Dansk korn dumper: Kvaliteten er for dårlig

Andre lande er begyndt at fravælge dansk korn, fordi kvaliteten er for dårlig, bekræfter grovvarekoncerner.
31. maj 2015 kl. 09:31

Kvaliteten af dansk korn har været faldende gennem næsten 25 år og er nu så lav, at kunder i andre verdensdele direkte frabeder sig dansk korn, når de bestiller EU-korn.

De to største danske grovvarekoncerner, DLG og Danish Agro, bekræfter, at der i løbet af det seneste år er begyndt at indløbe ordrer fra andre verdensdele med betingelsen "Danish excluded", skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

- Hidtil har kunderne blot bestilt et parti EU-foderhvede. Men nu begynder vi at høre, at eksempelvis kunder i Asien bestiller en given mængde EU-korn, men bestillingen sker med tilføjelsen "Danish excluded", siger vicekoncerndirektør i DLG Jesper Pagh til Finans og forklarer:

- Det vil siger, at kunderne udtrykkeligt frabeder sig dansk korn. I andre tilfælde vil kunderne godt acceptere, at kornet er fra Danmark, men kun hvis de får et ekstra afslag i prisen, siger Jesper Pagh.

Hos Danish Agro bekræfter man problemet.

Sidste år var der 27 procent mere protein i det tyske foderhvede end i det danske, og sammenligner man med hele den tyske kornproduktion, var der 40 procent mere protein i det tyske korn.

Indholdet af protein er afgørende for kornets kvalitet. Protein er det, der får dyrene til at vokse, danne muskler, mælk, æg og så videre.

- Der tales så meget om det i markedet, at vi må indse, at det i fremtiden bliver en del af vores hverdag på eksportmarkederne, at det danske korn enten bliver afvist eller i bedste fald købt mod et afslag i prisen, siger Jesper Pagh, DLG, til Finans.

Hidtil har grovvareselskaberne forsøgt at skjule problemerne med at afsætte det danske korn på verdensmarkedet, men problemet kan altså ikke længere holdes skjult.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Er der nogen der kan forklare dette? Jeg mener Tyskland er knap så intensivt dyrket (relativt mindre landbrugsareal) - kan de derved bruge mere gødning uden at det går relativt mere ud over miljøet?

erik mørk thomsen

I et valg, forsøger alle, at presse partierne.
Derfor vil der hele tiden dukke historie op, hvor galt det stå til, netop deres område.
Så skal vi gætte på, at blå politiker nu vil falde over deres egne ben, for at være dem, der først lover landbruget, at hvis blå få magten, må de svine alt det, de vil.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Torben Arendal, Torben Nielsen, Arne Lund, Hanne Koplev og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Ja, det er jo et spørgsmål om gødning!
Der er begrænsninger for den gødning (kvælstof) man må bruge i DK. To landmænd er lige blevet dømt for at bruge for meget.
Man påstår, at de må bruge( bruger) mere i Tyskland - men umiddelbart hænger det jo nok sammen med udpint jord?

Jes Jessen, Flemming Berger, Peter Hansen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Felix Austin, erik mørk thomsen, Hanne Koplev og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Jeg mener også som Anne Eriksen - at det "effektive" danske landbrug har totalt udpint jorden. Jeg er ikke ekspert på området, men "sladren" har løbet lidt rundt heroppe i bondeland - og der går jo sjælden røg uden en ild, som man siger.

Torben Arendal, Anne Eriksen, Per Torbensen, Felix Austin og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Palle Jensen

Det skyldes nok mest, at DK ligger for nordligt. Tidligere var det eneste sted der blev dyrket hvede på Lolland, hvor klimaet er noget mildere. Hvede var luksus og ikke foder. Bryggerierne vil vistnok ikke have for meget protein i maltbyggen.
Historien er sikkert sand nok, men den er vel plantet af "Bæredygtigt Landbrug" (LA), som vil have helt frie gødningsregler.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Torben Arendal, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Felix Austin og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar

Store dele af Danmark er sandjord, og fra naturens hånd ikke så gode som de bedste i udlandet.

Desuden giver kølige og regnfulde somre mindre udbytte, især for hveden.

Derfor har Danmark altid haft vanskeligheder ved at producere kvalitetshvede, og traditionelt måttet importere den ( Amo mel, Durum hvede).

Sandjorden har de største udsivningsproblemer med kvælstof.

Kvælstofudsivningsproblemet kan mindskes ved en ugødet randzone, det optager overskuddet af kvælstof.

Men det er ikke nok at fokusere på kvælstof, idet frøsætning også kræver fosfor.

Giver man kun kvælstofgødning, får man heller ikke højt udbytte.

Det organiske muldlag kan "opspare" både kvælstof og fosfor, som udveksles mellem mikroorganismerne.

Men muldlaget skal "fodres", idet det opbruges, hvis ikke der tilføres nyt organisk materiale og ny kvælstof og fosfor, f. eks. fra bælgplanteafgrøder og gylle.

Fosfor kræves især i de sidste uger af frøsætningsperioden før høst.

Hvis en landmand kun giver kvælstof - og ikke fosfor - er det heller ikke underligt, hvis resultatet bliver dårligt.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Torben Arendal, Niels Engelsted, Hanne Koplev, Torben Nielsen, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Felix Austin, Torben Selch og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

@Palle Jensen.

Der anvendes normalt ikke hvede i øl men byg - også kaldet maltbyg. Der er dog forholdsvis sjældne øl sorter i Sydtyskland, Weissenbrau, hvor bl.a. hvede indgår.

Uden at være agronom, kan jeg da godt oplyse, at hvis man vekseldyrker jorden - altså skifte med forskellige afgrøder i 3 år og holde det 4. år brak, har man ingen problemer med jorden.

Men hvis man derefter begynder at tilføre kvælstof, at kan opnå en tilvækst på omkring 20% det første år. Og skal man også opnå tilvækst på omkring 20% i de efterfølgende år, skal mængden af kvælstof øges hele tiden, indtil man efter 10-12 år ikke opnår højere udbytte ved yderligere kvælstof.

Problemet som danske planteavlere står i, er, at man har udpint jorden for naturlige stoffer, og derfor får fortsat ringere produkter med stigende kvælstofforbrug. Dette kan dog løses, ved at dyrke bælgafgrøder i nogle år (5-15 år), som derefter snittes, og pløjes ned i jorden.

Hele problemet er opstået af, at landmænd har specialiseret sig, i stedet for at have et alsidigt landbrug. Og har man et alsidigt landbrug er man også meget mindre sårbare overfor svingninger i markedet, som svineavlerne og mælkeproducenterne oplevet i disse år.

Jes Jessen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Erik Tvendager, Torben Arendal, Torben Nielsen, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Torben Selch og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Løsningen ligger lige for, hvis vi ikke kan konkurrere på proteinindhold, må vi konkurrere på økologi.

Jes Jessen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Torben Arendal, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen, Arne Lund og Toke Andersen anbefalede denne kommentar

Fremtiden er ikke så sort, som den har været, messede Jørgen Lethmælk for et par år siden i TV-reklamer for landbruget. Gu' ved hvordan han vil få det til at lyde i dag, med den forringede kornkvalitet in mente?

Leo Nygaard

Uanset de komplicerede årsager, er det idiotisk at producere noget, der bliver stadig ringere og ingen vil købe.
Andre produktionserhverv kunne ikke leve af det ret længe.

jens peter hansen

Ifølge Pørksen er de restriktive, danske kvælstofkvoter begrænsende for dansk landbrug og den direkte årsag til dansk brødkorns ringe kvalitet.

”I dag hvor vi har kvoter på, har vi ikke mulighed for at lave brødkorn af en ordentlig kvalitet, og derfor importerer Danmark stort set alt brødkorn,” konstaterer Hans Henrik Pørksen fra marken i Tyskland, hvor kvælstoftilførslen er reguleret anderledes end i Danmark.

”Hernede må jeg give den kvælstof, som er økonomisk optimal, og det svarer til ca. 210 kilo kvælstof per hektar. Det betyder, at min tyske hvede indeholder omkring 15 procent i protein. I Danmark ligger den omkring 8 eller 9 procent, gode år 10 procent protein, men det er ikke nok til brødhvede, fortæller Hans Henrik Pørksen, der ærgrer sig over de kvælstofkvoter, Danmark har indført i forbindelse med vandmiljøplanerne, og som ud over faldende proteinindhold betyder dyre ekstraindkøb for danske landmænd.
Det er altså mængden af kvælstof som det "knap så intensivt tyske landbrug" spreder løs der er årsagen og ikke alle de mere eller mindre fantasifulde årsager tråden lancerer af selvbestaltede eksperter.

Man skal blot få hundrede meter syd for den dansk/tyske grænse, før man får bedre hvedebrød.

At dansk hvede, der dyrkes på nordgrænsen af det mulige, er af dårligere kvalitet med mindre protein end sydligere dyrket, er ikke nogen nyhed.

Om tyskerne sviner mere, aner jeg ikke. At dansk landbrug i mange år har promoveret sig op i et kvalitetsleje der overhovedet ikke er dækning for i produkterne, er temmelig indlysende.

Jes Jessen, Jørgen Steen Andersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

For få år siden var 70 procent af brødhveden dansk. Desværre er kvaliteten af den danske brødhvede blevet gradvist ringere på grund af de danske miljøregler. Danske landmænd må ikke bruge de nødvendige mængder gødning på markerne. Det medfører, at proteinindholdet er for lavt i en stor del af den danske hvede, der ellers skulle bruges til brød, siger Niels Brinch-Nielsen.

Når der er for lidt protein i kornet, kan det ikke bruges til bagning.

- Hvis der mangler protein i melet, bliver brødet fladt som en pandekage. Derfor må vi sende lastbiler til Sverige eller langt ned i Tyskland for at hente korn. Tyske landmænd har lov at bruge mere gødning og kan derfor fremstille de gode kvaliteter, forklarer Niels Brinch-Nielsen.

Sverige ligger altså sydligere end DK. Det var var godt nok nyt.

Henrik Brøndum

@Jens Peter Hansen

Skal det forstås sådan, at din løsning er større randzoner (måske med en anden teknisk udformning) og mere gødning?

Lise Lotte Rahbek

Men. hvorfor bliver landmændene så ved med at forsøge at dyrke hvede istedet for at dyrke en anden afgrøde,
som dansk jord og miljøregler er velegnet til..???

Claus Jensen

At tænke sig, før moderne gødning blev opfundet, havde man kun fladbrød.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Torben Arendal, Jens Thaarup Nyberg og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Claus Jensen

Er der ikke noget om du har god forstand på dette område? Jeg synes der mangler en udredning.

Claus Jensen

Jeg tror ikke, jeg har mere forstand på det end f. eks. Gert Romme, Henrik Brøndum, men her er en god, forholdsvis neutral udredning, hvor man kan se, at de forskellige forklaringer, kvælstof, klima kornsorter, forskningsmæssig satsning osv. ikke er gensidigt udelukkende, som Jens Peter Hansen åbenbart forestiller sig. http://ing.dk/artikel/forsker-superhvede-kraever-aendret-landbrugsstrate...

Torben Arendal, Jens Thaarup Nyberg og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg anbefaler hverken det ene eller det andet, men prøver at fortælle at proteinindholdet i svensk og især tysk hvede er højere, ikke fordi de er sødere i de to lande men fordi de skovler mere kvælstof ud på markerne. Maltbyggen er også et problem. Se her:Mindre gødning i marken giver mindre protein i kornet. Det mærker man hos Fulgsang Bryggeri og Malteri, hvor proteinindholdet falder i den byg, der dagligt omsættes til både malt og øl. Det er et problem, især i forhold til eksportmarkederne, der efterspørger malt med højt proteinindhold, lyder det fra brygmester Henning Fuglsang, der frygter, at Danmarks stramme kurs på kvælstof får konsekvenser for eksporten.
Jeg synes ved grød heller ikke at korn, efter korn efter korn er en god ide, men kornproducenterne bor stort set i områder hvor der ikke findes husdyr. Hvis de rare rådgivere her på tråden vil overbevise kornproducenterne om at de skal i gang med buhkøerne igen, så tror jeg at de ved samme lejlighed også skal stille deres arbejdskraft til rådighed. Dyrene skal malkes både lørdag og søndag. Så er det jo lidt nemmere med korn, når det er sået skal der kun sprøjtes, og sprøjtes, og sprøjtes og så høstes og presses der med maskiner så store som huse og så pløjes og sås der igen etc. Det meste af året kan man holde fri.
Og så må vi jo få det gode brødkorn fra lande, der gødsker langt mere end man gør i DK. Ak ja.

Palle Jensen

Gert Romme, jeg skrev jo netop maltbyg.
Går man tilstrækkeligt langt tilbage, så var brød lavet af rug i det meste af Nordeuropa. Hvede var luksus. Byg var menneskeføde og øl. Grisene fik, hvad der var tilovers.
Idag får grisene det, der får dem til at vokse hurtigst, og der er foderhvede (med meget gødning) bedre end byg. Så vidt jeg ved, er det en anden type, der bruges til brød.

Jens Thaarup Nyberg

@Claus Jensen
Næh, men hvedebrød var til de dage vi kender som ... - du ved, luksus.
Ellers, stod den på rugbrød og havrevælling.

Claus Jensen

Ja, uha, dagene med havrevælling vil vi ikke tilbage til, Jens Nyberg :-)

Flemming Berger, Torben Arendal og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

»I Sverige, Tyskland og Italien læsser de kvælstof på i store mængder og dyrker supergod hvede, uden at se kvælstof som et problem. Problemet kommer dog også til de lande en dag, men i mellemtiden kan de danske landmænd så ikke konkurrere på markedet og vil tabe markedsandele,« siger Søren Husted.
Hugget fra den artikel Claus Jensen anbefalede.

Lise Lotte Rahbek

Jens peter hansen
Du skrev "Hvis de rare rådgivere her på tråden vil overbevise kornproducenterne om at de skal i gang med buhkøerne igen"
Behøvs det være buhkøer.. Øfgrisene trænger da i DEN grad til at komme ud og få noget frisk luft.

Flemming Berger, Torben Arendal og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Hanne Koplev

Øget forbrug af kunstgødning vil øge mark-afgrødernes indhold af tungmetallet kadmium.
Øget forbrug af svinegylle vil øge mark-afgrødernes indhold af tungmetallet kobber.

Jes Jessen, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Jens Peter Hansen, jeg tror ikke, der er nogen, der benægter, at mange af de komplekse problemer, der er blevet peget på af andre kan overkommes helt eller delvis ved gødning, men derfor betyder det jo ikke, at vi ikke også har klimaproblemer for eksempel.

På en måde ligner debatten den om øko-høner. Man argumenterer for, at burhøns i virkeligheden er et kæmpe fremskridt for dyrevelfærden (Er det ikke fantastisk heldigt, hvordan det mest intensivt profitgivende næsten altid viser sig også at være det mest humane og miljøvenlige?), fordi man typisk er i stand til at holde dyrene i live længere, når man har fremavlet arter, der er bedst, dvs. kun, egnede til at leve i lige netop det kunstige miljø , pumpet fulde af alle de kemikalier, man kan slippe af sted med.

Her er det det samme. Når man i mange år har satset i en retning og hele systemet er indrettet på det, er det ikke mærkeligt, man falder bagud i konkurrrencen, hvis ikke udnytter det optimalt, ligesom et cykelhold ikke kan markere sig i Tour de France uden doping, for sådan er systemet rigget til.

Jes Jessen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Torben Arendal, Niels Engelsted, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Store dele af Danmark er lavtliggende og fugtigt, og det er klart, at man vil få problemer ved at gå højt op i kvælstofmængden.

Brødhvedekvoter tildeles nu kun efter ansøgning - indenfor en grænse på 40.000 ha.

Denne norm tillader 130-170 kg kvælstof pr ha - mindst på sandjord:

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Korn/Vinterhvede/Broedh...

Naturstyrelsen inddeler jorden efter jordbonitet, dvs. sand-ler.

Det indebærer at landmænd på de lettest udvaskbare sandjorder ikke kan konkurrere om de høje kvoter - og derfor beklager sig.

Uddrag af brødhvedereglerne:

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Korn/Vinterhvede/Broedh...

Naturstyrelsens samlede bekendtgørelse, med kvælstofnormerne i bilag til slut:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164352

Kvælstofnormer for andre afgrøder ligger lavere, nede omkring 100 kg/ha, ses i bilag til slut.

Et nyt geologisk kort over "kvælstofretention" viser udvaskningsprocenten i forskellige områder:

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Praecisionsjordbrug-og-GIS/Sider/...

Blå er høj udvaskning, grøn lille.

De grønblå og blå områder er altså problemområderne, mens de grønne ligger nærmest opfyldelsen af målene.

Åer og lavland har tilsyneladende mest behov for skærpede foranstaltninger, mens bakkeland ligger bedst.

Flemming Berger, uffe hellum og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen,

Jeg er ikke i stand til, i detaljer at imødegå din opfattelse af, at man "I Sverige, Tyskland og Italien læsser kvælstof på i store mængder og dyrker supergod hvede". Men selv om alle formentlig har visse problemer, kan jeg da oplyse:
- Jeg bor fast i Sverige en del af året, og en stor del af Sverige ligger uden for det egentlige "kornbælte", Men generelt er svensk landbrug præget af en generelt øko-opfattelse, og gør meget for at beskytte den sparsomme og sårbare jord.
- Jeg har også boet et par steder i Tyskland, og her er store regionale forskelle. I Nordøst har man store industrille landbrug, som generelt ikke er sarte med kunstgødninger. Medens resten af tysk landbrug nærmest kan sammenlignes med det svenske.
- Og så har jeg desuden været ansat i både en stor Italiens og en fransk koncern. Og i Italien ligger de store landbrug oppe nordpå, og her kan jeg let forestille mig, visse problemer, men det man ser i dansk industriel landbrugsproduktion, er absolut ikke almindeligt her. Og i Frankrig har man store suckerbits-områder ude omkring Paris, hvor jeg godt kan tro, det ikke altid går korrekt til. Men helt generelt afsætter franske landmænd deres fødemidler direkte til byernes markeder samt slagtere, bagere og restauranter, og i Frankrig er gode fødemidler nærmest en religion, som man ikke sjusker med.

Så jeg ved egentlig ikke, hvorfra du har din viden om Sverige, Tyskland og Italien. Måske bør jeg tilføje, at jeg er erhvervsøkonom men har være ansvarlig for afsætning af dæk til landbrugstraktorer for dels en store fransk og dels en lige så stor italiensk dækproducent.

jens peter hansen

Så se da artiklen, som Claus Jensen anbefaler. Det er bl.a. den jeg refererer til og har hugget indlægget fra som jeg loyalt skriver. Hvad suckerbits er ved jeg ikke , men derimod er der store områder hvor man dyrker sukkerroer. Frankrig er Europas største hvedeproducent og eksporterer løs. Frankrig har en høj levnedsmiddelstandard fordi forbrugerne efterspørger den. I DK vil man have det billigste industrifremstillede og vil ikke betale for kvalitet. Netto er en stor succes i de rige om rige kommuner nord for København. I Frankrig sprøjtes der på livet løs og vinen får et ordentlig pulver, men der findes naturligvis alternative produktioner.
Kun hver tiende flaske testede negativt for spor af kemiske rester fra pesticider. Det er resultatet af et fransk studie, der går i detaljer med 300 vine fra blandt andet Bordeaux, Rhône, Madiran og Gaillac årgang 2009-2010, skriver Ingeniøren.
Dans le cadre de cette enquête, l'association a fait analyser une dizaine de produits alimentaires. Résultats : 75% des échantillons analysés contenaient des résidus de pesticides, sans pour autant dépasser les limites de LMR (Limite Maximale de Résidus). Il s’agissait de biscuits au blé complet, de céréales complètes, de pain complet, de pain de mie Harris, de pâtes, de viennoiserie, autrement dit, des produits à base de blé. Parmi ces échantillons, tous contenaient une ou plusieurs substances, organophosphorées ou pyrèthrinoides, suspectées d’être perturbatrices du système endocrinien. Fra et fransk opslag på internettet.
At beskylde dansk landbrug for at være på sprøjten er ikke urigtigt, men at påstå at svensk, tysk eller fransk landbrug ikke er det er naivt og dumt.

Sider