Øget grænsekontrol skaber frygt for masseovervågning

Forslag om øget kontrol i lufthavne og grænser bekymrer Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet.
18. januar 2015 kl. 08:05

Hvis det står til regeringen, skal politiet og myndighederne nu have adgang til flyselskabernes passagerlister samt automatisk genkendelse af nummerplade ved de indre grænser.

Forslaget møder dog kritik fra både Dansk Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening, der frygter for borgernes ret til privatliv samt menneskeretslige konsekvenser i et høringssvar, justitsministeriet har fået retur.

- Når snakken falder på terror- eller kriminalitetsbekæmpelse, bliver privatlivets fred altid skubbet til side. Hvis politiet skal øge overvågningen, skal det være på en begrundet mistanke, lyder det fra Christoffer Badse, overvågningschef i Dansk Institut for Menneskerettigheder.

- Det er meget vigtigt ikke bare at overvåge bredt ene og alene, fordi mulighederne og teknologien er til det.

Ellers er der ingen rimelighed i, at den enkelte borger skal udsættes for unødig overvågning, siger han.

- Hvis mistanken er der, er det selvfølgelig fornuftigt at øge overvågningen, men uanset hvad vil man aldrig få en total sikkerhed, vurderer Christoffer Badse til Ritzau.

Han medgiver dog, at det naturligvis er et positivt aspekt af lovforslaget, hvis politiet kan snuppe mere kriminalitet i opløbet med de nye overvågningsmuligheder, men understreger, at overvågning kun skal finde sted, hvis der er grund til mistanke.

Helt konkret ønsker justitsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen, at politiet skal have adgang til flyselskabernes bookingsystemer på flyankomster fra de såkaldte Schengenlande, der omfatter samtlige EU-lande samt Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein.

Samtidig skal politiet og myndighederne få lov til at bruge automatisk genkendelse af nummerplader som nyt værktøj ved de indre grænser.

Datatilsynet skriver i sit høringssvar til lovforslaget, at tilsynet er bekymret for, om de registrerede passagers privatliv vil blive krænket, da proportionaliteten mellem formålet og behandlingen fremstår uklare.

IT-Politisk Forening, der arbejder for at styrke brugernes rettigheder og frihed inden for IT-politik, bifalder heller ikke regeringens forslag.

- Vi er bekymret for, at en generel og bred overvågning og mistillid til folk kan betyde, at borgerne får mindre tillid til politiet, siger Niels Elgaard Larsen, der er formand i foreningen.

Lovforslaget skal førstebehandles fredag 23. januar.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Christensen

Der er vist blot en generel mistanke om at data er viden og viden er magt. Menneskerettighederne er ikke omdrejningspunktet for mere overvågning. Tværtimod.

Og data skal behandles, kvalificeres og konsolideres for at give en anvendelig viden, det kræver indsigt og ressourcer. Og viden skal der handles på, hvis det skal gøre en forskel. Det kræver kompetencer og ressourcer. Som pt næppe er til stede i nævneværdigt omfang, det tager ganske lang tid at oparbejde, hvis overhovedet det kan praktiseres.

Vi har set flere gange, at der var masser af eksisterende viden, men det ikke har forhindret terror.

Undskyldningen lyder, at det kræver 20 mand at overvåge een person i praksis. Hvor mange af samfundets ressourcer skal så bindes for at beskytte os mod hinanden? Hvor mange sætter vi yderligere indgreb i frihed og menneskerettigheder i værk for at holde under kontrol?

2 personer - 40 mand indsat - 4,5 mio mennerskers frihed inddraget, for hvilke 2 personer?
200 personer - 4000 mand indsat - pris omkring 16 milliarder årligt, og en vanvittig prioritering
20.000 personer - det kan vi slet ikke håndtere.

Og selvom det så gøres, er det så tilstrækkeligt til at øge nogen som helst sikkerhed? Ville det have forhindret tragedierne i Paris? Ville selv to betjente posteret ved indgangen have forhindret det, eller blot øget antallet af ofre? Ville 40 mand sat på de to brødre have forhindret det?

Næppe - måske ikke engang have fanget dem hurtigere. De smarteste vil sagtens kunne sløre sig forinden, og fanatikerne er ligeglade med tiden derefter. De to brødre var indenlandske, måtte sælge ud for at skaffe våben - hvorfor tog man ikke fat på det tidspunkt? Det vil øget grænsekontrol og yderligere overvågning ikke ændre på! Det kunne forbyggende indsats, et medmenneskeligt samfund derimod - altså det stik modsatte af mere overvågning.

Alt vi får, hvis der skal være nogen forskel i medfør af mere overvågning, er mere politistat, mængder af forebyggende anholdelser og eskalerede forhørsmetoder (har stadig ikke hørt indsigelser imod den slags fra de politiske ledere).

Og således får vi katalyseret at endnu flere bliver ekstremister - lær dog af historien! De eneste formål mere overvågning understøtter er penge til fabrikanter af udstyr og tilfredstillelse af magtliderlige psykopater, og dertil opskræmmer man så en hel verdensdels befolkning, udover at katalysere flere ekstremister.

Alt imens en anden verdensdels befolkning lades i stikken, bombes og udbyttes.

For hulen da!

Det første spørgsmål ved nummerpladeregistrering burde helt lavpraktisk være, hvordan kontrol gennemføres, og hvilke data man så får. Og det andet spørgsmål er så, om man øger sikkerheden ved at få disse data.

Ved nummerpladeregistrering registrer man ting, ikke personer, nærmere sagt nummerplader, altså tal og bogstaver. Kan de bruges til noget overhovedet? Ja, man har jo registreringsdata, og så ved man, hvem der ejer køretøjet. Men det gælder kun danske biler.

Danmark har ikke adgang til udenlandske registerdata. Og det har Danmark ikke, fordi Danmark har valgt at ikke deltage i Prüm-aftalen om udveksling af køretøjsregisterdata. Derfor vil man ikke engang vide, hvem der ejer et udenlandsk køretøj. Man får så bare "XXX 1234", og det er alt. Måske ejes bilen af en virksomhed, der udlejer biler? Måske af en virksomhed, hvor flere skiftevis bruger bilen? (I øvrigt detager lande som Polen, Tjekkiet, litauen etc. ikke i Prüm-aftalen, så deres
data ville man ikke engang ikke få, hvis Danmark tilsluttede sig Prüm-aftalen.)

Man ved ikke, hvem der ejer bilen. Og man ved heller ikke, hvem der rent faktisk sad i bilen. Man ved ikke engang, hvad det er for en bil! Man får kun en masse tal og bogstaver uden tilknytning til noget som helst.

Javist, hvis man pågriber nogen på fersk gerning, da han er ved at smugle illegale udlændinge ind i landet, kan det være interessant, at den bil, han brugte, er blevet kørt over grænsen flere gange de sidste par måneder. Men man kan ikke bevise, at det var ham, der kørte bilen og selvfølgelig ikke, at bilen også de andre gange er blevet brugt til menneskesmugling.

Øger det så sikkerheden i landet at registrere nummerplader ved grænser? Det er svært at se. I hvert fald findes der ikke en faglig undersøgelse om, at der findes en sammenhæng. Sålænge man ikke har det, er nummerpladeregistrering nok et ret meningsløst ressourceforbrug.