Halvdelen af verdens rigdomme ejes snart af én procent

Gabet mellem de rigeste og resten af verdens befolkning udvider sig. Og det går hurtigt, advarer Oxfam
19. januar 2015 kl. 04:55Opdateret 19. januar 2015 kl. 07:37

At verdens goder ikke er ligeligt fordelt, bliver nu endnu en gang slået fast. Og kløften mellem de rigeste og de fattigste bliver fortsat dybere.

I 2016 vil én procent af klodens befolkning således eje mere end halvdelen af alle værdier i verden. Det fremgår af en ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam.

»Gabet mellem de rigeste og resten vokser hurtigt,« konstaterer Oxfams chef, Winnie Byanyima.

Den rigeste hundrededel har allerede øget sin andel af verdens samlede værdier til 48 procent fra 44 procent i 2009. I 2016 vil andelen passere de 50 procent ifølge Oxfam.

I snit er hver person i denne gruppe god for 2,7 millioner dollar (cirka 17 millioner kroner).

Og resten af verdens værdier har laget lige under de superrige sat sig på. Totalt er 94,5 procent af alle værdier ifølge Oxfam ejet af de 20 procent rigeste.

Det efterlader bare 5,5 procent af den samlede formue til fordeling blandt verdens resterende 80 procent. Gennemsnitsformuen for voksne i denne gruppe er ifølge Oxfam 3851 dollar (knap 25.000 kroner).

Organisationen opfordrer verdens politikere til at slå hårdere ned på skatteunddragelse, øge skatten på kapital i stedet for arbejde og indføre mindsteløn for at stoppe udviklingen mod større økonomisk ulighed.

Den nye rapport fra Oxfam kommer, få dage før det årlige Verdens Økonomiske Forum begynder i Davos i Schweiz. Det er 45. gang, at mødet holdes. Et rekordstort antal stats- og regeringsledere har meldt deres ankomst.

/ritzau/AFP

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Claus Oreskov
    Claus Oreskov
Philip B. Johnsen og Claus Oreskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Bort set fra det, så virker den kapitalistiske ideologi godt nok. Når de rige bliver rigere, bliver der mere til alle; man skal bare tro på det, rigtig tro på det. Intet er mere mættede end tro.

Bill Atkins, Rasmus Kongshøj og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Bort set fra det, så virker den kapitalistiske ideologi godt nok. Når de rige bliver rigere, bliver der mere til alle; man skal bare tro på det, rigtig tro på det. Intet er mere mættede end tro.

Brugerbillede for Jorgen Hansen
Jorgen Hansen

Og så bliver deres møde holdt i: Davos i Schweitz - det kan da kaldes ironi, så er de sammen med pengenes opholdssted. Problemet for de rige opstår først når de fattige opdager at de ikke gider mere og gør oprør - revolution - sådan lidt som i Frankrig og Rusland og andre steder. Dog har man svært ved at se en bankdirektør fra USA bliv slæbt til skafottet... nå nu gør vi jo heller ikke den slags mere, men interessant alligevel hvor lang tid der går før nogen gør noget.

Carsten Mortensen, Stoffer Grønnegaard, olivier goulin, peter fonnesbech, Claus Oreskov, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Hér kan vi bl.a. se hvorfor det er (så) vigtigt at vi diskuterer islamisme versus ytringsfrihed, perkerne mod de hvide spejderdrenge. Så slipper man for reelt besvær med forretningen.

Carsten Mortensen, Holger Madsen, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Bill Atkins, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Dan Johannesson, randi christiansen, Ivan Breinholt Leth, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

De smarte narrer de mindre smarte, mens de kloge passer deres haver.

Carsten Mortensen, Preben Haagensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Petersen
Claus Petersen

"Hér kan vi bl.a. se hvorfor det er (så) vigtigt at vi diskuterer islamisme versus ytringsfrihed, perkerne mod de hvide spejderdrenge. Så slipper man for reelt besvær med forretningen."

Peter Jensen - godt forsøgt. Skal vi så også bare opgive kampen for Snowden, fordi der er noget vigtigere hele tiden? Flot relativisme...

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Det betyder vel, at de rigeste skal have flere skattelettelser, så de kan forbruge noget mere, der kan sætte skub i væksten?

Nå nej. De betaler jo ikke skat. Undskyld forglemmelsen.

Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Stoffer Grønnegaard, Henrik Christensen, peter fonnesbech, Rasmus Kongshøj, Margareta Dahlström, lars abildgaard, randi christiansen, Peter Knap, Claus Oreskov, Rune Petersen, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

De største trusler mod civilisationen er klimaforandring og ulige fordeling af værdierne. Det er samtidig her magthaverne forholder sig mest passive. Klimaforandring kan i værste fald øge uligheden, fordi den såkaldte tredje verden bliver først og hårdest ramt. Det interessante er, at begge problemer kan løses gennem de samme tiltag - hvis Naomi Klein o.a. har ret.

Og Snowden bor i Moskva, og har det efter sigende ganske udmærket.

Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, jens wolff, lars abildgaard, randi christiansen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

Kære Information, det ville godt nok være dejligt hvis artikler om dette emne kunne løftes bare en lille smule over niveauet 'blot for at forarge'... Emnet er jo ganske relevant og kunne godt trænge til lidt omhandling over tabloid niveau... I er trods alt den avis som hævder at være den 'mindst ringe'...

* Det ville være ganske relevant at undersøge andelen af den ene procents formue som skyldes svig, korruption, direkte snyd, krigsudbytte med mere. Jeg gætter på at den globalt set er ganske stor, men at den i dansk sammenhæng heldigvis er forsvindende.
* Det ville være ganske relevant at fremføre danske tal også. Det ville selvfølgelig nok gøre forarelseseffekten noget mindre.
* Det ville være ganske relevant at medregne pensionsformuer og/eller friværdier også. Det fremgår ikke om dette er gjort, men det bliver typisk ikke gjort i sådanne opgørelser. Måske igen forde de i en dansk kontekst gør tallene mindre skræmmende.
* Det ville være ganske relevant at fortælle hvor store dele af formuerne som er bundet i bogførte værdier i privatejede virksomheder. Sådanne værdier er ganske konkrete, kan være ganske store men er for iværksætteren svær at omsætte uden negative konsekvenser for sådanne virksomheder.
* Det ville være ganske relevant at behandle hvorfor vi i Danmark har et skattesystem som får enhver sportsstjerne til at flygte fra landet straks de begynder at tjene store summer. Tænk hvis de valgte at placere deres skattebetaling i Danmark.
* Dette ville være ligeså relevant at behandle hvorfor sportsstjerner er helte selvom al deres skattebetaling ender i Monaco, men at driftige erhvervsfolk som skaber virksomheder som skaber masser af arbejdspladser ikke på samme måde anses for at være helte, og specielt ikke hvis de blot tænker tanken at optimerer skattebetaling til egen fordel.

Selvfølgelig er det et centralt problem når folk kommer uærligt til store værdier, og dette skal forhindres med alle midler. Og selvfølgelig er det godt for et samfund at have en høj lighed og dermed en fairness over for de mange. Men at indrette vores samfund således at det bliver umuligt at skabe store værdier ved unikke indsatser (sportlige eller iværksættermæssige) medfører ikke noget godt. Vi har brug for folk som kan inspirere og skabe vækst. Og de folk bør vi i det mindste behandle fair.

Det er desværre de færreste partier som står for en politik som både er fair over for udsatte og svage borgere, men som samtidig forstår at være fair over for folk som virkelig kan trække når det kommer til at skabe værdier, arbejdsplader og skattegrundlag.

Brugerbillede for Ingrid Uma

Thomas Andersen 19. januar, 2015 - 12:28

Det du kommenterer her er et telegram fra Ritzau ....
og ikke en artikel i Information

Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

@Ingrid

Sikkert korrekt, men Information vælger at bringe den, og dermed lægger de navn til indholdet. Jeg går ud fra at Information ikke bringer indhold de ikke kan stå inde for?

Brugerbillede for Claus Jensen

Claus Petersen:

Du siger vel ikke, at Helle Thorning overvejer at opgive sin planlagte march for Snowden?

Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Bill Atkins, Steffen Gliese, lars abildgaard, Peter Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ingrid Uma

Thomas Andersen 19. januar, 2015 - 12:48

Nej, Information redigerer ikke telegram fra Ritzau.

Jeg anbefaler at du henvender dig til Ritzau med din kritik vedrørende deres nyhedstelegram, også når du kommenterer telegrammet her i kommentarsporet

Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

@Ingrid

Det afgørende er at Information vælger at bringe indholdet, og dermed lægger navn dertil. Information vælger også at have en åben debat om indholdet - forhåbenligt fordi de mener at alle deres læsere herved kan blive klogere og forhåbenligt få mere nuancerede holdninger (selv om der er mange indlæg som ikke bidrager til dette).

Jeg vil fastholde at jeg synes indholdet er langt under det niveau som jeg fornemmer at Information gerne vil kendes på (og at de derfor ikke burde udsende det). Men jeg indrømer gerne at min kritik både gælder Ritzau (som har skrevet indholdet) og Information (som viderebringer indholdet og derved lægger navn til).

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Thomas andersen.

Hvis ens udgangspunkt er, at man vil betale så lidt som muligt i skat, kan en fiks advokat sagtens flytte formuen til et skattely.

Det hjælper ikke at sætte den danske skat et par procent ned. Det er jo ikke kun Danmark der har folk som ikke vil betale skat. Andre eulande med en lavere skat har samme problem. Juncker fra Luxembourg har kunder fra hele EU. Og Schweiz gemmer penge for skattemyndighederne kloden over.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Kynismen er hrænseløs - bevidstheden om fællessabet afmonteres - konkurrencestaten udkonkurrerer sig selv, og kong midas vil sidde ensom tilbage. Hvor dumt.

Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

@Thomas Andersen: Jeg tror du ikke kan se skoven for bar træer. Du er faret vild i din egen ideologi.

Start med at læse overskriften - den burde sige dig alt. Om disse formuer er bundet eller ikke bundet om de er fremkommet ved svig eller ej er heller ikke væsentligt.

Det væsentlige er, at ganske få mennesker på denne jord snart ejer hele planeten.

Hvis du derefter ønsker at pille i nogle små detaljer, så kan du læse mere på oxfams hjemmeside.

Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

@Marianne

> Hvis ens udgangspunkt er, at man vil betale så lidt som muligt i skat, kan en
> fiks advokat sagtens flytte formuen til et skattely.

Både ja og nej.

Nej - hvis det var så nemt kan det undre at der trods alt betales 20 mia. kr. i årlig firmaskat i Danmark - i øvrigt svarende til ca. 1/3 af det underskud som bare finansloven for 2015 opererer med. Mange danske virksomheder ønsker faktisk også at betale deres skat i Danmark.

Ja - med 28 lande i EU som alle værger sig ved at gøre skatteopgørelse (eller i det mindste blot firmaskatteopgørelse) fælles og med masser af selskaber som opererer i flere lande, så vil der altid være masser af (lovlige om end ofte usympatiske) muligheder for smarte advokater. Heldigvis er der en begyndende tendens i EU (og OECD) til at bygge lovgivningsmæssige værn mod dette, men der er lang vej. Luxembourg sagen har heldigvis bidraget til at sætte dette på EU's dagsorden.

I Danmark er der vist kun et parti som ser ensretning af (firma)skatteregler som den rigtige retning. Der skal nok en del flere Luxembourg sager til før befolkningerne indser nødvendigheden af at multinational skatteopgørelse kræver multinationale skatteregler...

Marianne Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

De rige er så rige at de kan købe hvad som helst og hvem som helst og det gør de.

Det er ikke sket i min levetid at det politiske system har handlet i folkets interesser.

Når korruptionen er så vel organiseret at den ikke er til at få øje på, bør man nok holde øje med en aflægger af den ...nepotismen.

Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

@Henrik

Nej, det væsentlige er om du og jeg (og i særdeleshed de svageste individer i samfundet) får det værre eller bedre ved den igangværende koncentration af rigdom, i forhold til hvis værdierne havde været mere jævnt fordelt.

Jeg får det _værre_ når værdier koncentreres pga. skatteunddragelse/snyd, usympatisk skattetænkning, korruption, magtmisbrug, kriminalitet, unfair konkurrance, monopoldannelse, karteldannelse, rovdrift på begrænsede ressurser, forurening osv. osv. Alt dette skal selvfølgelig modarbejdes med alle midler.

Jeg får det også _værre_ når værdier koncentreres pga. unfair skatteregler - der er stadig mange lande som ikke har en fair fordeling af skattebyrden mellem rig og fattig. Eller mellem arbejdsindkomster og kapitalindkomster.

Men jeg får det _bedre_ når værdier skabes af driftige iværksættere som skaber arbejdspladser, produkter og skattegrundlag - også selvom iværksætteren selv scorer en stor fortjeneste. Jeg får arbejde, jeg får velfærd for skattebetalingen, og jeg kan forbruge de produkter som ellers ikke ville være udviklet.

Jeg går stærkt ind for en ideologi hvor enhver form for usympatisk værdikoncentration elimineres. Så absolut. Men jeg går også stærkt ind for et frit samfund hvor folk tilskyndes til (ved f.eks. at have lov til at score kassen uden straks at blive lagt for had) når de skaber arbejdspladser, skattegrundlag og nye inovatie produkter.

Hverken kapitalisme eller socialisme opfylder min ideologi. Jeg beundrer kapitalismens utrolige evne til at skabe værdier. Og jeg beundrer socialistiske partiers fokus på bæredygtighed, socialt ansvar og beskyttelsen af det udsatte individ (selvom ingen af disse områder reelt har noget med socialisme at gøre!). Jeg er stærk tilhænger af den social liberale ideologi - det bedste fra begge verdner - hvor folk får lov til at skabe store formuer når det _ikke_ sker på bekostning af andre (miljømæssigt, ressurcemæssigt, arbejdstagermæssigt, ...), men hvor der også er stor fokus på bæredygtighed, fairness og socialt ansvar. Jeg er således også stærk tilhænger af et reguleret marked hvor reguleringen skaber fairness, fordeling og bæredygtighed, og hvor markedet skaber rigdom og grundlag for fælles velfærd.

PS. Jeg er også stærk tilhænger af at vi får en mindsteløn i Danmark, helt på linje med Oxfam (jf. artiklen).

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Det er nemlig lige præcis problemets kerne : med ressourcekontrol/penge følger magt. Hvis så bare disse 20% administrerede deres magt med blot et minimum af social ansvarlighed, men de synes totalt blottet for indsigt i, at også de - hvadenten de vil eller ej - er del af en menneskehed, som skal deles om det fælles hjem, denne vidunderlige planet. Som de med deres ryggesløse og komplet uansvarlige adfærd er i fuld gang med at destruere. Hvor ufattelig dumt er det? Systemkritik er en borgerpligt - og vi må jo desværre sande, at det empatiske instinkt generelt set er så ringe udviklet, at det er de, der har skoen på, som kan og må fortælle, hvor den trykker. Av.

Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

@Randi

Der findes mange usympatiske rige mennesker. Og der findes mange usympatiske ikke-rige mennesker. Begge katagorier kan være særdeles farlige (man skal f.eks. ikke være rig for at begå terror).

Jeg vil foreslå dig et besøg på verdens rigeste mands arbejdsplads. Ikke Microsoft. Men Bill And Melinda Gates Foundation. Bill har udtalt at der ikke skal være mange penge tilbage til hans børn. Og han gør en ihærdig indsats for at hjælpe verdens fattige og/eller udsatte. Læs selv mere på nettet (f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Bill_%26_Melinda_Gates_Foundation).

Brugerbillede for Claus Jensen

Thomas Andersen:

Din naivitet er charmerende, men den deles nok ikke af mange her.

Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Thomas Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Thomas - det er ikke velmenende rigmænds lappeløsninger, vi har brug for - de forslår som en skrædder i helvede. Det er en grundlæggende miljø-og socioøkonomisk bæredygtig omstilling, som må beskrives og præsenteres i en transparent og velplanlagt proces, som er nødvendig.Tiden er i høj grad inde til et opgør med hidtidige Wild West konkurrencemodel - en på alle måder og af nævnte årsag : fordi man er god til at samle, er man ikke nødvendigvis god til at sprede - dybt uhensigtsmæssig styreform. Det økologiske aftryk er IKKE op til den enkelte at vurdere, men er uløseligt forbundet til resten af biotopen, til helheden, til planeten. Den bevidsthed er i sin opvågnen. Vi må håbe og bede til, at det ikke er for sent at rette op på de katastrofale dysfunktioner, som den egostyrede, asociale konkurrencestat har afstedkommet.

Stoffer Grønnegaard, Carsten Søndergaard og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

Det jo enkelt nok at gøre op med ... lav en lov der sætter grænse for hvor stor en privat formue der må genereres og desuden sikre at de øvrige frie midler i et firma kommer den befolkning tilgode hvor de er genereret, så der skabes et positivt flow for den frie kapital til gavn for verdens samfund.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Ja, så er det vist slået fast, at det ikke er ejerskabet i sig selv der er uretfærdigt, men hvad der ejes, hvad rigdommen bruges til og hvilke rettigheder der er forbundet med rigdommen.
Det er op til nationerne at regulere dette.

Vi har i Danmark en grundlov, der beskytter den private ejendomsret. Men den siger ikke præcist til hvad. Det burde den.
Det væsentligste objekt for ejerskabet er jorden og resurserne. De burde tilhøre fællesskabet.
Jorden får vi ikke mere af. Den er naturen , som vi alle er afhængig af.
Parcelhuse og fabrikker er menneskeskabte. Dem kan vi bygge flere af. Og fjerne dem, hvis vi har lyst.
Fjerner vi derimod naturen, er fanden løs. Og vi er godt i gang.

Bruges rigdommen til at genere andre, skal ulemperne reguleres. Bruges den til at gavne, skal den accepteres, måske endda belønnes.
Det burde vores alle politikere tænke lidt over. Ikke bare den lille flok, der for længst har indset dette.

Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

@Claus - Det er nok min naivitet der har bragt mig til at deltage i debatten, jeg er vist ikke den eneste :-)

@Jørn - Så den driftige iværksætter skal stoppe med at skabe arbejdspladser, stoppe med at skabe indtjening og stoppe med at skabe skattegrundlag når blot den virksomhed som han/hun har etableret når en vis tilfældig lovbestemt værdi. Iværksætteren skal nok klare sig (i andre lande) :-)

@Randi - Jeg er stor fan af bæredygtighed, økologi og socialt ansvar. Jeg er stor fan af stadig øget regulering som sikrer udfasning af fosilt brændstof, udfasning af ikke-økologisk landbrug, udfasning af alle former for skadelige kemikalier, mere effektiv udnyttelse af ressurser osv. Jeg er stor fan af regulering som sikrer sundt arbejdsmiljø og sunde vilkår du og jeg kan leve under. Jeg er stor fan af regulering som sikrer et sprudlende demokrati med alt hvad dette indebærer. Jeg er OGSÅ stor fan af ubetinget frihed til at leve hvert vores liv som vi ønsker uden unødig indblanding og begrænsning - så længe man ikke skader andre eller omgivelserne skal man have lov til at gøre præcis som man vil, inkl. at skabe virksomheder, arbejdspladser og formuer. Og lige præcis her fejler socialismen fælt i det dets ønske om total kontrol som uværligt vil medføre et regelhelvede. Tag blot EL's tåbelige fingeraftryk på seneste finanslov som eksempel - 250 mio. kroner ekstra til flere pædagoger næste år (markedsført uærligt over for vælgerne som 1 mia. kroner over fire år!!!), men 1/3 kommer til at gå til et revisor- og ansøgningshelvede uden sidestykke og uden at noget barn får gavn deraf!

Sider