Carl Holst erkender: Ingemann var personlig assistent

Holst understreger, at han ikke har haft en særlig rådgiver, da han var regionsrådsformand.
17. september 2015 kl. 12:16Opdateret 17. september 2015 kl. 13:11

Forsvarsminister Carl Holst (V) beklager, at han har formuleret sig på en måde, der kunne misforstås i den verserende sag om rådgiver Christian Ingemann Nielsens ansættelsesvilkår i Region Syddanmark, mens Holst førte valgkamp til Folketinget.

- Jeg skal beklage, hvis jeg har givet udtryk for, at jeg ikke har haft en personlig assistent eller presserådgiver. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har haft en særlig rådgiver, siger Carl Holst.

- Jeg har haft en person (Christian Ingemann, red.), der har været ansat i et projekt i Region Syddanmark.

- I den stillingsbeskrivelse stod der også, at man gik til hånde i forhold til en travl hverdag i ledelsessekretariatet, og at man var kommunikativ rådgiver for den øverste administrative ledelse og politiske ledelse, siger Carl Holst.

Spørgsmål: Var han din assistent?

- Han var min assistent, men det var ikke hans eneste funktion. Han var også en del af mit ledelsessekretariat. Jeg skal beklage, hvis jeg har givet udtryk for, at han ikke var min presserådgiver eller særlige presserådgiver eller særlige assistent.

- Han har ikke været det, der kaldes særlig rådgiver, siger forsvarsministeren, idet han bruger den formelle betegnelse for det, der i daglig tale kaldes "spindoktor".

Carl Holst understreger, at funktionen som særlig rådgiver er noget, der findes i ministerierne og ikke i Region Syddanmark.

Tidligere på ugen var Carl Holst ellers anderledes afvisende i sin retorik.

- Jeg kan godt forstå, at man er kritisk, hvis man får det indtryk, at vi har haft ansat en mand som en særlig rådgiver eller som en personlig assistent for mig. Men det er heller ikke det, han har været ansat til, har Carl Holst sagt til TV2.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler torsdag sin opbakning til forsvarsministeren.

- Jeg har noteret, at der er en sag og nogle drøftelser, og jeg kan kun sige, at jeg naturligvis har tillid til mine ministre, siger Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde.

Et enigt forretningsudvalg i Region Syddanmark vurderede på et møde onsdag, at der er tegn på ulovligheder i sagen.

Regionen vil dog ikke selv undersøge sagen nærmere, men har valgt at afvente en uvildig undersøgelse foretaget af det kommunale tilsyn i Statsforvaltningen, der onsdag af egen drift besluttede at gå ind i sagen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lars abildgaard

Jeg har ikke haft til hensigt at lyve over for offentligheden, siger forsvarsministeren. Han beklager misvisende udtalelser.

Anne Eriksen, uffe hellum, Lise Lotte Rahbek, Frede Andressen, Lars Dahl, Gert Romme, Rasmus Knus og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Er der noget at sige til, at politikerleden stortrives? Det er da godt, at Holst er forsvarsminister, for han laver da nærmest ikke andet end at forsvare sig selv og sine møgsager.

morten Hansen, lars abildgaard, Nanna Wulff M., Lene Santora og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Hvor er det lækkert, at det er sådan en gennemført utroværdig klovn som er den politiske leder af Forsvaret. Mon ikke embedsmændene i ministeriet allerede har sat et mandshøjt spejl ind på ministerens kontor, så han er beskæftiget med harmløse sager hele dagen?

Hvad mon denne del af den politiske danmarkshistorie får som overskrift?
Løgnerens guldalder?

Anne Eriksen, lars abildgaard og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Er der mon andre end DF, der fortsat har tillid til denne "løgnhals".

Men inden han bliver smidt ud af statsministeren, kan sønderjyder formentlig forvente, at Carl Holst personligt tilbagebetaler alle omkostninger som sønderjyderne har afholdt til spinddoktoren, - og med samme rente som Skat beregner sig.

Lars Dahl, Mads Berg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Det er vist bare et af flere eksempler på, hvordan et nyt udtryk kan glide ind i sproget og blive accepteret, bare det bruges ofte nok. :)

"I det traditionelle udtryk er der tale om at man skærmer nogen mod udefrakommende farer ved at holde hånden over dem. I udtrykket med under er billeddannelsen derimod en anden. Her beskytter man nogen el. noget ved at holde hånden under dem for derved at undgå at de – for nu at bruge et andet billede – bliver tabt på gulvet eller ”falder igennem”. Begge billeddannelser giver god mening, og det er formodentlig en medvirkende årsag til at udtrykket med under er gledet mere eller mindre ubemærket ind i det danske sprog."

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

I forlængelse af kommentarerne til Mikkel Bech, er holde hånden under, opstået i forbindelse med, at vi begyndte at sige "falde ud af det sociale sikkerhedsnet". Når noget falder, må vi jo neden under at gribe, så det blev til en ny vending.

Jeg har lidt problemer med, at "det går op ad bakke" betyder noget skidt. Fordi opadgående kurver plejer at føre til noget bedre. Ikke underligt, vi af og til misforstår hinanden!

Egentlig skulle man slet ikke tro, at Holst har en spindoktor, når man ser den måde, de har håndteret sagerne på ind til nu.

Forretningsudvalget i region Syddanmark er da en flok forskræmte strudse, der stikker hovederne i busken.

Er der så klare tegn på ulovligheder , som de folkevalgte har givet udtryk for på TV m v , så skal de folkevalgte da med det samme bede deres jurister ( eller evt en ekstern advokat) om at komme med en hurtig vurdering og derefter om nødvendigt og uden unødig forsinkelse indgive en politianmeldelse - at skubbe ansvaret og problemerne ud ved at bede Statsforvaltningen om at bruge en masse tid på at sætte sig ind i sagens mange papirer og komme med en "papir-vurdering" er simpelthen FLOVT og udtryk for ansvarsforflygtigelse.

Altså enten en hurtig politianmeldelse eller drop sagen.

Vibeke Rasmussen

Lars Dahl, det var den samme side, jeg linkede til ovenfor. :)

Men for nu at blive i det sproglige, og alligevel samtidigt holde mig inden for emnet, er et andet begreb, jeg har lidt svært ved at kapere, men som synes aktuelt … 'nedstigning'. ;-}

Michael Kongstad Nielsen

At holde hånden over eller under bruges i flæng. "Over" er vist et lån fra kristendommen, hvor Guds hånd nødvendigvis må komme fra oven, og har rigelig kraft til at ophæve tyngdekraften, hvis det skulle være nødvendigt i betrængte situationer, mens "under" netop er et modtræk til tyngdekraften, at holde hånden under skal forhindre faldet, styrtet, afgrunden. Den navnkundige Tjæreborgpræst holdt hånden over sine flypassagerer på guds vegne, mens Simon Spies holdt hånden under sine for at give dem moralsk opbakning i syndens stund.

Moralsk og juridisk morads i regeringen

Kan forstille sig at vores statsminister Lars Løkke Rasmussen være en rollemodel for sin regeringskollegaer, når det kommer til jura og moral?

Kan man forestille, sig at statsministeren vil stille nogen minister til regnskab for juridisk og moralsk svigt med mindre hans post, som statsminister er i fare?

Vibeke Rasmussen

Men Mikkel Bech, det førte jo frem til en bekræftelse af, at man faktisk kan sige begge dele, og at begge dele giver god mening. Forskellig mening endda. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. :)