EL: Dansk Folkeparti begår løftebrud om ældremilliard

Det giver ikke mening, at DF vil stemme for en kommuneaftale, der forringer ældres vilkår, mener Enhedslisten.
10. juli 2015 kl. 01:36

Det er ikke engang en måned siden, at blå blok kom til magten efter folketingsvalget i juni, men ord som "løftebrud" fyger allerede gennem luften.

Forud for fredagens afstemning om en ny aftale om kommunernes økonomi til næste år beskylder Enhedslisten nu Dansk Folkeparti for at løbe fra løftet om den såkaldte ældremilliard.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at Dansk Folkeparti vil være med til at sløjfe ældremilliarden, siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, i en skriftlig udtalelse.

- Vi har hele vejen frem til valget været enige om, at der var behov for det modsatte - nemlig at skærpe kravene til kommunerne for at sikre, at milliarden rent faktisk blev brugt på bedre forhold for vores ældre medborgere.

- Nu stemmer Dansk Folkeparti for en aftale, der betyder, at pengene ikke længere er øremærkede til de ældre. Det er et klart løftebrud, siger han videre.

I forbindelse med den seneste finanslov valgte den daværende regering at prioritere ældreområdet med en milliard kroner ekstra.

Kommunerne har efterfølgende kunnet søge om tilskud fra den ekstra ældremilliard, men hvor kommunerne sidste år skulle dokumentere, at milliarden gik til de ældre, bliver pengene i den nye aftale om kommunernes budgetter overført til det almindelige bloktilskud.

- Dansk Folkeparti har som støtteparti vagten nu. Og de burde have krævet, at ældremilliarden blev fastholdt og i endnu højere grad målrettet ældreområdet. Der er i den grad brug for at forbedre vilkårene for vores ældre, siger Pelle Dragsted.

Fredag skal politikerne på Christiansborg tage endelig stilling til kommuneaftalen. De Konservative har på forhånd meldt ud, at partiet ikke vil lægge stemmer til. Det samme har Alternativet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åh nej så skal vi igen overvære Kristian Thullesens overbærende bortforklaringer - som han vil servere helt uberørt, vel vidende at han overlever på fremmedfrygten. Intet nyt derfra.

Dorte Sørensen

det er ellers lige dokumenteret ,at Satspulje midlerne heller ikke rent går til de socialeprojekter som de var tiltænkt og endda indskrevet i loven.
Der er med andre ord BEHOV for skærpet øremærkning og ikke for lempelser.

Pelle Dragsted har jo ganske ret:

Dansk Folkeparti begår løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud,
- på løftebrud.

En ting er i hvert fald helt sikkert, en aftale med Dansk Folkeparti er fuldstændig uden validitet.

Og hvor får man så satspuljemidlerne fra?

Jo, det er simpelt hen penge, der er afsat til mennesker på overførte indkomster som kompensation for pris- og omkostningsstigninger, som de ikke ellers fåår dækket.

Her tager Dansk Folkeparti og andre sorte partier altså penge fra samfundets absolut svageste, og fordeler dem fuldstændig efter egne ønsker.

Hos Dansk Folkeparti og andre har uanstændigheden altså slet ingen grænser.