Telegram

Vismænd: Væksten i dansk økonomi tager til i styrke

Vismændene opjusterer prognosen for vækst i BNP med 0,4 procentpoint til 1,9 procent i år. Regeringen får ros.
Telegram
26. maj 2015 kl. 15:05

Den spirende vækst i dansk økonomi vil tage til i styrke de kommende år. Det slår formandskabet i Det Økonomiske Råd fast i sin såkaldte forårsrapport, der er de uafhængige vismænds bud på tilstanden i dansk økonomi.

- Der har været behersket fremgang i dansk økonomi det seneste halvandet år, og vi vurderer, at fremgangen nu vil tage til i styrke.

- Vi forventer, at BNP vil vokse med omkring to procent både i år og næste år. Det vil trække den private beskæftigelse op med 60-70.000 personer, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i en kommentar til rapporten.

Vismændene venter nu en vækst i BNP i år på 1,9 procent. Det er 0,4 procentpoint mere end i vismændenes seneste prognose fra efteråret. I 2016 ventes en vækst i BNP på 2,3 procent.

Væksten i dansk økonomi er ifølge vismændene bredt funderet og kommer både fra udlandets voksende appetit efter danske varer og tjenester samt de danske forbrugeres stigende mod på at bruge penge.

Den planlagte finanspolitik vurderes derimod at dæmpe væksten med omkring et kvart procentpoint om året frem mod 2020, hvilket vismændene har taget højde for i deres prognose.

Den dæmpende effekt skyldes, at regeringen har planlagt en relativ lav vækst i det offentlige forbrug og et fald i de offentlige investeringer. Og regeringen får rosende ord med på vejen for at holde tøjlerne lige præcist stramme nok i finanspolitikken.

- Den er for det første godt afstemt med den forventede fremgang i økonomien, og for det andet vil de offentlige finanser komme på kant med underskudsgrænserne i budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten, hvis der ikke strammes op.

- Vi synes ikke, man skal stramme hurtigere, end der er lagt op til, for opsvinget har dårligt nok manifesteret sig endnu, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det strukturelle underskud forventes at holde sig under Budgetlovens grænse på en halv procent alle år frem til 2020.

Dansk økonomi ventes også at holde sig under EU's smertegrænse med et maksimalt underskud på tre procent af BNP for den faktiske saldo, selvom det bliver lige til kanten i 2016.

- Vi vurderer, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde og holdbare på lang sigt. Underskuddene på de offentlige finanser går til grænserne i 2015 og 2016, men vi vurderer, at de finanspolitiske målsætninger vil blive overholdt, siger overvismanden.

/ritzau/

Opdateret 26. maj 2015 kl. 15:10

Børge Rahbech Jensen

Det kunne være rart at få vækstskønnene specificeret på brancher og forklaret, hvordan de kommer fra BNP til beskæftigelse.

Fx. øges beskæftigelsen i den private sektor næppe af vækst i den finansielle sektor eller blandt konsulenter, der arbejder med rationalisering. Det er også et åbent spørgsmål, hvor meget beskæftigelsen øges i den private sektor som helhed, hvis beskæftigelsen øges i virksomheder, som primært el. kun leverer varer og ydelser til andre virksomheder og til den offentlige sektor. De penge, der bruges på fx. markedsføring, skal jo findes andre steder, og mange medier og kulturinstitutioner finansieres helt el. delvist af reklameindtægter.

"Den dæmpende effekt skyldes, at regeringen har planlagt en relativ lav vækst i det offentlige forbrug og et fald i de offentlige investeringer. "

Er det rigtigt? Er der ikke besluttet mange offentlige investeringer, som føres ud i livet de kommende år? Jeg tænker på bl.a. såkaldte supersygehuse, den faste forbindelse over Femern Bælt og tilslutning til Femern Bælt.

Carsten Mortensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Var der ikke noget med, at Information i en artikel for ikke så længe siden påviste, at Vismændenes 'forudsigelser' stort set altid er forkerte? Måske burde Information altid 'deklarere' Vismændenes spådomme med lidt 'Detector-factor', hver gang man lægger hjemmeside til dem.

Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Torben Nielsen og Dennis Iversen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Fint at danskerne skruer op for forbruget. Så kan jeg bedre tillade mig at forbruge lidt mindre.!

Lars Bo Jensen

Hvornår har de sidst haft ret i deres forudsigelser ?

Kristian Rikard

Børge Rahbech Jensen,
Her er linket. Jeg vil tro, at det er i kapitel 1, du kan finde tallene for hver sektor.
Men en advarsel, det er tung læsning!
http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2015

Kristian Rikard

Eller rettere bilag til kapitel 1.

Kristian Rikard

De store investeringer, du nævner er allerede indholdt i de kommende års finanslove.
Derfor er det også lidt et spil for galleriet, når vi har det store "X factor show" om
finansloven i efteråret.
Omkring 97-98% ligger fast uanset "farven" på regeringen!

Carsten Mortensen

Og højttalerne gjaldede: "Vi er alle lykkelige nu"
.....Jeg undres til stadighed over propagandaens mekanismer.

Karsten Kølliker

Efter hvad jeg erfarer tog de økonomiske modeller indtil for ganske nylig ikke højde for bankernes rolle i økonomien. Nu er bankerne vist ved at blive indarbejdede med en rolle i pengeskabelsen, men vist meget langt fra deres rolle som market makers. Modellerne går samtidig ud fra, at markederne er gennemsigtige, dvs. at modellerne er blinde overfor de enorme asymmetrier i adgangen til informationer, som præger dagens markeder. De økonomiske modeller går ud endvidere ud fra at den almindelige forbruger er rationel i sine valg, og tager derfor heller ikke højde for hvilke grader af manipulation og hvilke grader af juridisk bondefangeri forbrugerne bliver udsat for. De økonomiske modeller er samtidig blinde overfor eventuelle effekter af store uligheder i indkomstfordelingen. Og hvor modellerne godt kan operere med gældsætning som et økonomisk instrument, har modellerne en blindhed over betydningen af gældsætningens absolutte størrelse, når den blot modsvares af stigninger i værdien af de samfundsmæssige aktiver. Altså at modellerne er blinde overfor muligheden af økonomiske bobler.

Det er hvad jeg har forstået om stadet af vores nuværende økonomiske modellering, og jeg anmoder enhver professionel økonom om at korrigere eventuelle misforståelser på min side. Men hvad disse fejl og mangler summerer op til er som jeg forstår det, nogle økonomiske modeller som er fuldkommen blinde overfor muligheden af økonomiske kriser. Det er simpelthen ikke muligt at lave en kørsel i modellerne, som fører til et økonomisk krak.

Og den omstændighed er så mærkelig, at den næsten ikke er til at fatte. Efter min bedste overbevisning er der en reel risiko for et kollaps af vores BNP her i 2015, samtidig med at alle øvrige lande på kloden oplever et kollaps af deres BNP. Fordi vi forekommer at leve i en bobleøkonomi mere end nogensinde før. Hvor indgår denne risiko i vismændenes rådgivning og understøttelse af regeringen? Og hvad er regeringens Plan B, hvis vores BNP ikke stiger med 1,9 pct. men falder med 40 pct.? Hvorfor skal vi, almindelige borgere, leve med disse risici uden at opleve nogen form for støtte fra hverken vores regering eller fagkundskaben? I mine øjne er der tale om et historisk svigt.

Egon Maltzon

Hvis opsvinget kommer er det vel tiden til at skrue ned for der offentlige forbrug,
eller har jeg helt misforstået Keynes.

Børge Rahbech Jensen

Kristian Rikard:

"Her er linket. Jeg vil tro, at det er i kapitel 1, du kan finde tallene for hver sektor."

Ikke i den detaljeringsgrad jeg ønskede. Faktisk giver det kapitel flere spørgsmål end svar. Det værste er, at "ADAM’s databank og egne beregninger" er brugt som eneste kilder til prognoser. Det giver mig en følelse af, at især prognoser for erhvervsinvesteringer er uden hold i virkeligheden. Stigning om foråret på 1,1% i 2014, 5,8% i 2015, 15,4% i 2016 og 10,3% i 2017? Come on, tror de også på påskeharen og julemanden?
Fald i offentlige investeringer? Hvornår medregnes offentlige investeringer: Når de vedtages eller når de føres ud i livet? Det ser desværre ud til, de medregnes, når de vedtages.

Børge Rahbech Jensen

Kristian Rikard:

"De store investeringer, du nævner er allerede indholdt i de kommende års finanslove."

De påvirker ikke beskæftigelsen, bare fordi de er indeholdt i finanslove. Det gør de ikke, før arbejdet bliver udført. Derfor er det ikke alene misvisende men temmelig afgørende, hvis de medregnes i de år, hvor de vedtages.

Felix Austin

Tager til i styrke???

Kuling ....storm.....orkan....bobbel.

Gert Selmer Jensen

Egon Maltzon-
Ja.! Det har du.!