FAKTA: Migrant, flygtning eller asylansøger?

Her er forskellen på de ord, der bruges til at beskrive de mange personer, der søger mod i Europa i disse år.
30. august 2015 kl. 14:11

Flere hundrede tusinde af mennesker forsøger at krydse Middelhavet eller på anden måde komme til Europa. Her er nogle af de betegnelser, som bruges om de mange mennesker, der bevæger sig mod Europa:

Migranter

* Personer, som er brudt op og har sat sig i bevægelse. Årsagen kan være uskyldig, men det kan også være, krig, fattigdom eller noget tredje.

Illegal indvandrer

* En person, der rejser ind i et land uden om myndighederne. Det polske nyhedsbureau PAP bruger eksempelvis denne betegnelse.

Asylansøger

* En måske illegal indvandrer henvender sig til myndighederne og beder om asyl. Den illegale indvandrer er nu asylansøger.

Afvist asylansøger

* Personer, der får nej til asyl og derfor skal forlade landet, hvor de søgte om asyl.

Flygtning

* En person, der har fået asyl, fordi vedkommende forfølges i sit hjemland. Personen får status som flygtning og får herefter særlige rettigheder.

* Betegnelsen bruges af nogle også generelt om de tusindvis af mennesker, som er på vej mod Europa. Nogle politikere er ofte forsigtige med på forhånd at bruge ordet, da de frygter, at der kan ligge et løfte om eller en pligt til at hjælpe.

* For nylig indgik Frankrig og Storbritannien en aftale om krisen ved Calais. Aftalen er på 3400 ord. Ordet "migrant" bruges 36 gange, "flygtning" bruges slet ikke.

Kilde: AFP

/ritzau/

Anbefalinger

  • Claus Petersen
Claus Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Petersen

Befolkningen er ved at være resistente over for fakta - de forholder sig snart kun til det faktum, at politikerne stadig ikke finder løsninger, der er holdbare...DF kommer til at få kronede dage ved næste valg, hvis venstrefløjen ikke står sammen og kommer med et fælles udspil.

Freddy Andersen

Fakta: Den Danske Ordbog

Flygtning person der er tvunget til at forlade sin hjemegn eller sit hjemland pga. krig eller fx politisk eller religiøs forfølgelse

Migrant person der flytter fra ét sted til et andet, fx for at søge arbejde og ofte over landegrænser.

Freddy Andersen

Jeg kan se Ritzau bruger AFP som kilde.

AFP ifølge Wikipedia: Agence France-Presse (AFP) is an international news agency headquartered in Paris. Founded in 1944[2][3] it is the third largest in the world (after Associated Press and Reuters). It was established after the liberation of Paris by journalists in the headquarters of Agence Havas renamed 'Office Français d'Information' during the war which was infamous for collaboration with the Nazis.