Telegram

Landbrugsboss: Vi påtager os gerne miljøførertrøjen

Landbruget vil godt føre an på miljøet. Men det skal kunne hænge sammen økonomisk, siger landbrugsformand.
Telegram
22. juli 2015 kl. 06:41

Dansk landbrug går gerne foran, når det gælder miljøet. Men der skal være en balance, hvor det også er økonomisk realistisk.

Det siger landbrugets førstemand, formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til en undersøgelse, som brancheorganisationen selv har fået lavet.

Her siger et stort flertal af danskerne klart, at Danmark skal gå forrest i EU med strenge miljøkrav til virksomheder og landbrug. Kun ti procent siger nej.

- Som dansk landmand kan man til tider godt føle sig som en 100-meter løber, der lige har sat ny verdensrekord i miljø. Men når man så kommer hjem, så siger danskerne: Du løb ikke stærkt nok, siger Merrild.

- Vi kunne jo også bare smide håndklædet i ringen og skyde en masse køer. Så ville samfundet spare på CO2-regnskabet. Men mælken bliver stadig lavet et andet sted i verden, bare under værre forhold, siger han.

Landbrugets chef har ikke noget problem med forbrugernes forventning om, at dansk landbrug skal gå forrest på miljøområdet.

- Spørgsmålet er bare hvor langt foran. Når vi eksempelvis ikke længere, på grund af gødningskrav, kan dyrke korn til brød i Danmark, så oplever jeg, at mange danskere godt kan se, at der er noget galt, siger han.

Han er overrasket over, at kun seks procent af danskerne ser den store fremtid i landbruget i forhold til eksempelvis vedvarende energi og medicinalindustrien.

- Jeg tror, at reaktionerne er meget præget af omtalen af de svære forhold i landbruget de seneste halvandet år.

- Vi har en stor opgave foran os med at forklare, hvorfor det er bedst, at vi producerer en række fødevarevarer under ordnede miljøforhold i Danmark frem for, at det sker andre steder i verden med tab for både dansk økonomi og det globale miljø, siger Merrild.

/ritzau/

Steffen Gliese

Det er jo bagsiden af urbaniseringen, at folk på blot to generationer er kommet helt væk fra deres rurale baggrund. Det betyder meget i hele den strukturelle måde, landet kører på.
Men man kommer ikke udenom, at landbrug kommer før alt andet, det hedder ikke primærsektoren for ingenting, og man skal også være opmærksom på, såvidt jeg kan gennemskue, at krav til landbruget og nye muligheder i driften også fører til bedre dyrehold, selvom der f.eks. ikke er tale om økologi.
De danske forventninger er bare meget høje, mens udviklingen i samfundet i øvrigt har opsplittet og segmenteret på en måde, så de forskellige dele af ikke længere er nær så tætte på hinanden og bekendte med de job, der udføres i samfundet, måske fordi vi næsten kan synes at være under besættelse af en klasse af djøffere, der uden indsigt alligevel tror at vide bedst på alles vegne, og som først og fremmest ikke forstår, at pengene kommer af at blive spenderet i diverse sektorer, ikke ved at blive sparet på.
Spørgsmålet er imidlertid også, hvordan man undgår, at de offentlige systemer bliver en stat i staten med løsninger, der både er for dyre, for rigide og som sum af det: for dårlige, måske ved at være for gode, oven i købet.
En del af problemet her er måske nok den del af borgerskabet, der tilhører de administrerende lag, og som synes at kæmpe for en høj grad af privatisme om forhold, der langt hellere skulle være offentlige. En del af denne offentlighed var det jo meningen at placere i høringer om ændringer efter planloven, indsigelser m.m., men pga. ændrede og centraliserede institutioner fungerer det ikke som den deliberative afvejning af interesser mellem f.eks. landmanden og landsbyen, banken og kommunens miljøafdeling.
Det er noget af det, der bør ændres, og som hører til i en ordentlig, offentlig debat, hvor man diskuterer rigtige spørgsmål.