- Det er uforklarligt.
Det siger Lufthansas topchef, Carsten Spohr, om den Airbus A320 med 150 personer om bord, der tirsdag blev knust på en bjergside i de franske alper.
Flyet tilhørte Germanwings, der er Lufthansas lavprisselskab. Flyet var på vej fra Barcelona til den tyske by Düsseldorf, da det blev knust.
- Det er uforklarligt, siger han på spørgsmålet, om han har yderligere oplysninger om årsagerne til styrtet.
- Dette fly var i en perfekt tilstand, og de to piloter var erfarne, lyder det fra topchefen, som regner med at kunne komme med yderligere oplysninger i løbet af onsdag eftermiddag.
Den sorte boks, der har opfanget kommunikationen i cockpittet, inden flyet knustes, blev fundet tirsdag i beskadiget tilstand. Den er blevet fløjet til havarikommissionen i Paris, og det vil formentlig stadig være muligt at genskabe indholdet på den såkaldte CVR, forlyder det.
Indenrigsminister Bernard Cazeneuve siger, at afspilningen af indholdet vil begynde "i de nærmeste timer".
Det, som forundrer myndighederne, er, at piloterne ikke udsendte nogen form for alarm, mens flyet styrede direkte mod bjergmassivet.
Ifølge den seneste opgørelse er mindst 72 tyskere omkommet, mens mindst 49 spaniere har mistet livet. Den britiske regering bekræfter, at tre briter er døde, og Udenrigsministeriet meddeler, at en dansker er blandt de omkomne.
/ritzau/AFP
Opdateret 25. marts 2015 kl. 14:45
Der tales om et akut trykfald i kabinen, som gør alle mennesker ombord bevistløse på kort tid grundet iltmangel. Det underbygges af beretninger om total tavshed om bord på flyet de sidste minutter. Nu har jeg ikke særlig meget forstand på flykonstruktioner, men jeg kan godt forestille mig, at selv et lille hul kan udløse en katastrofe grundet trykforskel og høj hastighed - Prøv at sikke hånden ud af vinduet ved 900 km/t. Så har du vist en arm mindre at tænke på.
Et hul kan opstå på flere måder. Træthed på konstruktion, en galning som vil have frisk luft og forsøger at åbne en dør til det fri (det har der utroligt nok været flere eksempler på), eller en ondsindet person som prikker hul på skroget. Et skrog, som yderst består af under en mm aluminium. Nærmest som en sodavands aluminiums dåse. Og så noget inderbeklædning og lidt isoleringsmateriale. Men langt fra en uoverkommelig opgave, hvis man virkelig vil.
Og det efterlader ingen spor... Meget tyder på menesker om bord mistede bevistheden idet flyet begyndte, at miste højde ca. 8 minutter før det styrtede ned i et lavt bjergområde. Da flyet begyndte, at miste højde befandt det sig over middelhavet. Ingen vågen pilot med 10 års erfaring vil frivilligt flyve ind i et bjergområde - Så skal han/hun da være helt fra snøvsen.
Jamen, så er den sag jo opklaret ...
Yes.
HAL 9000 syndromet
Airbus A320 familien er efter sigende en af de mest computeriserede flytyper – dvs. den såkaldte MMI – Man-Machine-Interface - er designet i maskinens favør, da flere og flere af flyets kontrolmekanismer er lagt ind i flyets computer som software, ud over de rent obligatoriske og sikkerhedsmæssige ’fail-safe’ kredsløb, som altid ligger sikrest i en computer …
Nogle af piloterne har da også nævnt, i forbindelse med de efterhånden mange tilfælde af forulykkede fly af denne type – dog ikke mange i forhold til antallet at flyvetimer – at de netop har haft svært ved at få omstillet automatikken til manuel styring grundet manglende erfaring med flyvning uden autopiloten koblet til og manglende oplæring i, hvordan man ’trækker stikket’ til den potentielle ’morder’ om bord …
Dette fatale syndrom kan muligvis have beskæftiget piloterne febrilsk i de seneste henved otte minutter af deres levetid, hvor computeren automatisk styrede flyet direkte ind i Alperne …
Ud over de altid nævnte menneskelige og/eller tekniske fejl glemmer man at pege på muligheden – software designfejl – men de tyske medier er inde på denne mulighed, uden at kunne melde klart ud – det er jo også ’big-business’ for den største europæiske flyproducent og politikeres troværdighed omkring kravene til flysikkerhed - derfor havde 'bosserne' sikkert så travlt med at vise sig i Sydfrakrig i dag …
http://en.wikipedia.org/wiki/Accidents_and_incidents_involving_the_Airbu...
Netop Man-Machine-Interface som Weis nævner har været en udfordring for Airbus A320 flyene. Tysk tagesschau havde et interessant interview med fly eksperten Tim van Beveren i går om dette: http://www.tagesschau.de/multimedia/video/video-71899.html
(ca. 3 min. inde i interviewet nævner han MMI problemerne). Tim van Beveren har også lavet dokumentaren her: https://www.youtube.com/watch?v=FZ5Ht_mhdrI
Carsten Spohr, flystyrtet er tragisk og forfærdeligt, men forhåbentlig ikke uforklarligt.