Kortfattet Samuelsen: Løkke har brug for vores mandater

LA afviser at være kørt ud på sidespor i regeringsforhandlinger. Vores mandater er afgørende, lyder det.
24. juni 2015 kl. 15:21

Liberal Alliances 13 mandater er afgørende for, at Lars Løkke Rasmussen (V) kan danne regering.

Det gør LA's politiske leder, Anders Samuelsen, klart i korte, men umisforståelige vendinger, da han skal til forhandlinger med den kongelige undersøger onsdag.

På vej ind til mødet med Løkke bliver Samuelsen spurgt om, hvordan han har det med, at Dansk Folkeparti tirsdag aften var til et hemmeligt møde med Løkke, mens Samuelsen selv var hjemme og holde sankthans.

- Jeg er jo i den heldige situation, at jeg kan spørge jer, hvor mange mandater Venstre og Dansk Folkeparti har, og hvor mange der skal til et flertal, lyder det fra Samuelsen til de fremmødte journalister på Christiansborg.

Da en journalist får talt sig frem til, at de to partier tilsammen har 71 folketingsmedlemmer, mens et flertal i Folketinget kræver 90, falder Samuelsens reaktion prompte.

- Ja. Så vi har 13 afgørende mandater, og det går vi ind og fortæller om, siger han, hvorefter han forsvinder ind bag forhandlingslokalets døre.

Lars Løkke Rasmussen har onsdag formiddag forhandlet med Dansk Folkeparti om mulig regeringsdeltagelse, og senere onsdag eftermiddag ventes De Konservative at troppe op til møde.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Christensen

Jeg tror Løkkes hedeste ønske er en SV regering. Den vil kun behøve et enkelt parti for at danne flertal. De laver jo alligevel de fleste forlig sammen.

Der er nu noget småtrodsigt naivt over den meget liberale tilgang til verden. Lidt den samme tilgang som fandtes hos nogle gammelkommunister, som nægtede at se realiteterne i øjnene, selv 20-30 år efter murens fald.

Bare der var nogen, der kunne få disse meget liberale mennesker til at forstå, at den liberale tilgang til samfundet har været afprøvet og den har fejlet - ikke kun een gang men flere gange.

En ikke reguleret liberalisme giver problemer i forhold til samfundstruktur, i forhold til pengestrømme, i forhold til ressourceforbrug, i forhold til forurening, i forhold til kundeunderlag, i forhold til social uro, etc.

Et tydeligt bevis for liberalismens svagheder var depressionen i 1930'erne og finanskrisen "for nyligt".

Liberalisme trives bedst, hvis der er en velfungerende velfærdsstat, som leverer infrastruktur, uddannelse, plejehjem, sundhed, daginstitutioner, miljøforanstaltninger, en velreguleret finanssektor, etc.

Lige nu er problemstillingen i verden, at liberalismen har fået alt for mange friheder og herefter som et overforkælet barn kræver flere og flere goder uden at give noget tilbage.

Kontrakten er brudt mellem samfundet og liberalismen. Til slut vil liberalismen æde sin egen, hale når den er færdig med at æde hele verden. Desværre vil det gå ud over rigtig mange helt uskyldige mennesker.

Anders Hansen

@Lilli Wendt
Nationalismen er også afprøvet. Den ender altid op med at kvæle nationer og sende dem i krig med deres naboer.

Desuden blander du kapitalismen sammen med liberalismen ;)

Kapitalismen i rendyrket form = totalt ureguleret markeder og mulighed for monopol og høje priser som en konsekvens af dette og folks frihed forsvinder som monopolet(erne) diktere alt.

liberalismen = en nødvendig stat der er lige tilpas stor nok til at den kan regulere det frie marked så der ikke opstår monopoler, men derimod fri konkurrence og sørge for at folks frihed ikke tages fra dem og ingen virksomheder diktere alt.

Det er faktisk skræmmende at se hvor lidt folk ved om liberalisme i disse dage.

Herman Hansen

Med DF i regering åbner det op for samarbejde og mandater fra rød blok. Dermed er Samuelsens & Saxo Banks LA sat skakmat.

Goodbye borgelig liberal blok (-heads). Ha ha ha

Herman Hansen

Blå blok er sprængt til atomer før den overhovedet er kommet i gang - Vi skal utvivlsomt snart utidigt til valg igen.

Herman Hansen

Kan Danmark komme i den noget besynderlige situation, at en rød regering fører blå politik og en blå regering fører rød politik?

Keld Albrektsen

@ Jonas: Kan du så ikke lige opklare for os ignoranter, om det er liberalisme, som er LA's politik?
Det er ikke ironisk ment :-)

Herman Hansen

Samuelsen, dine 13 mandater plus V og DF's 71 giver blot 84 mandater... En mindretals regering skal ud og søge et politisk mandat når bare de skal ud og tisse.

God fornøjelse herfra den korte tid det vare.