Professor: Det bliver svært at integrere syrerne

Kun 13 procent af syrere, der er kommet til Danmark som flygtninge, er i job efter tre år, viser en analyse.
12. september 2015 kl. 05:26

Historien om den veluddannede ingeniør, advokat eller tandlæge, der er flygtet fra Syrien og nu brænder for at komme i arbejde i Danmark, fortælles ofte i medierne.

Men de syriske flygtninge er ikke nær så veluddannede og arbejdsmarkedsparate, som mange tror, skriver Kristeligt Dagblad.

En analyse foretaget blandt godt 2000 syrere, der kom til landet fra 2009 til midten af 2013, viser, at kun 13 procent af syrerne var i job efter tre år.

Blandt de første syriske flygtninge, der kom til Danmark fra 1999 til 2006, havde kun 17 procent en videregående uddannelse, mens fem procent havde en erhvervsfaglig uddannelse.

Det fremgår af analyser fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora.

Professor Jacob Nielsen Arendt fra Kora vurderer på baggrund af de hidtidige erfaringer med syriske flygtninge og indvandrere i Danmark, at det kan blive en stor udfordring at integrere de 9000 syriske flygtninge, Danmark har taget imod i 2014 og første halvår af 2015.

- De forskellige opgørelser af, hvordan syrerne hidtil har klaret sig, viser, at de kun klarer sig lidt bedre end somalierne, siger han til Kristeligt Dagblad og tilføjer:

- Det bliver en stor udfordring at integrere de syriske flygtninge både på grund af deres uddannelsesniveau, og fordi de kommer i så stort antal. Samtidig viser erfaringerne, at medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent batter i forhold til at få job.

Jacob Nielsen Arendt henviser til, at Kora i 2013 foretog to analyser af kommunernes integrationsindsats. De viste, at syrerne klarer sig dårligere end flygtningegrupper som irakere og iranere både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Integrationsforsker Frederik Thuesen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) peger på, at flygtninge fra krigsområder ofte har svært ved at blive integreret på grund af traumer.

Det kan have betydning for arbejdet med syrerne.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En undersøgelse konkluderer, at moderne videnskabsmænd tager teorier alt for alvorligt og derfor står i vejen for en faktisk udvikling i samfundet.
Det skyldes, at videnskaben har fået en rolle, den ikke kan bære: hvor den i sin natur er reflekterende, analyserende og derfor bagudrettet og beskrivende, forventes den at kunne levere sandheder. Det kan den ikke, den kan levere noget meget bedre, nemlig diskussion.
Samfundet på den anden side er, hvad vi beslutter - ikke ved at forsøge at hensigtsmæssiggøre adfærd igennem manipulation, men positiv lovgivning, hvor man f.eks. indfører initiativer, der kan løse konkrete opgaver. Ikke baseret på videnskabelig eftertanke, men daglig erfaring, almenmenneskelig forståelse og et ønske om at få det bedste ud af en situation. Mens det altid er godt at vide, hvordan ting var og er, er disse ting sjældent mere og andet end trædesten i forhold til, hvordan det gerne skulle blive.

- en stor hjælp til dette ville det i øvrigt være, hvis man forholdt sig realistisk til statistik: vi er et af de lande, hvor flest i dag får en videregående uddannelse, men det er stadigvæk kun mellem 10 og 25%, afhængigt af hvem man medtager, der har en sådan uddannelse.
Hvis flygtningestrømmene skulle bestå af hovedsageligt cremen af samfundet, ville det jo betyde, at alle højtuddannede var flygtet. Ofte vil de flygtende derfor være nogen, der er blevet forhindret i at tage uddannelse pga. deres etniske eller politiske tilhørsforhold, hvilket gør dem til undertrykte grupper, ofte af betydeligt antal, i deres eget land. Det betyder ikke, at de er dumme og ikke bruges til noget; måske betyder det et columbusæg for det danske samfund, hvor vi ikke behøver at være bange for at mangle arbejdskraft, så vi igen kan få vores velfærdssamfund tilbage.

Morten Pedersen

Peter Hansen, måske betyder det at de har svært ved at få arbejde og derfor kommer på offentlig forsørgelse og derfor i længden betyder slut med betalt uddannelse, gratis hospital e.l. i DK. Efter 10 år er kun 1/4 af flygtninge samlet set i arbejde. Jeg har respekt for at man vælger at hjælpe trods disse odds, men ikke for at man lukker øjnene for prisen.

Selv om jeg også er økonom, vil jeg ikke underkende Jacob Nielsen´s vurderinger. For måske er de syriske krigsflygtninge der kommer til Danmark af en anden type, end dem der kommer til f.eks. Tyskland og Sverige. Eller måske vælger Tyskland og Sverige, før de sender resten til Danmark.

For begge steder har man rigtigt gode erfaringer med disse flygtninge, der typisk både er meget højtuddannede, initiativrige og lette at undervise i sprog og lokal arbejdskultur og -rutiner.

Således har der i tysk TV været en række udsendelser over sommeren, med eksempler på yderst vellykket integration på det tyske jobmarked. Det har bl.a. drejet sig om radiografer, civilingeniører, læger, kiruger og lægelige specialister. Bl.a. en syrisk læge, der lærte ret perfekt tysk på 8 måneder, og blev efter eksaminering på et hospital i München, blev ansat som praktiserende læge i en enepraksis i Bayern.

Og ligesom erhvervslivet i Vejle, der vil overtage 190 syriske flygtninge, har mange store svenske virksomheder lagt "billet ind" på veluddannede syriske flygtninge - og ofte med konkret identitet. Ligesom mange svenske länsstyrelser har mange syriske læger og lægelige specialister på kursus, i håb om at de kan gøre sig uafhængige af kostbare og overfladiske danske læge-vikarer.

Grethe Preisler

Ja hurra, Gert Romme -

det går godt for 'arbejdsgiverne' i Tyskland. De kan sortere de mest traumatiserede og dårligst kvalificerede syriske krigsflygtninge fra og kvotere resten videre til de 'underudviklede' EU-lande, som har nok af billige og villige 'tabere' at tage af hjemme hos sig selv til at 'belaste statskassen', der skylder bankerne i den højtudviklede Wirtschaftswunder-stat flere penge, end de selv kan kradse ind hos deres egne multimilliardærer i skattely for luxembourgeren Jean Claude Junckers stab af EU-Kommissærer.

Hvis vi er rigtig smarte, kan vi måske nå at gøre det genforenede Tysklands jernlady kunsten efter, før bunden går helt ud af vores egen statskasse. Som gud ske tak og lov nu atter er i gode hænder hos finansgeniet Claus Hjort Frederiksen, hvis tro på, at den bedste kur mod alle dårligdomme, fra kuk i kysen til kræft og tarmslyng, er fast arbejde med løntilskud fra det offentlige i privathospitaler og andre veldædige private virksomheder, stadig er intakt.

Det er ikke korrekt, at man i Tyskland generelt har haft det som sine erfaringer, at de syriske flygtninge er veluddannede, og lette at få i beskæftigelse. Den tyske regering bekræfter tværtimod den danske professors opgørelser. I følge den tyske arbejdsminister, er det således ikke engang hver tiende blandt dem, som har forudsætningerne for at kunne formidles direkte til et arbejde eller i en uddannelse. Den syriske læge er ikke normaltilfældet, som hun formulerer det. Og det forventes at gøre sig gældende i arbejdsløshedstallene.

http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/wirtschaftspolitik/arbeitslosenzah...

Ja og hva så om de er læger eller ingeniør eller hva som helst? Om de flygter fra krig og helvede så ......... I rest ny case.

Særbehandling kræves

Der kan man bare se – man skal altså kunne forene et job med sin religion uanset om man er analfabet og religiøs eller bare religiøs med svære handikaps …

Als ich auf Arbeitssuche war, habe ich bemerkt, dass es wenige Jobs speziell für Muslime gibt und dass das Arbeitsamt eine solche gezielte Vermittlung nicht anbietet.

Endnu en undskyldning fundet for at holde igen med jobansøgningerne til det ordinære arbejdsmarked …

http://www.zeit.de/2012/23/C-Interview-Beruf