Lidegaard og Norden går i kamp mod Ruslands propaganda

Martin Lidegaard har sammen med nordiske kolleger penge med til konkrete modtræk til Ruslands propaganda.
5. maj 2015 kl. 14:00Opdateret 5. maj 2015 kl. 15:05

Russisk propaganda i de tidligere sovjetrepublikker - og i Rusland - kalder på seriøst modspil, slår udenrigsminister Martin Lidegaard (R) fast før et møde med de nordiske og baltiske kolleger i Helsingør tirsdag og onsdag.

Her vil man lytte til balterne og diskutere konkrete tiltag, så der kan etableres et reelt alternativ til den vidtrækkende russiske mediedækning, som i Europa og USA betragtes som reel propaganda.

- Det er lykkedes at nå til enighed blandt de nordiske lande om, at vi stiller to millioner kroner til rådighed til konkrete koordinerende indsatser i Baltikum, så de kan trække på dem, siger Lidegaard til Ritzau.

- Derudover har vi besluttet, at vi kan reagere hurtigt på efterspørgsel fra de enkelte baltiske lande, siger udenrigsministeren og henviser dermed til medieinitiativer.

Danmark støtter allerede en russisksproget tv-kanal, ARU TV i Estland, som sammen med en nyhedsside også henvender sig til Rusland, Hviderusland og Ukraine. Samtidig har man planer om at sende nordisk tv i Ukraine.

Det er planen, at 100 timers produktion fra DR og TV2 skal sendes i Ukraine. Præcis hvilke kanaler, der er tale om, står endnu ikke klart. Andre nordiske lande skal også levere produktioner - dokumentar og underholdning.

Rusland, som tidligere på året har oprustet massivt med en bred russisk-orienteret mediestrategi i udlandet, vil formentlig kalde det nordiske initiativ for propaganda.

- Det er alt andet end propaganda. Jeg kan garantere, at alle de lande, som mødes i dag, er optaget af, at der bliver tale om uafhængige og redaktionelle indsatser.

- Det er uafhængige medier, som vi forsøger at støtte uden på nogen måde at blande os i indholdet, siger Lidegaard.

Udenrigsministeren understreger vigtigheden af, at hele EU kommer med og støtter initiativerne. Emnet ventes også diskuteret på et EU-topmøde i juni.

Flere af tiltagene er resultat er en større hollandsk undersøgelse.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Joen Elmbak

Inden kritikerne tager over i tråden her, er det vel værd at minde om, hvad der så er indeholdt i den russiske propaganda.

Nogle konkrete eksempler:
- http://www.stopfake.org/en/news/
- http://www.examiner.com/list/russia-s-top-100-lies-about-ukraine
- "20/4 Simon Kruse ‏@crusoes: Her Sputniks vinkel på Lukasjenkos beslutning om IKKE at deltage i Putins sejrsparade: Det nævner vi da bare ikke http://sputniknews.com/europe/20150418/1021079807.html"
(Lukashenko holder sig selv i Minsk 9. maj).)

Kritik fra frafaldne journalister, bl.a. RT.com:
- Paula Schmitt http://972mag.com/why-i-quit-russia-today-and-why-its-necessary/100402/
- Sarah Firth http://www.buzzfeed.com/jimwaterson/russia-today-correspondent-resigns-o...
- Liz Wahl: http://www.thedailybeast.com/articles/2014/03/05/exclusive-rt-today-anch...
- http://www.kyivpost.com/opinion/op-ed/alexei-bayer-what-drives-russian-p...

Nogle overordnede analyser:
- http://www.politico.com/magazine/story/2015/01/putin-russia-tv-113960.html (3 sider)
- http://www.bbc.co.uk/monitoring/how-russian-tv-misleads-viewers-about-uk...

Russiske troll- og twitter factories på internettet, brug af fælles billedbibliotek med karikaturer etc.
- http://www.theguardian.com/world/2015/apr/02/putin-kremlin-inside-russia...
- http://globalvoicesonline.org/2015/04/02/analyzing-kremlin-twitter-bots/
- http://www.ndtv.com/world-news/trolling-for-vladimir-putin-russias-infor...
- http://xn--80acbo6d9a.xn--p1ai/
- http://motherboard.vice.com/read/hackers-used-malware-to-fake-views-on-p...

Claus Oreskov

Martin Lidegaard som opfordrede Ukraines regering til at slå hårdt ned på lokalbefolkningen i Vestukraine er således en hardcore varm krigs indpisker og nu er han sprunget ud som ditto kold kriger!
Tankeløst og dumt bidrager han til det dårlige forhold mellem DK og Rusland som allerede har forvoldt ubodelig skade. Danmark skal ikke være den provokerende brik i USA's spil vi skal som lille nation bidrage med diplomati, mellemfolkelig forståelse og fredsarbejde – kan Lidegaard mon fatte det?

Claus Oreskov

Vi skal altså lytte til nazisterne i Baltikum – Estland der har segregering og SS parader, det er vores intime samarbejdspartnere, medens Rusland der officielt har erklærede krig imod nazismen i alle dens afskygninger skal være vores erklærede fjende.
“I've learned to hate Russians
All through my whole life
If another war comes
It's them we must fight
To hate them and fear them
To run and to hide
And accept it all bravely
With God on my side.” (Bob Dylan)
https://www.youtube.com/watch?v=BfHLYIms97A

Claus Oreskov

Tror nogen virkelig at denne politiske top styring af mediedækningen har noget med presse frihed at gøre?