Naturfredningsforening: Kystaftale er værre end frygtet

De ti kystbyggeprojekter har altødelæggende konsekvenser for naturen, advarer Danmarks Naturfredningsforening
30. oktober 2015 kl. 09:41Opdateret 30. oktober 2015 kl. 10:41

Regeringens tilladelser til ti kystnære byggeprojekter vækker forfærdelse hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er meget værre, end hvad jeg havde regnet med. Det er et totalt opgør med beskyttelsen af vores kyster. Det er meget markante byggeprojekter, siger præsidenten for foreningen, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Tilladelserne er en realitet, efter at regeringen fredag har valgt ti projekter til i alt fire milliarder kroner, som får dispensation til at bygge direkte på kysterne. Målet er at øge turismen og dermed skabe job i nogle af de områder i Danmark, hvor væksten er lav.

Politikerne har ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen ikke levet op til, hvad de sagde, inden tilladelserne blev givet.

- Vi hørte, at nogle af projekterne kunne bidrage med større værdi til naturen. Men der er overhovedet ikke noget i de projekter, der giver større værdi til naturen, siger hun.

Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen vil det have altødelæggende konsekvenser at begynde at bygge på de danske kyster.

- Det kommer til at gøre rigtig ondt på naturen. Det er den sidste naturværdi, vi har tilbage i Danmark. Det er vores sidste vilde natur - resten er urbaniseret og dyrket.

Hun anerkender, at det selvfølgelig ville være dejligt at få flere besøgende til Danmark, men hun savner dækning for, at de nye byggeprojekter vil trække alle de turister til, som der bliver lagt op til.

- Det er så let bare at sige, at projekterne vil skaffe alle de her indtægter, milliarder og arbejdspladser, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, som savner tal og beviser.

Hun henviser til de 8000 sommerhuse, der blev opført i kystnære områder i løbet af 00'erne.

Daværende miljøminister Hans Christian Schmidt sagde om beslutningen, at husene skulle støtte den økonomiske udvikling i yderområder, der savner vækst.

Men det har de ikke gjort, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Ingen vender sig om og ser, om det virkede dengang. For det, man sagde dengang med sommerhusene, har ikke været gældende. Og det er de samme argumenter, der bliver brugt nu, siger hun og tilføjer:

- Desuden er der risiko for, at de mange vandlande vil udkonkurrere hinanden.

Hun frygter også, at de ti tilladelser betyder, at der nu er åbnet op for mange flere kystbyggerier i fremtiden.

- Vi har ingen politisk garanti for, at det her ikke bare fortsætter. Borgmestrene vil stå og råbe og spørge, om hvorfor nabokommunen må, når de ikke må. Det bliver et ræs om at få lov til at bygge mest, siger hun.

Et bredt politisk flertal står bag de 10 projekter.

Det betyder blandt andet, at Møn kan se frem til at få en Aquapark, Lolland får en Safari Lodge ved Knuthenborg Safaripark og Ringkøbing-Skjern vil opføre Nordeuropas største badeland.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Nanna Wulff M.
  • Jørgen Steen Andersen
  • Anker Nielsen
  • Jørgen Wassmann
Ejvind Larsen, Nanna Wulff M., Jørgen Steen Andersen, Anker Nielsen og Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Smart at kalde det "forsøg" og planlægge næste...
Det giver arbejdspladser og flere turister - hvor dumme tror de, vi er?

Jørgen Steen Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Vibeke Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvor er det rædsomt.
Et vandland - bygget på kysten lige ud til vandet, for så kan der komme turister, som vil opleve endnu et vandland, som der er 100vis af i forvejen.

Plastikdanmark !

Steen K Petersen, Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Vibeke Hansen, morten Hansen, Flemming Berger, Kirsten Askjær, Torben Arendal, Anne-Marie Krogsbøll, Uffe Illum og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Nepotisme, grådighed og korruption driver aftaler som denne..
Stakkels Danmark!

Jacob Mathiasen, Jørgen Steen Andersen, Torben Arendal og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Nu var jeg modstander af ideen, med at bygge kystnært, men hvis Naturfredningsforeningen går imod, må der være noget godt ved forsalget, som jeg ikke har fået øje på.
De kan ikke se skoven for bar træer!

Dorte Sørensen

Burde spørgsmålet om danskerne ønsker, deres kyster bebygget egentligt ikke sendes ud i en Folkeafstemning.
Hvis Venstre får magt som de har agt, så vil store dele af VOR kyststrækninger være bebygget inden "vi" har set os om.

Jørgen Steen Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Ida Faurholt Galle

Så må behovet for vandlande vist være ved at være dækket. Godt man ikke skal tvinges til at benytte dem - og held og lykke til dem, der poster penge i skidtet ;).

Carsten Mortensen, morten Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

"Strandbeskyttelseszone" - beskyttelse mod hvem, hvad? - folket, livet?

I DDR hed muren - på samme vis - Den antifascistiske Beskyttelsesmur.

Vor grundlov skulle beskytte den private ejendomsret, som er en forudsætning for frihed og velstand.

Men Staten styret af organisationer som DN tilsidesætter konstant denne grundregel.
Under Svend Auken stjal Staten enorme arealer fra folket ved at udvide forbudszonen langs kysten fra 100 til 300 m - som med New Speak kaldes en Strandbeskyttelseszone.....
Der er utalige eksempler på overgreb fra Naturstyrelsens side i forbudszonen, f.eks. bestemmelse af farverne på væggene INDE i et sommerhus - og det var ikke Naturstyrelsens sommerhus!

Det er den berømte glidebane. Man kan med god grund frygte at de første projekter er brækjern for flere byggerier ud i vandkanten. Og der er kun adgang for betalende kunder. Kysten privatiseres og den ægte frihed for alle begrænses yderligere.

Steen K Petersen, Bent Gregersen, Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen og Ida Faurholt Galle anbefalede denne kommentar

Regeringens tilladelser til kystnære byggeprojekter falder jo godt i hak med deres nedprioritering af miljøet. For bliver det jo nok nødvendig inden for det næste år hundred, at bygge 25 meter høje dæmninger hele vejen rundt om landet når havet stiger med gud ved hvor mange meter.

Venstrevennerne efterlyser forståelse for bestræbelserne på, at afvikle manglen på attraktive investeringsobjekter her i landet...

Flemming Berger, Bent Gregersen, Jørgen Steen Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvide Sande, Søndervig ... var forrige år på min sidste frivillige tur på de kanter, for den uberørte og storslåede Vesterhavsnatur er så at sige forsvundet bag store grisefarme, sommerhuse der er opført i kærlighed til euro, indkøbscentre der efter få år har opgivet pusten og nu står som vartegn over fejlslagne investeringer, vandskisport på Ringkøbing Sø, etc. ... gad vide hvorfor den udenlandske turiststrøm, som velsagtens først og fremmest kom for den uberørte og storslåede natur, egentlig er dalet?

Og da turist/erhvervschefen (for de to foreningen er nemlig en og samme) åbenbart er af den opfattelse, at det må være spændende for turisterne at "klappe-en-vindmølle", så siger det vel lidt om niveauet ... det nemlig således, at Hvide Sande Havn har opstillet tre kæmpe møller direkte på stranden lidt nord for byen, og som gør oplevelsen af strand og Vesterhav til en noget støjende og forvirrende affære, men denne støjende affære kan man så klappe!

Og mærkværdigvis nok, da de tre kæmpe møller skulle opstilles stort set i Vesterhavskanten, jamen, da var DN ikke på barrikaderne ... og sådan er der så meget!

I øvrigt: ud af de ti projekter har de seks kommuner en venstreborgmester, mens de resterende fire har en socialdemokratisk borgmester ved styrepinden.

Flemming Berger og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

DN er oppe på de høje nagler ! Virker noget ude af proportioner og jeg kan anbefale at alle kigger nærmere på de 10 projekter før de hopper på DN's vogn. At de skulle ødelægge den danske kystnatur skat er meget svært at få øje på. De virker stort set alle meget fornuftige og ligger ikke i uberørt natur . Og vil blive værdsat af mange ( almindelige) brugere af kysten.

Curt Sørensen

Det hele falder i hak: Indledningen til et dansk Costa del Sol orgie af kapitalistisk spekulation, neddrosling af miljøindsatsen, nedskæringer på uddannelserne, nedskæringer af de unges dagpenge, skærpelse af flygtningepolitikken, skattelettelser til de rige, mere politi, nye jetjagere -og et Afrikakorps. En rigtig borgerlig regering med en rigtig blå politik og Dansk Folkeparti har afsløret sig selv som værende lige så borgerlig som de andre og de andre er omvendt blevet lige så hysterisk nationalistiske som DF.

Flemming Berger, Mikael Nielsen, Steen K Petersen, Bent Gregersen, Dorte Sørensen, Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Store kapital interesser kan få lov til, hvad almindelige borgere ikke må gøre i et langt mindre skadeligt omfang.

Det danske bureaukrati arbejder ikke for befolkningen, men for plutokraterne.

Man vil vel gerne hjælpe udkantsdanmark ? - eller vil man?

De 10 projekter ødelægger vist meget lidt i områder, hvor de fleste (uanset naturskønheden) ikke har reelle muligheder for at komme .

Vil man et "afbalanceret" og jævnt befolket Danmark uden "udkanter", så må man give de "indfødte" i "udkanten" en fair mulighed for at skabe deres egen tilværelse .

Lad os nu lige se, hvad de 10 sager bliver til - bliver det noget skidt, så vil et nyt Folketingsflertal vel sætte punktum.

(Og hvis de "indfødte" i "udkanten" får det bedre, så er det da fint ?)

Robert Kroll, Lad os nu lige se, hvad de 10 sager bliver til ...ja borgerlig politik bygger ofte på folks godtroenhed

Så vi må sige, at forsøgsordningen er en succes, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Men allerede inden offentliggørelsen har Regeringen slået fast, at de ti projekter skal udvides til i alt 25 projekter. tv2

Forsøgsordningen slutter når, der ikke er flere formuer der med fordel kan parkeres i den værdifulde danske natur, med henblik på at forrente sig frem til pensionsalderen. Den historie adskiller sig ikke fra investeringerne i sommerhuse, blot er den mere, synlig og ødelæggende for den danske natur...

På et tidspunkt kommer der også skilte med: "Ophold på stranden forbudt inden for 100 m" og den slags hævdelse af den private ejendomsret.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis det bliver en succes rent pengemæssigt, og successen alene måles på penge, og Danmark ikke får udskiftet det politiske styre, så skal hotelbyggeriet mv. nok fortsætte ud over de 10-25 projekter. I Spanien har politikerne aldrig fredet kysterne, de er plastret til med turisthoteller - det er den samme vej det går i Danmark, hvis ikke ...