WWF: Regeringen lægger sig i klima-hængekøjen

Regeringens lavere klimamål svarer til op mod to millioner tons ekstra CO2-udledning om året, siger WWF.
19. august 2015 kl. 16:11

Når klimaminister Lars Chr. Lilleholt stiller sig tilfred med at nå en reduktion i CO2 på 40 procent i 2020, så svarer det til en ambition om at lægge sig godt til rette i hængekøjen.

Det påpeger klimachef i WWF Verdensnaturfonden John Nordbo.

- Med de aftaler, der allerede er indgået, og som derfor bare skal følges til dørs, så vil man nå en CO2-reduktion på 37 procent i 2020, som jeg kan forstå, at ministeren er tilfreds med, siger han.

- Så på den måde er det jo en slags hængekøje, for man behøver sådan set ikke gøre ret meget mere, siger han.

Målet om de 40 procents reduktion i Danmarks CO2-udledning er målt fra året 1990. Ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen var man i 2013 oppe på 30 procents reduktion, men dertil kommer så aftaler, der skal øge reduktionen yderligere frem mod 2020, påpeger John Nordbo.

- Hvis du omregner forskellen på 37 procents reduktion og 40 procents reduktion, så taler vi noget i omegnen af halvanden til to millioner tons mere CO2 om året. Og vi sender et helt forkert signal til omverdenen, siger han.

- Og det er bestemt ikke en håndsrækning til dansk erhvervsliv. Danmark er det land i verden, der har flest beskæftigede med at producere løsninger på klimaproblemer, siger han

Målet om at reducere CO2-udslippet med 40 procent stammer fra en aftale mellem den daværende SR-regering samt SF og Enhedslisten. Og nok så væsentligt: De Konservative.

Venstre er med andre ord ikke med i aftalen, og det gør, at De Konservative er afgørende for, om Venstre-regeringen kan komme igennem med sit ønske. Og WWF opfordrer De Konservative til at holde sig til aftalen.

- Jeg kan kun opfordre De Konservative til at holde fast i den aftale de indgik med den tidligere regering om at reducere med 40 procent, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Venstre og deres vælgere kalder sig kristne. Det står regeringsgrundlaget.
Men, at ødelægge sin egen Guds skaberværk i jagten på profit og dødsspiral-vækst, er ikke noget problem.
I JERES selvbestaltede verdens billede er intet større end JER selv, og JERES halv perverterede virketrang og kortsigtede tankegang. Læs: Fæld 100 træer, og udplant 5 !

Tror i virkelig, at I, og JERES vælgere kan påtvinge normale fornuftige mennesker JERES form for moral og etik, som retfærdiggøre JERES trang til beherskelse og kapitalisering af alt hvad der kan gro og leve på denne planet. For, at JERES vælgere kan sole sig i status symboler og anden lykke følelse der fra.
Åndsliv er totalt fraværende og uønsket, for der skal ikke reflekteres eller tænkes, der skal forbruges.
Det er vantro og blasfemi.

Jeg beklager at mit indlæg kun var rettet mod Venstre. Det er naturligvis en fejl.
Venstres soldater i DF er jo de største fortalere for fornægtelseskultur der kan opdrives i dette land. +LA. Som mener at, "Vi sagtens kan opbruge klodens ressourcer, så finder vi bare på noget andet bagefter". Citat Ole B Olesen i debat med S. Krarup på P1 om hvilken trussel der er størst mod menneskeheden. Islam eller forurening ?
Undskyld DF, jeg mente selvfølgelig JERES smukke land. ;-)