Nabolande frygter dansk skrotningsplan for atomaffald

Danmarks plan om at grave atomaffald ned på eksempelvis Lolland eller Bornholm får naboer til at reagere.
3. februar 2015 kl. 01:40

De danske planer om at grave atomaffald fra Forsøgsstation Risø ned i et slutdepot et sted i Danmark fører nu til kritik fra flere af vores nabolande.

Det skriver fagbladet Ingeniøren, der har læst de høringssvar, som blandt andet Polen, Tyskland og Sverige har skrevet.

De tyske og polske myndigheder er så forbeholdne over for de danske planer, at de nærmest direkte frabeder sig, at affaldet placeres på Lolland eller Bornholm - tæt på de to landes respektive grænser.

Derudover opfordrer de svenske myndigheder det danske sundhedsministerium til at være langt mere grundig i vurderingen af affaldet i forhold til sikkerhed, klassificering af radioaktivitet og miljøpåvirkning.

Det er langt fra første gang, at de danske planer for et slutdepot for de 5-10.000 kubikmeter dansk atomaffald møder kritik.

Tidligere har både tyske og svenske eksperter stemplet de geologiske undersøgelser som sikkerhedsmæssigt uacceptable og underkendt hele processen om etablering af et dansk slutdepot.

Det polske miljøministerium skriver i et høringssvar, som omhandler et eventuelt slutdepot på Bornholm, at man er særligt bekymret for de 233 kilo såkaldt særlige affald, som Danmark ligger inde med.

De 233 kilo består primært af brugte brændselsstave fra Risøs DR3-reaktor og skal efter planen deponeres med det øvrige danske affald.

Men det må Danmark ikke ifølge retningslinjerne fra Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, mener det polske miljøministerium.

Det danske koncept for et slutdepot er for overfladenært. Derfor må de brugte brændselsstave ikke placeres i depotet, mener de polske myndigheder.

De kræver derfor en afklaring af, hvad Danmark vil gøre, hvis ikke de 233 kilo særligt affald kan eksporteres til udlandet, som den danske regering flere gange tidligere har forsøgt over de seneste 10-15 år.

Efter planen skulle Folketinget i 2015 beslutte, hvad der skal ske med det danske atomaffald, men ifølge Ingeniørens kilder bliver beslutningen udskudt til i hvert fald efter folketingsvalget.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er faktisk et stort problem, når man tænker på, at dette affald skal deponeres sikkert og under konstant kontrol i foreløbig 100.000 år. Og problemet er i øvrigt er blevet langt større gennem de sidste 15 år, hvor man har fået ny viden.

Overalt har man været nødsaget til at tage sine deponier op til kritisk vurdering.

I Tyskland har man et meget stort deponi i salthorste i Wendland, hvor affaldet deponeres indstøbt i glas dybt under jordoverfladen. Dette, der har været anset som 100% sikkert, skal nu op igen, og placeres på et nyt og mere sikkert sted. Man har blot ikke fundet stedet endnu.

I Sverige, hvor man indstøber i 100% rent kobber, har a-kraftværkerne arbejdet gennem en del år på et underjordisk deponi. Og det er ikke Sveriges første deponi. Men også her er både deponi og materialet til indstøbning blevet underkendt.

Disse deponier har kostet så enorme summer, at a-branchen slet ikke er i stand til at betale, og det fortsætter med at koste mange penge i mere end 100.000 år. Og netop dette er Danmarks problem, så man gør nok klogt i at forsøge en aftale med et naboland, og så betale sig fra ansvaret.