en konflikt som den der er i Syrien og Irak ( IS). Jeg formoder at en løsning vil kunne respektere hhv. Syrien og Irak som suveræne stater og tage hensyn til de forskelle der er i landende herunder ønsket om frihed for individet i alle demokratiske henseender.
Håber du ikke antager at jeg er ude på at provokere, da det ikke er hensigten. Jeg vil bare gerne vide hvordan du vil sikre fred i Syrien og Irak under de givne omstændigheder vi er vidne til nu.
tiden kan ikke spoles tilbage, og derfor taler vi om en fremadrettet ( gerne langsigtet ) løsning.

Erling Jensen

Vi forarges jo ikke over halshugninger - det er blot et led i propagandaen for at sælge krigen til befolkningen.
Vi bomber jo f.eks. ikke Saudi-Arabien, der alene i 2014 har halshugget 59 mennesker for eksotiske forbrydelser, såsom utroskab, heksekunster og trolddom. De er vores eller rettere USA's særligt privilegerede allierede i Mellem-Østen og de kan té sig som de vil - ikke noget med barbarer dér.

Nic Pedersen, Per Torbensen, Jens Høybye og erling jensen anbefalede denne kommentar

IS - nøglen skal findes i Washington.

Vi skylder eksistensen af ISIS delvis til Bush-administrationens 2003 invasion af Irak, som den ultimative krænkelse af FNs charter. Obama synes nu opsat på at matche ulovligheden i den beslutning.

Mht. IS eller tidligere ISIS, den islamiske stat i Irak og Syrien, er det tvingende nødvendigt at stille de rigtige spørgsmål. Hvorfor er flertallet af lederne tidligere fanger i det samme fængsel, Camp Bucca, som blev styret af de amerikanske besættelsestropper i det sydøstlige Irak.

Lederen af IS, Abu Bakr al-Baghdadi, står øverst på listen. Han var tilbageholdt fra 2004-2006. Efter sin løsladelse dannede han the Army of Sunnis, som senere slog sig sammen med Mujahedeen Shura Council.

En anden prominent IS leder er Abu Ayman al-Iraqi, som var tidligere offficer i Iraks hær under Saddam. Denne mand havde også siddet i Camp Bucca og tjener nu som medlem af ISs militære råd.

Et andet medlem af det militære råd, som også sad i Camp Bucca, er Adman Ismail Najm. Han var tilbageholdt i 2005 og var også officer i Saddams hær. Han blev dræbt af den irakiske hær i juni 2014.

Camp Bucca var også hjem for Haji Samir, også kaldet Haji Bakr; han var oberst i den tidligere irakiske hær. Efter sit ophold i Camp Bucca sluttede han sig til Al Quaeda. Han var den øverste leder for IS i Syrien.

Tidligere fanger i fængslet har sagt i dokumenterede tv interviews, at Camp Bucca var beslægtet med en "Al Quaeda skole", hvor erfarne ekstremister gav lektioner i eksplosiver og selvmordsangreb til yngre fanger. En fange har bevidnet, at det amerikanske militærpersonel intet gjorde for at stoppe denne virksomhed.

Siden 2003 har USA og Storbritannien åbent og i hemmelighed koordineret direkte og indirekte støtte til islamistiske terrorgrupperinger med forbindelse til Al Quaeda over hele Mellemøsten og Nordafrika.

Pludselig er IS blevet en trussel, som har fortjent danske og amerikanske missiler. I næsten to år har Obama fuldstændigt ignoreret den største og mest brutale terrorgruppe i Mellemøsten og ladet den vokse til at blive en regional magt. Mens IS erobrede mere og mere terræn var Obama i gang med sin "krig mod terror" over hele kloden, med droneangreb mod et væld af uskyldige mennesker i Pakistan, Yemem, Somalia, Afghanistan.

I godt og vel 2 år har IS og andre Al Quaeda lignende grupper været hovedkraften i krigen i Syrien, som har krævet op mod 200.000 livet og drevet millioner på flugt. Som lyn fra en klar himmel, efter halshugningen af 5 mennesker, offentliggjort på video, vil Obama intervenere af "humanitære" grunde for at bekæmpe IS. Mens verden, NATO med den krigsliderlige Anders Fogh Rasmussen i spidsen, USA og EU, fokuserede på Ukraine, erobrede IS en tredjedel af Syrien oveni den fjerdedel, de havde erobret i af Irak i juni.

Mens NATO og USA udstedte den ene sanktion efter den anden mod Rusland for dets politik i Ukraine, ignorerede de ISs ødelæggelse af Syrien og Irak. Hvor Obama ikke løftede en finger for at stoppe Israels massakre i Gaza forkyndte han for nylig, at USA har "en enestående mulighed" til at stoppe en IS massakre i Irak.

Man skulle tro, at selv amerikanere nu er blevet klar over den konstante strøm af falske alarmer og løgne, som Washington udsender for at bedrage folk til at følge dets skjulte dagsordener.

Offentligheden faldt for den løgn, at Taliban i Afghanistan var terrorister forbundet med Al Quaeda.

De faldt for den løgn, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, der var en trussel mod USA, og at hvis USA ikke invaderede Irak, risikerede de " en paddehattesky over en amerikansk by." Med IS er denne uendelige krig ikke ovre. Milliarder af dollars i profitter vil vælte ind i det amerikanske militærindustrielle sikkerhedskompleks.

De faldt for løgnene om Gaddafi i Libyen. Det tidligere stabile og velstående land ligger nu i ruiner.

De faldt for løgnen, at Assad brugte "kemiske våben mod sit eget folk".

De faldt for løgnen, at Iran har, eller er ved at bygge atomvåben.

Mange tror stadig på Washingtons løgne, men stadig flere og flere ser USA som den største trussel mod fred og livet på jorden. Ofrene for Washingtons luftbombardementer vil uvægerligt være civile, og drabene vil producere flere rekrutter for IS. Der er kræfter i Washington, der kræver "støvler på jorden" i Irak. Om Thorning køber den skal jeg lade være usagt. Hvis ikke, lyder argumentet, vil vestlig civilisation være dødsdømt, og vores hoveder vil blive hugget af.

Det tager som regel et år, to, tre eller fire for offentligheden i vestlige samfund at erkende, at de er blevet bedraget af løgne og propaganda, men på det tidspunkt har offentligheden slugt et nyt sæt løgne og propaganda og er kun bekymret om den seneste "trussel". Desuden er det en kendsgerning, at intet amerikansk militært angreb mod andre lande har resulteret i bedre forhold. Trods denne uomtvistelige sandhed vil offentligheden støtte ethvert nyt militært eventyr, trods rekorden med bedrag og fiasko.

Erling Jensen, cand.jur

Hvor findes dokumentationen for UK og US støtte både de hemmelige og offentlige? Et par enkelte henvisninger skal nok række. Fængselshistorien er ikke ny, men skulle man have holdt dem isoleret og ville fængslingerne have ændret på ledernes engagement i IS, set i lyset at fanatismen er et vigtigt drivmiddel som fængsler normalt ikke ændrer på, historisk set i hvert fald.

Peter Nielsen
Nu skal du ikke være fornærmet, fordi vi ikke ser eye to eye om massakren i Srebrenica. I den sag gav jeg dig et væld af kilder, som du i virkeligheden ikke var interesseret i at sætte dig ind i. Det samme i denne sag. Med dine analytiske evner skulle det ikke være en uoverkommelig opgave at finde relevante kilde. Du kunne jo starte med Chomsky; ham har du aldrig læst en eneste stavelse af, og ved ikke at have gjort det, læner du dig op ad ægte uvidenhed. Du har valgt kun at lytte til det mest primitive sludder og vrøvl om mandens kvalifikationer. Men det kræver, at du begynder at lede andre steder, end hvor du er vant til.

Jeg kunne give dig en kilde, som du naturligvis vil afvise som uvederhæftig. Hendes navn er Audrey Kurth Cronin, professor, og meget vidende om terrorbekæmpelse, som den praktiseres af USA. Som 98% af mine kilder er hun en vaskeægte amerikaner.

Erling Jensen, cand.jur.

Og som en lille opfølgning på Sejrherrernes Domstol, a.k.a Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Eksjugoslavien, dukker der sandelig en artikel op på Information, hvor en tidligere medarbejder ved domstolen udtaler:

"Han fremhæver de internationale krigsforbryderdomstole for Eksjugoslavien og Rwanda – som han selv arbejdede for – som eksempler på domstole, »der ikke gjorde noget for at nedbryde de skadelige narrativer« eller modarbejde spændinger mellem forskellige etniske grupper.

»Når man først har tabt et folkefærd, får man dem ikke tilbage. Fra et jurasynspunkt var ICTY (særdomstolen for Eksjugoslavien, red.) glimrende, men som et værktøj, der skal give en retfærdighedsfølelse, slog det fejl. Også selv om mange kroater, bosniere og folk fra Kosovos Befrielses Hær blev retsforfulgt senere, var de befolkningsgrupper tabt. Anklagemyndigheden blev set som et anti-serbisk organ,« siger Wiley."

¨http://www.information.dk/512737

Erling en påstand er ikke et bevis, så derfor ønskede jeg at du henviste til et par beviser. Beviser understøtter påstanden, er vel ikke for meget at bede om når nu du.mener det er åbenlyst.
Niels Mosbak Hvornår har en domstol nedbrudt spændinger mellem folkeslag eller enkelte individer. Offer og gerningsmand bliver jo ikke bedste venner fordi en domstol blander sig.
Erling jeg savner stadig lidt din vision for en fremadrettet og langsigtet alternativ konfliktløsning i Syrien og Irak hvor IS hærger i øjeblikket.

Peter Nielsen.

Som jeg anførte i mit svar, har du naturligvis ikke konsulteret Chomsky, hvilket du ikke kunne drømme om. En sådan nærlæsning af ham ville ellers kunne lære dig en hel del mere om, hvordan verden er skruet sammen, end der, hvor du åbenbart søger kilder til din "overvældende" visdom.

Fra d.26.9.2014 kan du på Youtube se et timelangt interview: the Chomsky Lecture with MIT Armenian Society forestået af David Barsamian; det er nok for lang tid for dig i Chomskys selskab, men du kan jo sikre dig med en brækspand i bekvem nærhed.
I dette interview kommer han ind ISIS - meget lærerigt.

Han citerer bl.a. Graham Fuller, tidl. højststående CIA operationsofficer for 30 år siden, men i dag ekspert på Mellemøsten og Tyrkiet. I en artikel publiceret for nogle dage siden beskriver han, hvordan ISIS blev skabt; derfor hedder artiklen meget passende "The US Created ISIS."

Jeg nævnede også professor Audrey Kurth Cronin som ekspert på disse emner pg med helt andre løsningsmodeller til bekæmpelse af sådanne bevægelser, men som ventet nævner du hende ikke med et ord. Du ønsker kun at køre i tomgang uden at bruge de informationer, jeg har fodret dig med. Du er rystende angst for, at dit ideologiske verdensbillede ville blive rystet i sin grundvold, hvis du stiftede bekendtskab med den viden, som intellektuelle giganter, som en Chomsky repræsenterer.

Du begriber simpelthen ikke, hvad der skal til af intellektuelt format for at få æresprofessorater på et hav af universiteter, og selv have været institute professor på verdens fornemste universitet, hvilket giver ret til at holde forelæsninger på alle universitetets institutter, eller befinde sig på top-ti på listen over de mest citerede mennesker på kloden med 7 milliarder mennesker; det er 7.000.000.000; behøver jeg nævne, at han var den eneste nulevende. Det burde fylde dig med ærefrygt og dyb respekt, men det eneste du kan komme op med er løse påstande om mandens "tvivlsomme" integritet, uden beviser eller kildeangivelser, som du er så forhippet på at efterlyse hos mig. I din verden er han kun fuld af løgn - hvor primitivt.

Så nævner du fængslet i Irak med ledere fra ISIS, som om det var en gammel nyhed, naturligvis uden at komme ind på den betydning, det muligvis kan have haft for rekrutteringen af medlemmer af ISIS; det er du i virkeligheden ikke interesseret i, fordi du så i bekræftende fald ville være nødt til at ændre opfattelse mht. bekæmpelse af sådanne grupperinger. Det betyder intet for dig, at jeg nævner en lille brøkdel af de løgne og bedrageriske manipulationer, USA har stået bag og tæppebombet verden med, og som har kostet millioner af uskyldige mennesker livet, og som giver et overvældende "troværdigt" billede af det, man kan forvente fra den kant. I dit verdensbillede betyder det intet.

Jeg kunne også have nævnet Pearl Harbor, 7.12.1941, hvor USA, if. Gar Alperovitz, amerikansk historieprofessor, verdens måske førende ekspert på området, var fulde af løgn mht. baggrunden for angrebet; eller USAs rolle i oprindelsen til Koreakrigen, hvor de også har fyldt verden med løgn. Du behøver bare at stifte bekendtskab med Bruce Cumings, amerikansk historieprofessor, og verdens velnok førende ekspert på Korea, herunder Koreakrigen, og den virkelige historie, der førte til denne krig, som kostede en bagatel af 3 millioner mennesker livet. Han lægger ikke fingrene imellem i sin beskrivelse af USA. Hos visse kredse i lille Dannevang eller i USA tangerer sådanne personer som Cumings og Alperovitz og deres videnskab loyalitetsbrud af de store over for ens fædreland, muligvis endda landsforræderi.

Det billede, som du og resten af verden er blevet stopfodret med af det mest massive propagandaapparat er naturligvis, at USA kun førte denne krig, som alle de andre, ud fra de ædleste motiver.

Der skal nok være en to-tre dage, hvor USA ikke har ført krige et eller andet sted på kloden siden Anden Verdenskrig, og ikke et kritisk ord fra Peter Nielsen, og hvorfor mon det skulle have været nødvendigt.

Erling Jensen, cand.jur.

Niels Jespersen, Jens Høybye og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Om Noam Chomsky - verdens ubetinget førende dissident og kritiker af amerikansk udenrigspolitik.

Peter Nielsen har ved flere lejligheder med sine nedsættende, hånlige beskrivelser af Noam Chomsky givet andre mennesker, som ikke har stiftet bekendtskab med dette usædvanlige menneske, at han er en gemen løgner, som man har ret til at trække gennem smudset.

Jeg har nu ved flere lejligheder i mine indlæg givet udtryk for min opfattelse af manden og den betydning, han som enkeltindivid har haft for menneskeheden i sin fuldstændigt utrættelige kamp for en bedre verden.

Jeg har ved flere lejligheder tilladt mig at brevveksle med ham, og da jeg gjorde det første gang, kom det fuldstændigt bag på mig, at han inden for et par uger sendte mig en A-4 side med tætskrevne kommentarer til mine , i hans verden, yderst primitive tanker. Det vakte kun hån hos et menneske som Peter Nielsen, der ikke har en gnist af begreb af mandens intellekt og udadlelige integritet. Jeg forstod senere, da jeg lærte ham bedre at kende, at han bruger 25 timer om ugen på at svare på "almindelige" menneskers henvendelser. I disse tider med internet og e-mails tager det nok kun et par timer eller en dags tid, medmindre han er i Indien eller Bolivia, eller sidder i en grænseovergang fra Israel ind i Palæstina og forgæves må vente i 4 timer for at få adgang til indrejse. Han er ikke israelske jøders kop te.

Jeg nævnede i et tidligere indlæg, at han har holdt foredrag på West Point Military Academy, foruden alle mulige andre steder, fra utallige amerikanske universiteter til St. Pauls i London, hvor folk stod ude på gaden uden at kunne komme ind. Jeg har selv haft fornøjelsen at høre ham holde foredrag i Göteborg for 5.000 mennesker eller i Stuttgart, hvor han skulle have overrakt Erich Fromm prisen.

Der skal meget til at overraske mig vedr. Chomsky, men det skete så sent som i dag, da jeg så, at han i dag, d.16.10.2014 har holdt et foredrag i FNs General Assembly. Det må siges at være en ære, selv om der nok har stået adskillige løgnhalse på den talerstol. Peter Nielsen vil formentlig sige, en fra eller til betyder ikke noget.

Han er en af de stærkeste kritikere af Israel og den undertrykkende, forargelige politik, de fører over for palæstinenserne, og hans etniske tilhørsforhold som jøde kommer aldrig til at stå i vejen for hans berettigede kritik af israelske krigsforbrydelse og generelle politik, ligesom hans nationale tilhørsforhold er bedøvende ligegyldigt, når han svinger krabasken over sit fædreland, USA, som han karakteriserer som det mest aggressive land i verdenshistorien, og giver udtryk for den opfattelse, at alle amerikanske præsidenter siden Anden Verdenskrig burde straffes som nazisterne efter krigen, hvis man brugte den samme standard som blev anvendt ved Nürnberg-processen.

Erling Jensen, cand.jur.

Ole Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Eeling Jensen
Blot fordi manden er kritiker, højt estimeret professor i lingvistik og en indflydelsesrig personlighed, så bad jeg dig om beviser for den påståede finansiering.
Artiklen om hvordan USA slæbte ISIS vil jeg meget gerne have et link til.
Dernæst har jeg pointerer at Chomsky er galt på den mht srebrenica massakren, et forhold du ikke er enig i.
Mandens intellekt er tydeligvis nok for dig til at følge ham blindt.
Fængslernes indflydelse på IS etableringen er tvivlsom. Man kan med rette stille sig spørgsmålet, hvorfor var de fængslet og i hvilken sammenhæng. Hvorfor blev de løsladt, og hvordan ville verdenssamfundet have reageret ved fortsat fængsling uden rettergang. Guantanamo er jo skrækeksemplet.
Chomsky er årg modstander af USA, Israel og mange andre vestlige staterne. Hans modstand mod den kinesiske besættelse af Tibet er noget mere tavs...

Sider