Svage ledige vil formentlig fremover få dårligere adgang til at få en personlig hjælper, der kan støtte dem i kampen for at få et job.
Regeringen lægger med sit udkast til en finanslov for 2016 op til, at der skal spares 500 millioner kroner på at effektivisere indsatsen på kontanthjælpsområdet, skriver Avisen.dk.
Og hvis det står til regeringen, skal der skrues gevaldigt ned for midlerne til nogle af de nuværende tilbud, der er sat i verden for at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet.
Det rammer blandt andet den såkaldte mentorordning, bekræfter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) over for Avisen.dk.
- En del af de 500 millioner kroner er besparelser på mentorordningen, siger han.
Ifølge finansministeren er det dog for tidligt at give et konkret bud på, hvor mange penge der skal tages fra ordningen, der siden 2003 har været en del af den danske beskæftigelsesindsats.
Sidste år målrettede den tidligere regering indsatsen, så det især var de mest ressourcesvage borgere med komplekse sociale eller personlige problemer, der kunne få en mentor.
Men den strategi har slået fejl, mener finansministeren.
- Man udvidede mentorordningen, så den kørte helt ind over kontanthjælpsområdet, og der kan man bare konstatere, at mentorordningens effekt ikke kan dokumenteres, siger Claus Hjort Frederiksen til Avisen.dk.
- Og det er derfor, vi målretter opgaven til de persongrupper, for hvem en mentorordning virker.
De fleste, der får tildelt en mentorstøtte, er på offentlig forsørgelse, og i 2014 modtog 81 procent kontant- eller uddannelseshjælp.
En evaluering af ordningen, som SFI offentliggjorde i marts, viste, at den slet ikke hjalp ledige i arbejde.
- Vores analyse af indsatsen viste sågar, at dem, der ikke fik en mentor, klarede sig en lille smule bedre end dem, der fik en mentor, siger seniorforsker Henning Bjerregaard Bach, der er en af forskerne bag rapporten.
Lars Holmboe, der i fem år har forsket i mentorordningens betydning, er dog skeptisk over for SFI's konklusioner, da det varer flere år, før man kan måle indsatsen.
/ritzau/
Mentoring passer ellers fint som (små)borgerlig metode, hvor man får fat i den enkelte arbejdsløse og problematiserer dennes attitude og personlige ressourcer. Løsningen findes hos individet fordi hovedproblemet også befinder sig dér, er den understrømmende diskurs.
Så du mener, Peter Jensen, at det er en meget god idé at spare dér? Jeg ved det ikke
Vores analyse af indsatsen viste sågar, at dem, der ikke fik en mentor, klarede sig en lille smule bedre end dem, der fik en mentor, siger seniorforsker Henning Bjerregaard Bach, der er en af forskerne bag rapporten
Hahahahahahaha, det er simpelthen genialt godt målt detder.
De, som ikke har været vurderet til at få gavn ag en mentor, klarer sig en lille smule bedre end de, som fungerer så dårligt, at de fik en mentor.
Og ingen af dem er kommet i arbejde FORDI INGEN ARBEJDSGIVER HAR ANSAT DEM.
Sig mig.. er vi blevet invaderet af aliens og ingen har opdaget det?
God idé, mentorordningen fungere kun som leverandør af gratis arbejdskraft til arbejdsgiverne.
"Så du mener, Peter Jensen, at det er en meget god idé at spare dér? Jeg ved det ikke"
Jeg mener at mentoring er et ideologisk betinget påfund, som dels har til formål at sløre de strukturelle årsager til arbejdsløshedsproblemer og dels at presse den enkelte ind i et egocentrisk præstationsfokus, vi socialt og kulturelt næppe har den store interesse i at fremme (yderligere). I dét lys kunne man godt, med en hastig kop morgenkaffe i hånden, undre sig over at en Venstre-regering slår ned også hér. Men sparede midler overfor arbejdsløse er naturligvis sparede midler som kan anvendes til lettelse af trængte velhaveres satans skattebyrder.
Skal antallet af resourseførløb så forøges, og dermed dødstallet.....? Bare nysgerrig.!