Den danske model besejrer Ryanair i Arbejdsretten

Onsdag blev der i Arbejdsretten afsagt dom i sagen mellem Ryanair og fagbevægelsen.
1. juli 2015 kl. 14:16Opdateret 1. juli 2015 kl. 16:01

Arbejdsretten er i sin afgørelse i Ryanair-sagen nået frem til, at Flyvebranchens Personale Union (FPU), der organiserer kabinepersonalet i Københavns Lufthavn, lovligt kan indlede konflikt mod det irske luftfartsselskab.

Det står klart, efter Arbejdsretten i København onsdag har afsagt sin dom i sagen mellem Ryanair og fagbevægelsen.

Hvis FPU vælger at konflikte, kan det udløse aktioner og sympatikonflikter, der vil gøre det meget svært for Ryanair at flyve fra dansk jord.

Hos LO er næstformand Lizette Risgaard tilfreds med Arbejdsrettens afgørelse.

- Vi er meget glade for, at Arbejdsretten er nået frem til, at vi har ret til at ønske en overenskomst og forhandle med Ryanair. Nu skal vi lige nærlæse dommen, før vi kan sige mere om, hvad der skal ske, siger hun til Ritzau.

Det var ventet, at konflikten mod Ryanair kunne træde i kraft midnat mellem mandag og tirsdag.

Men Arbejdsretten vurderer, at det konfliktvarsel, Serviceforbundet, som FPU hører under, har afgivet, er ulovligt, da det ikke tilstrækkeligt præcist angiver konfliktens omfang.

Det betyder ifølge Fagbladet 3F, at Ryanair nu har "to-tre uger" til at tegne overenskomst med FPU.

Ellers er der stor sandsynlighed for, at Ryanairs fly ikke kommer til at lette fra København, fordi de ikke kan få brændstof, bagage eller mad om bord, skriver Fagbladet 3F.

Fra Ryanairs side har argumentet for at afvise fagbevægelsens krav om at indgå danske overenskomster blandt andet været, at selskabets fly er at betragte som irsk territorium, og at irsk lov derfor bør gælde, men det har Arbejdsretten altså ikke givet medhold i.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ønsker ikke at kommentere Arbejdsrettens konkrete dom i sagen mellem Flyvebranchens Personale Union og Ryanair.

- Det er Arbejdsretten, der i Danmark tager stilling til lovligheden af arbejdskonflikter. Det er den måde, vi har valgt at indrette os på i Danmark, hvor løn- og arbejdsvilkår er overladt til arbejdsmarkedets parter, skriver han i en mail til Ritzau.

- Derfor har jeg som beskæftigelsesminister ingen kommentar til den konkrete dom.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Henrik Klausen
  • Torben K L Jensen
  • Jan Pedersen
  • Steffen Gliese
  • Torben R. Jensen
  • lars abildgaard
Lise Lotte Rahbek, Henrik Klausen, Torben K L Jensen, Jan Pedersen, Steffen Gliese, Torben R. Jensen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Ryanair har misforstået Danmark... Og heldigvis for det - Nu kommer vi efter jer. He he he

Dorte Sørensen

Så er der da lidt retfærdighed og hæderlighed tilbage i Danmark.

Henrik Nielsen, peter fonnesbech, Gustav Alexander, Bodil Waldstrøm, Anne Eriksen, Gert Romme, Herman Hansen, lars abildgaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Sten Petersen

Jeg kan næsten ikke få armene ned . Tak til de fem dommere der havde det der skulle til for at afsige dommen . Den her dag er historisk.

Lise Lotte Rahbek, Henrik Nielsen, Hans Ditlev Nissen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Herdis Weins, Benjamin Bach, Herman Hansen, lars abildgaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Men en lille sejr har et firma desvære altid i søvnige Danmark - For der er ingen "fine" lønmodtagere i dette land, som mener det netop er deres opgave at gå på barrikaderne. For "vi" opfører os altså "anstændige", ikke. Så er det noget helt andet i et land som f.eks. Frankrig, hvor folket lader høre fra sig, når de er utilfredse.

Herhjemme stikker vi hovedet i busken og lader som ingen ting.

Dem, der er totalt ligeglade med sociale hensyn, men blot ser på pengene, og derfor har købt billet hos Rayan, kan glæde sig til en meget spændende sommerferie. Rayan er jo ikke ligefrem kendt for, at betale pengene tilbage - hverken frivilligt eller efter gældende EU-love.

Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Henrik Nielsen, Herdis Weins, Benjamin Bach og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

En fornuftig dom, en fornuftig arbejdsret, fornuftige demokratiske organisationer med ordentlige medlemmer o s v - den danske model er bekræftet , og det bør alle glæde sig over.

Alt i alt en god dag.

Lise Lotte Rahbek, Henrik Nielsen, Elisabeth Andersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg ønsker fagbevægelsen tillykke med sejren - og glæder mig til at betale ca. 10 kr. extra per tur med Ryanair. Dette beløb kan sikre ordentlige arbejdsforhold for personalet, men det lader jo til at Ryanair hellere vil bruge penge på at lade flyene operere fra en udenlandsk (og dyrere base).

Jeg synes ikke Ryanairs passagerer skal anklages for at være ligeglade, det vil være en glidebane hvor det er forbrugerne der får alt ansvaret i stedet for producenterne.

Der er dog så vidt jeg ved intet der forhindrer en i at give drikkepenge ved ombordsstigning. Det kan jo være det på et tidspunkt blivet lidt pinligt for Ryanair - hvis deres fly minder om en lufthavn i Egypten - hvor baade passkontrollør og security officer gerne tager imod en skilling.

Henrik Nielsen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese og Henrik Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Dem som ikke bryder sig om fagforeninger bør glæde sig over denne sag. I Danmark har vi ordnede forhold. Det betyder, at vi har retslige afgørelser - ikke pøbelvælde.

At vi har faste procedurer for at afgøre konflikter er en enorm fordel - både for medarbejdere og for arbejdsgivere.

Jeg vil ønske, at flere bakker op om vores model - både blandt medarbejdere og blandt arbejdsgivere. Det kan godt være, at vores model ikke er perfekt. Men jeg har ikke hørt om et bedre alternativ.

Jeg ønsker en god og velordnet faglig kamp til lufthavnspersonalet - og må vi håbe fra deres støtter i andre faggrupper.

Steffen Gliese

Der er faktisk en detalje, som burde kunne ramme Ryanair i andre udenlandske lufthavne også: at det er forkert at påberåbe sig irsk jurisdiktion, fordi Chicago-konventionen fastslår, at man er underlagt lovene i det territorium, man flyver ud fra.
Det vil jo potentielt åbne for. at alle lande med Ryanair-baser kan kræve lokale løn- og arbejdsforhold overholdt.

Henrik Nielsen, Torben K L Jensen, Anders Kristensen, peter fonnesbech og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Glæd jer ikke for tidligt, venner.

Nu skal Arbejdsrettens afgørelse vel lige en tur ned og vende hos EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager i Bruxelles og EU-domstolen i Luxembourg, hvis Ryanairs bestyrelse mener, det er pengene og ulejligheden værd at følge den helt til dørs.

Steffen Gliese

Men dommen meddeler faktisk, Grethe Preisler, at retsgrundlaget er så umisforståeligt, at det ikke har været nødvendigt at indhente forhåndsudtalelse fra EU-Domstolen.

Steffen Gliese

Sagen omfatter både Billund og Kastrup, Herman Hansen. Den er faktisk ret nem at forstå, og den er også hurtigt læst, selvom den fylder 41 sider.

Henrik Nielsen, Torben K L Jensen, Anders Kristensen, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

At egoister der vælger Ryan får ødelagt ferien, er helt deres egen skyld! De gamblede, og tabte, for at spare lidt småpenge på bekostning af andre.

Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Henrik Nielsen, Erik Jensen og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jonas Nielsen - børn er som regel tindrende trekvart ligeglade med, hvor ferien holdes. De går mest op i, at være sammen med familien, have adgang til vand og tid til at lege. De kan i øvrigt sjældent lide eksotisk mad, men vil have pizza, pasta og burgere.

Grethe Preisler

At Arbejdsrettens dommere finder retsgrundlaget umisforståeligt, er ingen garanti for, at Ryanair ikke kan få held til at indbringe dommen for EU-domstolen, Peter Hansen.Ryanair er ikke medlem af Dansk Arbejdsgiverforening og har ikke ikke indgået overenskomst med LO.

EU's forordninger vedr. konkurrenceforvridning går faktisk forud for den nationale lovgivning på adskillige område, og Arbejdsretten er kun en national voldgiftsret. Det er bl.a. derfor EU-domstolen er oprettet som ankeinstans.

Karsten Aaen

Ryan Air vil anke dommen. Men til hvem? Til Sø og handelsretten? Til Østre Landsret? eller? Er Arbejdsrettens dom ikke endelig? Arbejdsretten finder i dommen intet grundlag for at EU-domstolen skal tage stilling til den her sag. Og sådan er det jo!

Karsten Aaen

Og jo, Ryan Air flyver 12 fly til og fra DK. Men men men - om to-tre uger er der en konflikt mod Ryan Air. Og så er der sympatikonflikter......også....Og det betyder at Ryan Air ikke kan få fyldt brændstof på deres fly, ikke kan få båret bagage ud mm.

Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Flyv med Ryanair på ferie. Og tag bussen hjem igen.

God tur til jer "sparegrise".

lars abildgaard

Så kan vi godt se frem til Samuelsen og JBO og de andre ego'er spise middag hos Ryanair... jeg ville dog være mest glad, hvis de gad flyve dem ud af solsystemet, men så langt rækker brændstoffet jo nok ikke... men Jeg donerer gerne et par liter diesel i den gode sags tjeneste...

Anders Hansen

Ryan Air og de andre selskaber bruger jo så bare ikke København som base. Det er et økonomisk tab for Københavns lufthavn og dermed også Danmark.

Nu kan I så juble lidt på den og overveje om der i al almindelighed er noget at juble over.

Jonas Nielsen:

Det økonomiske tab er vist til at overse, Ryan Air har haft flere sager vedrørende skatteundragelse de sidste mange år.

Desuden så bør der også være grænser for hvad man bør finde sig i forbindelse med håbet om økonomisk gevinst. Det er vist næppe værd at udhule den danske model og forholdene for de ansatte for en kort og yderst tvivlsom indtægt fra et af utallige lavprisflyselskaber.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Jonas Nielsen

Der lader jo heldigvis ikke til at blive negative konsekvenser for passagerer da Ryanair flyver ruterne -blot ikke med base i København.

Det er klart at ethvert indgreb i markedet - fra Staten eller Fagforeninger - kan have negative konsekvenser. Men erfaringen med den danske model - lige siden 1930'erne - er at disse negative konsekvenser - langt opvejes af de fordele der høstes på langt sigt.

I dette tilfælde forhindres, at medarbejdere aflønnes på et niveau så de er nødt til at bo 3 sammen i en kælder i en villa på Amager. Det fører til et pjalteproletariat - som selv de mest velhavende danskere har stor kollektiv fordel af ikke eksisterer.

Hvis du stadig er i tvivl - så prøv at leve som en velhavende i et u-land - hvor stuepigen forsøger at stjæle fløden op af kaffen for dig - hvis du ikke er rask med at røre rundt.

Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Karsten Aaen, Kim Houmøller og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

'Den danske model besejrer Ryanair i Arbejdsretten.'
Snart kan der indlede konflikt, mod det irske luftfartsselskab, super godt.
Tillykke en fortjent sejer, for den danske model.

Kunne man så bare blokere, regeringen og stoppe, den lignende, slave behandling af flygtninge.

Ja joeh - stort tillykke. Hvor er det fedt ........... men man kan måske frygte at sagen ryger videre til EU. Måske kunne en sådan ikke-dansk instans undre sig over at Danmark selv har tilladt det, Ryan Air vil gøre, igennem 20-30 år inden for søfart. DIS - Dansk Internationalt Skibsregister hedder synderen, der tog livet af de sidste matroser og maskinfolk på langfart. Her er modellen lidt den samme som med Ryan. Skibet er registreret i Danmark - men i DIS og ikke i DAS. Dette betyder at rederen kan vælge at tegne "overenskomst" med hvem han vil - fx. det filippinske sømandsforbund eller en anden billig forhandlingspartner. Når først "overenskomsten" er i hus, må danske fagforeninger ikke rejse krav om overenskomst på skibet .......... resultat der findes idag stort set ikke danske søfolk på danske langfartsskibe.
Det var selvfølgelig under Schlüter loven blev indført og implementeret af den konservative minister Nils Wilhjelm. Sjovt at han kort efter fik et kødben i Mærsks bestyrelse .... som Bendt Betjent der også fik Mærsk poster (Esvagt) efter at have fået Nordsøaftalen i hus.

Ja Danmark er i sandhed ikke en bananrepublik

se mere her -http://www.3f.dk/soemaend/aktuelt/nyheder/fn-rejser-igen-kritik-af-dis-l...

Den er lige til højrebenet for Ryan-air ........... desværre.

Grethe Preisler

Peter Hansen,
Hvad mener du med, at "EU-retten er konsulteret og citeret"?

Der er endnu ingen præcedens vedrørende tvistigheder i forb. m. afvikling af flytrafik (sådan som det er tilfældet for så vidt angår 'grænseoverskridende' jernbane- og lastbiltrafik), hvis det er EU-domstolens afgørelser om grænsefladen mellem spillereglerne i "den danske model" og EU-traktatens forbud mod konkurrenceforvridning og hindring af arbejdskraftens fri bevægelighed over grænserne, du tænker på.

Foreløbig har LO fået medhold i Arbejdsretten i, at der i h.t. spillereglerne i den danske model intet er til hinder for, at et fagforeninger under LO kan prøve at trække Ryanair til forhandlingstruget v.hj. af lovligt varslede arbejdsnedlæggelser (strejker og sympatiaktioner) - thats all folks.

This is not the end of the Danish Flexicurity. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning.

Selvfølgelig udlægger LO Arbejdsrettens kendelse, der i h.t. spillereglerne i den danske model (arbejdsmarkedets grundlov) ikke kan ankes til en højere retsinstans i DK, som en kæmpe sejr for fagbevægelsen. Men jeg kan nu stadig ikke se, hvad der skulle være i vejen for, at Ryanair kan anmode om at få den prøvet ved EU-domstolen, om så skulle ønskes og moderselskabets penge og tålmodighed slår til.

Henrik Brøndum

@Jens Juul

Jamen har arbejde på danske vilkår en chance på langfart? Hvis DIS afskaffes - vil det ikke blot betyde at alle skibe vil sejle under et udenlandsk flag?

Med flyene er nogen af dem jo nødt til at "overnatte" i Danmark - og derfor benytte arbejdskraft bosat i Kbh?

Sider