En er død og flere såret under angreb på fransk fabrik

Angriber i det østlige Frankrig var udstyret med et flag fra Islamisk Stat. En person er fundet halshugget.
26. juni 2015 kl. 11:31Opdateret 26. juni 2015 kl. 12:51

En angriber med et flag fra islamisk Stat har dræbt en person og såret flere andre på en gasfabrik i det østlige Frankrig, oplyser en kilde i justitsvæsnet.

Det er lykkedes politiet at anholde manden.

Kilder i det franske indenrigsministerium siger ifølge avisen Liberation, at der ikke lige nu er noget, der underbygger, at det skulle dreje sig om et angreb fra Islamisk Stat.

Avisen Dauphine Libere skrev tidligere, at angriberen er en mand i 30'erne, der tidligere har været medlem af den militære elitestyrke DGSI, men den oplysning er siden blevet dementeret.

Angriberen trængte ind i fabrikken og skal angiveligt her have udløste flere små sprængladninger.

En halshugget person er fundet nær fabrikken, oplyser en anden kilde. Hovedet er blevet spiddet på fabrikkens port, og der er skrevet noget på arabisk på ansigtet, siger en kilde til nyhedsbureauet AFP.

Angrebet kommer næsten seks måneder efter det islamistiske angreb på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo og et supermarked i Paris.

Ifølge en embedsmand forlader den franske præsident, François Hollande, et EU-topmøde for at flyve hjem til Frankrig efter angrebet. Det skriver AFP.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åh nej. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så kommer vi til at høre om det her igen og igen, og der vil blive afholdt sørgemarch, demonstrationer, etc. etc. DF vil tordne, osv. osv.
Alt imens ingen så meget som skeler til det voksende antal uskyldige ofre, Danmark har på samvittigheden som krigsførende nation.
Nogle er stadig mere værd end andre.

Bente Simonsen, Torben Arendal, Mark Strøm, Niels Duus Nielsen, Søren Jessen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Peter Madsen

Hvis det ikke lige var for olien, så ville man lade Mellemøsten være i fred.
De er da i deres gode ret til at leve under middelalderlige forhold, vogte geder og bede fem gange om dagen hvis det er det de vil.
Skulle de ikke snart have lov til dette frem for at få trukket demokrati ned over hovedet imod deres vilje?

Gert Selmer Jensen, Rasmus Valentin og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Pórto Qisuk

Kemikalie og gas fabrik udsat for angreb i Frankrig. Franske efterretningstjenester og PET og FE og andre europæiske efterretningstjenester har koordineret samarbejde. Det er bemærkelsesværdigt at målet er kemikalie og gas fabrik. Jeg har efterlyst at pressen undersøger diverse efterretningstjenesters stress programmer. Jeg har stærkt formodninger om at diverse eftrretningstjenester udvikler meget farlige værktøjer i tæt parløb med kemikalie industrien. Udvikling og disse produkter skal stoppes. PET og FEs mulige deltagelse af disse DNA baserede kemikalier og gasser skal hurtigst muligt afklares.

Jesper Hansen

Et angreb på et medlem af Nato? Det må logisk udløse Natos musketer-ed ifølge den foreliggende præcedens fra 9/11. Med mindre selvfølgelig, at musketer-eden kun tages i brug, når det er USA, der angribes af terrorister.