Borgmester opgiver omstridt dobbeltsproget byskilt

Natten til søndag er et omtalt dobbeltsproget byskilt blevet fjernet i Haderslev af en ukendt gerningsmand.
26. april 2015 kl. 11:05Opdateret 26. april 2015 kl. 12:00

Det meget omtalte og omdiskuterede dobbeltsprogede byskilt i Haderslev er natten til søndag blevet fjernet, skriver TV Syd. Og skiltet, hvor bynavnet både er angivet som Haderslev og Hadersleben, bliver ikke sat op igen, skriver DR Syd.

Det siger Haderslevs borgmester H.P. Geil (V).

- Det gør det ikke. For så bliver det bare den nye begivenhed at få det fjernet. Så går der sport i at få det fjernet, siger han til DR Syd.

Borgmesteren siger til DR Syd, at han er ærgerlig over, at det er blevet fjernet, men han synes, at det var som forventet.

- Jeg synes da, at det er ærgerligt, men det er måske ikke så overraskende igen. For det er Danmarks mest omtalte skilt, siger H.P. Geil til DR Syd.

Skiltet nåede at stå i fred i næsten to uger. Men søndag morgen kunne TV Syd berette, at byskiltet var revet op og smidt over en mur ind til en have.

Det var Haderslevs borgmester, der tog sagen i egen hånd og fik opstillet skiltet ved byens sydlige indkørsel fra motorvejen. Haderslev blev dermed den første by i grænselandet med et byskilt, som på to sprog viser byens navn.

I Sønderjylland er det i flere måneder blevet diskuteret, hvorvidt byskilte på dansk og tysk skulle indføres nord for den dansk-tyske grænse.

Emnet blev bragt på banen, efter at det tyske mindretal i landsdelen ytrede ønske om, at der opstilles tosprogede skilte i de fire sønderjyske købstæder Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder.

Hinrich Jürgensen, der er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, der er det tyske mindretals paraplyorganisation, ærgrer sig over, at byskiltet nu bliver droppet.

- Det er trist, at vi ikke er nået længere i 2015 - 60 år efter København-Bonn-erklæringerne. Byskilte på både dansk og tysk har stor symbolværdi for os som anerkendelse af ligeværdige kulturer i grænselandet, siger Hinrich Jürgensen til TV Syd.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bodil Waldstrøm

Sørgeligt, men desværre ikke overraskende. Dansk snæversyn har vind i sejlene ...

Anne Eriksen, Peter Hansen, erik mørk thomsen og Slettet Bruger anbefalede denne kommentar

Tja, Danmark besejredejo Tyskland i anden verdenskrig! De kan bare vove på!

Og så glemmer man behændigt århundredes fælles historie.

Tyskerne kan dog godt selv, hvad der ses f.eks. på Flensborg byskilt som er på tysk og dansk.

jens peter hansen

Før 1864 var der byskilte på tysk i København. Skulle vi ikke også have dem op igen ? Oder ??? og selvfølgelig skal Skelbækken , da hedde Scheidebeck og Skærbæk, Scherrebeck og Sønderjylland, Nordschleswig etc.
Ligesom tyskerne kalder, Bratislava, Pressburg og Liege for Lüttich så må vi i gang med at ophæve snæversynet ved Königsau.

Hvor barneligt! Både at der skal opsættes et tysk skilt og engang til at det bliver saboteret. Så ved man da hvor man har hinanden...

Michael Kongstad Nielsen

Ja, væk med de tyske skilte. Det er dog ikke så slemt som under den "Köllerske periode" i slutningen af 1800-tallet, hvor fx hjulmand H. J. Jefsen i Gesing fik sin ladeport og andre steder på gården malet over med sort, hvor der var rødt sammen med hvidt, fordi det røde og hvide kunne virke nationalt ophidsende. Det var en "statsfarlig" ladeport. Hjulmandens klage over overgrebet blev afvist af den tyske Overforvaltningsret den 18. maj 1902.

Hele debatten med krav om at få skilte op på tysk i Sønderjylland, har haft noget hysterisk over sig, og derfor er det måske ikke så mærkeligt at det har fremprovokeret en modreaktion. Det er ærgerligt, fordi det giver indtryk af en modvilje mod Tyskland og tyskerne, som man ellers næppe ville have kunnet konstateret, uafhængigt af den ophedede skiltedebat.

Måske har det medvirket til modviljen, at begrundelsen med at man jo skilter på dansk syd for grænsen, hviler på et ret tyndt grundlag. I debatten er det blevet fremstillet som om, at det er helt almindeligt forekommende med dansksprogede byskilte syd for grænsen. Jeg har ikke det fulde overblik over omfanget af antallet af sådanne skilte, men jeg har på fornemmelsen at de er meget sjældne. Hver gang det bliver fremført, at man skilter på dansk syd for grænsen, illustrerer man det mærkeligt nok altid udelukkende med det samme ene skilt ved Flensborg. Findes der overhovedet ret mange andre eksempler? Er der skilte på dansk, når man kører ind i byer som Husum eller Slesvig? Byer der ligger lige så tæt på grænsen som Haderslev. Og er det rimeligt at fremstille danskerne som bagstræberiske, fordi et enkelt skilt ved Flensborg ikke giver anledning til at indføre det som almindelig praksis, med tyske skilte over hele Sønderjylland?

Det er mærkeligt, at dette rent symbolske krav om tyske skilte betyder så meget for varetagelsen af det tyske mindretals forhold. Ikke mindst fordi det virker overdrevet, på baggrund af henvisningen til blot ét enkelt eksempel på et dansk skilt syd for grænsen!

I andre dele af Tyskland er der skilte på sorbisk, polsk og tysk; også på tysk, fransk og alsisch findes der skilte. (gæt selv hvor). Og på Facebook kan man se en lang række skilte fra Nordtyskland, hvor der skiltes på både dansk og tysk - og muligvis frisisk.

Vibeke Rasmussen

Nu er det selvfølgelig helt op til sønderjyderne selv at afgøre, hvad der skal stå på skiltene, men hvorfor egentlig ikke frem for den nu afviste tyske udgave af bynavnene i stedet tilføje den sønderjyske, meget charmerende – omend ikke altid umiddelbart forståelige :) – udtale af stednavne: Affenrå, Tynne … Lidt i stil med hvad der omtales her fra en beretning om 'Verdensmesterskabet i Synnejysk':

"Skilte markerer, hvilke kommuner deltagerne er bosiddende i. De er skrevet på en særlig version af den sønderjyske dialekt ’alsisk’, som stammer fra øen Als. Skilte med bynavnene »Gentåfde«, »Kjøffenhavn« og »Tynne« illustrerer, at folk er kommet fra hele landet for at være med. Kvinden, der holder skiltet for Gentofte, kommer selv fra Stevning, hun kigger lidt mistroisk op på skiltet og konstaterer, at deltageren fra denne kommune må være en sønderjysk fraflytter. »Essen ka’ de da æt snak’ synnejysk,« konstaterer hun." '-)

@ Karsten Aaen
Det kunne være interessant med en henvisning til denne Facebook-side, eller andre steder. Når jeg googler emnet på tysk (ortstafel/ortsschild) har jeg ikke fundet andre eksempler på byskilte på dansk i Tyskland, end Flensborg.

Michael Kongstad Nielsen

Det første link virker ikke hos mig, Vibeke.
Det bedste jeg kan komme i tanke om med vejskilte i flere udgaver, er de græske, for der anerkender man, at alle (udlændinge) ikke kan det græske alfabet, hvorfor navnene er gentaget på det latinske.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, nu går den igennem. Det sidste SQ står vel for "plads"?
Ps. har russerne, og hvad med kinesere og japanere, ikke samme problem?

Da jeg i 1970'erne boede i Aachen, der ligger så tæt på Belgien og Holland, at landegrænserne næsten ligger inden for bygrænserne, tog min mand og jeg ofte på lange bilture i nabolandene for at udforske det for os helt nye område. Her stødte vi, når vi vendte snuden hjemad på motorvejsskilte, der angav Aachen/Aken/Aix-la-Chapelle - alt efter hvilket land, vi var i, varierede det, hvilken stavemåde, der stod øverst.
Aachen selv gjorde også meget ud af, at alle stavemåder for byen var ligeværdige - og når man kom fra kørende fra Köln, var den første store vejudfletning, der mødte en Europaplatz, hvor der var flersprogede vejskilte, der viste vej til byer i Belgien og Holland .
Men - Aachen var selvfølgelig også i mange år en af Karl den stores holdepunkter, såd e lærte at tænke ud over bygrænsen.

Michael Kongstad Nielsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis man skal til Aachen, så husker jeg da jeg for mange år siden kørte fra Frankrig mod benævnte by ærlig talt kun det franske navn, Aix la Chapelle, som jeg ikke anede var Aachen. Skiltning skal være til for at hjælpe folk. Ikke for ar køre et eller andet nationalpolitisk spil. I Danmark har vi en en usædvanlig dårlig skiltning. Når man skal sydpå fra København står der Gedser/ Rødby. To byer som er så små og så ubetydelige at ingen kender dem. Der står ikke Tyskland eller Deutschland eller Germany. Nej Rødby det ved man hvad er. Og nej der skal fandme ikke stå Tondern, eller Schafflund, i stedet for Tønder og Skovlund, for det hedder byerne altså ikke. Mon der også er et skilt, hvor der står Cologne i stedet for Köln i Tyskland, eller Landskrone i Landskrona ?

Kontrakten af Berlin som beskytter det danske mindretal i Tyskland og giver dem sikrede rettigheder som mange er meget ops på giver den samme beskyttelse og de samme rettigheder til det tyske mindretal i Danmark.

Lidt om skilte.

Her Føtex Sønderborg:
"Mads Hvitved Gran forklarer, at Føtex-butikken har en meget blandet kundeskare, og at man derfor også skilter på engelsk og tysk. At man nu skilter på arabisk skyldes efterspørgsel fra kunderne."

jens peter hansen

Der findes mig bekendt ingen Berlin-Kontrakt med Tyskland. Derimod er der noget der hedder København-Bonn aftalen fra 1955. Denne aftale sikrede at det danske mindretal i Slesvig-Holsten blev fritaget for 5 % klausulen og derfor kunne sende kandidater i delstatsparlamentet i Kiel. Herudover blev det der garanteret lige rettigheder for det tyske og danske mindretal. Rettigheder som det tyske mindretal havde haft siden 1920 og hvor fx efterprøvelse af ens nationalitet ikke kunne iværksættes. Samtidig fik det tyske mindretal igen lov til at oprette eksamensskoler, mens de danske skolers eksamen syd for grænsen blev anerkendt. Der står intet om skiltning eller andet af den slags. Den tyske avis, Der Nordschleswiger skriver de danske bynavne på tysk og Flensborg Avis skriver de tyske på dansk og sådan er det. Langt den overvejende del af de dansksindede taler tysk indbyrdes og de tysksindede tale sønderjysk sammen. Danmark er ikke en tysk delstat og hvis man syd for grænsen vil skrive bynavne på dansk, så lad dem. Skrevet i København/ Kopenhagen.

JensPeter,
Ja, Bonn, ikke Berlin, forkert hovedstad.

Kontrakten indeholder anerkendelse af mindretallenes sprog. Det betyder også sprog på byskilte.

jens peter hansen

Thomas Holm der står ikke en dyt om byskilte i Bonn-København erklæringen, som IKKE er en kontrakt, men netop kun en erklæring.
Se her:1. Den personlige friheds ukrænkelighed,
2. lighed for loven,
3. tros- og samvittighedsfrihed,
4. ytrings- og pressefrihed,
5. forsamlings- og foreningsfrihed,
6. ret til frit at vælge erhverv og arbejdssted,
7. boligens ukrænkelighed,
8. ret til frit at danne politiske partier,
9. lige adgang til enhver offentlig stilling efter evner, egnethed og faglige kvalifikationer, dvs. at der med hensyn til embedsmænd, funktionærer og arbejdere i offentlig tjeneste ikke må gøres forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal, og andre statsborgere,
10. almindelig, umiddelbar, lige, fri og hemmelig valgret, der også gælder
ved de kommunale valg,
11. ret til at påkalde domstolenes beskyttelse, hvis nogen anser sig for at være krænket i sin ret af myndighederne,
12. ret til ligelig behandling, hvorefter ingen må forfordeles eller begunstiges på grund af sin afstamning, sit sprog, sin herkomst eller sin politiske anskuelse.

II.
Som følge af disse retsprincipper fastslås hermed:
1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves.
2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale, og skrift, at benytte det sprog de foretrækker.
Anvendelse af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter.
3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene.
4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal.
5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn
til det danske mindretal.
6. Med hensyn til understøttelse og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal, og andre statsborgere.
7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade.
8. Det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes. Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.
Byskiltning på tysk er IKKE en mindretalsret, men hvis du gerne vil se skiltning på tysk så tag til vestkysten af Jylland, som vist aldrig har været tysk, så skal du se tysk skiltning. Den konvention du henfører til siger da heller ikke en pind om byskiltning. Hvis man vil kalde sin forretning Apenrader Bank er man selvfølgelig velkommen til det. Den sidste skiftede navn i august1945 til Aabenraa Kreditbank . Man kan måske gætte hvorfor.
I rammekonventionen står heller ikke noget om byskilte.

II.2. Det sprog de foretrækker i tale og skrift ... Det har du dit byskilt! Et ord på tysk, det sprog de foretrækker at bruge i skrift.

Det er dog ufatteligt hvor truet nogen føler sig af et enkelt ord, der tilkendegiver at ikke alle her er kun dansksproget, at også de tilhører en anden kultur, at området har en blandet historie imellem to nationer og kulturer.

jens peter hansen

Pølsesnak Thomas Holm. Enhver tysksindet må snakke, skrive og synge som han vil, men selv du må ikke lave dit eget byskilt. Du må selvfølgelig skrive Zimmer, Erdbeeren, Wurst etc. etc. men du må sgu ikke sætte et officielt skilt op. Fat det nu. Der er ikke nogen der føler sig truet, men hvorfor skal man skrive byskilte på tysk i DK ? Flensborg skriver de rare mennesker for at lokke danskere til byen, det er da ikke fordi, der er et dansk mindretal i Sydslesvig. Mener du i ramme alvor at alle byer syd for Kongeåen skal have tosprogede skilte. Laaaaangt den største del af de tysksindede taler dansk. De lærer først tysk i børnehaven og i skolen. Sønderjylland har aldrig været tysktalende. De, der har følt sig tyske, har for 80 % vedkommende talt dansk. Ja vi har en fælles historie, men vi beder da ikke tyskerne om at skrive ét skilt på dansk.