Lomborg er på vej tilbage til den danske klimadebat

Blå blok er parat til igen at sætte miljødebattør Bjørn Lomborg på finansloven. Han glæder sig
10. juli 2015 kl. 06:06Opdateret 10. juli 2015 kl. 12:06

Miljødebattør Bjørn Lomborg er på vej til at gøre comeback i den danske miljø- og klimadebat.

Den i dag 50-årige Lomborg blev i 2002 ansat af Anders Fogh Rasmussens (V) regering som direktør i Institut for Miljøvurdering. Det var et led i opgøret med smagsdommere og Svend Aukens påståede "miljøimperium".

Men i 2011 slettede den nytiltrådte SRSF-regering Lomborg fra finansloven. Han har siden boet i Prag og mest markeret sig i debatten i udlandet.

Nu vil klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) imidlertid igen sætte Bjørn Lomborg og hans organisation, Copenhagen Consensus, på finansloven. Det varslede Lilleholt allerede i januar i Berlingske.

- Der er brug for flere stemmer i klimadebatten. Den er for ensidig og lidt for elitær, erklærede Lilleholt.

Ministeren vil i dag ikke løfte sløret for, hvor meget støtte Lomborg skal have. Men han vil mødes med Lomborg efter sommerferien, oplyser Lilleholt til Ritzau.

Støttepartierne i blå blok er særdeles positive, og der tegner sig dermed et flertal.

Mikkel Dencker (DF) savner Lomborgs stemme.

- Hvis han kunne vende tilbage, ville det absolut være et stort plus i debatten om, hvordan vi anvender vores ressourcer og tilrettelægger vores energipolitik, siger Dencker.

Lomborg og hans aktiviteter i Institut for Miljøvurdering og senere Copenhagen Consensus har allerede modtaget over 100 millioner kroner i statsstøtte, men det er ingen hindring, mener DF's ordfører.

- Det må være et prioriteringsspørgsmål, siger Dencker.

Lomborg har efter eget udsagn "reddet millioner af børn". Efter at være strøget af finansloven flyttede han Copenhagen Consensus til USA.

Også Liberal Alliance ønsker ham nu tilbage, siger klima- og energiordfører Villum Christensen.

- Man kommer ikke til at mangle vores stemmer, hvis det handler om at få en mere nuanceret diskussion af klimaudfordringerne, siger han.

Også De Konservative er positivt indstillede, men vil dog gerne se ansøgningen fra Lomborg, før man bevilger støtte, oplyser ordfører Mette Abildgaard.

Miljødebattøren selv er parat til at flytte hjem, hvis han igen får regeringsstøtte, siger han til Ritzau.

- Jeg rejser 200-250 dage om året. Men det er helt klart, at jeg vil være meget mere til stede i den danske debat, hvis det bliver tilfældet, siger Bjørn Lomborg.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Madsen

@Jesper Møller
Venter du på at jeg plotter error bars for dig i disse grafer?

Du kunne i stedet se på Fyfe et al., som netop viser at klimamodellerne allerede nu lægger sig over 95% konfidensintervallet relativt til observationerne.
Statistisk set burde modellerne forkastes!

@ Peter Madsen

Ja, jeg venter på at se en graf med error bars...

Mit grundlæggende problem med din argumentationsform er at du - uden at have kvalifikationerne ( det er mit indtryk af dig, korriger hvis jeg tager fejl) - fisker rundt i literaturen og konkluderer på enkelte artikler, som du tror siger eet eller andet. Jeg brugte lidt tid igår på at læse Fyfe et al. Jeg er ikke statistiker og kan ikke vurdere deres metode, men jeg finder ikke noget udsagn, der opfordrer til at forkaste modellerne. Jeg fandt samtidigt andre, nyere artikler, der sagde det modsatte, netop at klimamodellerne passer fint med data.

Spørgsmål:

1. Hvordan kan du udfra Fyfe et al. konkludere at klimamodellerne bør forkastes? Det står der jo ikke noget om i deres artikel. De påpeger en mulig diskrepans og foreslår forklaringer. Ikke andet.

2.hvordan kan du vurdere kvaliteten og rigtigheden af enkelte videnskabelige artikler? Hvad er din baggrund?

Jeg ved fra min egen forskning, at når lægfolk begynder at diskutere mine resultater kommer der hovedsageligt nonsens ud af det.

Peter Madsen

@ Jesper Møller

Usikkerheden på observationerne ligger på ca. +/- 0.1 grad.
Hvad man må forholde sig til er at den nuværende temperaturrate for disse ligger markant under raten jf. modellerne, som af gode grunde må være meget stejlere, fordi de er så sensitive overfor CO2-stigningen.

Du finder det ikke besynderligt at 25% af al menneskets CO2-udledning har fundet sted siden år 2000 og alligevel ses ingen tilsvarende stigning i temperaturen, som modellerne foreskriver?

Ang. modellernes præcision:
"Figure 2b shows that for about 21% of grid cells with sufficient observational coverage the observed trends over this period lie outside the 5–95% range of simulated trends, or in other words, they are inconsistent with the simulated combination of internal variability and response to natural and anthropogenic forcings".

Kilde: Fyfe, J. C., & Gillett, N. P. (2014). Recent observed and simulated warming. Nature Climate Change, 4(3), 150-151.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Madsen
"Du finder det ikke besynderligt at 25% af al menneskets CO2-udledning har fundet sted siden år 2000 og alligevel ses ingen tilsvarende stigning i temperaturen, som modellerne foreskriver?"

Peter du hopper jo rund og skyder med spredhagl i alle retninger og 'cherry picker' hvad du mener du har brug for. Man skulle tro at du arbejdede for effektivitetskommissionen.

Nu er jeg ikke klima forsker, jeg har heller ikke en Phd. (selv om en uforholdsmæssig stor del af min omgangskreds har det), jeg er bare en dropout, der aldrig blev færdig med Fysik og Datalogi på KU. Meeeeeen...

Du må forstå at når du snakker om 'modellerne' så er det jo ikke en fast størrelse. Modellerne ændrer sig når man bliver klogere og bedre forstår det man prøver at modellere. Man arbejder nye (og forhåbentlig bedre) data ind, man raffinere etc. etc.

Derfor må man forvente at klima model X i versionen fra 199x ikke forudsiger forholdene i 2050 lige så nøjagtigt som model X i versionen fra 2010, både pga. af bedre data, men også pga. at ny viden og forståelse bliver indarbejdet i model X.

Et godt eksempel er den teori du selv bragte på banen med hensyn til, at nogle af oceanerne har en varmetransport cycle på cirka 10-13 år, hvor de absorberer varme og fører den nedad, og så igen fører den opad, således at temperaturen stiger.
Når sådan en faktor bliver arbejdet ind i klimamodel X så bliver klimamodel X bedre til at forudse ting lokalt og til specifikke tidspunkter.
Det ændrer ikke ved den globale trend, varmen (energien) forsvinder jo ikke, det befinder sig bare andre steder i 'systemet'.

Og som jeg skrev til dig 10. juli, 2015 - 14:56, efter at have læst artiklen som du linkede til, så må man jo formode, at med sådan en cyklus, at temperatur stigningerne på land og i atmosfæren får et ordentlig nyk, når cyklen går den anden vej.
Det er sjovt nok også konklusionen i en artikel andetsteds, på et af de sites du har linket til:

http://www.reportingclimatescience.com/news-stories/article/nasa-pause-e...

"Given the fact the Pacific Decadal Oscillation seems to be shifting to a warm phase, ocean heating in the Pacific will definitely drive a major surge in global surface warming," Nieves said"

Altså ... den effekt, den 'pause' du snakker om, har du selv linket til hvad der formodentlig er forklaringen. Og det ændrer jo ikke ved hovedtrenden i klima modellerne, det gør bare modellen mere nøjagtig, at man nu ved mere.

Personlig mener jeg at du/vi spilder tiden med at snakke om "Global Warming true/false". Det vi burde snakke om er hvad gør vi. Hvilken plan a) b) og c) skal vi ha', alt efter 'best / worst' case scenario.

// Jesper

@ peter madsen. Jeg ved ikke om dette kommer for sent, men jeg vil lige give dig et svar (jeg er på ferie). De errorbars, som jeg efterlyser handler jo ikke blot om måleusikkerhed men også om klimaets naturlige variabilitet. Det er jo det, det hele handler om, forskellen på klima og vejr. Det er jo hele pointen. Så du mangler stadig at levere en vurdering af usikkerhederne til dine grafer.

Den usikkerhed har jeg imidlertid allerede givet, men den afviste du blot som propaganda.

jeg kan måske lige tilføje at sålænge temperaturen i havene stiger, samtidigt med at overfladetemperaturen i middel også stiger - evt lidt langsommere - så ser jeg nul grund til at droppe bekymringen. Vi kan håbe på at sensitiviteten overfor co2 ligger i den lave ende, men indtil nu synes jeg det ser meget alvorligt ud. Noget, der især virker bekymrende er hvor meget arktis opvarmes. Der ligger store depoter af metan, som er ved at slippe ud i atmosfæren - og når/hvis havisen er helt væk vil det have en stor indflydelse på grønland og evt golfstrømmen.

Pointen er jo at systemet er dybt ikke-lineært. At modellerne så evt rammer lidt ved siden af får mig ikke til at ændre syn på situationen.

Knud Chr. Pedersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Sider