Telegram

DF ser frem til regeringens opgør med flygtningeregler

Der kan være et principielt opgør med udlændingekonventioner på vej, håber DF efter ny melding fra Støjberg.
Telegram
1. oktober 2015 kl. 16:51

- Det er noget af en nyhed, at en dansk regering nu vil stramme op på udlændingepolitikken ved at ændre en konvention.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd torsdag fastslog, at regeringen vil tage statsløse-konvention op i FN.

Formålet er at få ændre konventionen, så det ikke længere vil være muligt for statsløse at få statsborgerskab, hvis man af PET vurderes til at være en fare for statens sikkerhed.

- Det er vores håb, at det her er begyndelsen. Nu skal vi se, hvor langt vi kan komme i forhold til statsløsekonventionen, og så håber vi, at det her er starten på, at man også kigger kritisk på andre konventioner, siger Martin Henriksen.

På samrådet varslede Inger Støjberg dog ikke et mere generelt opgør med konventioner på udlændingeområdet, eksempelvis flygtningekonventionen. Men signalet omkring statsløsekonventionen er vigtigt, mener Martin Henriksen:

- Jeg har beskæftiget mig med udlændingeområdet i en del år, og det hører til sjældenhederne, at en dansk regering uanset partifarve retter henvendelse til en international organisation med det formål at ændre en konvention, siger han.

Dansk Folkeparti vil nu presse på for, at regeringen sammen med de øvrige medlemslande i FN får ændret statsløsekonventionen - gerne inden for halvt til et helt år. Og så skal opgøret udvides til andre konventioner, mener DF:

- Statsløsekonventionen handler om få personer, men opgøret sender et stærkt signal internationalt. Det viser, at nu er der en regering, der faktisk mener, at det helt legitimt at ændre på en konvention.

- Det kan betyde, at andre regeringer vil mene, at det er legitimt at diskutere, om eksempelvis flygtningekonventionen er optimalt indrettet. Principielt er det et vigtigt skridt, fordi det kan have betydning for andre konventioner, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Disse udmeldinger er blot for galleriet, for de rummer intet realistisk.

Det er jo sådan, at hver eneste konvention i FN er gennem bearbejdet gennem lang tid, til alle "knaster" er borte, så Danmark ikke i hvert fald alene få ændret på nogen konvention i FN.

Men hvis Danmark kan opnå et flertal i forsamlingen, og ingen i sikkerhedsrådet stemmer imod, kan det måske opnås, men det vil tage år at foretage den juridiske behandling af et nyt forslag, inden til kan sendes til afstemning.

Og hvis Danmark kan alliere sig med EU-lande, er muligheden absolut større, og her vil Danmark formentlig kunne have 5 lande med sig foruden Storbritannien. Til gengæld vil Danmark have 22 andre EU-lande imod sig, der absolut ikke vil have ændret på nogen konvention.

- Altså blot et spil for galleriet og de svagest fungerende blandt de danske vælgere. For jeg tror da ikke, at ministeren er så svag i international politik, at hun selv tror på det, hun siger.

Artikel 2c indeholder lige det Martin Henriksen efterlyser. Bare med en lille drejning, der dog er yderst vigtigt i en demokratisk retsstat: Tilsvarende skal ikke kun være mistænkt at være til fare for statens sikkerhed, der skal beviser og en gyldig dom på bordet.

Og sålænge PET gemmer sig bag at ikke ville/kunne fremlægge beviser for deres påstande, sålænge vil de ikke kunne få en dom på grundlag af selvsamme.