Auditørkorps undersøger udlevering af Irak-fanger

Forsvarets Auditørkorps undersøger nu om, der var mulige strafbare forhold ved Forsvarets fangebehandling og overdragelse af fanger til irakiske myndigheder.
17. juli 2015 kl. 14:26Opdateret 17. juli 2015 kl. 14:38

Forsvarets Auditørkorps undersøger nu, om der var mulige strafbare forhold ved Forsvarets fangebehandling og overdragelse af fanger til irakiske myndigheder.

Udmeldingen kommer, efter at Politiken har fået aktindsigt i dokumenter, som den nu nedlagte Irak- og Aghanistankommisson skulle have behandlet.

Ifølge dokumenterne udleverede danske officerer i Irak i strid med en direkte ordre fra Forsvarsministeriet i maj 2004 tilbageholdte fanger til irakiske myndigheder.

»Som militær anklagemyndighed har Forsvarets Auditørkorps til opgave at efterforske og strafforfølge militære straffesager,« skriver Forsvarets Auditørkorps i en pressemeddelelse.

Forsvarets Auditørkorps har dermed pligt til at undersøge oplysninger om mulige strafbare forhold. På denne baggrund har Auditøren nu iværksat en undersøgelse.

»Undersøgelsen har til formål at danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt de fremkomne oplysninger giver anledning til at indlede en strafferetslig efterforskning,« hedder det videre.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gad vide, hvad der er sket siden i går, hvor det blankt blev afvist?

http://www.information.dk/telegram/539687

Med det sagt: Jeg tør godt gætte på, hvad resultatet af undersøgelsen bliver. Der bliver ikke fundet noget som helst. Alt er i den skønneste orden og har været det hele tiden. Alt andet vil være en stor overraskelse.

odd bjertnes, Felix Austin, Vibeke Hansen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Tidligere havde jeg en meget dyb tillid til Forsvarets Auditørkorps, men den har nogle politikere fjernet. - Så man kan da ikke i fuld alvor lade forsvaret undersøge sig selv???

Vibeke Hansen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Måske et forsøg på at undgå at blive tvunget til at genoplive Irak-kommisionen? Det mindste onde?

Anne Eriksen

Forhåbentlig fører det mere med sig - det lader til at en avis kan gøre forskellen - der er noget at tænke over (kom så Presse!).

lars abildgaard, Gert Romme, Vibeke Hansen, Tue Romanow og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Hvis man ledte efter 'kritisable' ting i stedet for denne syge 'strafbar'-vinkling der naturligvis er tidsånden : helt væk i en vrangforestilling om automatisk retfærd via jura og 'straf' (hvilke to begreber ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, - om end der findes delmængder af denne verdens jura-pulje der tilstræber retfærd) - så fandt man nok mere.
Og myndigheder begår alligevel aldrig kriminalitet som personer. Utænkeligt i Danmark.
(næh, det er det ikke ... men det er nu engang dogmatikken derom... ;-D)
Der sker derimod angiveligt fejl og mennesker bliver rodet ind i disse fejl via deres administrationer af begivenhederne. Kan man blive enige om den forståelsesramme vil man også kunne finde en bredere facetrigdom af fejl-tilfælde langt nemmere, og sikre bedre mod sådanne fremover.
Siger kommunaldirektøren. Det gør højere beslutningslag utvivlsomt også.