Unge landmænd: Udenlandske investorer er hårde konkurrenter

Når udenlandske investorer opkøber danske gårde, øger det konkurrencen for unge landmænd yderligere.
22. juli 2015 kl. 12:11

Udenlandske investorer har fået øjnene op for dansk landbrugsjord, men deres voksende købelyst gør det svært for unge danske landmænd at komme ind på landbrugsmarkedet.

Sådan lyder det fra Svend Nygaard, der er formand for ungdomsorganisationen Landboungdom, efter Jyllands-Posten har beskrevet en stigende interesse for dansk landbrugsjord blandt udenlandske investorer.

- Det gør, at der er færre ejendomme til os. Og at vi har en konkurrent mere at kæmpe mod. Vi skal ikke kun kæmpe mod de etablerede danske landmænd, vi skal også kæmpe mod investorer fra udlandet, siger han.

Investorer fra lande som Tyskland, Holland og Schweiz ser dansk landbrug som et attraktivt alternativ til aktier og obligationer. Ikke mindst fordi prisen på de danske landbrugsejendomme siden 2009 er faldet med cirka 40 procent.

En anden forklaring på den store udenlandske interesse gennem særligt det seneste halve år er ifølge Svend Nygaard liberaliseringen af landbrugsloven med virkning fra 1. januar i år:

- Det var også derfor, vi var imod liberaliseringen af landbrugsloven. Vi frygtede det her ville ske, siger han med henvisning til, at personer, der ikke er uddannede landmænd, har fået mulighed for at købe landbrugsbedrifter.

Men bag den umiddelbare bekymring er der også et håb om, at nogle yngre landmænd kan få gavn af et samarbejde med de udenlandske opkøbere, understreger han:

- Der er ingen tvivl om, at man er stillet bedre den dag, man skal i banken for at låne penge til sin egen ejendom, hvis man allerede har haft mulighed for at forpagte en ejendom som ung landmand, siger han.

Hos Landbrug & Fødevarer peger formand Martin Merrild på en "generationskløft", der viser sig med de udenlandske køberes indtog:

- Den sælgende, ældre landmand kan kun have en interesse i udviklingen, for det er med til at øge værdien og omsætteligheden af de ejendomme, der skal sælges, siger han og fortsætter:

- På den anden side står de unge landmænd, der absolut kan frygte det her, fordi det gør konkurrencemuligheden væsentligt ringere i forhold til de kapitalstærke købere.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Nielsen

Liberaliiseringer accellererer kapitalakkumulationen hos de store. Kom ikke og sig at det samfundsgavnligt!

Kapitalismen har altid skullet holdes i stramme tøjler. Det har neoliberalisterne ødelagt og verden ender i ruiner.

Jeg kommer uvægerligt til at tænke på den slikkede lille Simon Emil Ammitzbøll, som i et anfald af selvsving anklagede Pernille Skipper, for at ville omstyrte samfundet. :oD

Bodil Waldstrøm, Flemming Berger, Herman Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hurra for markedsmekanikken... :-( Når udenlandske investorer opkøber dansk landbrugsjord for en slik af et økonomisk hård trængt dansk landbrug er der bestemt intet at juble over. For de gør det naturligvis kun for at suge let tjent kapital ud af Danmark og dansk landbrug. Siden 2009 er prisen på dansk landbrugsjord faldet med 40%. Den falder næppe mere. Den vil fremover stige. Naturligvis, ellers var de der udenlandske investoriuser jo ikke her. Vel!!!. Taberen bliver som altid det real arbejdende menneske. I dette tilfælde landmanden. Et eller andet sted kommer pengene jo altid fra ikke... Ha ha ha. At dansk landbrug har en kulsejlet økonomi skyldes først og fremmest uansvarlige banker og deres super risikable långivning - Altså uansvarlig over for landmanden. Selv har de tjent styrtende med penge. Og med udenlandske investorer kommer de danske banker til at tjene styrtende med penge på landbruget igen - Nu bare den anden vej rundt. Skide smart.

Og landmanden? Han kan da bare komme på kontanthjælp.

Det er på høje tid der sker en nytænkning som sætter real økonomien højest og finans økonomien brandbeskattes ad helvede til.

Bodil Waldstrøm, Flemming Berger og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Men det almindelige menneske er oppe imod usynlige kræfter, som arbejder og trækker i trådene bag ved demokratiets gardiner.

Verdens mørke finans-magt-elite fyrster.

Bodil Waldstrøm, Flemming Berger og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Udenlandske investorer eller opkøb af danske virksomheder (Dong - TDC osv.) er kun med øje for kapital (hverken int. for dyrevelfærd, miljø på sigt osv.
NPM i dagligdagen kan siges at køre i samme spor - ikke velfærd (ironisk nok kalder man det sådan) - men igen teknokrati for vindingens skyld.

Bodil Waldstrøm, Flemming Berger, Torben Nielsen, Tue Romanow og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

De har da hele tiden været på kontanthjælp! Men kapitalinteressers mulighed for investering i svinefarme hvor loven krævede jordtilliggende, skabte jordprisernes himmelflugt. Lige pludselig kunne alle 'kontanthjælpsmodtagerne' låne med garanti i opskruede jordpriser. Bankerne vred nærmest hånden om på bønderne, for at de skulle låne penge. Men nu er den boble bristet og banker og bønder må gå ned i samlet flok.

Nåh nej. Staten skal redde dem uden at stille krav til hverken miljø, dyrevelfærd eller udflagning af slagterier.

Tue Romanow, Mikael Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Det typiske for tredie-verdens lande er udenlandske opkøb af alt af værdi i det pågældende land.
Nu er Danmark trådt ind i fællesskabet af lande,der lader sig udnytte.Og det udelukkende på grund af vore valgte politikeres umådelige dumhed.Og med vore valgte politikere mener jeg samtlige fra og med Enhedslisten til og med Liberal Alliance.
Det siges,et land har de politikere,det har fortjent.Jeg er sikker på,det er sandt for Danmarks vedkommende.
Guderne se i nåde til vore efterkommere!

Torben - Nielsen

Det lader til at vi har glemt det, som vi lærte ved landbrugets udskiftning, helt tilbage i 1781, - skifter vi nu herremanden ud med en udenlandsk kapitalfond??

Eller er vi på vej til at genindføre hoveri-arbejde ad bagvejen??

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det er for en profit de udenlandske investorer kan se, som danske banker og realkreditinstitutter ikke kan se?