Lars Løkke bryder løfte om kontanthjælp for unge

For unge under 30 år med en uddannelse vil regeringen sænke kontanthjælpssatsen med op mod 1900 kroner.
16. oktober 2015 kl. 23:26

Med et forslag om lavere kontanthjælp for unge lægger V-regeringen op til at gøre det modsatte af, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovede før valget, skriver Jyllands-Posten.

- Vi har ingen planer om at skære i kontanthjælpen, sagde han midt i valgkampen til DR.

Få dage inden danskerne satte deres kryds, gentog Løkke garantien på TV 2 og fastslog, at "jeg vil ikke skære i kontanthjælpen".

- Den danske kontanthjælpsmodtager, der får den rene kontanthjælp, piller vi slet ikke ved, sagde han.

Men det vil statsministeren nu gøre alligevel.

For unge under 30 år med en uddannelse foreslår regeringen at sænke kontanthjælpssatsen med mellem 800 og 1900 kroner, så de får samme ydelse som unge uden en uddannelse.

Det fremgår af et faktaark fra Beskæftigelsesministeriet. Reduktionen svarer til en nedgang på mellem 14 og 24 procent.

Socialdemokraterne mener, at Løkke siger et og gør noget andet.

- Han har et forklaringsproblem, lyder det fra partiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen (S), til Jyllands-Posten.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, medgiver, at kontanthjælpen for unge med en uddannelse sættes ned, men afviser, at regeringspartiet er ved at bryde et løfte.

- Der er tale om en harmonisering af ydelserne, siger Jacob Jensen (V) til Jyllands-Posten.

Regeringen forventer, at forslaget vil udløse en besparelse på omkring 25 millioner kroner.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nanna Wulff M.

"... en harmonisering af ydelserne"

Når jeg tænket på Holst og Loft, for bare lige at nævne to folketingspolitikere, så kunne man godt være fristet til at ønske en meget bedre harmonisering af deres ydelser.

Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Tommy Knudsen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Gert Romme, Tue Romanow og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Hvis man lover én ting og gør det modsatte, så er det et løftebrud. Punktum! Så er det da fløjtende ligegyldigt, hvilket newspeak-begreb Vænstre vælger at bruge på det. Harmonisering?? Vorherrebevares!!!

Gert Selmer Jensen, Holger Madsen, Frede Andressen, Keld Albrektsen, Anne Eriksen, Tommy Knudsen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard og Steen Sohn anbefalede denne kommentar

Og det er den mand, der under valgkampen konstant messede, at 'det vi siger før valget, holder vi også efter valget.'

Gert Selmer Jensen, Holger Madsen, Frede Andressen, Anne Eriksen, Tommy Knudsen, Nanna Wulff M., Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Tue Romanow og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Wauw, en besparelse på 25 millioner kroner!

Er det ikke hvad det koster at holde Venstres svin opfedet i Snapsetinget, samt i eftervederlag når de må forlade tapuretten i utide, pr. sæson?

Jeg undrer mig. Ikke over at Løkke svigter sine løfter, for det har han jo gjort hele tiden - også ved tidligere valg. Men jeg undrer mig over logikken i den økonomiske politik.

For økonomisk aktivitet i samfundet kræver forbrug og efterspørgsel. Og jo færre penge borgerne har til forbrug, jo mindre aktivitet, og jo færre penge i statskassen som følge af mindre moms, afgifter og skatter.

Og netop dette var Poul Schlütter´s politik jo et glimrende eksempel på, for han fik virkelig sat landet i stå. Og hans såkaldte sparepolitik endte med et hul i statskassen på over 830 mia. DKK. Så derfor passer disse vise ord godt i dette sammenhæng.

Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde:
Du der, få lige fødderne ned og ta´ hatten af.
Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk?
Så hva´ gør vi nu, din gamle skurk?

Men han grinte bare og sagde:
Dig, du ka´ sgu gå fanden i vold.
Så det gør vi nu, lille du..

Ja, vi gør...

Og i øvrigt tusind tak til Gasolin & Mogensen for de ualmindelig fremsynde og rammende ord.

Herdis Weins, Gert Selmer Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nu vil man så knække nakken økonomisk på unge, som har gjort lige præcis det, som er blevet forlangt af dem - taget sig en uddannelse.
Der er ingen billige boliger til dem, de kan vel dårligt flytte hjem til forældrene igen med børn og partnere og studiegæld og selvstændighed.
Hvor og hvordan skal de leve?

Jeg forstår ikke regeringens valg af signaler.

Heidi Larsen, Herdis Weins, Gert Selmer Jensen, Frede Andressen, Keld Albrektsen, lars abildgaard, Anne Eriksen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Selvfølgelig gør han det .
Det skal kunne betale sig at spille med fordækte kort, lyve , manipulere og være lidt kreativ med både sproget og sandheden.

En " sand " mester.

Gert Selmer Jensen

Hvad fanden har idioten gang i nu.....?
Det vil bare ingen ende tage.
Helt generelt. er man åbenbart ivrige for, at ødelægge mange, mange menneskers tilværelse, for peppernødder. Det er bare SÅ usselt.! Og tjener intet fornuftigt formål. Jo, jo, i henhold til idiotiske regnemodeller giver det mening.....! Come on, "Bøgetosser".

Forslaget om at arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et bestemt antal timer med lønindkomst pr. år for at modtage fuld kontanthjælp er jo også et løftebrud. I valgkampen ville Venstre jo ikke nedsætte kontanthjælpen, og det er der jo tale om her. Jeg forstår ikke tavsheden omkring det. I mine øjne vil det være katastrofalt. I forvejen kan de fleste, især enlige, jo knap nok klare huslejen..

Det er jo ikke fordi, de ikke søger job. Der kræves 2 om ugen. Problemet er, at ingen vil ansætte dem. Jobcentret kan jo heller ikke skaffe job til dem. De kunne heller ikke skaffe job til de 60.000, der er faldet ud af dagpengesystemet, da de havde allermest brug for det.

Dansk Folkeparti ser ikke ud til at være imod. Utroligt at de stadig kan fuppe folk med deres ”sociale profil”.

Selvfølgelig er det katastrofalt for de unge, men glem ikke de lidt og de meget ældre.

Det er utroligt - knapt havde HTS i sin tid sat sig i statministerstolen, før det dagligt føg med beskyldninger om løftebrud.
Nu brydes der valgløfter dagligt - og medierne er næsten tavse som graven.
Hvad fanden i hede hule helvede sker der lige?
Og læg lige mærke til, at man stadigt diskuterer dagpenge, mens de horrible forringelser for kontanthjælpsmodtagere, der lægges op til, tilsyneladende ikke får nogen politikere OVERHOVEDET til at råbe vagt i gevær.