Telegram

EU klar med sin plan for Grækenland

Grækenlands kreditorer er klar med et forslag, der holder Grækenland flydende til gengæld for reformer
Telegram
2. juni 2015 kl. 22:01

EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) er tirsdag nået til enighed om vilkårene for en aftale med Grækenland.

Det oplyser en højtstående EU-embedsmand til Reuters.

Forslaget skal nu fremlægges for den græske regering i et forsøg på at få afsluttet fire måneders forhandlinger og få sendt tiltrængt økonomisk hjælp til det kriseramte land.

Aftalen er faldet på plads, efter at Tyskland og Frankrig mandag aften lagde pres på de tre institutioner for at fremlægge en plan.

- Den dækker alle de vigtige politikområder og afspejler diskussionerne i de seneste uger, siger den højtstående embedsmand til Reuters.

Kilden tilføjer, at planen skal drøftes med den græske premierminister, Alexis Tsipras, onsdag.

En anden embedsmand siger, at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, vil fremlægge planen for Tsipras i telefonen inden for få timer.

Tidligere tirsdag fremlagde Tsipras sit eget, omfattende løsningsforslag. Der var dog ikke umiddelbart nogen detaljer om, hvad forslaget indeholder.

Tsipras har tidligere sagt, at hans regering ikke kan godkende en aftale, der indeholder yderligere stramninger. Det er endnu uklart, om han vil acceptere kreditorernes plan.

Grækenland skal senest fredag afdrage 300 millioner euro til IMF på et tidligere lån. Det er det første af flere store afdrag, som regeringen i Athen skal udrede i løbet af juni.

Men alle parter frygter, at Grækenlands pengekasse er tom, og at landet teknisk set må erklære sig bankerot, medmindre EU og de øvrige involverede finder andre måder til at holde landet flydende.

EU og dets partnere tilbageholder en hjælpepakke til Grækenland på 7,2 milliarder euro, fordi den græske regering har sat det økonomiske reformarbejde i stå.

I Athen siger den græske arbejdsminister, Panos Skourletis, tirsdag formiddag, at regeringen ikke kan give flere indrømmelser over for EU, IMF og ECB for at få tilført flere midler.

- Der er ikke mere plads for kompromisser. Vi venter på, at den anden part vil påtage sig sit ansvar, siger han til græsk tv ifølge nyhedsbureauet Reuters

Lykkes det ikke, kan Grækenland blive tvunget til at forlade eurosamarbejdet.

/ritzau/Reuters

Opdateret 3. juni 2015 kl. 07:43

Peter Jensen

Kommissionen, ECB og IMF; alle tre institutioner som er kendetegnet ved ikke at være demokratiske. Sådan skal de talentløse, dovne og dagdrømmende grækere have den bagi.

Henrik Petersen

Det må være bekvemt for de øvrige EU-lande at kunne tale om Grækenland - så slipper de for at tale om deres egne banker.

Hvis man endelige vil køre en moralsk kampagne, hvem er det så mest rimeligt at tale om? Den græske pensionist eller den tyske bankmand?

Niels Engelsted

Her er et bud på, hvad der vil ske.

Trojkaen er nødt til at hoste op med milliarderne, da de med god grund frygter, at en græsk statsbankerot vil udløse et intetnationalt finanskollaps.

Grækenlands ubetalte og formentlig ubetalelige gæld er ikke større end Himmelbjerget, så den frygter Merkel og Hollande selvfølgelig ikke. Det, de frygter, er et bjerg af Credit Default Swaps (spilleboner købt af de internationale finansmarkeder som udløses ved en græsk bankerot), der er på størrelse med Mount Everest. Det er så stort et bjerg, at de umuligt kan indfris. Spillebonerne vil med andre ord vise sig at være værdiløse, og da de i dag medregnes i bankernes kapitalgrundlag som aktiver, så vil tabet med det samme true hele finanssystemet og kan bringe det til fald. Lille tue, javist, men en sådan en kan vælte et stort læs, og da Merkel er ansvarlig over for Deutsche Bank og Hollande ansvarlig over for BNP Paribas, så kan de ikke løbe risikoen.

Til gengæld vil Tsipras være imødekommende og sikre, at Trojkaen ikke taber ansigt, ved at Grækenland accepterer nogle kosmetiske og ubetydelige stramninger, der kan blive blæst op som det modsatte i medierne. Da han er en venlig mand, vil han sikkert også hulke højlydt i tv over den hårde Trojka, så ingen aner uråd, og Podemos i Spanien ikke får blod på tanden.

Peter Jensen, Anders Barfod, Rasmus Knus og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Syriza stævner ud med viljen til at tage et opgør med det finansielle overherredømme. Og den græske befolkning giver den nye græske regering et mandat til at tage dette opgør med ECB, IMF samt EU-kommissionen og de store private bankinteresser de vedholdende varetager.

Hvis denne ”løsning” passerer, så kan vi være helt sikre på, at det er en løsning indenfor rammerne af det herskende finansielle overherredømme. Og indrømmelserne overfor Grækenland, som denne ”løsning” måtte indeholde, vil få ”løsningen” til at fremstå som en sejr for den græske regering, men opgøret med selve systemet, opgøret med det finansielle overherredømme, blev behændigt demonteret undervejs i processen.

The name of the game is Extend and pretend.

Grækenland gav i realiteten EU en anledning til at tage et samlet opgør med det finansielle regime, det var det der lå i grækernes forslag om en europæisk gældskonference, men EU var ikke interesseret i at tage en sådan samlet revision af det europæiske bankvæsen og medlemslandenes gældsforhold. Så ”forlæng og foregiv”-politikken opretholdes – Forlæng det herskende regime, og foregiv at det er et levedygtigt regime.

Og således bliver vi formentlig alle tabere, big time. De europæiske storbanker og mange medlemslande er stadig lige så insolvente som de var ved finanskrisen i 2008, og det herskende finansielle regime er således det, hvor penge på forskellige måder udtrækkes af realøkonomien og af den almindelige befolkning for at give dem til de nødlidende banker. Det er det nulrente-politikken handler om.

Og enhver kan sige sig selv at hverken ’forlængelsen’ eller ’foregivelsen’ kan fortsætte meget længere. Fordi den kvæler realøkonomien, og således vil selv vores politiske ledere på tidspunkt i en nær fremtid blive tvungne til at konfrontere realiteterne.

Thomas Andersen

Tsipras har tidligere sagt, at hans regering ikke kan godkende en aftale, der indeholder yderligere stramninger.

Dette er jo socialisternes fejl i en nøddeskal - de løber altid tør for andres penge inden længe.

Og så lige et citat fra udsendelsen 'Verden ifølge Gram': Økonom og professor Jesper Rangvid fra CBS påpegede dog, at taktikken har kostet Grækenland "rigtig, rigtig dyrt".
- Indtil den nye regering kom på banen, der var der sidste efterår faktisk klare tegn på fremskridt i den græske økonomi: Tiltro til bankerne, folk begyndte at tage på ferie i Grækenland igen. Den fremgang er slået fuldstændig i stykker. Tilliden til Grækenland og de græske banker er klart forsvindende. Der er ingen, der vil investere længere i Grækenland, siger Jesper Rangvid.

Torskedumme socialister, som ved deres indtræden annullerede helt almindelige skatter for mia. af kroner, skatter som er fuldstændige grundlæggende for etableringen af en velfærdsstat.

Lad nu Grækenland gå konkurs, det er den eneste hestekur de har respekt for.

Karsten Kølliker

PS: Jeg ved at vores hjemlige politikere har travlt med at fremhæve hvor godt det går i Danmark, og i hvor høj grad vi nu kan siges at være på den anden side af krisen. Men er der nogen her der tror på at det kan gå godt i Danmark mens resten af verden er i krise? Mon ikke en del af forklaringen på det hjemlige økonomiske ”opsving” skyldes den ekspansive pengepolitik Nationalbanken har været nødt til at føre for at forsvare kronens paritet med euroen? Og hvor meget er vores primære pengeforsyning blevet udvidet for at sætte Nationalbanken i stand til at sælge for ca. 300 mia. danske kroner? Og hvis den primære pengeforsyning er blevet markant udvidet, hvor mange danskere taler så om, at den udvidelse forringer værdien af deres løn og deres opsparinger? Samtidig er den danske befolkning vist den med den højeste privatgæld ift. indkomst, og hvem vil benægte at den nuværende stemning af en tilbagevenden til gode tider på ny er gældsfinansieret? Var det ikke for nulrente-politikken ville de nuværende forbrugsmuligheder slet ikke være indenfor vores rækkevidde, for så ville vi pinedød være nødt til at frembringe en værditilvækst i det danske samfund, som kunne betale for dette forbrug. Og det er jo ikke der vi er. Vi tager bare endnu en tur på gældskarusellen. Letsindigt? Ja, det tror jeg.

Niels Engelsted

Thomas,
Lad nu Grækenland gå konkurs, det er den eneste hestekur de har respekt for.

Ja, og det efterfølgende kollaps er formentlig også den eneste hestekur som de internationale finansmarkeder har respekt for.

Krisen minder om the game of chicken, hvor i gamle amerikanske film vilde teenagere prøver hinanden af med hvem, der med fuld fart kan køre deres bil længst ud til kanten af kløften, før de bremser, og hvor, hvis ingen vil give sig...

Eller, da det græske eksempel sikkert vil koste mere end et par biler og et par teenagere, det minder om MAD, den kolde krigs og atomvåbnenes mutual asssured destruction.

Og når du ligefrem hepper på denne katastrofe, Thomas, kan man ikke lade være at tænke på personager som Dr. Strangelove.

Karsten Kølliker

Jeg tror, Niels Engelsted, at vi faktisk godt kunne være tjent med at tage netop denne katastrofe. Og her tænker jeg specifikt på Grækenlands officielle konkurs og det efterfølgende kollaps af det europæiske bankvæsen, som så igen vil udløse et kollaps af det internationale bankvæsen. Og den virkelighed vi så ville vågne op til, ville være en depression, som i omfang og dybde ville være på linje med eller måske endda betydeligt værre end 30’ernes depression.

Og jeg kan godt se at det virker forrykt at ville sådanne enorme vanskeligheder, herunder de store risici der er for en voldsom fascistisk opblussen og mængder af andre former for barbari. Og ikke bare vil vi opleve at vores pengeforsyning vil kollapse til måske en tiendedel af den nuværende, hvilket muligvis vil svare til at den økonomiske aktivitet falder med en endnu større faktor, vi vil for en periode overhovedet skulle kæmpe for at få vores samfund til at hænge sammen på et helt basalt niveau. Og at vi alle ville blive nødt til at udvise enorm fleksibilitet og medfølelse og kreativitet for overhovedet at sikre denne basale samfundsmæssige sammenhængskraft. Muligvis en udfordring ulig nogen anden menneskeheden førhen har været konfronteret med.

Når jeg alligevel er stemt for at tage netop denne katastrofe er det for det første fordi jeg mener den kommer alligevel uanset hvad, og fordi vores nuværende levemåder udpiner naturgrundlaget så voldsomt som de gør, er det bedre at tage opgøret før end siden. For det andet skal vi holde os for øje, i hvor høj grad korruptionen indenfor vores pengevæsen forplanter sig som korruption indenfor andre samfundsmæssige sektorer. Jeg tror eftertiden vil dokumentere i hvor høj grad korruptionen indenfor finanssektoren var kædet sammen med ressourcekrigene, overvågningsregimet og en lovgivning, hvis mål er ikke at frisætte men at trælbinde befolkningerne. Det handler alt sammen om, at de der styrer verden i dag, de finansielle giganter, de er ikke og har aldrig været et legitimt samfundsmæssigt lederskab, og derfor er de nødt til at håndhæve deres lederskab gennem fordækthed, bestikkelser og tvang.

Og hvis ikke vi som demokratisk stemte befolkninger tager et opgør med denne verdensomspændende skyggeregering, så vil både de politiske spændinger såvel som udpiningen af naturgrundlagt bare vokse og vokse. At tage den økonomisk/finansielle katastrofe kan således være vores måde at afværge en tredje verdenskrig eller et økologisk kollaps eller begge.

Peter Jensen, Anders Barfod og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Barfod

Hr Kölliker
Tak for en virkelig god gedigen analyse af den globale ökonomiske situation...
Alt for mange mennesker er blinde overfor hvordan verden hänger sammen og sätter ikke spörgsmål tegn ved nul-rente politik etc...

Anders Barfod

Virkeligt gode kommentarer til denne artikel. Denne nedenstående er jo helt central i den uholdbare globale situation.

"Grækenlands ubetalte og formentlig ubetalelige gæld er ikke større end Himmelbjerget, så den frygter Merkel og Hollande selvfølgelig ikke. Det, de frygter, er et bjerg af Credit Default Swaps (spilleboner købt af de internationale finansmarkeder som udløses ved en græsk bankerot), der er på størrelse med Mount Everest. Det er så stort et bjerg, at de umuligt kan indfris. Spillebonerne vil med andre ord vise sig at være værdiløse, og da de i dag medregnes i bankernes kapitalgrundlag som aktiver, så vil tabet med det samme true hele finanssystemet og kan bringe det til fald"

Anders Barfod

Virkeligt gode kommentarer til denne artikel. Denne nedenstående er jo helt central i den uholdbare globale situation.

"Grækenlands ubetalte og formentlig ubetalelige gæld er ikke større end Himmelbjerget, så den frygter Merkel og Hollande selvfølgelig ikke. Det, de frygter, er et bjerg af Credit Default Swaps (spilleboner købt af de internationale finansmarkeder som udløses ved en græsk bankerot), der er på størrelse med Mount Everest. Det er så stort et bjerg, at de umuligt kan indfris. Spillebonerne vil med andre ord vise sig at være værdiløse, og da de i dag medregnes i bankernes kapitalgrundlag som aktiver, så vil tabet med det samme true hele finanssystemet og kan bringe det til fald"