Venstre: Drabsdømte forældre skal miste forældremyndighed

Ministers holdningsskift er godt, mener Venstre og håber, at han vil tage endnu et skridt i partiets retning.
28. april 2015 kl. 07:20Opdateret 28. april 2015 kl. 08:05

En forælder, der har dræbt sine børns anden forælder, får fremover ikke længere automatisk forældremyndigheden over barnet.

Det oplyste socialminister Manu Sareen (R) mandag aften forud for et møde med Folketingets partier tirsdag morgen.

Dermed ændrer han holdning i sager, hvor en forælder får myndigheden over fælles børn efter at have dræbt børnenes mor eller far.

Holdningsændringen vækker glæde hos Venstre.

- Det er glædeligt, at han har ladet sig presse til at ændre holdning, og at regeringen er blevet enig med sig selv om, at den paragraf skal ændres, siger familieordfører Tina Nedergaard (V) til Ritzau.

Lovgivningen på området er blevet kritiseret, efter at flere medier har beskrevet en sag, hvor en mand dræbte sin ekskone, den 39-årige Hafida Bourouih, og fik forældremyndigheden over parrets to børn.

Men i stedet for, at der bliver taget udgangspunkt i barnets tarv, som Manu Sareen lægger op til, vil Venstre tage et skridt yderligere.

- Vi ønsker det ændret til, at man som udgangspunkt mister forældremyndigheden. Så må vi høre, om ministeren er parat til at gå lige så langt som Venstre, siger Tina Nedergaard.

Mens Manu Sareens kovending i sagen får ros fra politiske partier, kritiserer Danske Familieadvokater ændringen, som ifølge foreningen er populistisk og risikerer at skabe nye huller i lovgivningen.

Men det afviser Venstres ordfører.

- Man kan jo godt kalde en politik, som befolkningen ønsker, for populistisk. Men man kan jo også kalde det sund fornuft. Her tror jeg, at befolkningen synes, at det er sund fornuft. Det har vi længe kunnet se i Venstre. Det tog så lidt længere tid for ministeren, siger Tina Nedergaard.

På et møde i Socialministeriet tirsdag morgen underretter Manu Sareen partierne om sin nye holdning i sagen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman,
nu er det jo interessant, om du stadig ville skrive den kommentar, efter at du har læst, at Enhedslisten også støtter det. ;-)

ellen nielsen

Her tror jeg, at befolkningen synes, at det er sund fornuft.
Det er absolut barnet tarv, som skal være afgørende,
og det er godt at socialministeren kan ændre holdning og lovgivning.
Ingen partier kan vel være imod en ændring af noget absurd
til noget bedre.?

Det bliver kun bedre ved at tage individuelle hensyn til selve handlingen og dermed barn/ børnenes tarv - lad os ikke få flere bevidstløse regler end dem, vi allerede kæmper med.

Glenn Lynge Andersen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Det 'lys' som ministeren nu pludseligt(!) har set, er jo præcist, hvad Pernille Skipper i sin tid foreslog.

Hvilket han så naturligvis ikke lige får nævnt … :-/

Henrik Christensen

Er der tænkt over den konstruktion, hvor mor forsvarer sig imod voldelig far som dør af det? Er det på tide at omdøbe forældreret til forældrepligt? Er der noget højere end barnets tarv?

Glenn Lynge Andersen

Hvorfor er det indlysende, at et barn der lige har mistet sin ene forældre skal straffes yderligere ved også at miste sin anden forælder, blot fordi det ellers "lyder" forkert i abstrakt forstand?

Børn er ikke abstrakte principper, men sårbare individer, som det er alle voksnes pligt at tage bedste muligt vare på, uanset deres egne følelser. Forskellen mellem et barn og en voksen er jo netop - eller burde være - at den voksne formår at sætte sine egne behov og følelser i baggrunden for at tænke på barnet tarv. Den slags kan man ikke lave generelle regler for, og slet ikke få måneder før et folketingsvalg.

Det skuffer, at Enhedslisten svigter totalt og lægger sig fladt ned for pøblens rygmarvsreaktioner.
At Venstre gør det, overrasker derimod ingen.

Søren Sørensen

Glenn Lynge Andersen

...altså, jeg ville nok mene at man har bevist at man ikke er i stand til at sætte sine egne behov og følelser i baggrunden når man myrder sin ekskone på grund af et skænderi.

Og hvis jeg var barn af en far der havde myrdet min mor ville jeg nok have det ret svært med at vide at min far altså ikke har problemer med at slå sine (og min) nærmeste ihjel. ...for at sige det mildt.
"Hvis han nu bliver sur på mig, slår han så mig ihjel lige som han gjorde med mor?"
Sikke dejlige tanker at have lige før man skal sove, hva'? Den slags skal nok give en tryg opvækst...

I min optik er det grotesk at nogen overhovedet kan komme på den tanke at et barn skulle være bedst tjent med at have en morder som forælder, og sgudda slet ikke når barnet ubetinget er den der er blevet ramt hårdest af konsekvenserne af mordet.

Glenn Lynge Andersen

Søren Sørensen

Pointen er, at det ikke er et spørgsmål om hvad du eller andre "nok ville mene" men noget der skal bestemmes efter en konkret individuel vurdering med det enkelte barn i centrum.
Hvad du kan eller ikke kan forestille dig, er heller ikke relevant i den sammenhæng.

En konkret vurdering af barets tarv er altid det vigtigste, uanset hvad udenforstående måtte mene eller tænke. Sagen er et godt eksempel på, at forargelse og rygmarvsreaktioner sjældent er noget godt beslutningsgrundlag, når det handler om at tage vare på mennesker.

Du forudsætter i øvrigt, at der i alle tilfælde er tale om mord, hvilket ikke fremgår af artiklen. I langt de fleste tilfælde hvor mennesker mister livet ved en forbrydelse er der tale om affektdrab. Man kan ikke slutte som du gør, at der nødvendigvis er fare for barnets liv. Hvis det var tilfældet, ville ingen selvfølgelig komme til den konklusion, at det var bedst for barnet at blive hos den overlevende forælder.

Det Venstre foreslår nu, er i realiteten en obligatorisk tillægsstraf for drab for både børn og forældre, udelukkende med det formål at behage udenforstående, og det er hverken retfærdigt eller hensigtsmæssigt.

Søren Sørensen

Glenn Lynge Andersen
Der er tale om mord, i lige dette konkrete tilfælde - i hvert fald hvis man skal tro de mere kulørte medier.
Der var et skænderi, og så kvalte manden kvinden, først med hænderne, derefter med en ledning da det første ikke virkede. Det er ikke affektdrab i min verden.
Og slet ikke selvforsvar, som er en helt anden problemstilling.

Mord gør som udgangspunkt et menneske uegnet til at være forælder, uanset hvad diverse eksperter (og lad mig slet ikke komme ind på hvor meget såkaldte eksperter kan tage grueligt fejl*) siger.

...

* Som sagerne kører i statsforvaltningen er det en flok bureaukrater, der intet har at gøre med de berørte, der støtter sig til teorier og spekulationer der bestemt ikke altid er til fordel for børnene, som har beslutningsmagten.

Den særegne "ekspertlogik" fører jo af og til til fuldstændigt groteske beslutninger, så som den om manden der blev (falskt) anklaget for incest, derfor fik frataget samvær med sit barn, og efter han så blev fuldstændigt frikendt for incestanklagerne i retten fik afslag på samvær med barnet "fordi han jo ikke havde været til stede i barnets liv" i det år der var gået med retssagen.

Mest absurd var det at en af de højtstående sagsbehandlere der var kommet frem til afgørelsen stod frem på DR og mente at det da var fuldstændigt korrekt at manden nu ikke kunne få lov til at se sit barn igen. Det så hun ingen problemer i.

...og i dette tilfælde har den samme form for "ekspertlogik" altså ført til at en morder har fået forældremyndigheden over børn hvis mor han har dræbt.
Absurd, er det eneste ord jeg kan komme på.

Glenn Lynge Andersen

Søren Sørensen

"hvis man skal tro de mere kulørte medier" men det skal man jo som regel ikke.
Jeg kender ikke den konkrete sag og vil derfor ikke gå ind i en diskussion af den, men det du beskriver er jo lige præcis et affektdrab og ikke et mord, der så vidt jeg forstår det kræver, at der er tale om en overlagtlagt/planlagt handling. Jeg bider mærke i, at artiklens overskrift er "drabsdømte" forældre.

Jeg vil heller ikke diskutere diverse samværdssager og lignende, men må blot konstatere, at uanset hvor meget du afskyr "eksperter" er der ikke er noget der tyder på, at generelle regler vedtaget af vælgerangste politikere få måneder før et folketingsvalg er bedre egnet til at tage vare på et barns tarv end en konkret vurdering af dets situation og de voksne omkring det.

Hvis drabsmanden skønnes at være den der bedst kan tage vare på barnet, skal han eller hun have forældremyndigheden, uanset hvad udenforstående måtte føle, så vedkommende ikke tildeles en vilkårlig tillægsstraf, som især vil gå ud over barnet. At barnets mor er dræbt af dets far vil sandsynligvis påvirke det resten af dets liv, uanset hvor det bor, men at barnet også helt skal miste sin far kort tid efter at moderen er død (at faderen skal i fængsel er slemt nok) kan under ingen omstændigheder være godt for barnet, og det er det eneste der betyder noget.

I øvrigt vil selv Venstre ikke gå så langt som til at diktere hvad der skal bestemmes i de enkelte sager, uanset hvor mange gange du skriver morder med fed skrift.

Søren Sørensen

Glenn Lynge Andersen

To ting:
1 En morder er ikke nogen god forælder, uanset hvordan du vender og drejer den. Det er faktisk ikke normalt at slå folk ihjel, og jeg kan ikke tro andet end at folk der gør det lider af en (udiagnosticeret) personlighedsforstyrrelse af en art. Affekt eller ej.
Du synes at mene at det er en ganske almen ting at tage et andet menneskes liv - men det er det altså ikke. Det overskrider nogle grænser langt de færreste af os nogen sinde kommer i nærheden af. Og mennesker der kommer ud til de grænser er helt sikkert ikke egnede til at udfylde en forældrerolle. Slet ikke som eneforælder.

Og netop fordi du totalt underspiller den kriminalitet morderen har begået har jeg fundet det vigtigt at minde dig om at det altså er mordere vi snakker om, ikke gode danske gennemsnitsborgere, hvorfor jeg har sat ordet morder i fed.

2 Du tager for givet at det er bedst for barnets tarv ikke også at miste den anden forælder.

Jeg kan ikke se andet end at et barn må blive splittet fuldstændigt ad i sindet af at skulle forholde sig til at forælderen der er tilbage samtidigt er den forælder der har taget det allervigtigste i barnets liv fra det.
Der skal man give barnet mulighed for at vokse op med mennesker det ikke er i en total emotionel konflikt med, og så lade barnet selv vælge i en mere moden alder om det ønsker at have noget med faderen at gøre.
At du ikke kan se det fuldstændigt absurde i at den der trøster barnet når det er ked af at mor er væk er den samme som dræbte moderen kan jeg simpelthen ikke forstå.

Glenn Lynge Andersen

"En morder er ikke nogen god forældre, uanset hvordan du vender og drejer det".

Jeg har ikke nogen forudfattede meninger om, hvem der er en god forælder, og det er sådan set pointen. Alle mennesker er forskellige, og hvad angår bedømmelsen af, hvorvidt en person egner sig som forælder har alle ret til at blive bedømt individuel, uanset hvor forarget eller rystet du måtte være over vedkommendes forbrydelse.

"jeg kan ikke se andet, end at et barn må blive fuldstændigt splittet ad i sindet".

Det ved du heller ikke noget om, men hvis det vurderes at være tilfældet og til skade for barnet, får den pågældende voksne selvfølgelig ikke forældremyndigheden. At vedkommende nok vil få det svært resten af sit liv med at den ene forælder har taget livet af den anden benægter ingen vel.

Det du tilsyneladende ikke vil forstå er, at mennesker er så forskellige, at du ikke på forhånd kan vide, hvordan de vil reagere, føle eller opføre sig, uanset hvilke betegnelser du eller samfundet hæfter på dem. Det jeg forsøger at fortælle dig er såmænd, at det må komme an på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Lovændringen ændrer i øvrigt ikke på det, og så vidt jeg kan bedømme er regeringen mest enig med mig.

Det er Venstre også når kameraerne er slukket, hvis de ellers kan blive enige med sig selv:

http://www.bt.dk/politik/dramatisk-gruppemoede-venstre-kvinder-roeg-i-to....

Straf for sig og varetagelse af børns tarv for sig er sådan set essensen af mit synspunkt. At bruge automatisk fratagelsen af forældremyndigheden som tillægsstraf for drabsmænd med børn er som sagt ikke retfærdigt, især fordi det risikerer at gå ud over barnet.

En afsluttende bemærkning fra mig: Man skal under alle omstændigheder gøre det der skønnes at være bedst for det enkelte barn, uanset hvilke voksne (nærtstående, udenforstående eller politikere) der måtte være forargede, rystede eller sure og uanset hvor meget larm de laver.