Tsipras træder tilbage og beder om nyvalg

Grækenlands premierminister meddeler sin afgang og beder vælgerne om et fornyet mandat.
20. august 2015 kl. 19:56Opdateret 20. august 2015 kl. 20:57

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, træder tilbage, siger han i en tv-transmitteret tale, hvor han beder grækerne gå til stemmeurnerne og give hans regering et nyt mandat ved et nyvalg.

Tsipras har indgivet sin afskedsbegæring til den græske præsident, Prokopis Pavlopoulos, og bedt om, at valget holdes hurtigst muligt.

- Det nuværende parlament kan ikke tilbyde en flertalsregering eller en national samlingsregering, sagde Tsipras til præsidenten på et møde torsdag aften, skriver Reuters.

Tsipras håber, at et hurtigt valg vil styrke ham og den del af regeringspartiet Syriza, som bakker op om en række hårde reformer, Grækenland nu skal igennem. Næsten en tredjedel af Syrizas parlamentarikere er imod.

Premierministerens afgang kommer mindre end syv måneder efter, at han og hans Syriza-parti kom til magten.

- Det mandat, jeg fik den 25. januar, har nået sin grænse. Nu må det græske folk tage beslutning om et nyt mandat, siger han.

Det er nu op til præsidenten at fastsætte en valgdato. Tidligere på dagen sagde regeringskilder ifølge flere medier, at Tsipras har foreslået 20. september som den dag, grækerne skal til stemmeurnerne.

I tv-talen torsdag aften forsvarer Tsipras den aftale, han har indgået med Grækenlands kreditorer om, at det kriseramte land får ny hjælp for 86 milliarder euro, mod at Tsipras og hans regering til gengæld gennemfører smertefulde reformer.

Den vanskelige del af forhandlingerne er langt om længe overstået, siger Tsipras, der måtte give efter for kreditorernes krav ved forhandlingsbordet i Bruxelles i sidste måned.

- Vi sikrede os ikke den aftale, vi havde ønsket os, men det var den bedste under omstændighederne, siger Tsipras.

- Vi har en forpligtelse til at leve op til aftalen, understreger han.

/ritzau/

 

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Nu hvor Syriza har bevist at de ikke mener det, de går til valg på - hvorfor så give dem et nyt mandat de kan sidde overhørigt?

Spændende hvor stærke Gyldent Daggry bliver i lige præcis den situation, og uhyggeligt.

Det bliver ikke grækerne der gør op med Finanskapitalens overherredømme i EU som rider os alle en mare.

Spanien er vel nu nærmest skræmt fra - at udfordre overmagten?

Syriza betyder vel, blæser som siv i vinden?
Det svage centrum-venstreprojekt lakker mod enden og det kan ikke være anderledes - når man siger et og så gør noget andet.
På positivsiden skal det med, at befolkningerne i EU-landene nu ved, at EU projektet ikke er et sundt projekt. Demokrati er et tyndt dække over den rå kapitalmagt, uden magt over økonomien.

Nedskæringerne fortsætter. Tak for kaffe!
Podemos betyder noget i retning af "YES WE CAN"

Torben Arendal, Peter Jensen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar

Woody Allen opgav på et tidspunkt håbet - og berettede derpå at det hele blev lidt mere skarpt for ham; lidt mindre sløret, sentimentalt og illusorisk.