Det omstridte forsøg på at udvinde skifergas i Dybvad i Nordjylland indstilles nu, da der ikke er nok gas at komme efter til, at det kan blive en rentabel forretning.
Boringen lukkes permanent, oplyser Energistyrelsen.
Mange lokale borgere har været bekymret for, hvad en udvinding af skifergas ville betyde for miljøet i lokalområdet.
Det franske energiselskab Total havde desuden tilladelse til at prøvebore efter skifergas i Nordsjælland, men valgte allerede i forsommeren at droppe boringerne her.
- Vendsyssel-1 efterforskningsboringen bekræftede tilstedeværelsen af gas i Alunskiferen, men lagtykkelsen var mindre end forventet.
- Boringsresultaterne har ikke opfyldt selskabernes forventninger til reservoirforhold og lagtykkelse. Der udføres derfor ikke yderligere arbejde i boringen, som nu lukkes permanent, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Total startede prøveboringen i Dybvad 4. maj. Kort efter løb det franske selskab ind i problemer, da der blev brugt kemikalier, som ikke var godkendt af Energistyrelsen.
Det førte til, at boringer først blev genoptaget flere uger efter, men nu lukkes de altså.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) siger til TV2, at virksomheden opgiver at bore efter skifergas i Dybvad.
- Total har fundet skifergas, men der var ikke nok til, at de ville gå videre med boringerne, og derfor lukker boringen i Dybvad nu permanent. Det giver en vigtig afklaring for de mange bekymrede borgere i Dybvad, siger Lars Christian Lilleholt.
Lars Christian Lilleholt slår dog fast, at der ikke foreløbig bliver givet nye tilladelser til at bore efter skifergas i Danmark.
- Der er indført et midlertidigt stop for nye ansøgninger om skifergas, og det gælder fortsat. Det betyder, at nye ansøgere foreløbig ikke kan få tilladelse til nye boringer efter skifergas på land, siger han.
/ritzau/
Opdateret 17. august 2015 kl. 20:11
Glimrende.
Lige mine ord,Ruth Gjesing.
Hvor skønt.
Hurra, hurra, hurrrrrrraaah !
Tillykke til os alle. :)
Det var dejligt at det ikke var rentabelt.
Sikke en masse bekymringer vi slap for ved ikke at tjene penge??
Sjovt at det altid viser sig at penge ikke er noget værd.
En glædens dag.
Tak til den nordjyske undergrund.
/O
Hahah, hvilke krumspring for ikke at tabe ansigt.
Total ville have gået en varm fremtid i møde, hvis de havde fortsat.
Ja hurra, men ikke tak til tanken om at "Der er indført et midlertidigt stop for nye ansøgninger om skifergas"!
Det må regeringen og Lars Christian Lilleholt kunne se, med en lille smule tankevirksomhed - vi er et alt for lille land og skal ikke til at underminere med alskens udnyttelse af småting.
Andre meget større lande har stået af - for dumt!
HURRA!
Puha, vi slap, men læg lige mærke til, at det ikke var en politisk beslutning taget af hensyn til almenvellet. Havde profitten været mere sikker, så ville de have blæst det med almenvellet et langt stykke.
Det var da en fantastisk nyhed at komme hjem til
Derfor kære piger i det ganske land
ta' og tænk jer om, før i vælger en mand,
der tykke og tynde, der er fattig' og rig'
men inden I vælger, hør hvad vi har at sig':
I skal ikke unde jer rist eller ro
før I har fundet jer en vendelbo
dam damma dimmi damma dam
Tillykke i Dywe og Flauenskjold ;o)
Borgerinitiativet og den folkelige modstand har sikkert gjort sit.
Tak til modstandsbevægelsen!
Ja så er der jubel hos kulproducenterne!
En god nyhed! Dejligt!
Mon ikke det igangværende kollaps i råvarepriser også spillede ind?
I april 2013, prøvede Enhedslisten gennem Folketinget at sætte en stopper for skifergasboringer i DK.
Forslaget fik kun Enhedslistens stemmer.!
Heraf udlader jeg, at havde der været penge i lortet, ville vi have et stort politisk flertal for udvinding af skifergas i DK.
@Dennis Berg:
Ved du om der faktisk er gas?
Henrik Brøndum.......Det værst tænkelige scenarie havde været at der faktisk er masser af skifergas, for i så fald ville det være tvivlsomt om politikerne havde haft modet til at stoppe udvindingen - som befolkningen ønsker.
Tør næsten ikke tænke tanken hvis der var mulighed for at lægge sag an imod staten - som politikerne fremadrettet ønsker med TTIP.
1- 0 til folket, men en TOTAL sejr kræver blandt andet et klart NEJ til TTIP?
STYRK DEN FOLKELIGE PROTEST, så politikerne ikke fortsætter med at sælge ud bag lukkede døre og i hemmelige aftaler/processer.
God dag der ude
Skifergas i Danmarks undergrund skal blive hvor den er, fordi de miljømæssige omkostninger ved fracking ikke står i noget rimeligt forhold til den samfundsmæssige nytte af gassen - basta.
Endelig en artikel der fuldt ud lever op til forventningerne til, at der fremover skal være langt mere positive nyheder i Information.
@Erik
Det var præcis min egen reaktion.
Det er naturligvis glædeligt, at det vanvid er stoppet, men det havde været betydeligt mere betryggende, om det var sket ved en politisk beslutning - og ikke som nu, ved tilfældige markedsmekanismer. Hvad sker der, når den næste kommer og beder om lov til at foretage prøveboringer i samme område - og vurderer det rentabelt?
/O