Telegram

Udlændingestyrelsen fremskynder sag efter selvmord

Syrisk pige har begået selvmord efter langstrakt sag om familiesammenføring. Nu rykkes søsters sag frem i køen
Telegram
29. oktober 2015 kl. 06:41

To syriske søstre på henholdsvis 15 og 13 år forsøgte torsdag i sidste uge at begå selvmord i deres hjemby Afrin ifølge Information.

Læs også: Syrisk pige begår selvmord efter forsinket familiesammenføring

Den ældste søster døde samme dag, mens den yngste nu er udskrevet og har det godt efter omstændighederne.

Selvmordsforsøget var ifølge deres mor, som opholder sig i Danmark, en direkte reaktion på, at udsigten til familiesammenføring i Danmark blev udskudt af Udlændingestyrelsen, skriver Information.

Deres mor, Nazira Rashid, flygtede til Danmark i november sidste år og har siden juni ventet på at få sine fire børn til Danmark.

Hun besøgte Udlændingestyrelsen i København 21. oktober for at aflevere nogle dokumenter, men fik at vide, at styrelsen allerede havde fået dem tidligere. Hun blev bedt om at aflevere en skriftlig attest på, at hendes mand var forsvundet.

Dagen efter oplyste Udlændingestyrelsen, at sagsbehandlingen ville gå i gang, men at tidshorisonten var ukendt.

- Jeg ville ikke lyve for mine døtre, så jeg sagde det til dem. Især den ældste havde set frem til, at der højst skulle gå en måned. De blev meget kede af beskeden, siger Nazira Rashid, der har fået midlertidigt ophold i fem år, til Information.

Tragedien får Udlændingestyrelsen til at rykke hurtigere på datterens sag.

- Det er en tragedie for moren, at hendes datter har begået selvmord, og at en anden har forsøgt det samme. Der er ansøgt om ophold den 16. juni, og sagen har været under behandling i godt fire måneder, siger vicedirektør i Udlændingestyrelsen Anni Fode.

- Vi vil i situationen fremskynde sagen for den overlevende datter, siger Anni Fode videre i en skriftlig kommentar til Information.

Ifølge Asrin Mesbah, der er juridisk rådgiver i Venligboerne og hjælper flygtninge med deres sagsbehandling, er det ikke usædvanligt, at Udlændingestyrelsen smider dokumenter væk eller beder om ting, de allerede har fået én gang.

Udlændingestyrelsen overholder deres egne sagsbehandlingsfrister i 85 procent af sagerne. Men det dækker over, at uret først begynder at tikke, når sagerne er "fuldt belyst", og alle dokumenter er afleveret.

Derfor kan Udlændingestyrelsen udskyde sagerne igen og igen uden at overskride sine egne mål, skriver Information.

Læs også: ’Hvis mine børn var kommet herop tidligere, var det her aldrig sket’

Opdateret 29. oktober 2015 kl. 08:32

Danske tilstande anno 2015.

Per Klüver, Jens Jørn Pedersen, peter juhl petersen, Gert Romme og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Når og hvis der kommer et retsopgør, vil de ansatte i styrelsen sige: Vi fulgte bare ordrer!
Hvor finder man de hjerteløse mennesker man befolker denne styrelse med?

Lars Dahl, Jens Jørn Pedersen, Janus Agerbo, Christian Mondrup, Hans Larsen, peter juhl petersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Martin Madsen,

Desværre tror jeg, du har ret.

Da jeg for en hel del år siden fik min officersuddannelse, der i øvrigt var stærkt rettet til en meget lille og meget speciel tjenesteområde, var Genevekonvention og dens tolkning noget, man skulle kunne uden af i søvne. Og den var blevet ændret med et nyt afsnit, netop fordi mange i krigsopgørets tid havde undskyldt sig med, at de var blevet kommanderet til deres gerninger.

Og hvis du har ret, er krigens love altså mere stramme end de civile love.

Jens Jørn Pedersen

Jeg blive mere og mere flov over at være født i Danmark.
Jeg vil ikke længere kalde mig dansker!

Selvsagt er det landets politikeres ansvar at give opdraget til Udlændingestyrelsen, og derfor er de, de egentlige ansvarlige. Og selv om vi kan sætte navne på dem, tyder alt på, dels at de slet ikke har nogen moral overhovedet, og dels at de er for svagt fungerende til selv at tage svar for egne handlinger.

Men så er der jo Udlændingestyrelsen, for de har selvsagt et markant loyalitetsproblem. Enten er de loyale overfor deres samvittighed, eller også er de loyale overfor de politikere, der kan belønne dem. Men jeg tror faktisk, styrelsens embedsmænds loyalitet vil blive mere moralsk rigtig, hvis man kunne sætte navn, uddannelse og status på dem.

I 25 dage har Kawa Lassen nu siddet foran Udlændingestyrelsen og sultestrejket fordi familiesammenføringen med hans kone, som stadig opholder sig i det hårdt omkæmpede Kobane-område, er forsinket. Kawa er dybt fortvivlet og frygter for sin kones liv https://www.facebook.com/Kawa.dk?fref=ts

Selv om der er blevet udsendt en pm, har aviserne inklusiv Information valgt at ignorere Kawa.

De ca. 60 syrere, som strejkede igennem 2 uger foran Udlændingestyrelsen, har det samme problem omkring de langvarige ventetider. En del af dem har det samme akutte problem som både Kawa og Nazira Rashid: deres familier sidder fast i Syrien, mens bomber, granater og skududvekslinger truer deres liv hver dag.

Der er ikke acceptabelt, at Udlændingestyrelsen trækker sager om familiesammenføring i langdrag. Og det er endnu mindre acceptabelt, at de sager, hvor familien befinder sig i krigsområder ikke fremrykkes betydeligt.

Der skal en politisk beslutning til. Nu!

Benjamin Hansen

Kan den unge pige ikke have haft andre traumer?
Jeg synes det er interessant, hvilke argumenter der anvendes i den offentlige debat.
Hvis en unge kvinder begår selvmord fordi det tager tid at gense familie, er ønsket om at leve mindre end tålmodighed til ventetid.

Jeg tror vi danskere nogle gange, i debatten skal spise en "kiks" og tage ting lidt mere roligt.

Præcedens med udgangspunkt i ovenstående artikel kan blive, at ting forhastes med ord som selvmord, anvendt som pression.

Hvad er det lige vi individuelt selv mener om integration og familiesammenførening, når vi skræller pressions ord af ?

Jeg forstår ikke helt, hvordan Danmark kan hjælpe med familiesammenføringer, når asylansøgerenes familier sidder 'fast' i Syrien?

Det er ikke nødvendigt at anse sultestrejke for et EGNET middel for at nå ens mål. Derimod må det være muligt for ethvert (empatisk) menneske at forstå, at et andet menneske vil kun gribe til så stærkt et middel i meget stor fortvivlelse.

I en retsstat har en borger ret til at blive behandlet ordentligt. Det gælder alle borgere. Men retssikkerheden i Danmark har længe stået for skud. Tålmodighed med et apparat, der ikke efterkommer sine forpligtelser over for borgeren synes ikke den rigtige opskrift for mig. Systemet er der for menneskene/borgerne - ikke omvendt!

Og at forvente yderligere tålmodighed af de mennesker, som bliver berørt af ikke-sagsbehandling, der trækker sager om familiemedlemmer i langdrag, som er i daglig livsfare i en uberegnelig og stadig optrappet krigszone, grænser til det umenneskelige.

Det handler nemlig ikke om Nutella, det her!

Når man sidder 'fast' i Syrien, har man fx ikke de nødvendige papirer fra Danmark for at kunne passere grænsen til Tyrkiet.

Og man sidder enormt meget fast, når nu vinteren kommer, og man med eller uden papirer snart ikke har mulighed for at passere de transitveje pga af mudder og sne (med små børn og unge).

Jeg må desværre af personlig erfaring bekræfte, at sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen er under al kritik. Jeg har oplevet, at flertallet af dokumenter er forsvundet i en sag (2 gange), at breve bliver væk, at det samme brev bliver sendt flere gange med års mellemrum (kun datoen er ændret) o.s.v. Det var også med forbløffelse at jeg hørte, at børn under 6 år ikke tager skade af, at m¨åtte undvære deres far (og at de ikke kunne vise mig den faglige dokumentation, de påstod de havde). At de medicinske undersøgelser for tortur ikke er blevet foretaget og meget mere. Jeg troede, at de historier, jeg havde hørt om styrelsen nok var overdrevne - men jeg er blevet klogere.

Lars Dahl, Britta Hansen, Jens Jørn Pedersen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Udlændingestyrelsens ansatte er redskaber for implementering af den til enhver tid siddende regerings politik på området. Med den nuværende regering har vi at gøre med en kynisme og menneskeforagt, som jeg kun kan have afsky overfor. Når det er sagt tænker jeg ofte på hvordan der ser ud i hovedet mennesker der lader sig ansætte til at udføre denne politik. Hvad stiller de op med deres personlige etiske ansvar? Har de overhovedet anden etik end loyalt at parere ordrer? Tidligere tiders konflikter har jo vist, at man ikke kan påberåbe sig ansvarsfrihed i tilfælde af overgreb - sagde den selvgode pladderhumanist!

@ Benjamin. jo naturligvis har pigen haft andre traumer. Netop derfor er det jo så forkasteligt og uacceptabelt at sagsbehandlingen trækker i langdrag.

Lars Dahl, Jørn Andersen, Britta Hansen, Christian Mondrup og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Christian Mondrup, jeg kan følge og forstå dine tanker.

På den anden side: en sagsbehandler kommer efter hvad jeg ved på intet tidspunkt i personlig berøring med en ansøger. Ikke engang i telefonen. Kontakten forgår udelukkende skriftligt, personlige forespørgsler ved Udlændingestyrelsen besvares ved skranken, men sagsbehandlingen forgår 'ovenpå'. Desuden er ikke én sagsbehandler ansvarlig for én bestemt sag, men det team af sagsbehandlere. Alt dette bidrager naturligvis til en anonymisering, hvor identifikation med den enkelte ansøger er minimal.

Desuden. Hvad skal sagsbehandlerne ellers gøre? Sige op? Angsten for arbejdsløshed og de konsekvenser (i yderste konsekvens måske endda et ressourceforløb) skal nok gøre, at samvittighedskvalerne holdes ud. Såfremt de er til stede...

Jens Jørn Pedersen

Britta Hansen
Det er en svøbe, at man hænger ved et arbejde.
Jeg har altid sagt stop, hvis jeg ikke kunne stå inde for det jeg gjorde.

Jens Jørn Pedersen

Folk har stået måbende tilbage, men jeg kan se mig selv i øjnene!

Jens Jørn Pedersen

Der har også betydet, at arbejdet ikke altid har svaret til mine kvalifikationer!

til Benjamin Hansen, der skriver, at vi 'skal tage det lidt mere roligt.'
Ak ja Benjamin. Nu har vi i årevis roligt fra vores sofaer betragtet krigene i Mellemøsten (slurp - lidt kaffe) og i Nordafrika (knase knase lidt kiks). Vi har kastet bomber ned o... (rette mig lidt op i sofaen) over folk, og har troligt kørt til indkøbscentrene med vores 'Støt vores soldater'-mærkater i bagruden.
I årevis har vi tålmodigt set på tv-billeder af lemlæstede børn, halshuggede mennesker. Vi har taget det roligt.
Man må derfor anerkende, de mennesker der endnu har gejst til at ranke sig og kalde tingene ved deres rette navn. Og give fedt og fa.. i at højreradikale nationalister råber landsforræder.
Der er ikke længere nogen plausibel grund, Benjamin Hansen, til at gøre sig stor af at være i stand til hver dag at betragte kolonnerne af forhutlede mennesker, der går fra jernbanestationen ad Erich Ollenhauer Strasse til lejren nede ved Alte Römer Strasse, uden at man spilder sin kaffe.
Mensch. Benjamin Hansen. Det er langt over tiden for den slags formaninger.

Anders Graae, Erik Karlsen og Palle Pendul anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg blive mere og mere flov over at være født i Danmark.
Jeg vil ikke længere kalde mig dansker!

Er der nogen der beder dig om det ???

Lasse Reinhold

Kvinden burde slet ikke have været i Danmark til at starte med. Hun burde have fået asyl i et land som ligger langt tættere på Syrien, hvor hun uden dyr og farefuld rejse kunne have fået hele sin familie med!

Og Danmark skulle med sine 16 milliarder/år og Sverige med sine 60 milliarder/år have sendt alle pengene hen til disse lande for at støtte dem i at give flygtningene et rart ophold der.

Vi kan ikke tørre det hele af på nabolandene. Og med de millioner af mennesker, nabolandene allerede har optaget er det selvsagt nødvendigt at takke og hjælpe dem med store checks. Med lidt held vil nogle flere så også blive der.

Derudover har vi humanitær forpligtelse at sørge for at flygtningene kan rejse ad sikre ruter, forhindre, de drukner i Middelhavet eller snart dør af kulde eller bare falder dødt om, når de venter i dagevis på at blive registreret. Uden at få hverken drikke eller mad.

Ufatteligt, at det her afspiller sig i Europa 2015!

Lasse Reinhold

@Britta Hansen, hvorfor formulerer du det som at "tørre det af" på nabolandene?

EU bruger over 200 milliarder på flygtningene inden for EUs grænser. Men vi skulle aldrig have taget imod nogen flygtninge overhovedet. Det skulle have været et rent 0 i antal.

På den måde havde vi haft 200 milliarder som vi i stedet for kunne bruge på mandskab, telte, skoleundervisning til børn, mad og hvad flygtninge ellers har brug for - i nabolandene. Med så store midler ville det aldeles ikke være at "tørre den af" på disse lande.

Lasse Reinhold

Tænk, at flygtningene i nabolandene får mad for ca. 3,40 kr hver om dagen. Hvis bare Sverige alene havde taget mod 0 flygtninge, så kunne deres 60 milliarder gå til mad i stedet for kun at "forgylde" de få enkelte som har nået derop. Det er så sindssygt uretfærdigt efter min mening.

Lasse Reinhold. Før du helt kammer over. Så uanset: FN's charter siger, at vi har en pligt til at tage mod flygtninge. Det samme charter beskytter jo landet på alle mulige andre måder.
Hvad angår 'alle de penge' som flygtningene spiser mad for: Ak ja, vi kunne jo se dem som erhvervstilskud på almindelige konkurrencevilkår. Sagen er jo, at disse penge indgår i landenes økonomiske kredsløb, og i realiteten sætter gang i handel og erhverv.
Når nogen af os kigger på vores velstand og vores økonomiske styrke, så er det netop dét, at vi står i en situation, hvor vi med sådanne omsætningsindsprøjtninger kan få gang i ting, der hænger lidt i koderne.
Andre af os kigger på Europas fremtid, og f.eks. udviklingen i befolkningernes alder. Her passer det aldeles godt ind, at vi får et tilskud af personer i alderen 20-45 år. Hele østeuropa står over for en alvorlig aldringsprofil. Tyskland gør.
Og de 200 mia. som du fortæller os, at EU bruger på flygtninge, skal vi vel også sætte i perspektiv: Dansk landbrugs 40.000 landmænd skylder 360 mia. og det anser Landbrug og Fødevarer ikke at være noget alarmerende tal. EU-landenes samlede årlige budgetter ligger på omkring 108.750 mia. kr. Og så blegner i min optik dine dramatiske 200 mia. - det bliver jo end ikke til nogen promille.