Telegram

2014 bliver Danmarks varmeste år nogensinde

Klimaændringerne er en realitet. 2014 bliver uden sammenligning Danmarks hidtil varmeste år, oplyser DMI
Telegram
17. december 2014 kl. 12:05

Siden man begyndte at måle temperaturerne i Danmark, har der ikke været så varmt et år som 2014, oplyser DMI.

På baggrund af temperaturerne hidtil og prognoser for de to sidste uger af året konkluderer DMI, at 2014 ender med en gennemsnitstemperatur i Danmark på 10 grader.

Den nuværende rekord for varmeste år i Danmark blev sat i 2007, hvor gennemsnitstemperaturen var 9,5 grader. Med 10 grader i 2014 bliver rekorden altså overgået med en halv grad, og det er usædvanligt.

- Med det nye, ekstremt varme rekordår får vi bekræftet, at den globale opvarmning også har ramt Danmark. Vi har klimaændringer. Klimaændringer, som FN’s klimapanel, IPCC, fastslår, er menneskeskabte, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

- Nu må vi mennesker handle for at forhindre, at det bliver værre, og det betyder mindre kulkraft og mere vindkraft.

Ifølge klimatolog Mikael Scharling, DMI, stikker 2014 meget voldsomt ud, hvis man ser det i forhold til det gamle 1961-90-gennemsnit på 7,7 grader. Så vil en temperatur på 10,0 kun forekomme en gang hvert 700. år.

- Men hvis man siger, at opvarmningen har været jævn, siden målingerne begyndte i 1873, er 10,0 ikke så markant. Så vil det forekomme hvert 18. år. Og endnu oftere i takt med at opvarmningen fortsætter, siger han.

Ifølge Mikael Scharling vil klimaændringerne betyde, at sandsynligheden for varme og tørre somre er meget, meget højere, men ikke nødvendigvis hvert år.

Seks af årets måneder var særligt varme med temperaturer mere end 2,5 grader over klimanormalen. Det var månederne februar, marts, april, juli, oktober og november.

/ritzau/

 

 

 

Opdateret 17. december 2014 kl. 12:49

"Klimaændringerne er en realitet"

...og hvornår var de så lige ikke det ? Massehysteri år 2014, og så gider aviserne ikke engang blive ved med at skrive om det !

Mon ikke vi vil se den rekord slået flere gange det kommende årti... ;-/

Muligvis, men er det største problem ikke, at det næsten forgangne år har været meget behageligt rent klimamæssigt? En dejlig sommer, et pragtfuldt efterår, og ikke bare antydningen af sne langt hen i december. Jo, det ser da pænt ud med sne ved juletid, men så morsomt er det jo heller ikke at køre rundt i og at skovle. Varmeregningen kommer også ud med et pænt resultat, hvis dette fortsætter vinteren igennem, så det er ikke sikkert at Helvegs bekymring vinder meget genklang.

Jo det er da skønt. Om få år kan alle de kommende hjemløse skabt af politikernes afvikling af velfærdsstaten overnatte på en bænk i parken uden at fryse til døde, selv om vinteren.

- Det er da en positiv udvikling ;-/

@Peder Kruse :) Den dag hvor klimaet ikke ændre sig, har vi mennesker for alvor et problem, for så er Jorden uden liv.
Det er vel forholdet, at det nu, frem for hypoteser, ud fra indsamlede data kan dokumenteres, at de kraftige klimaændringer er menneskeskabte. Og det er ikke blot Danmark, der har det varmt. Det er nu sikkert, 2014 bliver det varmeste år i den tid, der er foretaget målinger, helt op til 0.025 grader, selv om det er et år uden den meget omtalte El Niño.

Nogensinde?
Jeg var sgu ikke klar over, at Danmark og klimaet ikke fandtes før 1873.

Kjeld Hansen - Også det er et plus, og det gør det jo ikke nemmere at skabe en klimakrisebevidsthed, når det erfarede klima fremstår og føles som ren win-win.

Troels Brøgger

Der skal en slags pinseåbenbaring til før flertallet fatter at klimaet kan være dødsensfarligt - og at det også kan ske der hvor DU bor..
I kosmisk målestok kan planeten sagtens blive så varm så alt vand fordamper og alt liv fremover umuliggøres. Jorden vil stadig være Jorden, der vil bare ikke være nogen på den.
Derfor er det også lidt trættende at høre så mange snakke om at redde planeten. Det er ikke planeten der skal reddes, DET ER OS SELV og vores livsvilkår som menneskehed og civilisation.
Så vi må blive bedre til at reagere på "Det varmeste år nogensinde", "Mere tørke og flere oversvømmelser end nogensinde" "flere skovbrande end nogensinde" osv. - ellers uddør vi sgu

Søren Roepstorff, lars abildgaard, Peter Poulsen, Niels Engelsted og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Paradoksalt nok vil klimaet ikke "vide" hvilket ben det skal stå på i årene frem.
Der kommer nok nogle gevaldige udsving på vejen frem mod en varmere verden og et vildere vejr.

Tom, skal vi ikke brænde en masse kul af sammen i aften for at fremme denne positive udvikling?

Kjeld Hansen - Jeg har allerede sørget for lidt lokal opvarmning, dog ikke med kul, men med brænde. Krisebevidstheden slog jo igennem meget kraftigt på det økonomiske område, så kraftigt, at regeringen nu forsøger at tale den ned igen, for at få omsætning og beskæftigelse i vejeret. En tilsvarende bevidsthed om klimaet ville jo næsten kræve flere oversvømmelser og vilde storme, noget håndgribeligt, og ikke kun at vi vender tilbage til det gammelkendte dødssyge danske sommervejr, der får alle til at tage af sted til Mallorca.

Tom og Kjeld. Sørg for at spise godt, mens i fremmer den "positive" udvikling. En fødevarekrise på verdensplan angår ikke kun folk, der bor i katastroferamte områder.

Nu har jeg bikset og bakset i snart 3 og en halv time med at få brand i den hersens kul for at fremme den her positive udvikling. Men må give op.

- Min have står for første gang nogen sinde under vand :-(

Lise Lotte Rahbek

Jeg kommer flere gange om ugen igennem et indstitutionsbyggeri i fasen,
hvor der er blevet kørt sand og sand og sand på. Meget sand. Rigtig meget sand.

Måske fortryder de pæne planlæggere en lillebittesmule, at de gav sig til at dræne en gammel dalsænkning med underliggende mosebund på et meget, meget våd tid i landets historie..

Nåh, va, skidt, de bygger sikkert bare alligevel.
Om 20 år er de nusiddende beslutningstagere ligeglade med om skidtet slår revner, for der har de for længst fået et fedt nyt job.

Søren Roepstorff, lars abildgaard og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Hvorfor ikke nyde det mens man kan. I min alder med min slidgigt hjælper varme på smerterne. Man må ikke glemme det kan sagtens blive koldere igen på vores breddegrader, selv om jordens temperaturer stiger. Hvad jeg tænker på er klimapumpen, hvor koldt vand bliver sendt mod syd fra Grønland, og vi til gengæld får varme fra Golfstrømmen.
Efterhånden som isen forsvinder fra Grønland, vil havspejlet stige, hvad deraf følger. Klimapumpen vil aftage og Golfstrømmen vil om ikke helt gå i stå, så dog sende mindre varme til Vesteuropa. Vi må ikke glemme, vi ligger på samme breddegrad som Labrador. Så på sigt kan det sagtens blive koldere i Danmark og Vesteuropa, selvom Jordens temperatur stige.

morten Hansen, Rikke Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Jf. overskriften "2014 bliver Danmarks varmeste år nogensinde" betyder det vel at det kun kan gå en vej fremover og det er nedad. På den baggrund kan vi vel erklærer klima problemet for løst medmindre det kun er i DK at temperaturen stagnere/falder ;)

Sören Tolsgaard

"2014 bliver Danmarks varmeste år nogensinde"

Overskriften er en misvisende "oneliner", hvilket jeg har måttet medgive en klimabenægter i en anden tråd. Det er uheldigt, at uholdbare udsagn som dette føres i marken i et populistisk forsøg på at sælge budskabet, både af DMI og pressen, som gør sagen skade ved ikke at være gennemført seriøse, som der er behov for, hvis indsigten i klimaproblematikken ikke skal gå op i hat og briller.

http://www.information.dk/comment/954905#comment-954905

@Sören
Tak for det.
Men jeg bryder mig egentlig ikke om ordet klimabenægter. Hvad dækker det over når DU bruger det?

Sören Tolsgaard

@Chr. Holm -

De forskere og borgere, som finder anledning til alvorlig bekymring pga. aktuelle, globale klimasændringer, betegnes ofte som "klimaalarmister", mens de, som overhovedet ikke finder anledning dertil, ofte betegnes som "klimabenægtere".

Mens det især for menigmand er muligt at forholde sig mere uafklaret, synes engagerede mennesker stadig mere mere polariserede mht. klimaet. Mig synes det temmelig klart, bl. a. i relation til den linkede debat, at en klimabenægter som Ole Humlum "datafisker" for at promovere en opfattelse, der ikke holder vand. Og det er flot, at Eigil Kaas går ind i den offentlige debat og redegør for sit synspunkt, så det er til at forstå.

Overskriftens "varmeste nogensinde" giver klimabenægterne anledning til at drage hele sagen i tvivl under henvisning til, at her har været varmere for tusinder eller millioner år siden. Ligeledes kan fokusering på periodiske svingninger sagtens anvendes til datafiskeri, som får enhver form for signifikans til at løbe ud i sandet. At biosfærens CO2 indhold er steget kolossalt og fortsat accellererer, synes dog hævet over enhver diskussion, om end klimabenægtere ikke mener, at dette har betydning i relation til global opvarmning.

Tilbage bliver, at vi indenfor de senere årtier er blevet konfronteret med et foruroligende antal rekorder både lokalt og globalt, hvoraf langt de fleste er varmerekorder. Oceanerne har optaget en kolossal varmemængde, og vandmassernes vekslende interaktioner med atmosfæren (bl.a. El Niño) indebærer, at atmosfærens opvarmning foregår med betydeligt større udsving, som indenfor kortere åremål kan fejltolkes som stagnation eller endog afkøling.

Summa summarum synes dog at være, at varmerekorderne har stået i kø i de senere årtier, gletschere smelter, varmekrævende arter rykker nordpå, mens de arktiske arter synes alvorligt truede. Konfronteret med dette tegner mange klimabenægtere gerne et billede af, at varmere klima faktisk kan være til gavn for mennesket, idet vi kan opdyrke nye arealer, hvor der før var for koldt - og planterne vokser oven i købet bedre pga. atmosfærens højere CO2 indhold.

Disse nyttebetonede perspektiver viser sig dog meget kortsigtede ud fra en nærmere betragtning. Vel kan vi, der bor i et tempereret klima, høste flere afgrøder, og dette nytteargument er muligvis tilstrækkeligt for nogen. Mange andre steder vil konsekvenserne dog blive særdeles alvorlige, og selve den hastighed, klimaændringerne tegner til at få, vil formentlig medføre så voldsomme konsekvenser for biodiversiteten, at situationen må sammenlignes med andre større katastrofer, som Jordens biosfære har været udsat for.

Det er heller ikke usædvanligt, at klimabenætere har den opfattelse, at det kun er godt eller i hvert fald uundgåeligt, at vi igangsætter en sådan katastrofe. Ærlig talt ligger der vistnok ofte en både magelig og ignorant indstilling bag klimabenægtelsen. Man nyder livet på første klasse og bryder sig ikke om at blive konfronteret med udsigten til en selvskabt katastrofe.

Sören Tolsgaard

PS. Link til debatten mellem Eigil Kaas og Ole Humlum:

http://ing.dk/artikel/professor-om-temperatur-pastand-datafiskeri-af-vae...

@soren
For hulen hvor du generaliserer, overkonkluderer og med et utroligt hovmod tildeler ignorance til denne mængde som ønsker alle at putte ned i en meget nedladende kasse du kalder benægtere, ignorance.

Du mangler i mine øjne komplet forståelse for videnskabens grundprincipper og en total mangel på at kunne skelne kausalitet fra association.

Du frabeder dig one-liners fra dmi. Men kun fordi det kan skade "sagen". Ikke fordi det kan sløre sandheden. Du har besluttet dig for hvad sandheden er. Det synes jeg faktisk du er for god til.

Den eneste måde du kan vise at jeg tager fejl af dig er at forholde dig til dette spørgsmål. I hvormange år fra nu skal temperaturenstigningen holde sig under Væsentligt under 2grader pr århundrede fær du vil kunne tvivle på at co2 betydeligt påvirker temperaturen på jorden? (Her forudsættes uændret eller stigende udledning).

JEG vil ændre mening hvis temperaturen skulle begynde at nærme sig dmis katastrofe forudsigelser med over 3 grader.

Sören Tolsgaard:

Jeg ved ikke om "klimabenægterne" er helt uvidende oppe på første klasse, er det ikke nogenlunde samme segment, som har travlt med at lukke for grænserne sydpå til anden og tredje klasse?

@claus
Du er lige så god til at forudsige mit politiske ståsted som ipcc er til at forudsige klimaet. Og det er ikke ret godt.
Igen gåes efter manden. Du er vand på Sorens bål om at I skulle være mindre ignorante. Tak for det.

Sören Tolsgaard

@Chr. Holm -

DMI bør undgå misvisende oneliners, fordi de skader sagen, dvs. tilliden til deres videnskabelige redelighed.

Jeg har ikke "besluttet mig for, hvad sandheden er", men bøjer mig for den grad af videnskabelig konsensus, der synes at være mht. udledningen af drivhusgasser og global opvarmning. Jeg kan naturligvis ikke kontrollere alle detaljer selv, men kan dog langt hen ad vejen vurdere forskernes argumenter og motiver. Talrige solide datasæt tyder på, at vi er i færd med at overskride en temperaturstigning på 2˚C pr. århundrede. Gennemsnit i DK 1961-1990: 7,7˚C - ny rekord i 2007: 9,5˚C - ny rekord i 2014: 10,0˚C. Noget tilsvarende kan konstateres alle vegne på kloden, uanset om der kan "datafiskes" kortere åremål med stagnation. Det er ikke holdbart at "vælge" et særligt datasæt og se bort fra helheden.

Eigil Kaas afdækkkede i 2008 med velvalgte ord, hvorledes Ole Humlum "datafiskede" for at fastholde, at der skulle være tale om en stagnation. Det lader sig ikke gøre at fastslå som en videnskabelig sandhed, hvad fremtiden vil bringe, men set i lyset af de senere års fortsatte varmerekorder, synes Ole Humlums argumenter på endnu tyndere is i dag. Det er dog ikke passende at være arrogant, og naturligvis er det berettiget at betragte enhver tendens med et kritisk blik. Der er store interesser på spil, og der gives tvivlsomme motiver i alle lejre, som det er nødvendigt at være opmærksom på.

Hvor videnskaben mht. mange andre skadelige tendenser hen ad vejen er nået frem til en bredt funderet konsensus (fx tobaksrygning, tungmetaller, sprøjtegifte), hvor benægterne gradvis svandt ind til meget snævre grupper af producenter, forhandlere og vanemæssige forbrugere, ligger sagen meget tungere mht. fossile brændstoffer, fordi det er vanskeligt om ikke umuligt at finde uskadelige erstatninger, der kan drive den oliebaserede forbrugsfest, som langt de fleste har vænnet sig til.

Denne problematik skinner overordentlig tydeligt igennem, hvad enten man lytter til jævne borgere eller beslutningstagerne. Tanken om, at vores livsstil skaber helt uoverskuelige problemer, får mange til at vige udenom. Så køber man hellere end gerne en anden teori og fortsætter festen med billig benzin, billige flyrejser, kryds ved øget forbrug og mere vækst.

Vel kan man ikke skære alle over en kam, men jeg kender mine lus på travet, både i min omgangskreds og blandt opinionsdannerne. Klimabenægtelse hører (om end ikke altid) ret ofte sammen med en livsstil, som ikke blot ignorerer klimaændringerne, men simpelthen dyrker den fortsatte dans om guldkalven.

@Sören
Du må virkelig være en personkender af rang. Hold da op. Ud fra egne erfaringer kan du stort set sætte "klimabenægtere" i samme kategori. Mage til hovmod har jeg da aldrig mødt.

De fleste af dem jeg taler med har en helt anden profil end den du præsenterer her. De er mest af alt bekymrede for at opmærksomheden bliver divergeret fra Verdens virkelige problemer. Overfiskeri, infektionssygdomme, mangel på rent drikkevand i 3. Verdenslande, overbefolkning, menneskehandel osv.
Mange af disse problemer kunne være helt eller delvis løst hvis vi havde puttet de samme økonomiske ressourcer bag som vi bruger på IPCCs topmøder og fokusering på CO2.

Har du overvejet at du måske er tilbøjelig til at putte folk der ikke deler din mening i denne selvkonstruerede klimabenægter kategori – fordi så behøver du ikke forholde dig til dem. De er jo umoralske og ignorante per default?

Sören Tolsgaard

Nu giver jeg heller ikke meget for elitære topmøder, men at man ligefrem skulle kunne have løst eller i væsentlig grad gjort op med "overfiskeri, infektionssygdomme, mangel på rent drikkevand i 3. Verdenslande, overbefolkning, menneskehandel osv. ... hvis vi havde puttet de samme økonomiske ressourcer bag som vi bruger på IPCCs topmøder og fokusering på CO2" - må vist siges at være en overdrivelse.
Disse problemer hænger når alt kommer til alt sammen med forbruget af fossilt brændstof og klimaændringerne. Vi omdanner biosfæren til ressoursekrævende monokulturer, og i kraft af vores forbrug er vi alle i større eller mindre grad delagtige heri - skylden kan ikke udelukkende placeres hos eliten. Når vi til stadighed øger et ressourcekrævende forbrug, fører det til en forværring af alle disse problemer, som bliver mere og mere uoverskuelige. For mig at se er drivhusgasser og global opvarming en af de alvorligste konsekvenser af overforbruget, men tingene bør naturligvis ses i sammenhæng. Vi har hidtil har været tilbøjelige til at fokuere på enkelte områder og symptombehandle, idet vi har forsøgt at undgå ændringer i vores energifrådsende livsstil - og har derved hele tiden skabt nye problemer.
Der gives næppe nogen nemme løsninger, uanset hvor mange økonomiske ressourcer vi "putter bag" de gode hensigtserklæringer. Mange mennesker - uanset hvilken lejr de befinder sig i - ønsker at fortsætte forbrugsfesten, og festen kommer formentlig til at fortsætte, indtil problemerne for alvor vokser os over hovedet.

@Sören
Du svarer ikke rigtigt på spørgsmålene.

Derudover. Har du nogen anelse om hvormange penge der er gået ind i topmøder (som sikkert er den mindste del), udarbejdelsen af klimapolitik af større og mellemstore virksomheder, forskning i CO2 (eksempelvis hvordan det gemmes væk i undergrundet ), handel (og ikke mindst svindel) med CO2 kvoter, eller hvor stor del af vores ulandsbidrag der går til co2 bekæmpelse?
Hvis du ikke véd det. Hvordan kan du så affærdige mig så hurtigt?
Igen virker det som om dine mavefornemmelser er de vigtigste elementer i din meningsdannelse.

Synes du der er en rimelig fordeling af opmærksomhed og midler imellem klimapolitiken og så de problemer jeg nævner? Kunne one-liners som dem fra DMI være skyld i denne skævvridning.
Man får jo indtrykket af at dommedag står for døren hvis vi ikke gøre noget nu.

For mange i 3. Verdenslande – så STÅR dommedag rent faktisk for døren hver dag. Børn dør af simple infektionssygdomme, deres fædre kan ikke længere fange fisk fordi vi har dumpet vores giftige affald ud for Afrikas kyst – og der hvor der ikke er forurenet....... der har vores supertrawlere ødelagt havbunden.
Der er mange der siger at det jo også er i deres (altså 3. verdenslande) interesse. Jeg tror ikke en hujende fis på at en familie i central-Afrika er bekymret for hvad der måske / måske ikke sker om 100år baseret på nogle komputer-modeller vi har opfundet. Jeg tror hellere de ville have rent drikkevand, antibiotika og hospitaler med læger inden i.

Sören Tolsgaard

Mon ikke vi kan blive enige om, at der trods alt anvendes langt større ressourcer på bl.a. militært isenkram og ekstravagant forbrug, end på klimapolitik?

Og faktisk anvendes der jo ganske betydelige - offentlige og private - ressourcer på at afhælpe nøden i den tredje verden. Mest tilbagetående er efterhånden de lande, som pga. interne stridigheder eller hårdhændet diktatur er afskåret fra international hjælp. Men når levealderen, befolkningstallet, forbruget af vand, fødevarer og alle mulige andre ressourcer stiger og stiger, må vi vel erkende, at alle disse tiltag kun er symptombehandling i forhold til det basale problem: At forbruget af begrænsede naturressourcer vedbliver at stige - med utallige og helt uoverskuelige følger af stadig mere alvorlig karakter.

Hvilke, der er værst, er ikke nemt at opgøre. For den vestafrikanske fisker er giftdumpning i havet et håndgribeligt problem. For befolkningerne på oceaniske øer er havstigning og døde koralrev pga. stigende CO2-indhold i havvandet særdeles aktuelle problemer. Bønderne i de varme lande må, udover mange selvskabte plager som følge af alt for intensiv dyrkning, i høj grad regne med tørke og vandmangel som følge af atmosfærens opvarmning.

Der findes rigtignok klimaalarmister, som gør en lukrativ forretning ud af de tiltag, der burde anvendes til udvikling og implementering af vedvarende energikilder. Omvendt optræder højt lønnede agenter for den fossile industri, som ønsker at miskreditere hele klimadebatten, idet de ønsker at fremme et stigende forbrug af fossil energi.

Vore politikere står i en vanskelig situation. De er nødt til at love en øget indsats mod det uhæmmede forbrug af naturressourcer samtidig med, at de fleste borgere personligt ønsker et fortsat stigende forbrug af disse selvsamme ressourcer. Som følge heraf forsøger mange politikere skiftevis at blæse og have mel i munden.

Det er ikke populært at sige disse ting ligeud. Folk vil gerne tro på, at der kommer en bekvem løsning i morgen. Og tror man ikke på det - så er man nok lidt arrogant!

Glædelig Jul;)
Sören T

Du ved det altså ikke.
Rart at vide.
God jul