Elbæks Alternativet mangler kun officiel godkendelse

Den tidligere radikale politiker Uffe Elbæk er tæt på at være klar til valget med sit nye politiske parti.
23. februar 2015 kl. 18:30Opdateret 23. februar 2015 kl. 20:15

Det nye politiske parti Alternativet er nu formentlig opstillingsberettiget til Folketinget. Det oplyser partileder Uffe Elbæk.

Partiet har talt underskrifter fra de såkaldte stillere, og har fået 488 flere stillere end de 20.260, der skal til.

Tilbage står nu, at Indenrigsministeriet skal godkende partiets opstilling til det kommende folketingsvalg.

Når ministeriet får underskrifterne og laver en stikprøvekontrol, udregner man en ugyldighedsprocent og ganger op med alle stemmer.

Derfor går partiet efter at få flere end de 20.260 underskrifter, der skal til, og det fortsætter med at samle underskrifter.

- Vi vil gerne have en buffer på 1000. Men jeg regner med, at vi går over i Indenrigsministeriet med alle vælgererklæringer i næste uge, siger Uffe Elbæk til Ritzau.

Selvom det nye politiske parti nu - efter godkendelse af Indenrigsministeriet - er opstillingsberettiget til Folketinget, er man endnu ikke klar til at gå til valg, siger partileder Uffe Elbæk.

- Vi har sat en deadline for os selv, der hedder 14. april. Der tror vi, der er en seriøs chance for, at hun (Helle Thorning-Schmidt, red.) trykker på knappen. Det når vi, siger han til TV2 News.

Han opsummerer nogle af de ting, partiet ønsker at kæmpe for:

- Vi er et parti, der fokuserer på bæredygtig omstilling. Vi er et parti, der tror på behovet for en enorm styrkelse af iværksættermiljøet, siger han.

Uffe Elbæk oplyser, at der foreligger et partiprogram, men det det løbende skal udbygges. Men det ligger fast, Alternativet foretrækker en rød regering.

- Vi peger på Helle Thorning-Schmidt (S). Det gør vi ud fra en vurdering af, hvilken blok der har den mest ambitiøse miljøpolitik. Det har den nuværende regering i den grad, siger Uffe Elbæk.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stort tillykke til Uffe Elbæk og Co med Danmarks nye fremtids parti Alternativet.

Steffen Gliese, Philip B. Johnsen, Sabine Behrmann, Morten Pedersen, Jens Jørn Pedersen, Leo Nygaard, Michael Kongstad Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Godt så.
Det kan dårligt blive værre med et parti ekstra,
nu vælgerne ellers kan stemme på mere af det samme eller mere af det samme med en en sjov næse.

Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen, Rune Lund, lars abildgaard, Martin Skriver, Rasmus Kongshøj, Claus Nielsen, Rasmus Knus, Tue Romanow og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Hvordan har varmluftsskipperen par excellence tænkt sig at omsætte flosklerne til handling og undgå at blive en del af Christiansborgsumpen?

Anne Eriksen, Jannik Sørensen, Rune Petersen, lars abildgaard, Martin Skriver, Bo Carlsen, Rasmus Kongshøj og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jamen Uffemanden er da allerede en del af Christiansborgsumpen!
Og meningen med det hele er jo netop, at Uffemanden skal sumpe videre.

"Hvordan har varmluftsskipperen par excellence tænkt sig at omsætte flosklerne til handling ..."

Hans opgave er vel blot at tage stemmer fra venstrefløjen? Alternativ
alliance snupper vel stemmer til to-tre mandater og klarer ikke spærregrænsen.

Mikkel Nielsen

så længe vi har en spærregrænse på 2% (tillægsmandater) er der ingen fare for de etablerede pamper partier.

Et kredsmandat, vil også være pænt urealistisk, det kræver 10-20.000 stemmer, og der er jo ingen i det parti der høster den slags

Hvorfor ikke bare være positiv
Det er sagt, at det er sværere at få et nyt parti opstillet end at få fire mandater.
Og der kan jo være endnu større overraskelser på vej.
Partiet forsøger at forene om det væsentlige i stedet for at skændes om det uvæsentlige.

Tor Brandt, Thorbjørn Thiesen, Steffen Gliese, Rune Lund, Sabine Behrmann, Morten Pedersen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Endelig sker der noget positivt i dansk politik.

Tor Brandt, Thorbjørn Thiesen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Sabine Behrmann og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Glenn Lynge Andersen

Rettelse:
Danmarks svar på Ralph Nader (Nader sikrede George W. Bush sejren ved præsidentvalget i 2000) er på vej.
Bilagssmølfen glæder sig allerede til der bliver rigtigt "bal i den borgerlige".

Tillykke Danmark.

Michael Kongstad Nielsen

Der er måde med begejstringen her i kommentarfeltet.
Tja, hvad skal vi med sådan et nyt parti, der skaber uro i vores vante forestillingsverden?
Sådan tænkte mange også om græske Syriza for et par år siden.
Og om spanske Podemos for et år siden.
Forandring er svær.

Tor Brandt, Thorbjørn Thiesen, Sabine Behrmann, Morten Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

MKN
Tjah.. jeg vil nok kalde stemningen afventende.
Ikke skeptisk, ikke jublende, ikke ligeglad.
Afventende.

Jeg har set masser af champagnepartier bruse op for en kort bimmelim,
men hurtigt miste boblerne, livligheden og charmen

Lad os nu se.

Rune Petersen, Anne Eriksen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Jørgensen

Uffe Elbæk måtte gå af som kulturminister. Af nogenlunde samme årsager som dem, der førte til Arne Melchiors afgang som trafikminister. Der blev spist og drukket lidt for meget de forkerte steder.

Søren Sørensen

Der er måde med begejstringen her i kommentarfeltet.
Tja, hvad skal vi med sådan et nyt parti, der skaber uro i vores vante forestillingsverden?
Sådan tænkte mange også om græske Syriza for et par år siden.
Og om spanske Podemos for et år siden.
Forandring er svær.

Forandring? Hvor?

Sabine Behrmann

Se på kalenderen, Torben Nielsen. Hvis FT-valget skal ligge før sommerferien, starter det sidste vindue uden masser af helligdage netop der.

Jeg valgte at læse de 54 siders partiprogram igennem i går aftes. Hold nu k*** en gang øregas...
Der kan ikke herske nogen tvivl om hvem der ville stemme på Alternativet, og det vil betyde at EL og SF - vil miste stemmer.
100 % omlægning til økologisk landbrug, mindre landbrug med flere ansatte. Mindre volumen og højere kvalitet af landbruges output.
Det skal han nok få stemmer på fra den yderste venstrefløj, men ellers ikke.

Peter Hansen:Stort tillykke, men efter Underholdningsorkestret kan jeg ikke stemme på jer alligevel.

Ingen musik, ingen stemmespil(d).

”Det er okay at nogen synes det er luftige floskler”
Den oplevelse tror jeg mange har og selv mangler jeg at der bliver sat flere ord på bla. iværksætterriet.

Tænk. For få måneder siden, var avisernes tråde ved at svømme over af positive tilkendegivelser. Det var måske så bare partiet selv, der brugte tid ved tasterne, hvem ved. I hvert tilfælde kan begejstringen i dag ligge et meget lille/respektfuldt sted.
Faktisk havde jeg forventet et nyt højrefløjsparti også, der kom da temmelig mange meldinger om det på et tidspunkt.
At Elbæk er idealist betyder vel ikke, at han er en dårlig politiker. Prøv at tænke over, hvor langt vi var nået med vedvarende energi, hvis ikke Auken stædigt havde basket med vindmøllearmene ved hver given lejlighed.
Jeg er uenig i, at hans stemmer kun kommer fra rød side. De mange S-vælgere der er gået til DF, vil muligvis have fået en grund til at stemme rødt igen. dels deler mange ikke den grove retorik om flygtninge, og dels har DF efterhånden slået fast, at deres socialpolitik er basseret på blå grundholdninger.
Jeg kan også forestille mig at V mister nogle af landbostemmerne, så spændende bliver det. CD kom flot ind i sin tid, og DF har været 20 år om at finde deres plads, så Uffe skal nok også lære det.
Jeg tror heller ikke, man skal undervurdere et grønt parti, han har store virksomheder med sig, senest Appels kommende projekt i Jylland og Novo, der udbygger hele tiden, med bæredygtighed som grundstenen.

Jeg har bl.a bemærket to emner fra partiprogrammet :
Basisindkomst - og mindre skat på arbejde, mere skat på finanser og ejendom.
Sidst nævnte er meget kort beskrevet.

Det er en fejl, at indplacere partiet i det rigide blå/røde skema.
Det kunne være fristende for kommentatorer at beskrive delemnerne, som værende blå eller røde - og derefter tælle op, hvor der var flest. Nytteløs analyse.

Søren Sørensen

"og dels har DF efterhånden slået fast, at deres socialpolitik er basseret på blå grundholdninger"

Øh, nu har samtlige folketingets partier (undtaget EL) altså vist at deres "socialpolitik" er baseret på blå værdier.
Jeg tvivler på det ændrer sig med en eks-radikal i spidsen.

Og hvad det grønne angår, så kan han jo slås om de grønne stemmer (der er ligeglade med socialpolitik, bare deres mad er mere økologisk) med resterne af SF.

Der kommer intet nyt til, andet end at mængderne af absurde valgløfter har vokset sig endnu større end den har været de foregående folketingsvalg.

...

Skal der komme "noget nyt" til, så skal det ikke komme fra folk der har været i politik før.
Og der skal ske en fundamental omstrukturering af demokratiet.

Skuffelser er forprogrammerede

Den kære Uffe Elbæk mangler bare at definere det helt konkrete indhold i sine dynamiske varmluftsballoner under stadig udbygning kaldt - Bæredygtig omstilling – og hvordan, men især med hvem, han vil realisere alle luftkastellerne i en privatkapitalistisk markedsøkonomi som den nuværende støttet af utallige stærke interesseorganisationer med tilhørende lobbyister og alle de neoliberale politikere herhjemme og i EU – den lille mand med alt for mange modstandere og egentlige fjender …

En masse vælgere styrer mod en af deres livs største politiske skuffelser og politikerleden vil finde yderligere ofre …

Mikkel Nielsen

Søren Sørensen

valgløfter har et formål, at få de ikke reflekterende masser til at afgive en stemme til (indsæt ligegyldigt, overflødigt, bureaukratisk, pamper parti). Det er så at sige ofte ikke andet end varm luft de lukker ud, og gerne akkompagneret med floskler og gerne klinisk rengjort for alt der kunne minde bare en smule om reelt indhold.

så hvorfor reagere på endnu en omgang varm luft, hvis det usandsynlige scenario af en optagelse i pamper klubben skulle ske, bliver de jo blot en del af problemet. Det er grænsendede til det naive hvis man tror man i det herskende psydo demokratisk flertals diktatur kan ændre noget der kommer flertallet til gode og ikke den 1%

Det er nu lidt underligt at kalde et parti for "Alternativet".
For hvad ville der nu ske, hvis partiet fik flertal og regerede så længe, at folk blev trætte af det? Så ville man måske se sig om efter et alternativ, som så af gode grunde ikke kan hedde "Alternativet", men måske snarere "Alternativet til alternativet". Og sådan kan man jo blive ved.......... ;-)

Søren Sørensen

Mikkel Nielsen
Øh, det er da også hvad jeg mener?
Det skulle da i hvert fald gerne være fremgået mellem linjerne at jeg ikke har tillid til nogle af de mennesker der får deres udkomme ved at have formået at blive valgt ind i folketinget?

...måske undtaget EL, men så længe de ikke får muget ud i flokken af udemokratiske levebrødskommunister kan jeg heller ikke stemme på dem - godt nok har jeg socialistiske holdninger, men det kan også blive for meget af det gode, og jeg stemmer altså ikke på folk der syntes at DDR og lignende stater var en god ide...

F##k, hvor vi mangler et reelt (blødt) socialistisk alternativ til de eksisterende partier.
Nogle der gider beskæftige sig med reelle problemer (lavtlønsområdet, vikararbejdets udbredelse) og ikke bare ser manglende økologisk frugt i børnehaverne som værende samfundets største problem...

...og en mand der tror at han kan få sine liberale iværksættere til at gide betale skatter til de der er på borgerløn er altså ikke et alternativ, selv om han kalder sig for det...

Sider