DF om kontroversielt læserbrev: Det kan misforstås

DF-gruppeformand mener, at læserbrev fra Dorthe Ullemose kan tolkes, som om hun forstår angreb på asylcentre.
29. oktober 2015 kl. 12:11

Når et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti i et læserbrev skriver, at det er forventeligt, at desperate svenskere reagerer på det massive flygtningepres med afbrændinger af asylcentre, kan det udlægges, som om man har forståelse for politisk vold. Og det har Dansk Folkeparti ikke.

Det siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup, som reaktion på et læserbrev fra DF- folketingsmedlem og forbrugerordfører Dorthe Ullemose.

- Læserbrevet kan misforstås, som om det er helt forståeligt, at nogen reagerer med afbrænding. Det er det ikke. Der er ikke nogen i DF, der på nogen måde har forståelse for politisk vold og afbrændinger af asylcentre, siger Peter Skaarup.

I læserbrevet i Fyns Amts Avis onsdag skriver Dansk Folkepartis forbrugerordfører blandt andet:

- På et tidspunkt får folk nok. Især hvis man ikke bliver lyttet til. Og så udfører man handlinger, som man egentlig ikke har lyst til at gøre. Det er det, vi ser med afbrændingerne i Sverige lige nu. Man bliver desperat på et tidspunkt. Det må man forvente, når man ikke lytter.

Peter Skaarup lægger dog vægt på, at Dorthe Ullemose efter offentliggørelsen af læserbrevet har forklaret sig på Facebook.

Han henviser til en opdatering, som hun lagde ud onsdag aften efter en samtale med Dansk Folkepartis presseafdeling.

I opdateringen skriver Dorthe Ullemose:

- Indlægget har fået dem, som gerne vil misforstå, til at misforstå. For at slå det helt og aldeles fast: Jeg synes, at afbrændingerne er frygtelige, og jeg kan ikke kraftigt nok tage afstand fra enhver form for hærværk og vold.

- Den slags hører ingen steder hjemme i et demokrati. Jeg skriver intet sted, at de er forståelige, eller at jeg sympatiserer med dem. Så lad venligst være med at skyde mig holdninger i skoene, som jeg ikke har.

Peter Skaarup mener, at sagen dermed er afsluttet, og den får ikke nogen konsekvenser for Dorthe Ullemoses arbejde i Dansk Folkepartis gruppe på Christiansborg.

- Hun forklarer det meget godt i sin Facebook-opdatering og får det rettet til. Så det får ikke nogen konsekvenser, siger Peter Skaarup.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ikke i tvivl om hvad Dorthe Ullemose mente i sit læserbrev...At hun nu, efter en samtale med Peter Skaarup mener det samme på en anden måde, kommer ikke bag på mig.

Benjamin Bach, Peter Hansen, Søren Bro, Wilhelm May, Christian Mondrup og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Topstyringen vil ingen ende tage.
Borgmestre bliver også mundlamme!
De eneste, der må have en officiel mening i DF er: Kristian Thulesen Dahl, Søren Espersen, Peter Skaarup og Martin Henriksen. Morten Messerschmidt står i øjeblikket i venteposition?

Var der nogen, der ymtede noget om demokrati i DF - nej vel!

Påfaldende så tit DF'erne "kommer til", at sige noget, der minder om the freudian lapse....
og som de bagefter af partitoppen må dementere: "Jeg mente ikke det, jeg skrev eller sagde".
Nej, men Ullemose sagde det dog, og hvor kom så det fra?

Hendes "På et tidspunkt får folk nok. Især hvis man ikke bliver lyttet til. Og så udfører man handlinger, som man egentlig ikke har lyst til at gøre. Det er det, vi ser med afbrændingerne i Sverige lige nu. Man bliver desperat på et tidspunkt. Det må man forvente, når man ikke lytter."

Flugter fint med det Sørine Godtfredsen skrev om Anders Bering Brevik: Ikke noget at sige til, at folk handler som de gør, når de tvinges til at leve i et multikulturelt samfund (eller noget i den retning, kan ikke finde citatet pt.). Godtfredsen vil jo nok kalde det for fortvivlelsens nødværge.

DF- folketingsmedlem og forbrugerordfører Dorthe Ullemose: "På et tidspunkt får folk nok. Især hvis man ikke bliver lyttet til. Og så udfører man handlinger, som man egentlig ikke har lyst til at gøre. Det er det, vi ser med afbrændingerne i Sverige lige nu. Man bliver desperat på et tidspunkt. Det må man forvente, når man ikke lytter."
Hvad er det kvinden siger?
Hun siger, at hun godt kan forstå, at folk griber til selvtægt, hvis de ikke kan få deres vilje.
Denne politiker er af den holdning, som muligvis også Jens Jørn Pedersen i kommentaren herover: "Man må ikke have nogen mening..."
Det er jo ikke det, det drejer sig om Jens Jørn Pedersen. Det drejer sig om, at det ikke er ok, at man som ordfører for et lovligt parti (Gud bedre det) Dansk Folkeparti, ikke bør ytre sig positivt om ulovlige anti-parlamentariske og anti-demokratiske aktioner.
Man kan jo heller ikke som politker sige, at det er ok, hvis folk, der efter at have forklaret socialforvaltningen, at de har brug for mere hjælp, og så får afslag, at de dræber personalet og røver pengene i banken, vel? altså dét uanset, hvor stor forståelse man kunne have for, at disse mennesker behøvede mere hjælp.
Politikerne har i overensstemmelse med Grundloven lagt den udøvende magt i hænderne på politiet. Dét slutter den. Dér hvor den hører op begynder borgerkrigen.
Hvorfor behøver man overhovedet forklare dette?

Christian Mondrup

DF lever i høj grad af den slags "fortalelser". Partiledelsen taler konsekvent med 2 tunger sådan at man udadtil pleaser den brede offentlighed. Men det sagte og skrevne er sagt og skrevet. Tænk bare på Mogens Camres uafladelige offentligt fremførte uhyrligheder. Der har vi, som jeg ser det, en for DF vigtig faktor til fastholdelse af kærnevælgere.

Jeg vil spare forargelsen en smule, for dwer er et andet forhold i sagen nu, som fortjener lidt af den også :
Altså, folk flygter fra områder, hvor de risikerer som civile at blive brugt som bombeskjolde og lign. - og kommer efter mange strabadser og vejledning fra flinke alkaida-aktivister og lidt mindre flinke menneskesmuglere til Sverige ... sådan er historien i hvert fald fremlagt.
I Sverige har man så nu besluttet, at - for at beskytte asylsøgercentre mod angreb, det først skal afsløres hvor disse befinder sig når de ovennævnte bombeskjolde ER installeret i bygningerne.
Nowhere to run. Man bliver puttet af kanoner ligegyldigt hvad.

Jesper Jorgensen

Dansk Folkeparti er brunt slam i en pæn indpakning, som med dygtigt spin ser 'demokratisk' og 'politisk fornuftigt' ud. Partiet er Fremskridtspartiet 2.0, hvor man har arbejdet hårdt på at centralisere ledelse og politisk kommunikation, men hvor racisme og højreradikalitet er fundamentet som partiet står på. En del medlemmer er givetvis medløbere, som ikke ser dette fundament og medlemmer som klart bekender sig til politik på det yderste højre (hvor det brune bliver sort).
Kunne man bryde den centrale kontrol med kommunikationen eller høre hvad der bliver sagt i partiet når mikrofonen er slukket vil det givet give et mere realistisk billede af de holdninger partiet repræsenterer.

Jesper Jorgensen

n del medlemmer er givetvis medløbere, som ikke ser dette fundament og resten medlemmer som klart bekender sig til politik på det yderste højre (hvor det brune bliver sort).

Nanna Wulff M.

Kan kvinden mon bestå danskprøven for flygtninge?

Mange menige DF folk kan hverken forklare sig selv, eller skrive og stave ordentligt.

Hurra for gamle Danmark når ...

Jens Jørn Pedersen

Kære Lars Dahl
Alt kan vendes på hovedet. Du kan også vende den gode rødvin til at blive en dårlig hvidvin.
Hvis man ved, at folk ikke kan forstå ironi, så skal man ikke anvende det.
Det jeg henviser til er sagen med Morten Messerschmidt, hvor bl.a. borgmestre ytrede sig, men blev lukket ned af partitoppen.
Men det er måske sådan, at Dans Folkeparti inviterer mennesker med forvrængede meninger til at deltage, så ja, kan jeg godt forstå, at man er ude med grønthøsteren. Uha, uha!

Slettet Bruger

Apropos ”det har fået dem, som gerne vil misforstå, til at misforstå ” - så er der meget, det er utilgiveligt at sige, og dansk folkeparti plejer heller ikke at holde sig tilbage, når der skal rases imod folk, der synes de har forstået et eller andet. Snarere tværtimod. Nogle eksempler har været, da nogen forstod andres vrede imod Muhammed tegningerne, de autonome optøjer eller bandekriminalitet. Al forståelse er bliver ensbetydende med bifaldelse, så det eneste rigtige er, at ryste på hovedet og kræve mere disciplin og højere straffe.

Er der egentlig noget at misforstå, Peter Skaarup? For jeg syntes faktisk, det står sort på hvidt, hvad konen så brændende ønsker sig.

Men måske går det den modsatte vej for konens fromme ønsker omkring Sveriges Demokraterne. For netop i dag kan en ny statistisk sikret meningsmåling fra Sverige ses på nettet. Og det er faktisk den 4. på rad, fra 2 forskellige analyseinstitutter, der giver SD tilbagegange. Det er endnu ikke de store tilbagegange for SD, men måske er det trods alt en positiv trend, der er i gang i Sverige.

Og samtidig viser målingen, i øvrigt som den fra sidste uge, at der er små men tydelige fremgange for de flygtningevenlige partier - jo mere flygtningevenlig desto større fremgang. Så der er altså endnu større forskel på svenskere og danskere, end man skulle tro.

Grethe Preisler

Al begyndelse er svær

Må man male sig med øllebrød og smide rundt med sutter?
Må man tisse i klaveret, mens man slår en masse prutter?
Hælde øl i Løkkes lommer, vippe Pia ned fra tronen?
Tegne overskæg på Tulle, som er arving efter konen?
Næ næ næ næ - det må må man ikke!

Må man godt la vær at svine, må man godt la vær at spille
på klaveret, Tulle arvede, og sidde musestille,
mens man råber FY til Messerschmidt og HØRT til torskepanden?
Må man mene Martin Henriksen er kønnere end Fanden?
Ja ja ja ja, det må man gerne!