Studerende: Det gavner ikke at sætte tal på akademikere

Esben Lunde Larsens bekymring for overuddannede unge kommer ikke bag på Danske Studerendes Fællesråd.
23. september 2015 kl. 09:21

Når uddannelsesministre træder til følger et nyt politisk fingeraftryk med.

Daværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) brød med visionen om flere akademikere, og den linje bliver nu forsat af den ny uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), der vil aflyse målet om, at minimum 25 procent af en ungdomsårgang skal være akademikere.

Men politikerne skal ikke bruge kræfter på at skrue op og ned for antallet af akademikere og i stedet lytte mere til de unges ønske om øget kvalitet af undervisningen, mener man i Danske Studerendes Fællesråd.

- Det er problematisk, at man har skiftende ministre, som synes, de skal sætte det her specielle fingeraftryk.

- For man kan se, at de skiftende beslutninger har enorme konsekvenser for den måde, man driver uddannelser på i Danmark, siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, der efterlyser flere langsigtede og "gennemtænkte analyser".

Hos Dansk Industri og Dansk Erhverv mener man, at minimumkravet til antallet af akademikere skal erstattes med flere detaljerede mål om eksempelvis antallet af akademikere med en naturvidenskabelig kandidat.

Men heller ikke den idé bryder man sig om hos de studerende, hvor man i stedet ønsker et uddannelsessystem, der har døren åben for de studerende uanset studievalg:

- Jeg er ikke sikker på, at mere detailstyring i vores uddannelsessystem, er det, der hiver os ud af vores problemer, siger Yasmin Davali.

Andelen af unge, der forventes at få en lang videregående uddannelse, er vokset støt år efter år.

Men nye tal fra en såkaldt profilmodel i Undervisningsministeriet viser, at den kurve er knækket, så andelen af ungdomsårgangen, der ventes at blive akademikere, vil falde fra 30 til 28 procent, skriver Jyllands Posten.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

erik mørk thomsen

At uddanne folk til arbejdsløshed, er for dum, så det er en god ide i, at målrette uddannelser, efter hvad der er brug for, istedet det, folk ønsker.

Det er velkendt, at fællesrådet ønsker total frihed til studier, både mellem studierne og mellem uni og anden uddannelse.
Så må man spørge, hvad de vil gøre ved den mangel på mange områder, der er en realitet, som er resultatet af den førte politik.
Skal de dyrt producerede humanister efteruddannes til fabrikkernes metalarbejdere.
Hvis de kære rådsmedlemmer vil styre deres privatøkonomi på den måde, ender de nok i luxusfælden.