Ældgamle aviser får et nyt liv på nettet

Nu åbnes porten til en million digitaliserede avissider fra fortiden. De ældste aviser kan læses hjemmefra
9. april 2015 kl. 06:35Opdateret 9. april 2015 kl. 07:33

Alle med interesse i Danmarks fortid får torsdag en gave.

Det sker, når Statsbiblioteket i Aarhus kl. 17.00 gør den første million digitaliserede gamle avissider tilgængelige på internettet.

Projektet hedder Mediestream og vil frem til og med næste år digitalisere i alt 32 millioner historiske avissider, så det bliver muligt at søge elektronisk i dem.

Kulturminister Marianne Jelved (R) er begejstret for projektet.

- Vi har længe haft mulighed for at søge på mikrofilm, når vi ville finde frem til historiske begivenheder, debatter og andet. Det bliver uendeligt meget lettere, når vi fremover kan søge på tværs af aviserne, siger hun.

- Det giver helt nye muligheder for forskning og almen opdagelseslyst, siger ministeren.

En af dem, der glæder sig til at gå på opdagelse i de digitaliserede aviser fra fortiden, er forfatter, historiker og journalist Tom Buk-Swienty, der blandt andet har skrevet de historiske bøger bag TV-serien "1864".

- Det bliver et fantastisk redskab. Det svarer til at gå fra en oksekærre på en bumlet grusvej til at have fået en Porche på en autobahn, siger han.

- Det er lidt som at få en del af sin hukommelse tilbage. Det er jo ikke alt, der er bevaret i arkiver og med det her ekstremt effektive redskab vil der dukke nogle personer op, som har været glemt i historien.

- Hvad er det første du selv skal søge efter?

- Jeg er på sporet af Karen Blixens halvsøster, som hidtil har været ukendt. Og der er et par personer, der spiller en rolle i den sag, som jeg skal ud og søge på, siger Buk-Swienty.

Når det digitale avisarkiv bliver tilgængeligt, vil det være muligt at surfe rundt i de ældste aviser direkte hjemme fra sofaen.

Aviser der er yngre end 100 år skal man imidlertid på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut for at kunne søge i.

Det skyldes, at medierne har ophavsret til disse artikler, der derfor ikke kan gøres direkte tilgængelige på nettet.

De mange avissider kan findes på mediestream.dk

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har fulgt processen siden de begyndte, og jeg er positivt overrasket over resultatet indtil videre. Rigtig godt interface, ingen hastigheds/server problemer, og fuld service inklusive download af pdf udgaver af de enkelte aviser i tilfælde af at man skal bruge dem offline.

Ordgenkendelsen ved enkeltordssøgning lader stadig noget tilbage at ønske, men jeg ved af erfaring med arbejde vedrørende digitalisering at ordgenkendelse af frakturskrift er ret så problematisk, og det kræver en længere proces at få det anvendte ordgenkendelsesprogram til at lære fiduserne (da de som regel som udgangspunkt er konfigureret til genkendelse af antikva).

Overordnet set er det topkarakter. Og nu kan vi så kun vente på at de enkelte avistitler bliver digitaliseret og lagt op, selv om der allerede er en guldgrube af informationer tilgængelige i de allerede digitaliserede aviser (her tænker jeg mest på Berlingske Tidende helt tilbage fra 1749 samt Adresseavisen, som også eksisterede i halvandet hundrede år).

Søren S. Andersen

Det er fuldstændigt åndsvagt, at man skal være tilknyttet en uddannelsesinstitution for at kunne logge ind. Jeg går udfra, at arbejdet med digitaliseringen er sket for skatteydernes penge, hvorfor skal man så som skatteyder være uden rettigheder. Det tjener ikke noget som helt fornuftigt formål at begrænse befolkningens adgang til de digitaliserede medier. Der er tale om en ren og skær ondskabsfuldhed.

Søren S. Andersen:

De har fejlet lidt i deres information vedrørende dette. Du skal ikke være tilknyttet en uddannelsinstitution for at logge ind. Du behøver ikke engang at logge ind, du kan søge og læse de gamle aviser helt uden at have en konto.

Det du ikke kan uden at være logget ind fra en uddannelsesinstitution, eller at møde op på biblioteket, er at se aviser af nyere dato, efter 1915, pga opretshavsloven. Men det er altså ikke Statsbibliotekets skyld, de følger blot lovgivningen og rettighederne ejes altså af andre der skal give tilladelse for at de må deles digitalt.