Socialminister trækker lovforslag efter heftig kritik

Kommunerne får ikke mere handlefrihed i behandlingen af udviklingshæmmede. Minister udsætter lovforslag
20. januar 2015 kl. 06:05Opdateret 20. januar 2015 kl. 07:34

Socialminister Manu Sareen (R) trækker stikket på et lovforslag, der skulle have afbureaukratiseret og givet kommunerne større handlefrihed efter servicelovens bestemmelser i hjælpen overfor handicappede.

Det er et ønske fra landets kommuner organiseret i KL, men de må nu vinke farvel til ønsket om mere handlefrihed - i hvert fald for en stund. Årsagen er, at kritikken er haglet ned over lovforslaget i høringsfasen.

- Jeg har valgt at udsætte lovforslaget. Vi har fået høringssvar, hvor de fleste er ret kritiske, særligt dem fra handicaporganisationerne.

- Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over kritikken, fordi nogle af kritikerne selv har været med undervejs, siger Manu Sareen til Ritzau.

Spørgsmål: Kan man ikke tolke det derhen, at det er en minister, der bøjer sig for lobbyister i et valgår?

- Vi lytter altid til høringssvar. Jeg er ikke blind for, at der er lobbyorganisationer. Det, jeg bare kan se, er, at kritikken er hele vejen rundt, også fra folk indenfor faget.

- Det er sådan med socialområdet, at der er et tæt forhold mellem organisationerne og Socialministeriet. Vi vil gerne gøre det bedst muligt for de forskellige socialgrupper, siger Manu Sareen.

Organisationen LEV, der har interesse i at forbedre forholdene for udviklingshæmmede, har kaldt lovforslaget for en "voldsom forringelse af retssikkerheden og svigt af sårbare grupper, et absurd og ensidigt knæfald for KL's krav om større handlefrihed i kommunerne."

Socialministeren vil derfor ikke tvinge noget igennem, når modstanden er så stor.

- Det nytter ikke, at dem, der går med blindestok og dem, der sidder i rullestol, får forværret deres liv med endnu flere bekymringer. Det er uanstændigt at trække det ned over hovedet på de her mennesker, siger Manu Sareen, der ellers har et politisk flertal for lovforslaget.

- Jeg har et flertal, men det er at vise rettidig omhu og lytte til dem, der har rettet en så voldsom kritik. Jeg indkalder nu ordførerne til en drøftelse om det her, meningen var jo ikke at forringe borgernes forhold. Tværtimod, siger Manu Sareen.

Ministeren slår fast, at et ændret lovforslag ikke vil kunne nå at blive fremsat i denne politiske samling.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Øv, den gik ikke hvad Sareen?
Radikales had mod dem der ikke kan selv, eller bare er uheldige, står utilsløret!

Steffen Gliese

Nej, det gør det sådan set ikke, Martin Madsen. Analysen synes at være, at embedsmændene ikke fik ministeren til at gå med på deres bureaukratiske fnidder.
Hvis man følger med i "Javel, hr. Minister", kunne forslaget godt se ud til at være planlagt til at standse afbureaukratiseringen., hvad det forhåbentlig ikke er. Dette forslag lader jo til at være næsten det modsatte af intentionen med den, som er at slippe af med fedtlaget af mellemledere i forvaltningerne (i modsætning til institutionerne), så der kan være ressourcer nok til at lave de egentlige arbejdsopgaver, mens det lader til at gå ud på at give kommunerne carte blanche til at udsætte en sårbar gruppe for forringelser, dekreteret af det selvsamme bureaukratiske lag.
Men det er nu meget afslørende for tidens politiske idioti, at man omtaler patientorganisationerne som lobbygrupper. Lobbygrupper er erhvervsinteresser, ikke folkelige organisationer, der handler på almenhedens vegne. Det er en uskøn sammenblanding af ædle og uædle formål, der sker her. Og selvfølgelig skal man lytte til dem, som man som samfund har påtaget sig at hjælpe, alt andet giver ingen mening.
Hvori består forskellen så mellem lobby- og interesseorganisationer? At de førstnævnte er en del af de magtfulde grupper i samfundet, der har magt at sætte bag krav.

" større handlefrihed efter servicelovens bestemmelser" haha!
Kommunerne HAR allerede handlefrihed, dvs. det er helt op til kommunen om man overhovedet vil overholde serviceloven i en konkret sag eller ej. Det er bare noget offentligheden ikke er meget bevidst om.

Serviceloven er i forvejen kun vejledende, dvs. kommunerne ER IKKE forpligtet at overholde den, og det eneste sted hvor man, under gældende forhold, kan klage når en afdeling i kommunen ikke overholder serviceloven er - kommunens øverste chef - borgmester.

Interessant nok er det ikke ret mange der faktisk er bevidst om servicelovens vejledende karakter, selv aktører meget tæt på serviceloven er ikke altid klar over det, og den offentlige opinion er totalt afsporet når det kommer til emnet. Langt de fleste Danskere tror nemlig at serviceloven er en rigtig lov og at der derved medfølger en vis retssikkerhed for borgeren.
Det er del af det store danske selvbedrag, hvor man har en opfattelse af hvad der er "typisk dansk", à la "i Danmark hjælper vi de svage og syge" og endvidere den overbevisning at "det er stadfæstet ved serviceloven" dvs. de fleste tror at man har et retskrav på at bliver hjulpet, fordi vi har noget der kaldes for "serviceloven". Det er en af hjørnestenene i Danskernes selvopfattelse. Desværre har denne hjørnesten intet fundament.
Men det taler man ikke højt om.

I den virkelige verden er det først når man selv eller ens nærmeste får brug for hjælp, at man finder ud af at man slet ikke har ret til at kræve noget som helst af kommunen jf. serviceloven, men at man er 100% afhængig af kommunens skøn og velvilje.

Det er vel her hvor ministerens bekymring bliver relevant. En "reform" af kommunernes forpligtelser i forhold til serviceloven vil først og fremmest sætte fokus på servicelovens vejledende karakter og medfører en risiko for offentlig debat om emnet.
Denne debat kunne meget vel ende med at ryste Danskernes selvopfattelse, og det kan vel ingen minister have en interesse i - i et år hvor man balancerer på et knivsæg, under valgkampens Damoklessværd.

Det er ikke helt korrekt når jeg skriver at man kun kan klage hos borgmester når man mener at kommunen ikke overholder serviceloven. Man kan naturligvis også klage til diverse ankenævne, men ingen af disse har magtkompetencer. Deres afgørelser er igen - kun vejledende.

Steffen Gliese

Hvis man vil læse den fejlopfattelse, som styrer vores offentlige sektor i dag, skal man læse Ove Kaj Pedersens subjektive beskrivelse af velfærdsstatens udvikling.
Og når I har læst den, kan I så fortælle mig, om og hvornår I mener, at opbakningen til velfærdsstaten forsvandt og behovet for konkurrencestaten opstod i stedet. For jeg synes ærlig talt, at det forhold sig modsat: at opgøret med velfærdsstaten, der længe blev "solgt" som justeringer, er det, der har undergravet befolkningens tillid til politikere og embedsmænd.

Lise Lotte Rahbek

Det ser ikke godt ud,
at befolkningens tiltro til kommunale 'skøn'
er så langt i bund.

men.. sådan er det jo.

Marie Louise Jagd Hoff

Jeg får også en dårlig smag i munden, når min første tanke er: ville Sareen have handlet lige så ansvarligt over for samfundets udsatte, hvis vi ikke var tæt på (i) valgkamp????