USA sætter soldater ind for at bekæmpe ebola-smitte i USA

De amerikanske myndigheder optrapper indsats, så ebola-bekæmpelse har højeste prioritet.
3. oktober 2014 kl. 19:45Opdateret 3. oktober 2014 kl. 20:20

Det amerikanske forsvarsministerium siger, at op mod 4000 soldater kan blive sat ind i indsatsen mod ebola-bekæmpelse i USA.

- Vi regner med, at der kan indsættes næsten 4000 soldater som støtte i denne mission, men vi justerer tallet dagligt, siger kontreadmiral John Kirby, der er pressetalsmand for Pentagon.

- Tallet bliver måske ikke så højt, siger han.

Myndighederne i Texas siger, at omkring 10 personer ud af 50, der er under observation, er i en højrisikogruppe.

Et amerikansk tv-selskab er ved at evakuere en fotograf, der er blevet smittet med ebola i Liberia.

Den 33-årige Ashoka Mukpo, der var udsendt som freelancer af nyhedskanalen NBC, fik feber onsdag og er i karantæne hos Læger uden Grænser.

Han er den fjerde amerikaner, som er blevet smittet med ebola i Liberia.

Den langt alvorligste ebola-epidemi nogensinde er spredt i fem vestafrikanske lande, og omkring 7000 er blevet smittet indtil nu - omkring halvdelen af tilfældene har været dødelige.

Nødhjælpsorganisationen Red Barnet advarer om, at fem personer bliver smittet med ebola hver time i Sierra Leona.

- Hvis denne skræmmende udvikling fortsætter vil 10 personer blive inficeret hver time sidst i oktober, siger nødhjælpsorganisationen.

Graden af desperation i de hårdest ramte områder kom til udtryk fredag, da en midaldrende mand i den karantæneramte by Makeni døde, efter at han havde sat ild til sig selv, fordi han frygtede, at hans familie havde smittet ham med ebola.

Øjenvidner siger, at manden blev ramt af en depression, da hans kone og datter kom under observation for at have sygdommen.

I Tyskland blev en mand, der havde fået ebola i Sierra Leone, fredag indlagt på et hospital i Frankfurt - den anden patient, der behandles i landet.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

tv-selskaber evakuerer og soldater bekæmper sygdomme - nuff said

Benny Jensen, Niels Duus Nielsen, Holger Madsen, Torben Nielsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Mere end 3000 døde afrikanere og det er kun NGO'er der bekymrer sig.

En syg amerikaner, og verdenen mobiliserer.

henrik hansen, Benny Jensen, Peter Mayer, Niels Duus Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kan lige se scenariet det for sig: En amerikansk soldat , der skal injektere en sygdomsramt person. BANG!.....hov, armen forsvandt....??? Øh, mærkeligt!

Det var ligesom ved Haiti-jordskælvet i 2010, hvor over 100.000er mennesker omkom. Her var USAs føste reaktion også at sende militær. Den daværende Venezuela præsident, Hugo Chavez, bad USA sende læger i stedet for militær. Nu gentages historien.
Ordet "bekæmpelse" har kun én betydning for den politisk-økonomisk USAelite: Våben (det har tiden jo ligesom lært dem...ikke mindst efter børskrakket i 1929)

Peter Hansen, Niels Duus Nielsen, Holger Madsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

man kunne fristes til at tro at der kunne være tale om en optrapning af homeland security, det er jo helt hul i hovedet det her. 4000 læger måske, men 4000 soldater, det kan da kun være for at bruge det som undskyldning til at sætte militær ind endnu et sted, hvor det drejer sig mere om social kontrol end om sygdomsbekæmpelse. Sådan farede de osse frem i haiti, tog kontrol med nødhjælpsforsyningerne. De skulle jo nødigt falde i lægernes hænder

men googler man så ser det nu ud til at de mange soldater skal sendes til liberia, ikke engageres inden for usa

Vibeke Rasmussen

Man kunne ønske, at Informations moderator ville begynde at se lidt nærmere på sandhedsværdien af Ritzau-telegrammer. Det er jo før oplevet, at telegrammer er blevet 'forsvundet'. Måske dette skulle gøre de allerede 'frosvundne' følgeskab?