Den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, siger efter et regeringsmøde, at Sverige anerkender Palæstina og håber, at det kan bane vejen for, at andre gør det samme.
- Med denne beslutning sætter vi os på fredsprocessens side, siger hun på et pressemøde i Stockholm.
For kort tid siden har det britiske parlament med en resolution anerkendt staten Palæstina, men regeringen i London vil ikke gøre det til officiel politik.
Wallströms opfordring til andre om at følge efter er rettet til de øvrige EU-lande. Hun siger, at tidspunktet er det rette efter 20 års frugtesløse forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne.
Hun konstaterer, at de folkeretslige betingelser for at anerkende Palæstina er opfyldte.
- Der findes et territorium, der findes en befolkning, og der findes en regering, siger den svenske udenrigsminister.
Hun fastslår, at en anerkendelse også vil være med til at skabe et mere lige forhold mellem de to forhandlingspartnere i Mellemøsten.
- Hvis vi formår at tænke lige så meget fremad, som vi ser bagud for at håndtere mellemøstspørgsmålet, så ville meget være vundet, mener hun.
Danmark har foreløbig afvist at anerkende staten Palæstina.
- Vi glæder os til at kunne anerkende Palæstina som stat, men det er svært at gøre det, før vi ved, om staten har nogen som helst mulighed for at eksistere, sagde udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i begyndelsen af oktober.
Sverige er det første land i det vestlige Europa, som anerkender staten Palæstina. Men Wallström konstaterer, at 134 lande har gjort det før Sverige.
En talsmand for den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, kalder Sveriges anerkendelse for "modig og historisk", men der er vrede reaktioner fra Israel.
- Den svenske regerings beslutning om at anerkende en palæstinensisk stat er en højst beklagelig beslutning, som kun styrker ekstremister og palæstinensisk afvisningspolitik, mener udenrigsminister Avigdor Lieberman.
/ritzau/
Opdateret 30. oktober 2014 kl. 14:07
Fremragende, men desvære hører vi nok ikke det samme fra de danske vat..... i folketinget.
Den svenske regering har anerkendt Palæstina fordi landet har et territorium, et folk og en regering. Den svenske udenrigsminister har tilføjet, at andet dybest set ville være en godkendelse af den israelske besættelse.
Den svenske regering har både folkeretten og moralen på sin side. Samtidig er det en syngende lussing til SR(F)-regeringens udenrigspolitik. End ikke noget så elementært, som at anerkende et besat land, har den kunne finde ud af.
Danmark er USA's og Israels logrende lammehale i mange spørgsmål - men især hvor det gælder om at skabe orden og retfærdighed i Mellemøsten. Her er Palæstinakonflikten et vigtigt element. Den danske regering og folketing pipper i nye og næ, men når det kommer til de alvorlige afgørelser - som anerkendelse af den palæstinsiske stat, som var forudset i FN's delingsplan 1947 - klapper næbbet i.
Man efterlyser mod som Sverige og Storbritannien.
Hva' dælen nøler I efter?
Fremragende.
I flere udenlandske medier har folkeretseksperter sagt, at dette lige skal "sætte sig", og derefter vil der ske en sneboldeffekt til fordel for Palæstina.
Denne sneboldeffekt forstærkes af, at landene igen skal ryste op med mia. af EUR til at genopbygge Palæstina, efter at apartheidstaten igen har leget det muntre køkken.
Tiden taler for Palæstina og mod apartheidstaten, Israel.
Kaj Spangenberg
"om anerkendelse af den palæstinsiske stat, som var forudset i FN's delingsplan 1947 - klapper næbbet i."
Det var da palæstinenserne, og de arabiske naboer; der ikke ville annerkende FNs delingsplan, jøderne havde annerkendt den.
De arabiske naboer erklærede den nye stat krig, samme dag som den blev udråbt, men de kunne ikke, trods en overvældende overmagt, tilintetgøre den jødiske stat.
Du må være meget naiv, hvis du tror at Hammas, vil annerkende en tostatsløsning, de vil kun annerkende 2 statsløsningen som et skridt på vejen mod at tilintetgøre Israel.
Så derfor nøler Danmark.
Mellemfolkeligt Samvirke har iværksat en underskriftsindsamling for at gøre Danmark til det 135. land, der anerkender Palæstina som stat:
http://www.ms.dk/anerkend-palaestina
Jørn Boye.
Danmark nøler ikke.
Danmark bestemme ikke selv sin udenrigspolitik.
Danmarks udenrigspolitik bestemmes i en hvid klodset bygning i Washington.
Ærligt talt - hvis vi skal forholde os seriøse, har jeg svært ved at se det relevante sammenhæng mellem mordet på Jesper Egtved Hansen og anerkendelsen af Palæstina.
Men måske kan Frank Rasmussen dokumentere for os svagere fungerende, at det var staten, Palæstina, der myrdede Jesper Egtved Hansen.
Der findes et territorium, der findes en befolkning, og der findes en regering, siger den svenske udenrigsminister.
Ikke eet territorium...
men to territorier, beliggende på hver sin side af Israel.
Hvorfor prøver ingen at finde en realistisk løsning?
En duelig regering kan der også sættes et stort spørgsmål ved!
Een befolkning? Hele befolkningen i Jordan er også såkaldte 'palæstinensere'.
Israels udenrigsminister udtaler at Sverige "skal forstå at mellemøstlige forhold er mere komplekse end et saml-selv Ikea-møbel." Den fornærmende måde at skabe sig på over for langt mere rationelle og stabile lande som Sverige viser jo bare at Israel er et løsgående missil som skal afmonteres af den vestlige verden omgående.
http://www.reuters.com/article/2014/10/30/sweden-palestinians-recognitio...
ellen nielsen: Nej, et territorium som er blevet invaderet af ét imperialistisk land kaldet Israel.
Det er de folkeretlige betingelser for anerkendelse, der nævnes.
Mange har prøvet, men det kræver villighed fra begge sider.
Regeringsduelighed kan ikke afgøre anerkendelsesspørgsmålet.
Jordan er Trans-Jordan, og ikke det samme som Palæstina.
Jordan er Trans-Jordan, og ikke det samme som
Palæstina.
Michael K. N.
Befolkningsgruppen er den samme.
Mellemøstlige forhold er mere komplekse end et saml-selv Ikea-møbel.
Hvis udtalelsen er sand,
er jeg enig i den!
Ikke helt. De er arabere, men der er forskel på arabere. Og delingsplanen fra 1947 omfattede ikke Transjordanien.
At anerkende Palæstina som stat er afgørende for freden i mellem østen. Et folk har ret til en stat det må Israel i den grad have forståelse for idet Israel selv er et landområde de er blevet tildelt for at give det jødiske folk et hjemland og en stat. At afslutte en nærmest 70 år gammel konflikt er i høj grad også i Israels interesse.
- Så Israel, anerkend en Palæstinensisk stat og få fred i alles interesse. Det er ikke så svært.
Alternativet er ballade i al evighed...
Man kan kun have den største foragt for den danske regerings venner i dag, - staten Israel og USA.
Michael K. N.
Du glemmer helt, at Trans-Jordan - senere Jordan - var en del af det område, som under Det Osmanniske Rige var benævnt Palæstina, nærmere Øst-Palæstina.
Den jordanske befolkning og befolkningen på Vestbredden enedes da også udmærket fra 1950 til 1967, hvor Jordan pr krig havde annekteret Vestbredden.
- Vi glæder os til at kunne anerkende Palæstina som stat, men det er svært at gøre det, før vi ved, om staten har nogen som helst mulighed for at eksistere, sagde udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i begyndelsen af oktober.
Kære Martin Lidegård
Den Palestinensiske stats mulighed for at eksistere.
Afhænger bla. af din evne til at regere.
Jo længere du sidder på din regerings hænder.
jo senere de mellemøstlige vinde vender.
@ Ellen Nielsen
En diskussion om retten til territorier vil blive uden ende og som sådan omsonst.
Hvad staten Israel har ret til er en sag, hvad det israelske folk ønsker sig er en anden.
Jøderne i Israel ønsker sig det samme som Araberne i Palæstina. FRED.
Den eneste vej til fred er en tostatsløsning det tror jeg såmænd vi er enige i.
Derfor kan spørgsmålet ikke være; "skal vi have en tostatsløsning".
men; "Hvordan får vi en tostatsløsning".
Det første skridt må så naturligt være at anerkende staten Palæstina.
Ellers er der jo kun én stat og et besat folk.
Skal israelerne vænne sig til, at vi er på vej ind i en ny epoke?
http://www.globalresearch.ca/google-survey-majority-of-us-citizens-think...
Ellen Nielsen - jeg kender godt historien, men FN vedtog en to-stats-løsning, som snart endelig må blive en realitet.
Hvorfor står der ikke hvilket Palæstina der er tale om der bliver tale om?- anerkender man Hamas version eller FNs?
Men hvis det er FN Palæstina på 67 grænser kan man da kun støtte op, det vil fjerne fanatikere på begge sider hvis hele verden vælger dette.
Jan Mogensen - der er tale om det faktiske, levende Palæstina.
Hele verden er godt på vej. 135 lande ud af 192.
En to-stats løsning vil ikke skabe fred. Det ved israelerne selvfølgelig godt, og derfor bliver det ikke til noget, så langt øjet rækker.
Vi glæder os til at kunne anerkende Palæstina som stat, men det er svært at gøre det, før vi ved, om staten har nogen som helst mulighed for at eksistere, sagde udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i begyndelsen af oktober.
Hvis udenrigsministeren har sagt sådan,
er jeg enig.
Det passer udmærket med spørgsmålet om,
"hvordan får vi en 2-statsløsning" ud af 3 dele.
Sider