Tunesisk demokratibevægelse modtager Nobels fredspris

Nobels fredspris går til demokratibevægelse, som bidrog til at opbygge demokrati efter det arabiske forår.
9. oktober 2015 kl. 11:10Opdateret 9. oktober 2015 kl. 17:56

Demokratibevægelsen "Den tunesiske dialogkvartet", som blev dannet i 2013, modtager Nobels fredspris 2015 for sin centrale rolle efter det arabiske forår.

Kvartetten består af fire tunesiske organisationer, som modtager prisen tilsammen, siger Nobelkomitéens nye leder, Kaci Kullmann Five, på Nobelinstituttet i Oslo fredag formiddag.

Prisen tildeles for bidraget til at opbygge demokrati i Tunesien i kølvandet på Jasminrevolutionen i 2011, som var startskuddet på en række demonstrationer i den arabiske verden betegnet som det arabiske forår.

- Kvartetten blev dannet i sommeren 2013, da processen med at indføre demokrati var i fare for at bryde sammen som følge af politiske drab og omfattende social uro.

- Den etablerede en alternativ og fredelig politisk proces, da landet stod på randen af borgerkrig, lyder det i begrundelsen for årets fredspris.

Kvartetten består af fagbevægelsen UGTT, arbejdsgiverorganisationen Utica, menneskerettighedsorganisationen LTDH og den nationale advokatforening, Ordre National des Avocats de Tunisie.

- Det er denne kvartet, ikke de fire organisationer hver for sig, som tildeles årets fredspris, siger Kaci Kullmann Five.

- De repræsenterede i denne proces forskellige sektorer og værdier i det tunesiske samfund: arbejdsliv og velfærd, retsprincipper og menneskerettigheder, lyder det videre i den skriftlige begrundelse fra Nobelkomitéen.

Lykønskningerne er dagen igennem strømmet ind til prismodtagerne, som også får en hilsen med fra FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.

- Den tunesiske dialogkvartet indgyder håb om, at alvorlige politiske udfordringer kan overvindes gennem dialog og konsensusbaseret politik. Deres eksempel er en inspiration for regionen og verden, siger Ban.

- Det arabiske forår begyndte med store håb, der snart blev afløst af dybe bekymringer. Tunesien har formået at undgå skuffelserne og de knuste håb, der på tragisk vis opstod andre steder, siger generalsekretæren.

Tunesiens autoritære leder, Zine al-Abidine Ben Ali, som havde styret landet siden 1987, flygtede fra Tunesien efter omfattende protester i december 2010 og januar 2011, som kaldes Jasminrevolutionen.

Tunesien anses som det eneste land, hvor det arabiske forår har ført til en vellykket demokratisk proces.

På forhånd var den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og pave Frans blandt favoritterne til at modtage prisen, som skulle findes mellem 273 kandidater.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er tiden ikke løbet fra Nobels Fredspris ? - den hører ligesom til i en verden, der er "et overstået kapitel", hvortil kommer, at den for ofte synes uddelt til personer, der overhovedet ikke fortjente en sådan udmærkelse.

Som oftest gives Nobels Fredspris ud fra et specielt politisk standpunkt, mere end til personer/grupper der faktisk har skabt fred. Hvor meget fred den tunesiske gruppe har skabt, er vel svært at opgøre. Men Nobel komitèens helt klare politiske grund klargøres i dens begrundelse for valget (Iflg. FAZ):

'Das Nobel-Komitee äußert seine Hoffnung, dass der Nobelpreis Tunesiens Weg zur Demokratie sichern werde. Der Preis solle aber auch „Ansporn für alle sein, die Frieden und Demokratie im Nahen Osten, Nordafrika und im Rest der Welt voranbringen wollen“.'

Dermed har komitèen lagt sig ud med en stor del af den islamiske verden, og en hel del ikke-islamiske styrer i specielt Østen samt Rusland. Det er modigt gjort, som de var tilfældet for nogle år siden, da man udnævnte en kinesisk dissident. Forhåbentlig forhøjer man nu terrorberedskabet i Oslo og omegn.

Til lykke til tunesisk gruppe-samarbejde på randen af borgerkrig
og Nobel Fredspris!
Gid andre lande i området vil/kan tage ved lære!!!

Touhami Bennour

Hvor mange gange har gjort opmærksomhed på her I debatten at det arabiske forår er ikke død og slet ikke hvor det har starten I Tunesien. Jeg blev mødt med hån a næsten alle, nogle, enda ville forfølge mig, det viser hvor umodne er politisk mange af de såkaldte debattører i politiske emner.Vive la Tunisie democratique.